Valg 2019

De andre kalder hende 'Klima-Karen' og synes, hun er frelst - Nu skal hun stemme for første gang

Selvom Karen Krogh Nielsen altid har tænkt, at hun en dag skal være mor, er intet i fremtiden længere selvfølgeligt.

Karen Krogh Nielsens venner er misundelige.

Modsat mange af dem er hun fyldt 18 og skal afgive sin allerførste stemme til et folketingsvalg.

Og hun glæder sig. Men det sker også med en vis portion nerver. For i hendes – og deres – øjne er der ét emne, der overskygger alle andre ved dette valg: Klimaet.

- Der er mange andre samfundsmæssige spørgsmål, der også plager mig, men de er jo lige meget, hvis man ikke har nogen fremtid. Vi har ikke tiden til at vente, siger hun til TV 2.

Og den opfattelse er hun ikke alene med.

En Megafon-undersøgelse fra marts foretaget for TV 2 viser, at 44 procent af 18-29-årige vælgere ser klimaet som valgets vigtigste emne overhovedet.

Den andel er langt højere, end hvis man ser på den samlede gruppe af vælgere. Her svarer 30 procent, at klimaet er vigtigst.

Men for Karen Krogh Nielsen er klimaet måske endnu vigtigere end de fleste.

Hun medvirker i programserien 'Min første gang', hvor youtuberne Kristine Sloth og Frederik Trudslev rejser rundt i landet og møder unge vælgere med forskellige politiske overbevisninger. Det sker i håbet om selv at blive klogere på, hvor deres første kryds skal sættes.

Dem møder de i 'Min første gang'

I TV 2 PLAY-serien 'Min første gang' møder Kristine Sloth og Fredrik Trudslev unge vælgere for at høre, hvad der er vigtigt for dem, når de stemmer til folketingsvalget. Ud over Karen Krogh Nielsen besøger de:

Casper Steifath, 25: Han er verdensmester i stand up paddle surfing og kæmper for 'Udkantsdanmark'.

Nickie Ladving, 19: Hun har borderline og ønsker sig mere hjælp til psykisk syge.

Mads Herlev, 21: Han er iværksætter med millionomsætning og drømmer om mere fokus på iværksætteri.

Rahima Abdullah, 18: Hun er politisk flygtning og kæmper for bedre forhold og rettigheder til andre flygninge.  

Og for Karen Krogh Nielsen fylder klimakampen så meget, at hun 24. maj stod i spidsen for den tredje klimastrejke i sin hjemby Ribe sammen med nogle af sine venner. Hun gik tilmed før tid fra sin afgangseksamen i skriftligt dansk for at nå frem, så hun kunne råbe i megafonen.

Men sådan har det ikke altid været.

Karen Krogh Nielsen interesserer sig også for emner som ulighed, ligestilling, fattige i andre lande samt flygtninge og indvandrer-spørgsmål. Men klimaet overskygger alt, fordi hun mener, der skal handles nu..

Et forbrug, der var "langt ude"

Engang var Karen Krogh Nielsen selv en af dem, der gjorde mange af de ting, hun holder sig fra i dag.

Hun spiste kød hver dag. Hun plagede sine forældre om et lift i bilen i stedet for at cykle. Og hun shoppede massevis af tøj fra H&M og lignende butikker, fordi hun ville have det nyeste nye ligesom veninderne.

Her ses Karen Krogh Nielsen på shoppetur med en veninde i hånden.

Men i løbet af de seneste tre år har hun taget flere store valg for sin sag. Valg, der i dag føles mere som en livsstil, der pressede sig på indefra, end aktive beslutninger. I takt med at hendes viden om klimaet voksede, føltes det nemlig mere og mere forkert for hende at leve, som hun plejede.

Første gang Karen Krogh Nielsen mærkede trangen til at gøre noget andet var i sommeren 2015. Her gjorde synet af poser hende helt ked af det.

Og hun kiggede ikke på plastikposer smidt i vejkanten eller de søer af plastik, der flyder rundt i verdenshavene. Det var indkøbsposer med tøj, som hun selv havde købt. Alt for meget tøj faktisk.

Hun var 16 år og netop hjemvendt fra sprogrejse med veninderne. De havde shoppet mindst en gang om ugen på de 21 dage, de rejste rundt i Hastings i det sydlige England. De synes, det var sjovt og spændende at prøve tøj sammen.

Nogle af de poser med tøj, som en af shoppeturene resulterede i.

Men samlingen af alt det nye tøj fik Karen Krogh Nielsen til at stoppe op.

- Det er langt ude, at vi skal forbruge så meget, tænkte hun.

Det blev sidste gang, hun købte nyt tøj. Ugen efter begyndte hun på efterskole, hvor hun for første gang sagde højt, at hun ikke gad købe tøj i H&M mere. Fremover ville hun kun gå i genbrugs- og vintagebutikker.

Det virkede naturligt. For det at passe på kloden er ikke en tanke, der ligger fjernt for Karen Krogh Nielsen.

Præget af sine forældre

Hun kommer fra et hjem med solceller på taget, genbrugsmøbler i stuen og forældre, der altid har fortalt hende, at madspild er en dårlig ting.

Derfor er Karen Krogh Nielsen opdraget med klimavenlige forbrugsvaner.

Så længe hun kan huske, har hendes forældre genbrugt alt, hvad genbruges kan. Det meste af det, der havner på tallerkenen, er dyrket i egen have – og har familien madrester, giver de dem til deres fem høns fremfor at smide resterne ud.

Affaldssortering er også blevet så meget en vane, at det virker meget forkert, hvis de på en ferie må samle alt skraldet i den samme skraldespand.

Karen Krogh Nielsen og familien flyver kun i yderste tilfælde, som da hendes bror (t.h.) skulle giftes med sin indiske kæreste i Indien. Her ses hele familien. Fra venstre Karens far, hendes søster, søsterens kæreste, Karens mor, Karen selv, hendes brors kone og til sidst hendes bror.

Derfor ved Karen Krogh Nielsen, at hun er præget af sine forældre. Men hun har omvendt også præget dem.

Pastasalat i egen bøtte

Efter sit år på efterskolen begyndte Karen Krogh Nielsen på HF i Ribe. Her havnede hun flere gange i snakke eller diskussioner med andre, som syntes, det var lidt mærkeligt, at hun argumenterede så meget for klimaet.

De troede ikke på klimaforandringerne. Det var åndssvagt. Ligemeget.

Karen Krogh Nielsens venner har altid bakket op om hendes klimakamp. Her er hun med to af dem i begyndelsen af sin tid på HF.

Nogle havde også vendt øjne af hende, da hun en dag tog sin egen genanvendelige bøtte med i kantinen og spurgte om lov til at købe sin pastasalat i den i stedet for at tage en af de almindelige engangsplastik-beholdere.

De syntes, hun var frelst, og i kantinen var de bekymrede for, om der nu kunne være mere pastasalat i hendes egen bøtte. Men hun fik lov.

De spydige kommentarer fra uforstående fortsatte dog. Og en dag fik Karen Krogh Nielsen nok. Selvom andre var ligeglade, kunne hun gå all in i klimakampen selv, tænkte hun.

Derfor gik hun hjem til sin mor med meldingen om, at hun ville være vegetar. Hun vidste, at kødforbrug betragtes som en af de største klimasyndere i vores samfund – og at kød var noget hun kunne skære ud af sit liv med det samme.

Hvis jeg slet ikke gør noget, nytter det jo i hvert fald ingenting

Karen Krogh Nielsen

Hendes mor var med på idéen. Og siden den dag har de levet vegetarisk derhjemme. Karen Krogh Nielsens forældre spiser kun kød, hvis de er på besøg hos andre, som serverer det.

Men deres datters kamp for klimaet stoppede ikke her.

Hvert chok var et nyt skub

Karen Krogh Nielsen ved, at modstanderne stadig er derude. Men de er blevet mere stille.

I stedet er de positive kommentarer væltet ind over hende, siden hun i februar stillede sig i front som en af arrangørerne bag Ribes første klimastrejke – en del af den verdensomspændende tendens #FridaysForFuture startet af den svenske klimaaktivist Greta Thunberg, som fik unge til at strejke fra skolen for at råbe politikerne op.

Nu bliver Karen Krogh Nielsen kaldt "Klima-Karen" på HF. Og det er hun stolt af.

Hun og vennerne havde regnet med, at der ville komme omkring 150 mennesker til deres første klimastrejke. Der kom omkring 500. - Det var helt vildt. I lille Ribe. Det gav os blod på tanden, siger Karen Krogh Nielsen.
Karen Krogh Nielsen med megafonen under den første klimastrejke i Ribe. Hun og vennerne havde regnet med, at der ville komme omkring 150 mennesker. Der kom omkring 500. - Det var helt vildt. I lille Ribe. Det gav os blod på tanden, siger Karen Krogh Nielsen.

For i løbet af det sidste halve år har hun læst artikler om professorer, ministre og klimaforkæmpere, der kalder de kommende år helt afgørende, hvis vi vil lave de ændringer, der skal redde klimaet. De er affødt af FNs seneste klimarapport, der udkom i efteråret 2018.

En af rapportens hovedforfattere kalder endda årene for "de vigtigste i vores historie", mens miljøorganisationen Greenpeace sætter tal på og siger, at der skal handles inden for de næste 10-15 år.

Og da hun så de tal, blev hun bange. Bange for, om vi kan nå det, og om der i fremtiden vil være træer hendes børnebørn vil kunne klatre i. Hvis hun vel at mærke vil have børn.

For selvom hun altid har tænkt, at hun en dag skal være mor, så er intet i fremtiden længere selvfølgeligt for Karen Krogh Nielsen.

Men på trods af den panik, hun blev ramt af, gav synet af tallene også Karen Krogh Nielsen lyst til at gøre endnu mere. Og sådan har hver eneste chokerende nyhed om klimaet givet hende et skub hen imod, hvor hun er i dag.

Hvad vil politikerne gøre efter valget?

Derfor ved hun også, at det næste valg, hun skal træffe, bliver afgørende. For hun mener, der skal handles nu og ambitiøst.

Derfor overvejer hun at sætte sit kryds hos enten Enhedslisten eller Alternativet, fordi de to partier i hendes øjne har den mest vidtrækkende klimaplan.

Nogle vil være uenige i, om deres forslag er rigtige for Danmark. Men for Karen Krogh Nielsen er det vigtigt, at klimaet bliver tænkt ind i alle aspekter af samfundet. Og at der er konkrete tiltag på bordet.

Den unge vælger er nemlig træt af at høre, hvad politikerne vil gøre i 2030 og i 2050. Hun vil vide, hvad de vil gøre i morgen og måneden efter folketingsvalget.

Karen Krogh Nielsen sammen med de to youtubere Frederik Trudslev og Kristine Sloth, der i programmet 'Min første gang' besøger unge vælgere for at blive klogere på, hvad de skal stemme op til folketingsvalget 5. juni. Her er de fotograferet efter en klimamarch.

Selv tror hun, at det meste af vores samfund, som vi kender det, skal forandres.

Hun drømmer om et decideret klima-råd, der sikrer, at alle beslutninger, som træffes i Folketinget, udføres på den mest klimavenlige måde i forhold til de ressourcer, vi har.

Hun går ind for afgifter og drastiske nedskæringer på de største klimasyndere som flyrejser, landbruget og kødforbruget.

Hun mener, at en madvares emballage skal fortælle om produktets CO2-aftryk, så flere forbrugere bliver klar over, hvordan deres valg ved køledisken påvirker klimaet.

Hun synes også, at der som minimum skal indføres et vegetarisk alternativ til frokosten i alle institutioner. Og at affaldssortering skal gøres nemmere i alle kommuner. Bare for at nævne nogle eksempler.

Og til dem, der plejer at spørge hende, om alle de små tiltag virkelig nytter noget i det store klimaregnskab, siger hun:

- Hvis jeg slet ikke gør noget, nytter det jo i hvert fald ingenting.

Måske er hver lille handling en dråbe. Og til sidst har vi et helt hav. Sådan tænker Karen Krogh Nielsen.

Se 'Min første gang' på TV 2 PLAY. Her rejser de to youtubere Kristine Sloth og Fredrik Trudslev rundt i Danmark og møder andre unge, der skal stemme.

Ud over Karen Krogh Nielsen og hendes klimakamp møder de en iværksætter, en politisk flygtning, en ung med borderline samt forkæmper for de små samfund i 'Udkanstdanmark'.