16x9

Børnefamilie ændrede livsstil for datterens skyld: - Der skal så lidt til at gøre en forskel

I samarbejde med Netto

Mængden af ting, man kan gøre i hverdagen for at leve mere bæredygtigt, var ved at tage modet fra familien Dehli. De fandt en løsning med små skridt.

Med en gribetang i hånden stod lille Olivia Dehli på to et halvt år og kæmpede med at få et stykke plastik ned i en sæk fyldt med plastikaffald.

Et stålsat blik og et fast greb om gribepinden afslørede, at Olivia havde lidt besvær med at få bakset sin fangst ned i sækken.

Det lykkedes på trods af problemer med at navigere den store gribetang, der ikke ligefrem er beregnet til børn på to år.

Ved hendes side sad Olivias 27-årige mor, Christina Dehli. Hun havde tilmeldt sin lille familie et arrangement, der gik ud på at samle og kategorisere plastikaffald på en strand ved Sydhavnen i København.

- Det er bare så fedt at kunne gøre en forskel ved noget så banalt som at fjerne skrald fra en strand, og vores datter elsker det, siger hun.

square to 16x9
Familien Dehli med "fangsten" efter dagen med Projekt Plastik Smart Foto: Martin Stampe

Familien havde fået tildelt en strækning på 25 meter, de skulle rydde for plastikaffald.

Iført handsker og gribetang blev de kastet ud i det, og der gik ikke mere end 45 minutter, før familien havde fyldt en sæk med mere end fire kilo plastaffald bestående af alt fra propper, engangsservice og små udefinerbare stykker af plastik.

Projekt Plastik

Denne artikel er en del af serien 'Projekt Plastik’, der præsenteres i samarbejde med Netto.

I serien sættes der fokus på, hvordan plastik i naturen påvirker både mennesker, dyr og miljøet. I serien stiller vi skarpt på, hvilke løsninger der findes, og hvordan de kan implementeres af både virksomheder og forbrugere. Undervejs taler vi både med eksperter, familier og virksomheder.  

- Det er tankevækkende, hvor lidt det egentlig kræver at gøre en forskel, siger Christina Dehli.

Spoler man tiden tilbage til 2014, hvor Christina og Jeppe Dehli mødte hinanden, var det ellers ikke to personer, der gik nævneværdigt op i miljøet.

- Ærlig talt var vi ikke super miljøbevidste, da vi mødte hinanden, men Olivia gjorde en forskel for vores tanker omkring miljø, siger Christina Dehli.

En bekymringsfri hverdag på Nørrebro

Christina Dehli bor med sin mand, Jeppe Dehli, og deres datter, Olivia, på to år i en lejlighed på Nørrebro i København.

Før parret blev forældre til Olivia, gjorde de flittigt brug af de mange muligheder, byen giver, og det kunne da også mærkes på familiens forbrug.

- Når vi kigger tilbage på det nu, så kan vi godt sidde og klø os lidt i håret og grine over, hvor massivt vores forbrug af tøj, produkter og andre ting var dengang, siger hun.

Men noget ændrede sig for både Christina og Jeppe Dehli, da Olivia i sommeren 2016 kom til verden.

Mor og datter på indkøbstur på Nørrebro.
Mor og datter på indkøbstur på Nørrebro. Foto: Privatfoto

Siden hun blev født, er forældreparret blevet mere opmærksomme på, hvordan deres handlinger får konsekvenser for deres datter og de kommende generationer.

- Vi er blevet meget mere bevidste om, hvad det egentlig er for en jord og planet, vi efterlader til hende, siger Christina Dehli.

Der var dog langt fra tanke til handling, og parret fik sig lidt af et chok, da de begyndte at orientere sig mod en mere bæredygtig hverdag.

- Som at blive ramt af en skovl

For at blive klogere begyndte Christina Dehli i sommeren 2018 at læse op på, hvad de som familie kunne gøre for at leve mere miljøvenligt og bæredygtigt i hverdagen.

- Vi blev fuldstændig overvældede. Der var bare uendeligt mange punkter, vi kunne ændre. Lige der var vi bare overhovedet ikke miljøvenlige, og så anede vi simpelthen ikke, hvor eller hvordan vi skulle komme i gang, siger hun.

Efter en større omgang research lavede Christina Dehli en lang note på sin telefon med alle de ting, familien kunne ændre på, og præsenterede det for sin mand.

Han sukkede bare dybt og var sådan: ”Det kan jeg slet ikke overskue.”

Et uddrag fra Christina Dehlis note på telefonen

  • Brug af vaskenødder
  • Menstruationskop
  • Dyremishandling ifm. uld
  • Muligheden for regnvandsbeholder
  • Stofbleer istedet for engangs
  • Flour i tandpasta
  • Glasbeholdere istedet for plastik
  • Hjemmelavet solcreme
  • Stålflaske istedet for plastik
  • Bivoks istedet for staniol/film
  • Affaldssortering
  • Brug af sæbebarer
  • Grøntsagskasser uden emballage
  • Udvalg af “løs” markeder

Christina Dehli måtte hurtigt indse, at det ikke var så lige til at komme i gang med projektet. I forlængelse af sin mands reaktion gik det også op for Christina Dehli, at de 50 punkter på telefonen var i overkanten.

- Det er der simpelthen ingen, der kan overskue. Så kan man jo ikke tænke på andet, når man sideløbende skal have en hverdag til at fungere med et lille barn, siger hun.

Startede i det små

I stedet for at lade sig overvælde begyndte Christina Dehli at ændre på helt små ting i hjemmet, så de alle tre kunne følge med.

Hun besluttede sig for selv at gå i gang med småting, og så forsøgte hun at undgå de mere omfattende punkter.

Der er uendelig meget, man kan gøre, men det handler om at gøre det, man kan overskue. Selv de små ting gør en forskel

Christina Dehli

Helt konkret har familien udskiftet ting og sager som tandbørste, opvaskebørste, menstruationsartikler til alternative og bæredygtige løsninger, og derudover fokuserer de på at undgå engangsplastik, når de handler ind.

Det seneste skud på stammen i lejligheden på Nørrebro er Christina Dehlis forsøg på at lave en lille affaldssorteringsstation i køkkenet.

Christina Dehlis forsøg på at live en lille sorteringsstation i køkkenet. Efter eget udsagn ikke helt vellykket.
Christina Dehlis forsøg på at live en lille sorteringsstation i køkkenet. Efter eget udsagn ikke helt vellykket. Foto: Privatfoto

- Jeg har ligesom lavet nogle kurve på væggen i mit køkken, hvor man så kan sortere efter hård plast, glas, emballage og metal. Men det har bare vist sig, at man har så meget skrald. Meget mere end vi tror, og så er de der kurve bare ikke store nok, og så bliver det bare noget hø, griner hun og fortsætter.

- Det er ikke lige helt blevet som min drøm var. Så det arbejder jeg lige lidt videre på at finde en løsning på. Men de fejl skal der være plads til. Det er sådan man finder sig til rette i det.

Folk har ramt ved siden af skraldespanden - igen

I nabolaget har Olivia Dehli nogle legekammerater, hvor familierne ofte mødes for at gå tur i området.

Her har skrald været en naturlig del af samtalen for de voksne, siden de små kunne gå.

Afstemning

- Vi prøver rigtig meget at italesætte overfor børnene, at ”hov, der er nogen, der har glemt at smide skraldet i skraldespanden”, så vi får bygget en bevidsthed op omkring, at skraldet ikke hører til i naturen.

Ifølge Christina Dehli har familierne ofte snakket om, at det kunne være fedt at samle skrald sammen med børnene.

- Der opstår bare så meget samtale omkring skrald, fordi der bare er så sindssygt meget af det over det hele, men jeg tror, at det hygiejniske aspekt og ungernes alder altid har holdt os lidt tilbage, siger hun.

Projekt Plastik-Smart har givet mod på mere

square to 16x9
Familien samlede skrald til en videnskabelig undersøgelse foretaget af WWF, der har til formål at kortlægge, hvilke typer af plastik, der ligger på strandene rundt omkring i Danmark. Foto: Martin Stampe

Der skulle et indlæg i en tilbudsavis omkring et arrangement ved navn Projekt Plastik-Smart til at få ideen om at samle skrald til at blive en realitet.

Christina Dehli så projektet, som en oplagt mulighed for at prøve det med at samle skrald i naturen af.

Projekt Plastik-Smart

WWF Verdensnaturfonden og Netto er gået sammen om Projekt Plastik-Smart, hvor de får helt almindelige danskere til at blive en del af en af Danmarks største videnskabelige indsats mod plastikaffald. 

På strande i hele landet har omkring 35 familier samlet og kategoriseret affald i samarbejde med eksperter på området. En indsats, der i sidste ende bliver en del af en stor international undersøgelse. Målet er at finde ud af, hvor meget plastik der er i naturen, hvilken type det er, og hvor det kommer fra.

Projektet går ud på, at helt normale familier mødes med eksperter på området forskellige steder i landet. Her samler de i fællesskab plastikaffald sammen og kategoriserer det. Resultaterne af den indsats kommer til at indgå i en rapport, der har til formål at kortlægge, hvad det er for nogle typer af plastik, der havner i naturen både i Danmark, men også flere steder i Europa.

- Vi havde sådan en god eftermiddag, og Olivia nød det så meget. Selv Jeppe var begejstret, selvom jeg havde meldt os til, uden han vidste det. Det var bare så lærerigt, siger Christina Dehli.

Familien mødtes med de andre familier og holdet for enden af Tudsemindevej på Sydhavnstippen i København. Herfra fulgtes de ad hen til det stykke strand, de skulle rydde.

- Der var så meget skrald på det stykke strand, så hvor de normalt plejer at give 100 meter per familie, så fik vi 25 meter, for at det ikke blev for omfattende. Så fik vi handsker og gribetang, og så var det ellers bare at gå i gang, siger hun.

Hele familien arbejde hårdt på at gøre stranden fri for plastik. Her er det Olivias farmor, Bente Dehli, der er på 'dybt vand'.
Hele familien arbejde hårdt på at gøre stranden fri for plastik. Her er det Olivias farmor, Bente Dehli, der er på 'dybt vand'. Foto: Martin Stampe

Familien fandt både vatpinde, mælkekartoner, propper og små stykker af plastik fra sugerør, snore og andet. I løbet af 45 minutter havde de samlet mere end fire kilo plastikaffald på den korte strækning.

- Olivia så lykkelig ud, hver gang hun lagde skrald i posen. Det var rart at mærke, at det også var fedt for hende, og ikke kun for os, siger Christina Dehli.

Efter oplevelsen har familien fået lyst til mere.

Borgere og politikere skal samarbejde om en løsning

Når plastikken uge efter uge ligger og flyder i naturen, kan det være nemt at miste håbet og få følelsen af, at man som enkeltperson alligevel ikke kan gøre en forskel.

Men for familien Dehli har det netop gjort en forskel, at de har taget små skridt i retningen mod en bæredygtig hverdag.

- Vi har forsøgt at starte i det små, og så føler jeg, at det er politikerne, der skal sætte gang i et større apparat, siger hun.

Der er skrald nok at finde i naturen i Danmark.
Der er skrald nok at finde i naturen i Danmark. Foto: Martin Stampe

Lige netop den betragtning er Steffen Foss Hansen enig i. Til daglig arbejder han som lektor på DTU Miljø, hvor han uddanner fremtidens miljøingeniører. Han har tidligere arbejdet med regulering og risikoanalyse af plastikforurening.

- De bedste reguleringsmæssige tiltag, hvis man taler om miljø og sundhed, kommer i en kombination af regulering oppefra og nogle borgerinitiativer og personlige ildsjæle, der arbejder nedefra. Så jeg synes, at det er super fedt at se, alt det der foregår inden for plastik, og hvor meget ejerskab folk har taget, siger han.

Og noget tyder på, at politikerne er opmærksomme på problemet. I februar måned vedtog regeringen med bred opbakning fra oppositionen en plastikhandlingsplan med 27 punkter, der skal implementeres over de næste fire år.

Plastikaffald i naturen har store konsekvenser for dyre og planteliv.
Plastikaffald i naturen har store konsekvenser for dyre og planteliv. Foto: Martin Stampe

Med de 27 punkter, sætter regeringen massivt fokus på at bekæmpe mængden af plastik i naturen. Spørgsmålet er, om de går grundigt nok til værks.

Ifølge Steffen Foss Hansen har regeringen fat i det helt rigtige med plasthandlingsplanen. Han mener dog, at de 50 millioner kroner, der i alt er afsat til implementeringen over fire år, ikke er nok.

- Det kræver ikke meget hovedregning for at finde ud af, at det er mindre end en halv million per punkt, hvilket jo ikke er meget, siger han.

Hver gang der er er borgere, der selv tager initiativ, så mener lektoren, at det er med til at gøre en forskel, fordi det ligger et pres på beslutningstagerne om, at de kan og skal gøre mere.

Selv de mindste tiltag gør ifølge eksperterne en stor forskel i kampen mod plastikforurening i naturen.
Selv de mindste tiltag gør ifølge eksperterne en stor forskel i kampen mod plastikforurening i naturen. Foto: Martin Stampe

- Det her med at der er en masse mennesker, der har livet foran sig, som ikke er villige til at se, at vi bare overtager og videregiver det ene miljøproblem efter det andet til fremtidige generationer, men at de rent faktisk vil gøre noget ved det. Det er fantastisk at se, siger han.

Tilbage på Nørrebro er der også optimisme at spore for fremtiden.

- Alt det, det bliver gjort rundt omkring i hjemmene og i naturen. Det skaber en større bevidsthed hos folk. Og det spreder ideen om, at en lille forskel gør en stor forskel i sidste ende. Så jeg er optimistisk for fremtiden, siger Christina Dehli og slutter.

- I dag er det normalt for hundeejere at have en pose med ud at gå tur til hundenes efterladenskaber. Måske en dag det bliver normalt at have en handske med i lommen eller tasken, så vi kan samle plastikaffald, når vi er ude i naturen. Og en handske er alt, det kræver. Det er så banalt.