Eksperternes bedste råd: Sådan træder du ud af hamsterhjulet og får mere tid til familien

16x9
Hvordan skaber man tid og overskud til familien i en presset og hektisk hverdag? Få gode råd i artiklen her. Foto: Syda Productions / Shutterstock

I samarbejde med ROSENDAHL

Annoncørbetalt indhold: En hektisk dagligdag kan gøre det svært at få tid til nærvær med familien. Her giver to eksperter nogle effektive råd.

Måske kender du scenariet. Indkøbene skal overstås, ungerne skal hentes, middagen skal på bordet, vasketøjskurven bugner, og der mangler i øvrigt mælk til morgenmaden.

I en travl hverdag kan den ene uge hurtigt overtage den anden, og pludselig er det begrænset, hvor meget tid familien har haft til at være sammen.

En undersøgelse lavet af Børnerådet i 2015 fastslog, at 43 procent af de adspurgte børnehavebørn følte, at deres forældre havde ”meget travlt”.

Om samarbejdet

Denne artikel er en del af en artikelserie, som præsenteres i samarbejde med Rosendahl.

Det er en problematik, Trine Kolding sagtens kan genkende. Hun er ekspert i effektivitet og planlægning og har blandt andet skrevet bøgerne ‘Førstehjælp til travle børnefamilier’ og ’Overskud i familien – 149 konkrete tips til mere familietid i hverdagen’.

- Hvis man ikke organiserer fundamentale, tilbagevendende ting som indkøb og madlavning, går der rigtig meget tid til spilde. Men hvis man systematiserer lidt, kan man frigøre tid til, at familien kan være mere sammen, forklarer Trine Kolding.

Organisér indkøb og madlavning

Med en ugentlig madplan og en veltilrettelagt indkøbstur er der ifølge Forbrugerrådet Tænk både tid og penge at spare.
Med en ugentlig madplan og en veltilrettelagt indkøbstur er der ifølge Forbrugerrådet Tænk både tid og penge at spare. Foto: Shutterstock

Ifølge organisationen Landbrug & Fødevarer køber danskerne typisk ind 3,5 gange om ugen. Trine Kolding anslår, at hun selv sparer to-tre timer ved at have en ugentlig madplan, som hun kun handler ind til én gang.

Udover tidsbesparelsen er der også en økonomisk gevinst at hente. Risikoen for impulskøb og madvarer, der går til spilde, bliver nemlig markant mindre, hvis man samler alle sine indkøb ud fra en ugentlig madplan.

GÅ IKKE GLIP AF HVERDAGENS ØJEBLIKKE

Hverdagens øjeblikke er dem, du husker, fordi de skiller sig ud og gør indtryk på dig. Det er de små glimt af lykke, som minder dig om, hvorfor du er lige her, lige nu og gør dig nærværende.

Det er hverdagens øjeblikke, som gør hverdagen lidt smukkere: En god flaske vin på en hverdag, der kan nydes over flere dage, kaffe, der holder sig varm hele formiddagen og et måltid serveret på et stel, som tiden ikke løber fra. Rosendahl hjælper dig med at få det maksimale ud af tiden og hverdagen, så du ikke går glip af hverdagens øjeblikke.

Få inspiration med Rosendahl her.

Forbrugerrådet Tænk har regnet ud, at en familie på to børn og to voksne sparer 7.200 kroner om året alene ved at undgå madspild, og Trine Koldings eget regnestykke viser, at hendes families indkøbsvaner giver et afkast på 2-3000 kroner ekstra om måneden. Selve madlavningen bliver også tit effektiviseret.

- Når jeg laver spaghetti med kødsovs, tager det mig en halv time at lave kødsovs til en enkelt aften. Men laver jeg i stedet ti ekstra portioner til fryseren, bruger jeg sammenlagt kun en time. Stordriftskøkken giver meget overskud på tidskontoen, og det er så dejligt nemt, at vi får ti dage, hvor vi kan nøjes med at koge noget spaghetti.

Fordel opgaverne og inddrag børnene

Når det ikke længere er nødvendigt at handle ind flere gange om ugen, giver det måske overskud til at tage ungerne mere med i køkkenet og gøre madlavningen til noget særligt.
Når det ikke længere er nødvendigt at handle ind flere gange om ugen, giver det måske overskud til at tage ungerne mere med i køkkenet og gøre madlavningen til noget særligt. Foto: Shutterstock

Udover indkøb og madlavning anbefaler Trine Kolding at fordele de huslige pligter og have klare aftaler om, hvem der gør hvad. Er der en i familien, der synes, det er sjovt at svinge støvsugeren? En anden, der foretrækker at rydde middagsbordet og stå for opvasken?

Hun er ikke i tvivl om, at børnene skal inddrages så meget som muligt, og det er familiekonsulent Nina Tram, som er kendt fra ‘Go´ Morgen Danmark’, helt enig i. Det er nu ikke kun fordi, det giver familien mere tid, at alle hjælpes ad.

DERFOR BØR ROSENDAHL VÆRE EN DEL AF DIN HVERDAG

  • Rosendahl er funktionelt design med høj brugsværdi, der giver dig tid til at nyde de øjeblikke, som betyder mest 
  • Det smukke design med de klassiske Grand Cru riller skaber den perfekte base, hvad enten det er til hverdag eller til fest
  • Med Rosendahl får du altid høj kvalitet og to års brudgaranti på al vores porcelæn
  • Rosendahls tidløse produkter har i mere end 25 år været en fast del af danskernes hverdag

Læs mere om Rosendahls produkter her.

- Det er vigtigt, at børn lærer om fællesskab, rengøring og madlavning, og det betyder også noget, at deres indsats bliver anerkendt. Se bare stoltheden, når børn serverer et måltid, de selv har lavet, siger Nina Tram.

Børnenes arbejdsområder skal tilpasses deres alder og motoriske evner, men selv de mindste kan være med til at folde vasketøj eller skylle grøntsager til aftensmaden. Hvis ungerne er store nok, kan de også stå for at smøre madpakker eller have deres egen ugentlige maddag.

Afstemning

Planlægning giver overskud

Men hvad nu, hvis man synes, det lyder drønkedeligt med al den planlægning eller har svært ved tanken om at skulle tilpasse sit liv til et regneark?

- Det er slet ikke fordi, alt skal skemalægges. Formålet er jo netop at få frigjort tid til noget af det nærvær og den spontanitet, I måske savner at have overskud til, siger Trine Kolding.

Hun foreslår at begynde med små skridt. Det kan være, familien starter med at se på fordelingen af arbejdsopgaver eller regne på, hvor meget tid og hvor mange penge, der kan spares ved at ændre indkøbs- og madlavningsvaner.

- Det kan være en god motivationsfaktor – og så er det jo bare at prøve det af i en uge eller to og se, hvad der fungerer for jer. Tænk, hvis det rent faktisk gør jeres familieliv bedre.

Hverdagens poesi og magiske øjeblikke

Skab balance i hverdagen, så der bliver tid til flere oplevelser med familien.
Skab balance i hverdagen, så der bliver tid til flere oplevelser med familien. Foto: Shutterstock

Familiekonsulent Nina Tram møder mange familier, der udover logistik og hverdagspraktik, også er udfordret af digitale tidsrøvere som telefoner og iPads. Løsningen kan være aftaler om, hvornår og hvor længe de må være fremme, selvom det kan være vanskeligt at overholde de aftaler både for børn og voksne.

Så hvordan kan man få det bedste ud af den generobrede tid? Et af de begreber, Nina Tram bruger meget både i sit eget liv og i sit arbejde, er noget, hun kalder ”hverdagens poesi”. Særlige oplevelser, som familien deler sammen, og som ikke behøver at koste noget.

- Børn husker ikke kun dyre rejser og tivoli-ture. De husker også de mindre, men magiske øjeblikke, hvor alle er rigtigt tilstede. Det kan være, man holder en filmaften med dyner, puder og popcorn. Eller at man arrangerer små overraskelser og udflugter for hinanden.

De gode stunder vil også betyde, at der kommer færre hverdagskonflikter i familien, forklarer Nina Tram:

- Jo mere, man er sammen som familie, jo bedre kan man navigere rundt i de konflikter, der uvægerligt vil opstå fra tid til anden. Derfor er hverdagens poesi og nærværet vigtigt, og magien kan sagtens opstå, selvom man bare ordner vasketøj sammen.

5 tips til mere tid og nærvær i familien

Lav en liste over de faste opgaver

Få overblik over familiens faste aktiviteter som indkøb, træning eller fælles madlavningsdag. Skriv dem ind i en kalender, som I opdaterer løbende med nytilkomne arrangementer og andre ting, der skal huskes.

Lav skabelon til basisindkøb

Lav en indkøbsliste over de basisvarer, I skal handle ind hver uge såsom mælk, rugbrød og bananer. Gem listen i telefonen, eller print den ud i flere eksemplarer, så I ikke skal skrive en ny liste hver uge. Supplér op med de ting, husholdningen og jeres ugentlige madplan ellers kræver.

Køb ind uden for myldretiden

Prøv at snuppe den store indkøbstur på et tidspunkt, hvor supermarkedet ikke har lange køer. En tidlig lørdag morgen er der ikke så mange mennesker, hylderne er fyldt med friske varer, og I kan stadig nå en hyggelig familiemorgenmad bagefter.

Gør pligterne sjovere

Huslige pligter kan sagtens blive festlige for store og små. Sæt eksempelvis noget god musik på, mens I rydder op, og sæt gerne et stopur, så familiens yngre medlemmer ved, at det er et overskueligt projekt.

Gør oprydningen nem

Hav godt med kasser, kurve og æsker, så legesagerne hurtigt kan gemmes væk, når der skal ryddes op.