Ung kvinde flyttede ind i sin fars dødsbo, og i hans tøjskab fandt hun et billede af sig selv

En kold efterårsdag i 2011 ringede det på døren hos Nina Nielsen. Det var politiet.

De fortalte, at Nina Nielsens biologiske far var blevet fundet død, og at hun var den nærmeste pårørende.

Men den 29-årige kvinde havde aldrig haft kontakt til sin biologiske far. Politiet bad hende tage stilling til, om hun ville have nøglerne til hans lejlighed eller overlade boet til staten.

En beslutning, der skulle vise sig at vende op og ned på hendes liv.

Bange for at blive afvist

Nina Nielsen har altid vidst, at hun havde en biologisk far, som hun ikke kendte. Forældrene var meget unge og havde kun kendt hinanden i få måneder, da moderen blev gravid med Nina.

Da Nina Nielsen var et år gammel, fik moderen en ny kæreste, som hun er vokset op med og har kaldt far hele sit liv.

Hun kendte navnet på sin biologiske far, og da hun blev lidt ældre, viste moderen hende også billeder af ham. Hun vidste, at han var bokser og havde en søster. Men ellers var han fremmed.

De to fik aldrig kontakt, mens han levede.

- Jeg har en far, som jeg anser som min far. Han er den bedste far, man kunne ønske sig, så behovet har ikke været så stort, fortæller Nina Nielsen i ’Go’ morgen Danmark’.

Samtidig lurede en angst for, hvad der ville ske, hvis hun rakte ud til sin biologiske far. Ville han afvise at have noget med hende at gøre? Havde han en ny familie, der ikke vidste noget om hendes eksistens?

- Havde han nogle andre problematikker i sit liv, som jeg ikke har lyst til at være en del af? Jeg har hele tiden opvejet, om jeg skulle tage kontakt eller ikke, fortæller Nina Nielsen.

Hun tog aldrig kontakt, men spekulationerne om afvisning viste sig at være helt forkerte.

En charmerende ungkarl

Efter politiets besøg for syv år siden greb nysgerrigheden fat i Nina Nielsen. 

- Jeg blev simpelthen nødt til at komme op i den lejlighed og finde ud af, hvad han var for en, siger Nina Nielsen.

Hun takkede derfor ja til at få nøglerne til faderens lejlighed på Frederiksberg i København.

Med beslutningen fulgte også ansvaret for at arrangere begravelsen og kontakte øvrige mulige pårørende, og hun fandt ud af, at faderen havde en søster.

Sammen med faderens søster tog Nina Nielsen ud til lejligheden, der lå blot få kilometer fra hendes egen. De låste sig ind i en kold lejlighed, der lugtede lidt af røg, sommerhus og Dior-parfume.

- Det var lidt en ungkarlehybel. Man kunne godt se, at han var single. Der var ingen pyntegenstande, og det var ret tydeligt, at der ikke var noget feminint præg i den lejlighed overhovedet, siger Nina Nielsen om sit første indtryk af lejligheden.

Stuen var møbleret med en lædersofa og et stort fladskærms-tv.

- I køkkenet hang der faktisk et par g-strenge i vinduet. Det var meget sjovt. Han var nok lidt en charmør, og han var virkelig en ungkarl, fortæller Nina Nielsen med et grin.

Lejligheden havde stået tom i nogle måneder, så varmen var afmeldt, og der var meget koldt i lejligheden. I et skab fandt Nina Nielsen en bluse, som hun tog på.

- Den var rigtig stor. Han var en stor mand. Kæmpestor!

Barndomsbillede og sut

Mens Nina Nielsen og fasteren gik rundt i lejligheden, fortalte fasteren historier og forklarede ting om hans liv. I lange perioder havde Nina Nielsens faster dog heller ikke haft kontakt med ham.

Da de nåede soveværelset, åbnede Nina garderobeskabet.  

- Der stod et billede af mig i en ramme. Det stod oprejst på en hylde for sig selv. Ved siden af lå en af mine sutter. Det var så surrealistisk, og jeg fik så meget gåsehud. Jeg blev helt varm om hjertet, fortæller Nina Nielsen.

Hun begyndte at græde, mens hun stod der i faderens soveværelse og kiggede på billedet af sig selv som helt lille.

112 siders dagbog

De følgende uger kom Nina Nielsen i lejligheden et par timer om dagen for at rydde op og gå på opdagelse. Hun lærte langsomt flere og flere ting om sin biologiske far.

En dag satte hun sig for at gennemgå en bunke af usb-stik, som hun havde fundet i lejligheden.

På et usb-stik fandt hun hans dagbog. 112 sider om hans liv helt fra barndommen og til den sidste tid af hans liv.

- Jeg slugte det hele på to timer. Jeg græd og var helt forvirret!

I dagbogen skrev faderen om sine tanker og følelser. Om sine venner og om sit arbejde som dørmand, socialpædagog i et fængsel og kontaktperson for udsatte unge.

Han skrev om sit forhold til moderen og den uventede graviditet. Og om Nina.

To gange havde hun og faderen faktisk mødt hinanden.

Som helt ung var Nina på et diskotek, hvor en kæmpestor dørmand pludselig kiggede hende i øjnene og sagde hendes navn. Hun blev helt paf og lidt bange, så hun skyndte sig væk. Men hun havde en fornemmelse af, at det måske var hendes biologiske far.

Den anden episode var for ti år siden i et indkøbscenter. Nina Nielsen var på vej ned ad en rulletrappe. Faderen var på vej op, og de kørte forbi hinanden. De havde begge kasket på, men de fik øjenkontakt. Nina Nielsen var sikker på, at det var hendes biologiske far.

Episoderne havde faderen beskrevet i sin dagbog.

Nina Nielsen fik en følelse af, at faderen havde ’holdt øje med hende’ og passet på hende på afstand.

- Det var en rigtig rar følelse. Han har tænkt på mig i alle de år, siger hun.

Smukt og tragisk

Gennem lejligheden og dagbogen lærte hun ham at kende. Hun lærte om en mand, der både var stærk og sårbar, og som havde tumlet med nogle svære ting i sit liv.

Hun opdagede også sider af ham, som hun kan genkende i sig selv.

- Han var optaget af og nysgerrig på kultur og religion. Han havde både en bibel, en koran og nogle buddha-ting liggende. Det er jeg også optaget af. Han arbejdede med udsatte unge, og jeg arbejdede med hjemløse i Sydamerika, da jeg var ung, fortæller Nina Nielsen.

Nina Nielsen istandsatte lejligheden på Frederiksberg, som faderen havde boet i i 30 år uden at gøre noget ved den.

Hun besluttede at leje lejligheden ud til nogle venner for at få det hele lidt på afstand. Men i starten af 2014 flyttede hun selv ind.

Alt i lejligheden er blevet renoveret, men der er alligevel et par spor af faderen i lejligheden. Ninas seng står samme sted, som faderens gjorde. Og et par boksehandsker, som hun fandt under oprydningen, har fået en plads på væggen i stuen.

- Lejligheden er det sidste, jeg har fra ham. Jeg føler, at jeg er så tæt på ham, som jeg kan være nu, siger Nina Nielsen, der ikke kan forestille sig nogensinde at sælge lejligheden.

Hele historien har fået Nina Nielsen til at fortryde, at hun ikke tog chancen og kontaktede sin far, mens han levede. Men nu ved hun, at han ikke tog kontakt, fordi han vidste, at hun havde en god familie og ikke ville bryde ind. Og hun ved, at hun betød noget for ham, og at han tænkte på hende.

Alligevel er hun glad for, hvordan historien er endt.

- Det er både en smuk og tragisk historie, siger hun.

Nina Nielsen fortæller sin historie i podcasten 'Manden bag dødsboet', der findes på soundcloud.com.