16x9

Plastikaffald ødelægger naturen: Her er eksperternes bud på en løsning

I samarbejde med Netto

De fleste ved, at plastik ikke hører til i naturen, men hvordan ender den der, hvordan påvirker det os, og hvordan kommer vi problemet til livs?

Billeder af dyr med maven fuld af plastik, enorme koncentrationer af plastikaffald, der driver rundt i verdenshavene, kombineret med en eksplosivt stigende produktion af plastik tegner alt sammen et dystert billede for fremtiden.

Plastikaffald, der ender i naturen, har konsekvenser for både dyr, planter og i sidste ende også for mennesker.

Der er dog optimisme at spore blandt flere eksperter på området. De mener, at et øget fokus på problematikken, viljen til at gøre en forskel og genanvendelse kan løse problemet.

Det er svært at forestille sig en hverdag, hvor man ikke er i kontakt med plastik, og det gør, at man kan forholde sig til udfordringen med plast i naturen.

- Folk føler ikke den samme afmagt overfor plastikforurening som med eksempelvis CO2-udslip. Her føler de, at de reelt kan gøre en forskel, med de valg de træffer, og det er vigtigt, siger lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, Kristian Syberg, der tror på, at det er muligt at sænke mængden af plastikaffald i verden.

Projekt Plastik

Denne artikel er en del af serien 'Projekt Plastik’, der præsenteres i samarbejde med Netto.

I serien sættes der fokus på, hvordan plastik i naturen påvirker både mennesker, dyr og miljøet. I serien stiller vi skarpt på, hvilke løsninger der findes, og hvordan de kan implementeres af både virksomheder og forbrugere. Undervejs taler vi både med eksperter, familier og virksomheder.  

En anden, der har tiltro til en bæredygtig fremtid for plastikproduktionen, er Malene Møhl, der er plastikekspert og havbiolog hos WWF Verdensnaturfonden i Danmark.

- Vores udgangspunkt er, at det plastik, vi skal bruge i morgen, skal laves af det plastik, vi brugte i går, siger hun og peger på begrebet cirkulær økonomi, som en af de vigtigste midler til at nå den målsætning.

Men hvor galt står det egentlig til, og hvordan er det, at plastikken påvirker os mennesker, og hvad skal der til for at løse problemet?

De seneste tal for verdens produktion af plastik viser, at den er steget fra 1,5 millioner tons i 1950 til cirka 322 millioner tons plastik i 2015, og den massive udvikling ser ud til at fortsætte.

Derfor peger begge eksperter på, at der skal brydes med den traditionelle måde, man anser plastik på.

Men selvom eksperterne mener, at mængden af plastikaffald skal reduceres, er de samtidig enige om, at plastik er et fantastisk materiale, vi hverken kan eller skal undvære.

Danskerne topper listen

Hvad er plastik?

Plastik er lavet af et stof, der hedder polymerer, som kan fremstilles via olie. Polymerer er kemiske byggesten, der kan sammensættes på forskellig vis for at danne forskellige typer af plastik.

De har forskellige egenskaber og nedbrydelsesprocessen forandrer sig alt efter, hvilken type plastik det er. En ting går dog igen på tværs af plasttyperne. De nedbrydes alle til mikroplastik via fysisk kraft og sollys.

Det betyder altså, at plastikaffald aldrig forsvinder helt, men omdannes i stedet til mikroskopiske stykker af plastik, der havner i naturen og i havet og dermed også i dyrenes fødekæde.

I Danmark er levestandarden høj, og det er mængden af affaldsproduktion også.

Danskerne har en væsentligt højere affaldsproduktion end resten af den europæiske befolkning. Det viser de seneste tal fra Eurostat.

Gennemsnittet for en europæisk borger er således 477 kilo affaldsproduktion om året. I Danmark ligger det tal på 789 kilo affald for en gennemsnitsdansker, hvilket placerer os øverst på listen.

Danskerne er blandt de største syndere, når det kommer til affaldsproduktion i Europa.
Danskerne er blandt de største syndere, når det kommer til affaldsproduktion i Europa. Foto: Unsplash

I Danmark ryger størstedelen af vores affald til forbrændingsanlæg, hvor det omdannes til energi, men da plastik er lavet af olie, medfører det store mængder CO2-udslip.

Ifølge World Economic Forum udledes der 900 tons plastikaffald til verdenshavene hver eneste time. Det estimeres, at 80 procent af alt plastikaffald på verdensplan ender på lossepladser, mens kun ni procent bliver genanvendt.

Afstemning

En del af plastikaffaldet i Danmark eksporteres til udlandet, hvor det bliver genanvendt. Plastik af høj kvalitet ryger til Europa, mens plastik i lav kvalitet ryger til eksempelvis Asien.

- Det betyder, at vi har et plastikaftryk de steder, hvor det står allerværst til. Desuden er mange af de produkter, vi efterspørger i Danmark, produceret i lande med lav affaldssorteringskultur som i Asien og Østeuropa, siger Malene Møhl.

Her ses en lille flod, der løber mellem små huse i Manilla, hvor plastikdensiteten er så høj, at man kan krydse floden til fods.
Her ses en lille flod, der løber mellem små huse i Manilla, hvor plastikdensiteten er så høj, at man kan krydse floden til fods. Foto: Noel Celis / Ritzau Scanpix

Plastik i naturen har konsekvenser

En konsekvens af plastik i naturen opstår, når dyr forveksler plastikaffald med mad og indtager det som føde. Dermed ophobes det i maverne på dyrene, der ikke kan fordøje det, hvilket kan ende med at slå dem ihjel.

Den anden risici er den kemiske effekt, mange af de stoffer har, der tilsættes plastikken for at give det forskellige egenskaber.

Når plastikken ligger i naturen, tiltrækker det farlige kemikalier, der nemt binder sig til materialet. Når dyrene så spiser plastikken eller indtager mikroplastik i havene, så ender de miljøgifte i sidste ende i dyrenes fødekæde.

Problemet med plastik er dog primært, når det havner i naturen som affald.

Og netop data på det område har Malene Møhl studeret med fokus på de danske farvande, og her kommer menneskets overforbrug af plastik tydeligt til syne.

- Vi kan se på biologiske prøver af muslinger og fisk fra de danske farvande, at de indeholder stykker af plastik. Eksempelvis indeholder en tredjedel af sildene plastik, og det samme gør 39 procent af torsk. Så vi ved, at plastik indgår i dyrenes fødekæde, siger hun.

Plastik har konsekvenser for dyrene på flere plan. Det kan enten forveksles med føde, eller det kan være skyld i, at de vikles ind i det.
Plastik har konsekvenser for dyrene på flere plan. Det kan enten forveksles med føde, eller det kan være skyld i, at de vikles ind i det. Foto: Pixabay

Samtidig er plastik forbundet med en stor del af klimaudfordringerne. Helt fra udvinding af olien og gassen til produktionen samt ved bortskaffelsen af plastikken udledes der store mængder af CO2.

’Plastic fantastic’

Plastik er i mange henseender et negativt ladet ord, når det sættes i forbindelse med natur og miljø og med god grund.

Vi skal på afstand af convenience-tankegangen. Det bliver en udfordring for både industrien og forbrugerne

Malene Møhl

Men den øgede fokus på plastik haft en uventet reaktion hos nogle borgere og virksomheder, mener Malene Møhl.

- Vi oplever rigtig meget, at der er både borgere og virksomheder, der reagerer med at gå i plastik panik. Det er ikke altid en miljømæssig fordel, fordi alternativerne åbner for nye miljøproblemer, siger hun.

Vægten på mange af vores transportmidler heriblandt fly og biler ville være markant højere, hvis det ikke var for plastik, hvilket er med til at reducere brændstofforbruget over hele verden.

Plastikaffald i naturen fungerer som en svamp for farlige kemikalier, som spredes til dyr, der indtager affaldet som føde.
Plastikaffald i naturen fungerer som en svamp for farlige kemikalier, som spredes til dyr, der indtager affaldet som føde. Foto: Pixabay

- Plastik er yderst brugbart for mennesker. Det ser vi både inden hospitals- og transportsektoren. Men det er enormt billigt at producere plastik til engangsbrug, og det er et centralt problem, siger Kristian Syberg.

På europæisk plan er 40 procent af plastikforbruget engangsplastik.

Undersøgelser viser, at mere end halvdelen af det plastik, vi finder i naturen, kommer fra engangsplastik som vatpinde, poser, bestik og kopper, som netop er nogle af de genstande, der bliver fundet i maven på dyr og langs kyster og strande verden over.

Cirkulær økonomi skal vende skuden

For at finde frem til en realistisk og holdbar løsning på problemet med plastik i naturen, bliver man ifølge de to eksperter nødt til at kigge nærmere på genanvendelsen af plastik.

At sende plastik i cirkulation i stedet for at brænde det af, er ifølge Kristian Syberg en af de primære måder at sænke mængden af plastikaffald, der ender i naturen.

Traditionelt set produceres plastik i det, der kaldes en lineær værdikæde, hvor vi producerer og bortskaffer plastikken, når materialet er blevet brugt én gang hos forbrugeren.

Denne skraldespand på Nørrebro giver en indikation af mængden af plastik i vores affald - særligt engangsplastik.
Denne skraldespand på Nørrebro giver en indikation af mængden af plastik i vores affald - særligt engangsplastik. Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix Denmark

Menneskets øgede forbrug medfører via den lineære værdikæde forurening og stigende mængder af affald i naturen og mikroplast i dyrene.

Den cirkulære tankegang tager udgangspunkt i, at plastikken skal indsamles og genbruges, så der ikke bruges nye fossile råmaterialer som olie til at producere nye produkter, men at det i stedet sker via omsmeltning og genanvendelse af allerede eksisterende plastik.

På den måde er systemet designet til at bruge affald som en ressource, samtidig med at mængden af affald og belastningen på miljøet reduceres markant. Det gør det både billigere og mere miljøvenligt.

Løsningen kan dog ikke stå alene, og det er blot et skridt på vejen.

En af udfordringerne er, at der er mange instanser involveret, og at den cirkulære økonomi kræver, at alle led i kæden arbejder med det samme formål. Dermed kræver det en indsats fra både producenter, distributører og forbrugere.

Malene Møhl peger på politisk indgriben, for at den proces kan blive sat i gang.

- Nogle virksomheder er allerede i front med nye initiativer, men mange står desværre og venter på interessenten før og efter dem selv i værdikæden. Så hvem er det lige, der skal rykke først, siger hun.

Samtidig er det en stor omstilling, der kræver, at genanvendelsen tænkes ind i produktionsfasen, og at der tages afstand fra engangsplastik.

- Det kommer til at kræve, at vi kommer helt væk fra convenience-tankegangen. Og det får både industrien og forbrugerne svært ved, siger Malene Møhl.

’En supertanker skal vendes’

De to eksperter mener, at der er en god chance for, at problemet med plastik i naturen bliver løst, men det kræver handling fra både borgere, virksomheder og politikere.

- Der er mange udfordringer, og det er en supertanker, der skal vendes rundt. Det er ikke noget, der sker med et snuptag, men grundlæggende set, så tror jeg, at vi er på rette vej, siger Kristian Syberg.

Således blev det såkaldte plastikdirektiv i slutningen af 2018 færdigforhandlet i EU mellem medlemslandene, EU-parlamentet og EU-kommissionen.

Konkret betyder det, at der kommer et forbud mod engangsbestik, tallerkener, vatpinde og sugerør af plastik, som har til formål at reducere mængden af plastikgenstande på europæiske strande med 17 procent.

En stor del af plastikforureningen i verden kommer fra engangsplastik.
En stor del af plastikforureningen i verden kommer fra engangsplastik. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Også hos Malene Møhl er optimismen endnu intakt.

- Jeg er rigtig optimistisk for arbejdet med plastikforurening af den grund, at vi kan pege på løsninger. Det er simpelthen et system, der er løbet os over ende, hvor vi ikke har tænkt over konsekvenserne før nu, siger hun og fortsætter.

- Nu kan vi begynde at arbejde med et end game for plastikproduktet. Der er mange løsninger, og vi behøver ikke gå ned i livskvalitet for at ændre på de her problemstillinger med plastik.