Blind dansker besteg Kilimanjaro: - Jeg havde en kæmpe visuel oplevelse

66-årige Sven Mogensen blev blind som 20-årig. Hans manglende syn er dog ikke gået ud over hans lyst til at opleve verden.

- Så går det skarpt til højre nu. Så træder du et skridt op.

Ved hjælp af 100.000 af den slags kommandoer fra en ven, lykkedes det i maj 66-årige Sven Mogensen at blive den første blinde dansker, der har nået Afrikas højeste punkt, toppen af Kilimanjaro.

For Sven Mogensen var bestigningen af det 5895 meter høje vulkanbjerg ikke bare en personlig sejr. Det var også i en større sags tjeneste, at han besluttede sig for at tage den knap 40 kilometer lange vandretur.

- Mange seende har fordomme om, at blinde ikke kan noget. Jeg håbede at kunne inspirere den seende verden til at anerkende, at vi kan mere, end man forestiller sig, siger han i ’Go’ morgen Danmark’.

Arbejdsgivere er betænkelige

De seendes fordomme er ikke bare en fornemmelse, Sven Mogensen har.

Ifølge Dansk Blindesamfund er kun hver femte blinde og stærkt svagtseende i arbejde. Samtidig er 65 procent på førtidspension. Dermed er langt færre synshandicappede i job, end folk med andre handicaps.

Det skyldes blandt andet, at arbejdsgiverne er betænkelige ved at ansætte en blind eller svagtseende. Det viste en undersøgelse blandt 1485 arbejdsgivere, som forskere fra Aalborg Universitet stod bag i 2017.

Her svarede 44 procent af arbejdsgiverne, at de ville være betænkelige ved at ansætte en blind eller svagsynet person.

- Kæmpe visuel oplevelse

Som selvstændig skibsmægler hører Sven Mogensen til den lille gruppe af blinde, som er i arbejde. Alligevel har han også tid til at rejse en hel del.

Indtil videre har han besøgt 97 lande, og han skulle da heller ikke overveje det længe, da hans ven og rejseguide foreslog, at de sammen skulle bestige Kilimanjaro.

- Jeg skal ikke ud og tage farefulde chancer, så det var afgørende, at det var ham, jeg skulle følges med. Han kender min kapacitet og ikke mindst mine begrænsninger, siger Sven Mogensen.

Efter halvandet års forberedelse blev makkerparrets drøm endelig opfyldt 18. maj.

I tyk tåge og snevejr nåede de Afrikas højeste punkt, og på de sidste meter var det ligefrem en fordel for Sven Mogensen at være blind.

- På grund af den manglende ilt fik de andre i gruppen hallucinationer. De troede flere gange, at toppen var lige rundt om hjørnet, men det gjorde jeg selvsagt ikke, fortæller han.

Da gruppen rent faktisk nåede toppen, havde tågen gjort det svært at se noget som helst. Men ikke for Sven Mogensen.

- De seende kunne ikke se noget, men jeg kunne se en masse. Jeg forestiller mig alting meget billedligt. Derfor var det en kæmpe oplevelse at stå i næsten 5900 meters højde og forestille mig, at jeg var på Afrikas top.

- Jeg så krateret og bjergsiderne. Jeg så det hele for mig. Jeg havde en kæmpe visuel oplevelse. Jeg følte mig lykkelig over at have frihed til at gøre, hvad jeg har lyst til.

Kæmper for motion til blinde

Den frihed har Sven Mogensen kæmpet for at bevare, siden han som 20-årig mistede synet i en trafikulykke.

Ud over at rejse og dyrke motion forsøger han også at hjælpe andre med synshandicappet med at komme ud af tankegangen om, at blinde ikke kan så meget som seende.

Derfor oprettede han af egen lomme Synshandicappedes Motionsfond i 2003. Fonden giver økonomisk hjælp til synshandicappede, der har brug for hjælpemidler til at dyrke motion.

- Alle mennesker har glæden ved at have spænding i livet. Det behov ændrer sig jo ikke, fordi man mangler en fod eller sit syn. Vi er nødt til at løfte barrieren og gøre det umulige muligt, siger han.

Med sin tur til toppen af Kilimanjaro forsøgte Sven Mogensen lige netop at inspirere andre med synshandicap til at gøre det umulige.

Turen viste sig dog at give andet end inspiration til blinde motionister. Den har også givet dem en økonomisk håndsrækning.

Efter turen har et firma valgt at donere 100.000 til Sven Mogensens fond.

Personligt er Sven Mogensen dog ikke kommet i mål. Der er stadig masser af steder i verden, han ikke har oplevet, og næste mål er allerede blevet sat.

- Jeg har ikke været ved Victoriasøen og set Victoriavandfaldene. Livet dernede er et hjørne af Afrika, jeg er varm på. Det bliver måske næste år, siger han.