Fertilitetsbehandling kan stresse – her er fire værktøjer til at bevare mental sundhed
Omkring hver tiende baby kommer til verden med hjælp fra fertilitetsbehandling, som kan være et stort fysisk og psykisk pres på kvinder.
Ifølge et studie fra Harvard Medical School er det ligeså stressende at være infertil, som det er at få stillet en alvorlig kræftdiagnose. En dansk undersøgelse viser tilmed, at hver sjette kvinde, der har været i fertilitetsbehandling i over et år uden et positivt resultatet, udvikler alvorlige depressive symptomer.
Speciallæge i gynækologi og ph.D. Ursula Bentin-Ley fortæller, at en del af de kvinder, hun møder i sin klinik, stopper i fertilitetsbehandling, selvom det ikke er lykkedes dem at blive gravide, fordi at behandlingen er så mentalt krævende.
- Mange kvinder har sat sig grundigt ind i de fysiske belastninger, der kan være i forbindelse med behandlingerne, men mange har ikke en strategi for, hvordan de skal håndtere det mentale pres. Og det er min oplevelse, at de psykiske udfordringer ofte er langt større end de fysiske bivirkninger, fortæller fertilitetslægen.
Thilde Vesterby, der er coach og er forfatter til bogen ”Frugtbar – Yoga, der booster din fertilitet. Mental førstehjælp, der bevarer din forstand” møder i sit arbejde hver dag kvinder, der oplever et forhøjet stressniveau under fertilitetsbehandling. Selv har hun været igennem 14 fertilitetsbehandlinger over tre år, en periode hun beskriver som stressende og som ”sit livs mørke”.
- Som kvinde med et ønske om at få børn, så er det jo lidt som om, at man har ét job: Man skal bare blive gravid, det er er det, vi er sat i verden for. Og når det så ikke lykkedes, så var det i hvert fald sådan for mig, at jeg så mistede tilliden til min kvindelighed og til min krop i det hele taget, fortæller Thilde Vesterby.
Den mentale sundhed skal tages alvorligt
Når vi bliver stressede kan et af de første symptomer være, at åndedrættet bliver hurtigt og overfladisk, og den hurtige vejrtrækning kan øge vores hjerterytme og blodtryk, ligesom hurtige åndedrag kan gøre os mere angstfyldte og deprimerede.
Ifølge fertilitetslæge Ursula Bentin-Ley er det for mange kvinder et kontroltab at være i fertilitetsbehandling, og usikkerheden i ikke at vide, om babylykken nogensinde indfinder sig, kan være svær at rumme. Her kan yoga være et godt supplement til den medicinske behandling, mener hun.
- Mange kvinder vil gerne gøre noget selv, og for nogen er det en hjælp at slappe og kunne få ro i kroppen ved for eksempel at gå til yoga, og det kan muligvis hjælpe kvinder til at acceptere, at de er i en ubehagelig situation, som de ikke kan gøre noget ved, siger Ursula Bentin-Ley.
Mere end hundrede videnskabelige studier har vist, at vi kan forebygge og behandle stress, angst og depression med mindfulnessbaseret stressreduktion (MBSR) og mindfulnessbaseret kognitiv terapi (MBKT), ifølge Dansk Center for Mindfulness. Nogle af de værktøjer underviser Thilde Vesterby i på sine yogaforløb med fokus på fertilitet, hvor hun har hjulpet mere end 300 kvinder med at reducere deres stressniveau.
Hun har udvalgt fire værktøjer, der kan hjælpe med at regulere stress, mens man er i fertilitetsbehandling:
Værktøjer til at regulere stress under fertilitetsbehandling
Vekselåndedræt
Vekselvejrtrækning, hvor du trækker vejret gennem et næsebor ad gangen, er en fantastisk øvelse til at berolige kroppen og give slip på stress. Placer din højre pege- og langfinger mellem øjenbrynene. Træk først vejret ind udelukkende gennem venstre næsebor ved at lukke af for højre næsebor med tommelfingeren. Luk derefter også for venstre næsebor ved at bruge ringfingeren. Fjern tommelfingeren fra højre næsebor og ånd ud. Gentag, hvor du starter med at trække vejret ind ad højre næsebor og lukker af for venstre side. Skift finger og ånd ud. Luk øjnene og gentag ni gange, hvor du forsøger at gøre ind- og udånding lige lange.
Benene op
Stillingen er en restorativ yogastilling, der regulerer blodtrykket, reducerer stress, guider blodet ned til livmoderen. Læg din yogamåtte ud fra en væg, så den korte ende flugter med væggen. Kom ind i stillingen ved at sætte dig tæt på væggen med siden til. Sving benene op ad væggen, mens du lægger overkroppen ned. Læg arme og hænder, hvor det føles bedst: ud til siderne med håndfladerne vendt mod himlen for at åbne brystet, på underlivet eller over hovedet for at få et blidt stræk af sidekroppen.
Kom ned, hvis fødderne begynder at sove. Det betyder, at der ikke længere er cirkulation. Ellers kan du blive i 5-10 minutter. Kom langsomt ud af stillingen, og sid eller stå et øjeblik, så blodet kan finde tilbage til ben og fødder.
5 minutters siddende mindfulness
Luk øjnene og placer hænderne, hvor det føles rart for eksempel i skødet eller på lårene. Lad rygsøjlen være rank, men slap af i skuldre og ansigt. Træk vejret ind gennem næsen, helt ned i lungerne og ånd ud gennem næsen. Når der kommer en tanke, så se om du kan give slip, lade tanken passere, og vend din opmærksomhed mod åndedrættet igen. Mindfulness handler i virkeligheden om at være fuldt til stede med en klar intention og uden at dømme os selv. Det er altså ikke en øvelse i at gøre hjernen tom for tanker, men i at være til stede i øjeblikket.
Støttet bagoverbøjning
Denne øvelse løsner op i brystet og åbner skuldre og hele forsiden af torso. Læg en yogapølle eller et sammenrullet tæppe på langs. Sæt dig, så din bagdel er så tæt på pøllen som muligt, og læn dig så tilbage og ned på pøllen. Stræk dine ben, så de ligger langs gulvet, og lad armene ligge lidt væk fra kroppen med håndfladerne vendt op mod himlen. Juster pøllen eller tæppet under dig, så det føles rart. Bliv her i 5-10 minutter, mens du fokuserer på din vejrtrækning og lader skuldrene synke væk fra ørene.
Selvom du måske synes, at du ikke laver noget som helst, giver du kroppen ro og tid til at komme ud af alarmberedskab og dermed opnår du en bedre balance i kroppen.
