16x9

TV 2 og Netto sætter fokus på plastik i naturen

I samarbejde med Netto

Med kampagnen Projekt Plastik går TV 2 og Netto sammen om at sætte fokus på problemerne med stigende mængder af plastikaffald i naturen.

Plastikaffald, der ender i naturen, er et stigende problem, der har konsekvenser for både dyr og planter og i sidste ende også for mennesker.

Derfor går TV 2 & Netto i Projekt Plastik-kampagnen sammen om at sætte fokus på problemstillingen og vil forsøge at klæde danskerne på til at tage stilling- og handle i forhold til de øgede problemer med plastikforurening.

Formålet med samarbejdet er at blive klogere på, hvor stort et problem plastik er i naturen ved at indsamle data rundt omkring i Danmark. Derudover vil Projekt Plastik samle danskerne omkring en stor begivenhed i efteråret, hvor vi går ud og gør en forskel ved at fjerne plastik fra naturen.

I uge 19 kickstarter WWF Verdensnaturfonden Danmark i partnerskab med Netto, sideløbende med Projekt Plastik deres Projekt Plastik-Smart. Her inviteres danskerne til at blive en del af en af Danmarks største videnskabelige indsatser mod plastikaffald i naturen. Målet er at finde ud af, hvor meget plastik der er i naturen, hvilken type det er, og hvor det kommer fra.

De 10 strande

Vi undersøger 10 forskellige danske strande fordelt over hele Danmark:

  • Strande
  • Dragør
  • Klitmøller, syd for Klitmøller
  • Hornbæk Plantage, stranden neden for P-plads
  • Nr Lyngby, stranden nord for Nr. Lyngby
  • Tisvildeleje, stranden vest for P-plads
  • Moesgård Strand, Syd for badestrand
  • Karrebæksminde/Bisserup, stranden langs Voldstien
  • Blåvand, Stranden nord for Naturcenteret
  • Sydhavnstippen, stranden sydøst for P-plads
  • Flyvesandet, Nordfyn

I samarbejde med 40 udvalgte familier undersøges 10 strande sammen med WWF’s plastikeksperter. Resultaterne fra undersøgelserne sammenlignes med lignende undersøgelser fra resten af verden.

Al den viden og indsigt, projektet giver omkring plastikforureningen på de 10 strande, ender i en rapport som WWF Verdensnaturfonden Danmark skriver og udgiver. De nye indsigter fra Danmark kommer WWF Verdensnaturfonden aktivt til at bruge i deres fremadrettede arbejde med at mindske plastik i naturen herhjemme.

Her er strandene, der indgår i projektet.
Her er strandene, der indgår i projektet. Foto: TV 2

Projekt Plastik i 'Go' Morgen Danmark'

Go' morgen Danmark vil udover eksperter have besøg af nogle af de familier, der skal samle data ind til WWFs rapport, ligesom de inviterer seerne til selv at tage del i dataindsamlingen.

Efter sommerferien kickstartes anden del af Projekt Plastik-kampagnen, hvor det primære formål er at få danskerne ud og indsamle plastik i naturen.

Kom i gang med Litterati

  • Download Litterati appen (iOS, Android) til din mobil, og tjek infografikken om hvordan Litterati fungerer.
  • Tilmeld dig herefter WWF Verdensnaturfonden Plastik-Smart klubben på din mobil, så vi kan registrere den plastik, du finder.
  • Brug appen til at tage et foto af det plastikaffald, du finder på stranden. Registrér dernæst hvilken slags skrald, der er tale om, ved at tagge det ud fra følgende.
  • BEMÆRK: du skal tagge dit skrald på engelsk for, at det bliver registreret korrekt i databasen.

Der er masser af steder, som trænger til en kærlig hånd, og allerede nu kan du og din familie gøre en forskel ved at gå på plastikjagt i den danske natur helt selv. Og når det passer jer.

Ved hjælp af appen Litterati kan I nemlig hjælpe WWF Verdensnaturfonden med at registrere den skrald, I finder på jeres ture, så vi ved fælles indsats kan blive klogere på den plastik, som befinder sig derude.