16x9

Fem ting du skal være opmærksom på, hvis dit barn er online

I samarbejde med Gjensidige Forsikring

Hvordan taler man med sit barn om sociale medier, og hvilke udfordringer skal man være opmærksom på som forælder? Eksperterne giver deres bedste råd.

TV 2 har rettet elementer i denne artikel, da Børns Vilkår ikke var bekendt med, at artiklen var skrevet som annoncørbetalt indhold med en kommerciel partner. Derfor er udtalelser fra en ekspert fra Børns Vilkår fjernet fra artiklen.

Facebook, Snapchat, Instagram og Youtube. Du er der måske selv, men ved du, hvad dine børn laver på de sociale medier? Hvem de chatter med, hvem der liker deres billeder, og hvem der sender dem venneanmodninger?

For nogle forældre kan deres børns digitale liv måske virke som en uoverskuelig jungle at begive sig ind i, forstå og forholde sig til. Men det er vigtigt at gøre et grundigt forsøg.

Det mener Camilla Holst, som er chefpsykolog og samarbejdspartner med Mølholm Forsikring, som ejes af Gjensidige Forsikring.

- Der sker uhyggeligt meget inden for denne her verden – både positivt og negativt. Med de sociale medier følger både nogle nye muligheder, men bestemt også nogle nye konsekvenser, som vi er nødt til at være opmærksomme på og tage alvorligt som forældre, siger hun.

Ung under pres

Denne artikel er en del af artikelserien 'Ung under pres', der præsenteres i samarbejde med Gjensidige Forsikring.

I serien stiller vi skarpt på nogle af de udfordringer, som er forbundet med det at være ung i dag.

Vi møder en række unge, som har oplevet teenagelivets hårde sider, og taler med eksperter, der guider forældre til, hvordan de kan hjælpe deres børn med at håndtere alt fra stress og præstationsangst til ensomhed, livet på de sociale medier og den svære teenagekærlighed

Men hvordan gør man så det? Hvilke spørgsmål skal man stille? Hvor meget skal man blande sig? Og hvornår bør alarmklokkerne ringe?

For at kunne gøre sig nogle fornuftige tanker om det, er man først og fremmest nødt til at forstå, hvilke udfordringer de sociale medier kan skabe for ens barn.

Afstemning

Herunder guider eksperterne dig gennem fem områder, som du skal være særlig opmærksom på, hvis du er forælder til et barn med en digital hverdag. De gør dig klogere på, hvordan du forebygger problemer som mobning og billeddeling – samt hvad du stiller op, hvis problemerne allerede er opstået.

Nederst i artiklen får du desuden otte konkrete råd til, hvordan du taler med dit barn om de sociale medier på en konstruktiv og konfliktfri måde.

Digitale vaner

square to 16x9
Nogle unge oplever de sociale medier som en stressfaktor, fordi de føler, at de hele tiden skal være på. Foto: Marengdeluxe

Notifikationer, der konstant popper op på skærmen, beskeder, der skal besvares, og billeder, der skal kommenteres. De sociale medier giver de unge mulighed for at være i kontakt med deres venner hele tiden, og det kan være rart. Men det kan også hurtigt skabe en form for pres.

De seneste år har flere undersøgelser således peget på, at sociale medier stresser de unge. Blandt andet viste en undersøgelse foretaget af Epinion for Undervisningsministeriet i 2018, at 66 procent af pigerne mellem 15-19 år oplevede de sociale medier som stressende. Det samme gjaldt for 40 procent af drengene.

Afstemning

Psykolog Camilla Holst har den holdning, at de digitale vaner er en af tidens helt store SoMe-udfordringer.

- Mange unge har en ’fear of missing out’. De er bange for at gå glip af noget og kan være helt angstfulde over at misse et opslag eller en video, fordi de så frygter, at de er "udenfor", siger hun og fortæller, at det i værste fald kan gå ud over de helt basale behov.

- Hvis man er helt opslugt af de sociale medier, kan det være svært at mærke, hvad man har brug for. Måske glemmer man at få spist eller restitueret efter skole, eller måske får man ikke sovet nok. Det er alvorligt, og så er man nødt til at sætte nogle rammer som forælder, siger Camilla Holst.

Hvad kan du gøre som forælder?

Hvis du vil hjælpe dine børn med at udvikle nogle gode digitale vaner, er du først og fremmest nødt til at kaste et blik på dig selv som forælder og kigge på de vaner, man selv har.

I begyndelsen kan det være svært at lægge telefonen fra sig, men formentlig bliver det lettere med tiden. Det fortæller Camilla Holst.

- Det handler om at lære, at man ikke går glip af noget – eller at det i hvert fald ikke gør så meget, at der er noget, man går glip af, siger hun og tilføjer:

- Man er nødt til at vælge, hvad man vil bruge sin tid på, og som forældre må vi vise vores børn, at der er masser af spændende alternativer ude i "virkeligheden". Gå en tur, lyt til noget musik eller grin sammen – og vis dit barn kvaliteterne ved at være til stede i nuet.

Deling af intime billeder

square to 16x9
Deling af intime billeder uden samtykke er et problem, som mange unge oplever i øjeblikket. Foto: Marengdeluxe

Du har måske hørt om Umbrella-sagen, hvor over 1000 unge er blevet sigtet for at have delt en video med seksuelt indhold. Sagen er ikke enestående.

Deling af intime billeder er et stort problem blandt den digitale ungdomsgeneration. Det mener Naja Kinch Sohn, som er seniorrådgiver ved Red Barnet. Det er derfor et af de områder, som Red Barnet har særligt fokus på i øjeblikket.

- Billeder er en fuldstændig afgørende del af det at kommunikere som ung i dag. Vores børn sender billeder til hinanden på Snapchat, Instagram og andre sociale medier, og nogle af de billeder er intime. Det er der intet galt i, siger hun og tilføjer:

- Men desværre oplever rigtig mange unge i øjeblikket udfordringer med at få delt billeder af sig selv uden at have givet samtykke. Og det er selvfølgelig problematisk. Det er jo enormt grænseoverskridende.

En undersøgelse foretaget af Projekt deSHAME i 2018 viser, at seks procent af de adspurgte danske unge i alderen 13-17 år har fået delt et intim- eller nøgenbillede uden deres samtykke inden for det seneste år. I samme undersøgelse svarer ti procent af de unge, at de selv har delt en andens intime billede uden samtykke.

Hvad kan du gøre som forælder?

Som forælder er det vigtigt at forstå, at dit barn ikke gør noget forkert ved at sende et intimt billede til en kæreste eller en flirt. Det er kun den, der deler billedet, der gør noget forkert. Det understreger Naja Kinch Sohn.

- Vi må endelig ikke begynde at problematisere det, at de unge sender intime billeder til hinanden. For det er helt normalt. Selvfølgelig er det en rigtig god idé at have en snak om, hvem de sender billeder til, og at gøre de unge opmærksomme på, at de ikke har kontrol over et billede, når først de har delt det. Men vi må ikke forbyde dem at sende billeder til hinanden, siger hun.

4 tips: Sådan gør du, hvis dit barn har fået delt et intimt billede

- Trøst dit barn og lad være med at være bebrejdende – også selvom dit barn måske selv har delt billedet i første omgang.

- Dokumentér, at billedet er blevet delt ved at tage et screenshot.

- Anmeld det til det sociale medie, hvor billedet er blevet delt.

- Overvej, om det skal anmeldes til politiet.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal håndtere situationen, kan du få hjælp gennem Red Barnets rådgivningstjeneste SletDet.

Kilde: Naja Kinch Sohn, Seniorrådgiver ved Red Barnet

Hvis du som forælder begynder at lave forbud og regler, risikerer du nemlig, at dit barn ikke tør komme og bede om hjælp, hvis det bliver nødvendigt.

Derudover handler det ifølge eksperterne om, at du tager en god snak med dine børn og sikrer dig, at de i hvert fald ikke deler billeder af andre.

- Som forældre har vi et fælles ansvar for at lære vores ungdomsgeneration, at man aldrig deler billeder af hinanden uden at spørge, siger Naja Kinch Sohn.

Vil du vide mere om ungdomsgenerationens udfordringer blandt andet i forhold til sociale medier? Så se med i serien 'Julia Sofia og Friends' på TV 2 PLAY.

Digital mobning

square to 16x9
Tonen kan være hård på de sociale medier. Foto: Marengdeluxe

Digital mobning er et udbredt problem. Omkring hvert andet barn mellem 4. og 10. klasse har modtaget grimme og krænkende kommentarer på de sociale medier, og mere end hver fjerde har oplevet at blive holdt udenfor. Det viser en undersøgelse foretaget af Børns Vilkår i år 2017. Samme undersøgelse viser, at halvdelen af børnene ikke taler med deres forældre om problemerne.

Hvis du oplever tegn på mistrivsel hos dit barn, er du derfor nødt til at overveje, om det kan have noget at gøre med de sociale medier.

Afstemning

Hvad kan du gøre som forælder?

Som forældre er det bedste, man kan gøre for at bidrage til at komme den digitale mobning til livs, at lære vores børn, hvordan man opfører sig over for andre på de sociale medier. Det forklarer Naja Kinch Sohn fra Red Barnet.

- Der er en tendens til, at tonen ofte bliver ret hård på de sociale medier. Man skriver måske nogle ting, som man aldrig kunne finde på at sige højt, fordi man føler, at man er lidt hemmelig, når man sidder bag skærmen, siger hun og tilføjer: - Som forældre har vi et ansvar for at tale med vores børn om, hvad der er god tone på nettet. Vi skal få dem til at forstå, at der sidder et menneske i den anden ende og modtager det, de skriver. Desuden skal vi lære dem, at det skrevne ord let kan misforstås, og at det for eksempel kan være svært at fornemme ironi på skrift.

Selvværd

square to 16x9
De sociale medier og jagten på 'likes' kan påvirke selvtilliden i en negativ retning. Foto: Marengdeluxe

Masser af likes og hundredvis af venner. Det er nemt og hurtigt at få opmærksomhed på de sociale medier. Men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de sociale medier giver os mere selvtillid. Tværtimod.

Eksempelvis viser en britisk undersøgelse fra 2017, at over halvdelen af de adspurgte unge mellem 11 og 18 år oplever, at de sociale medier giver dem lavere selvtillid og gør dem usikre på deres udseende og deres liv generelt.

Den tendens oplever Camilla Holst også.

- Det er blevet enormt let at sammenligne sig selv med andre, og især de unge er meget optaget af, hvordan de fremstår sammenlignet med deres venner. De ser, hvordan andre teenagere går klædt, hvordan de sætter håret, og hvor sjovt de har det med deres venner. Det kan hurtigt komme til at føles som et pres, siger hun.

Hvad kan du gøre som forælder?

Som forælder kan det måske være svært at forstå, at et billede eller et like er så vigtigt. Men du kommer ingen vegne med at negligere det.

Det handler ifølge Camilla Holst om at vise vores børn nogle alternativer til den anerkendelse, de kan få på de sociale medier, og den glæde, som de kan få via et like.

Sociale medier og selvtillid

- Lidt over halvdelen af de unge mellem 11 og 18 år mener, at de sociale medier giver dem lavere selvtillid og gør dem mindre sikre på deres udseende og deres liv generelt.

- Mere end 60 procent af de unge synes, at deres venner skaber et falsk billede af dem selv på de sociale medier.

- 85 procent af de unge synes ikke, at de selv skaber et falsk billede af dem selv på de sociale medier.

Kilde: Britisk undersøgelse fra 2017 foretaget af Headmasters’ and Headmistresses’ Conference og Digital Awareness UK

- Det er sjovt og helt okay at iscenesætte sig selv nogle gange, men vi skal lære vores børn, at de også gerne må holde fri fra skuespillet. Håret må gerne hænge, og skoene må gerne være beskidte. Det er en del af tilværelsen. Kort sagt skal vi bygge vores børns selvværd op og vise dem, at de er gode nok, lige præcis som de er, siger Camilla Holst.

'Grooming'

square to 16x9
'Grooming' dækker over, når en voksen kontakter et barn online og presser barnet til eksempelvis at sende nøgenbilleder eller til at mødes for at have sex. Foto: Marengdeluxe

Sociale medier giver mulighed for at chatte med fremmede og lære nye mennesker at kende. Det kan være sjovt og spændende, men det er vigtigt at huske, at man aldrig ved, hvem der sidder i den anden ende.

For selvom de fleste er helt almindelige og venlige mennesker, findes der også en anden type.

Begrebet ’grooming’ dækker over en seksuel krænker – ofte en voksen – der tager kontakt til et barn på de sociale medier og manipulerer og lokker barnet til at sende nøgenbilleder eller til at mødes for at have sex.

Sådan arbejder en ’groomer’ typisk

En ’groomer’:

  1. Vælger barnet på nettet ud fra hans eller hendes profil
  2. Viser interesse for barnet og skaber god kontakt
  3. Opbygger intimt venskab og giver bekræftelser og omsorg
  4. Spørger efter billeder af barnet
  5. Giver gaver (kan bruges senere til at bede om noget til gengæld)
  6. Begynder måske at tale om sex
  7. Spørger om at mødes
  8. Bliver ved med at kontakte barnet, også selvom det ikke svarer
  9. Stiller krav om sex og truer måske med at uploade billeder eller sige hemmelige ting, barnet har fortalt

Kilde: Red Barnet

Som forælder kan det være utrolig svært at opdage, at ens barn er kommet i kontakt med en såkaldt ’groomer’. Ofte bruger de nemlig lang tid på at være søde og venlige og opbygge en nær relation, inden de begynder at presse barnet. Det forklarer Naja Kinch Sohn.

- Man skal passe på med at tegne et skræmmebillede, men på den anden side er vi nødt til at se i øjnene, at der er nogle mennesker derude, som gerne vil i kontakt med børn, siger hun og tilføjer:

- Det er selvfølgelig enormt skræmmende. Desværre er der ikke ret meget, vi kan gøre for at sikre, at vores børn aldrig kommer i kontakt med de mennesker. Men vi kan gøre en indsat for at sikre, at de ikke havner i alvorlige problemer.

Hvad kan du gøre som forælder?

Det vigtigste, vi kan gøre som forældre, er at sikre os, at vores børn tør komme til os, så snart de bliver utrygge, oplever noget ubehageligt på nettet eller har noget, de vil drøfte med os. Det kræver, at vi får opbygget tillid, fortæller Naja Kinch Sohn.

- Vi skal ikke overvåge vores børn på de sociale medier og blande os i alt, hvad de laver. Det kan nemlig nemt komme til at virke, som om vi ikke stoler på dem. I stedet skal vi åbne døren for dem, så de ved, at de kan komme til os og bede om hjælp, hvis det bliver nødvendigt, siger hun og tilføjer:

- Hvis vi har mistanke om, at der foregår noget, som ikke skal foregå, er det selvfølgelig en anden snak. Så skal vi aldrig tøve et øjeblik med at blande os.

Eksperternes fem bedste råd: Sådan taler du med din teenager om sociale medier

Tag det alvorligt

Foto: Marengdeluxe
De sociale medier er ikke bare tidsfordriv eller noget overfladisk pjat. Det er en stor del af dine børns liv. Derfor er det vigtigt, at du engagerer dig og tager det alvorligt. Det fortæller seniorrådgiver ved Red Barnet Naja Kinch Sohn.
 
- Jeg tror, at vi som forældre vil komme meget tættere på vores børn, hvis vi forstår, hvor meget de sociale medier fylder i deres hverdag. Ligesom vi spørger dem, hvad de har lavet i skolen eller til fodbold, bør vi gøre det til en naturlig ting at spørge dem, hvordan deres dag har været på de sociale medier, siger hun og tilføjer:
 
- Især fordi det ikke altid er nemt at være på de sociale medier. Som forældre har vi et ansvar for at hjælpe vores børn.

Skab tillid

Foto: Marengdeluxe
Hvis du gerne vil have et indblik i dit barns digitale liv, er du først og fremmest nødt til at skabe tillid. Uden tillid er der ingen dialog, fortæller chefpsykolog Camilla Holst.
 
- Som med alle andre samtaler mellem børn og forældre er tillid altafgørende. Hvis dit barn stoler på dig, vil det ofte ske helt automatisk, at dit barn får lyst til at dele sin verden med dig – herunder det, der sker på de sociale medier, siger hun.

Start tidligt

Foto: Marengdeluxe
Det er langt nemmere at tale med sine børn om det, der er sjovt, end om alle udfordringerne, forklarer Naja Kinch Sohn. Derfor er det en god idé, at du begynder at tale om sociale medier, før der opstår problemer. 
 
- Der er masser af positive ting ved de sociale medier. Start dér. Tal med dit barn om alt det sjove og det gode, så de finder ud af, at de sagtens kan tale med dig om sociale medier. Så kan du altid tage fat på de svære ting og udfordringerne senere hen, siger hun.

Vær nysgerrig

Foto: Marengdeluxe
Den bedste måde at skabe en god dialog er ved at have en åben og nysgerrig tilgang.
 
- Tag del i dine børns verden og diskuter de ting, de oplever på både godt og ondt. Vær nysgerrig og spørg ind til, hvilke sociale medier der optager dem, hvordan de fungerer, og hvorfor det netop er dem, der giver mening for dem, siger Camilla Holst.
 
- Det er helt okay at være kritisk som forælder, men lad være med at være bedrevidende. Forsøg derimod at få dine børn til selv at reflektere kritisk over, hvad de laver på de sociale medier ved at stille åbne spørgsmål, tilføjer hun.

Vær en god rollemodel

Foto: Marengdeluxe
Hvis du vil lære dit barn, hvordan man opfører sig på de sociale medier, er du først og fremmest nødt til at være en god rollemodel.
 
- Vi må starte med os selv. Hvis vi ikke lever op til de råd, vi selv giver, virker det som tomme ord, og så lytter de unge ikke, siger Naja Kinch Sohn og uddyber:
 
- Som teenager kan det for eksempel være rigtig svært at forstå, at man skal spørge sine venner om lov, inden man deler billeder af dem, hvis man hele sit liv har oplevet, at ens forældre har lagt billeder op af en uden at have spurgt.
 
Det samme gælder naturligvis i forhold til at have en god tone på nettet og i forhold til, hvor meget man bruger sin telefon, fortæller hun.