16x9

43-årig med en samling på 5000: Uden tegneserier havde jeg aldrig lært at læse

I samarbejde med SF Studios

Den tegnede streg har haft enorm betydning for Peter Andersen, der har en samling på mere end 5000 tegneserier og animationsfilm.

I 1980 fik Peter Andersen på sin fem-års fødselsdag en gave, der var med til at definere ham som person.

- Det er den bedste gave, jeg har fået i min ungdom. Den gjorde underværker for mig og min fantasi. Jeg var fuldstændig solgt, siger den i dag 43-årige Peter Andersen.

Gaven var en tegneserie med Hulk.

- Der var farver, fantasi og eksplosioner. Jeg kunne relatere til Hulk, fordi mit eget temperament var lidt af et festfyrværkeri. Han kunne blive så gal, præcis ligesom jeg selv blev det, siger han.

Siden den dag har Peter Andersen holdt fast i sin interesse for tegneserier, og han har sit gamle hæfte endnu, hvor Hulk på forsiden kæmper med monstre fra rummet.

Tegneseriesamlingen er med årene steget til mere end 5000 tegneserier og -film, og Peter Andersen betegner sig selv som en seriøs samler og en stolt nørd.

Som barn havde han svært ved det boglige, men tegneserierne blev nøglen til at lære at læse, men det havde sine konsekvenser.

I dag fungerer den tegnede streg som et frirum for Peter Andersen, hvor han kan koble af og komme på afstand fra den stressede hverdag.

Tegneserien 'Hulk' fik stor betydning for Peter Andersen, da det var den første tegneserie, han fik.
Tegneserien 'Hulk' fik stor betydning for Peter Andersen, da det var den første tegneserie, han fik. Foto: Privatfoto

- Jeg elsker, at man kan fordybe sig og dvæle på billedet, lige så længe man vil. Men det betyder ikke, der ikke er dynamik, siger Peter Andersen, der læser to timer om dagen i snit og gerne otte timer i træk på en lørdag.

Den store passion for den tegnede streg fik både negativ og positiv betydning for Peter Andersen i sin opvækst, men det vender vi tilbage til.

De gode historier lever videre – også i hæfter

Tegneseriehæfter var ekstremt populære dengang i 70’erne og 80’erne, og selvom karakterer som Lucky Luke, Asterix, Anders And, Basserne og mange flere stadig er verdenskendt blandt unge, har tegneserier langt fra samme plads på hylderne som i gamle dage.

Med teknologiens udvikling er underholdningen blevet mere digital, og med vores telefoner har vi adgang til underholdning alle døgnets timer.

Kort om tegneserier og film

Knold og Tot fra 1897 bliver ofte omtalt som den første ægte tegneserie. Den består af små sjove striber med talebobler.

Storm P. begyndte at lave de første danske tegneserier i 1910’erne. Han blev kendt for at tegne det berømte makkerpar Peter og Ping i 1922.

Den første tegnefilm hed Fantasmagorie og er fra 1908. Den varer 80 sekunder.

Den ældste tegneseriefigur op film er angiveligt Gertie the Dinosaur fra 1914. Mere kendt er Felix the Cat fra 1919.

Snehvide og de syv dværge fra 1937 er den første tegnefilm i spillefilmslængde.

Den første computeranimerede film var Toy Story fra 1995.

Men Lars Jakobsen, der blandt andet har tegnet den populære serie Mortensens Mondæne Meritter, peger på, at ligegyldigt hvor meget digitaliseringen tager fat, så vil de gamle klassikere bestå.

- Hvis HC Andersens eventyr ikke havde været i orden, havde de været glemt, og det samme kan man sige om Superman fra 1938 eller Tintin. De består, fordi det er fremragende historier, siger han.

Han mener ligesom Peter Andersen, at der er kvaliteter ved den tegnede streg, der modsvarer tidens tendenser, hvor især unge mennesker stresser over uddannelse, karakterer og over at være online 24 timer i døgnet.

square to 16x9
Den tegnede streg gjorde en enorm forskel for Lars Jakobsen. Foto: Shadow216 / Shutterstock / shadow216

- Mine børn skal nærmest allerede som 12-årige vælge, hvilken uddannelse de skal tage. Tegneserier giver mulighed for at drømme sig væk i billeder, læse en god historie og bruge sin fantasi, siger Lars Jakobsen.

- Det er også derfor, at mange tegneserier er blevet så populære som tegnefilm og spillefilm, og det er netop det afbræk fra den hektiske hverdag, vi kan bruge den tegnede streg til, mener Lars Jakobsen.

Derudover peger han på, at mange, der har svært ved at læse, bruger tegneserier som erstatning eller til at komme i gang med at læse.

Boglig støtte

Det var ikke kun Hulk, der hittede hjemme hos Peter Andersen i Sønderjylland. Det var også Spiderman, Garfield, Rasmus Klump, Basserne og Dracula. Blandt andet.

Som barn tog han i kiosken og på biblioteket. Og allerede som 10-årig havde han 1000 tegneserier. Men de mange timer, der gik med tegneserier, gik ud over koncentrationen i skolen.

- Jeg lavede ikke lektier og fik konstant påbud om at skrue ned for mit forbrug, siger han.

Fordybelsen er en stor del af Peter Andersens passion for både tegneserier og animationsfilm.
Fordybelsen er en stor del af Peter Andersens passion for både tegneserier og animationsfilm. Foto: Privatfoto

Det kneb også lidt med at finde venner, der også interesserede sig for tegneserier. Deres interesser lå andre steder.

- Skolekammeraterne ville hellere spille fodbold. Men det var jeg ligeglad med. Jeg havde mine tegneserier, siger Peter Andersen.

Tegneserierne førte dog også noget andet med sig. For paradoksalt nok var Hulk og co. medvirkende til, at samleren fandt en måde at styre sin egen vrede.

- Det gode ved tegneserier rent fagligt var, at jeg lærte at læse selv. Samtidig var det enormt gavnligt for mit temperament, der blev tøjlet af den her lidenskab, siger Peter Andersen, der endte med at studere filosofi på universitetet.

Sløv start

Tegneserier har ikke altid været populære. Siden de første tegneserier så dagens lys i 1870’erne, har der været perioder, hvor der er blevet lukket ned for de tegnede streger eksempelvis under 2. Verdenskrig, hvor tegneserier blev censureret, da heltene ofte bekæmpede nazister.

Afstemning

I 50’erne mente skolelærere og andre autoriteter, at tegneserier var kimen til dårlig moral. Men der var nye tider på vej. Hippier lyttede til rock, så udsyrede film og læste tegneserier.

- Under frigørelsen og ungdomsoprøret voksede der en hel undergrund op af tegneserier, og folk kom til penge, siger han.

Mættet marked

I 70’erne og 80’erne blev økonomien så stor, at man kunne købe tegneserier overalt, mens der i 90’erne kom en mæthed.

- Nogle siger, det var på grund af computerspil og internettet. Det er til dels rigtigt, men jeg tror også, at mætheden skyldtes, at man i firserne udgav nærmest alt, siger Lars Jakobsen.

Samtidig kom der tegnefilm og animationsfilm, som kunne ses i biografen, på tv og internettet. Hæfterne kom på skærmen, og det blev populært at se de tegnede streger i nye former.

Peter Andersen er i dag samler af både animationsfilm og tegneserier.

- Jeg har samtlige hæfter fra Marvel på dansk. Der er vel udkommet 3000, siger Peter Andersen, der også har figurer, kopper og animationsfilm med sine helte.

- Min stue er et børneværelse for voksne, siger han og griner.

Hans dyreste tegneserie er dansk og tegnet af Jesper Deleuran. Han vurderer, at ”Ridderen af Purpurbåndet” er 1500 kroner værd.

Fra tegneseriehæfter til biografskærmen

En af dem, som har taget vejen fra hæftet til skærmen, er 40-årige Thorbjørn Christoffersen.

Han har blandt andet instrueret animationsfilmene Rejsen til Saturn og Ronal Barbaren. Han begyndte med at låne hæfter på det lokale bibliotek i den gamle stationsby i Vester Åby.

- Jeg læste nærmest hver eneste af deres tegneserier, og jeg skylder tegneserier, stort set alt jeg kan. Jeg dyrkede simpelthen de gamle belgiske tegneserier, siger Thorbjørn Christoffersen.

Selvom han i dag arbejder med film, går en betydelig andel af budgettet på tegneserier.

For Thorbjørn Christoffersen var det tegneserieuniverset, der banede vejen for, at han kom til at arbejde med animationsfilm.
For Thorbjørn Christoffersen var det tegneserieuniverset, der banede vejen for, at han kom til at arbejde med animationsfilm. Foto: Unsplash

Thorbjørn Christoffersen lærte at tegne ved at kigge på stregerne, på hænder og øjne og så lukke hæftet og prøve selv.

- Jeg har stort set alle min gamle børnetegninger, og for mig er det dagbøger. Nogle gange finder jeg de gamle tegninger i reolerne, og så kan der nemt gå tre timer med at studere min Splint-periode, eller min Asterix-periode, siger han.

Det blev grundstenen til måden, han tegner på i dag.

- Så tegneserien har haft en kæmpe betydning for den måde, jeg arbejder på i dag.

Crowdfunding reddede favoritten

En af Peter Andersens favoritter i København er tegneserie-spilbutikken Fantask, hvor han for nylig var nede for at udbygge tegneseriesamlingen.

Han gav 400 kroner for fem hæfter og indrømmer, at han tit har svært ved at holde igen, når han er på shopping.

- Jeg havde egentlig kun udvalgt fire, men så så jeg et hæfte på vej op til disken, som jeg bare måtte eje. Om det er fire eller fem gør jo ikke den store forskel, når man ejer 5000, siger han.

Her står Peter Andersen i Fantask og er er ved at købe fire nye tegneserier.
Her står Peter Andersen i Fantask og er er ved at købe fire nye tegneserier. Foto: Privatfoto

Det er samlere som ham, Fantask i disse dage er særligt glade for, fordi den lille kendte butik har været presset af en konkurs.

En crowdfunding sikrede dog butikken overlevelse for nu.

Peter Andersen håber, at han kan handle i Fantask i mange år endnu, og med de mere end 300.000 kroner, der blev indsamlet og doneret til butikken, er der noget, der tyder på, at der er mange, der fortsat ønsker at forsvinde ind i universet med animationsfilm og tegneserier.

- Jeg er sikker på, at tegneserien og animationsfilm vil eksistere mange år endnu, for det vækker følelser på en anden måde, end ord og fotografier kan, siger han.