16x9

Hverdagen var for stresset: Sådan fik familie mere tid til hinanden

I samarbejde med ROSENDAHL

Alt for tit nåede denne familie ikke at bruge tid sammen i hverdagen. Men så fandt de på en løsning, som har givet dem meget mere nærvær.

Arbejde, hjemtransport, hente børn, hurtigt gennem supermarkedet, hjem og lave aftensmad, ordne opvasken og så lidt hurtig hygge med børnene inden puttetid.

Mange børnefamilier kan sikkert nikke genkendende til følelsen af, at døgnets 24 timer har det med at flyve forbi i et alt for hurtigt tempo, og at vi ikke har nok tid til det ellers så vigtige nærvær med vores børn.

Her er familien på ferie, hvor der er tid til alt det nærvær med børnene, Kasper Knudsen og Britta Surland savnede i hverdagen.
Her er familien på ferie, hvor der er tid til alt det nærvær med børnene, Kasper Knudsen og Britta Surland savnede i hverdagen. Foto: Privatfoto

Sådan så hverdagen i hvert fald ud for Britta Surland og hendes mand Kasper Knudsen, da deres børn Albert og Frida var små.

Om samarbejdet

Denne artikel er en del af en artikelserie, der præsenteres i samarbejde med Rosendahl.

I serien stiller vi skarpt på, hvordan man kan give hverdagen mere nærvær og smukke øjeblikke som skiller sig ud og gør indtryk.

De havde begge fuldtidsjobs, hvilket gjorde det umuligt for dem at hente Albert og Frida fra deres daginstitutioner tidligt nok til, at de kunne nå at hygge sammen, inden der skulle laves aftensmad.

Dermed passede forældreparret fra Skæring ved Aarhus også “perfekt" ind i resultatet af en undersøgelse fra tænketanken Cevea, der i 2015 viste, at danske forældre er de forældre i EU, der arbejder næstmest kun overgået af svenskerne.

Undersøgelsen viser, at 67 procent af de danske forældre har en arbejdsuge over 30 timer. Til sammenligning er det i Holland kun hver fjerde forældre der arbejder så meget – resten arbejder rent faktisk færre timer.

Hos familien i Skæring følte Britta Surland ikke, at hun havde nok tid til Albert og Frida mellem afhentning i børnehave og vuggestue og aftensmaden.

- Det gav mig dårlig samvittighed bare at placere børnene foran fjernsynet, når jeg kom hjem fra arbejde. Jeg havde jo ikke set dem hele dagen, og dengang skulle de tidligt i seng. Jeg savnede virkelig tid med dem, siger Britta Surland.

Især inddragelsen af børnene i køkkenet ændrede familiens måde at være sammen og gav dem mere kvalitetstid sammen.
Især inddragelsen af børnene i køkkenet ændrede familiens måde at være sammen og gav dem mere kvalitetstid sammen. Foto: Privatfoto

Derfor fandt hun på en måde, hvor de kunne være sammen, samtidig med de fik ordnet det huslige.

Mindre stress

I stedet besluttede hun sig for at tage dem med ud i køkkenet, hvor hun begyndte at give dem små opgaver, der passede til deres alder og evner. Der var mange ting, de kunne hjælpe med, som eksempelvis at skære champignoner, hvor det ikke er nødvendigt med skarpe knive, bælge ærter, røre rundt i gryden og så videre.

Lige pludselig var madlavningen noget, Britta Surland kunne nyde sammen med sine børn. Nu var der tid og mulighed for at være sammen i en ellers travl hverdag.

Frida på ni år elsker at hjælpe til i køkkenet og er trods sin unge alder skarp til madlavning.
Frida på ni år elsker at hjælpe til i køkkenet og er trods sin unge alder skarp til madlavning. Foto: Privatfoto

- Det kan godt være, det tog lidt længere tid, men til gengæld hyggede vi os sammen. Mange vil nok tro, at det er stressende at have små børn med i køkkenet, men for mig var det faktisk mere stressende ikke at have dem med, siger Britta Surland.

I dag, syv år senere, har Britta Surlands beslutning om at tage Albert og Frida med i køkkenet i den grad båret frugt.

Køkkenet giver gode snakke med børnene

Børnenes glæde ved madlavning har resulteret i, at Albert på 11 og Frida på ni nu har fået hver deres ugentlige maddag. Og ikke nok med, at Britta Surland kan overlade madlavningen til sine børn to gange om ugen, så oplever hun også, at madlavningen har gjort en kæmpe forskel i forhold til at komme tæt på hinanden og mindske konflikter.

Det er nemlig meget nemmere at tale med sin søn, når de gør det over madlavningen. Og gode snakke med 11-årige drenge på vej ind i teenagealderen er sjældent noget, der hænger på træerne.

Madlavning er med tiden blevet en stor del af Alberts fritidsinteresser.
Madlavning er med tiden blevet en stor del af Alberts fritidsinteresser. Foto: Privatfoto

- Hvis jeg spørger Albert, hvad han har lavet i dag, får jeg ofte svaret “ikke noget”. Men hvis jeg spørger ham over madlavningen, bliver det nemmere at få gang i dialogen. Så begynder han pludselig at snakke om et eller andet sådan helt af sig selv, siger Britta Surland, som er sikker på, at køkkenet har sin del af æren.

- Det er et miljø, hvor man slapper af, og Albert ikke føler sig udspurgt. Det kommer mere naturligt, for man står og laver noget mad, og jeg får dialoger med mine børn, som jeg ikke ville have fået, hvis jeg bare havde siddet overfor dem og udspurgt dem om dag, siger hun.

Madlavningen behøver ikke begrænses til køkkenet. Når familien har tiden til det, tager de gerne ud i naturen og tilbereder maden over bål. Her har Frida lavet æbleskiver.
Madlavningen behøver ikke begrænses til køkkenet. Når familien har tiden til det, tager de gerne ud i naturen og tilbereder maden over bål. Her har Frida lavet æbleskiver. Foto: Privatfoto

I det hele taget betyder nærværet og samværet med Albert og Frida stadig så meget for Britta Surland, at hun sørger for at holde sig i nærheden af køkkenet, når de har maddag.

- De vil sikkert gerne overlades lidt mere til sig selv, men jeg synes, det er meget hyggeligt at være med. Det giver noget samvær med mine børn, som andre forældre ikke nødvendigvis har med deres børn. Det giver os mulighed for at have masser af tid sammen, siger Britta Surland.

På krabbefangst med hele familien

Det er dog ikke kun indenfor i køkkenet, at madlavningen giver gode og mindeværdige øjeblikke. Familien bor tæt på vandet, og om sommeren elsker de at gå ned til den lokale badebro for at fange krabber, som de så tager med hjem til den hjemmelavede krabbesuppe.

- Jeg har mange billeder af børn, der ser forskræmt ud, når de laver krabbesuppe herhjemme hos os, for krabberne skal jo dø i kogende vand, siger Britta Surland, som også er sikker på, at mad bare smager bedre, når man selv har været med til at fange den.

Når børnene selv er med til at lave og i nogle tilfælde fange maden, er de ifølge Britta Surland mere tilbøjelige til at udvide den kulinariske horisont.
Når børnene selv er med til at lave og i nogle tilfælde fange maden, er de ifølge Britta Surland mere tilbøjelige til at udvide den kulinariske horisont. Foto: Privatfoto

- Der er nok mange børn, der ikke ville synes godt om krabbesuppe, hvis de hørte om det. Men alle dem, der har været med til at lave vores, har elsket det. Der er noget specielt ved selv at have fanget krabberne og fået våde fødder og frisk luft og så komme hjem og være med til at lave suppen, siger Britta Surland.

De oplevelser, vi får sammen, giver os så mange forskellige ting. Grin, glæde, gode minder, som vi altid vil huske

Britta Surland

Det er også i høj grad her, Kasper Knudsen kommer ind i billedet. Hvor han i hverdagen helst holder sig på afstand af køkkenet, kommer han ifølge Britta Surland til sin ret, når familien flytter aftensmaden udenfor.

- Han er meget mere til det med at tage børnene med ud og sejle og fange fisk til aftensmaden. Eller sætte nogle krabbetejner ud, når vi er på ferie, siger Britta Surland, som elsker de minder, familiens eventyr under åben himmel giver hende.

Albert holder her et vågent øje på den friske krabbesuppe.
Albert holder her et vågent øje på den friske krabbesuppe. Foto: Privatfoto

- At madlavning også bliver en oplevelse giver supergode minder. Sidste år fangede vi hornfisk sammen, det havde vi ikke prøvet før. Vi var ude at sejle og havde fiskestænger med og oplevede, at de pludselig fik bid. Vi tog dem med hjem og røgede dem i en røgeovn, og så de der helt blå ben, siger Britta Surland.

Hun mærker tydeligt, at de oplevelser også har sat sine spor i børnene.

- Så sent som den anden dag sagde de: "Skal vi ikke se, om vi kan fange de der hornfisk igen?"

Fisk bliver også noget mere interessant, når man selv har fanget aftensmaden.
Fisk bliver også noget mere interessant, når man selv har fanget aftensmaden. Foto: Privatfoto

Der er også dage, hvor familien blot nyder at lave maden over bålet hjemme i haven.

- Vi har en støbejernsgryde, som vi elsker at bruge. Så sidder vi rundt om bålet og taler om, hvad vi skal putte i, mens vi rører og snitter lidt, og alle smager lidt til. Det smager altså bare lidt bedre, siger Britta Surland.

Familien har også fundet en helt anden måde at gøre aftensmaden til en mindeværdig oplevelse.

Verden rundt på 80 smage

square to 16x9
For at skabe variation i hverdagsretterne, har familien fundet en smart måde at finde ud af, hvor den næste ret skal stamme fra. Foto: Privatfoto

Albert og Frida har nemlig indført en slags kulinarisk jordomrejse, hvor de skyder pile efter familiens gamle verdenskort. Lander pilen i Kina, så står menuen selvfølgelig på kinesisk mad dagen efter.

- Så bruger vi noget tid på at læse om det land, pilen ramte. Hvad er spændende for landet, hvad spiser de? Vi har blandt andet været i Indien, hvor vi faktisk sad på gulvet og spiste med fingrene, fordi det jo er sådan, de gør i Indien, siger Britta Surland, som også netop er “hjemvendt” fra et gastronomisk visit i Japan, takket være Alberts store kærlighed til hjemmelavet sushi.

Hjemmelavet sushi er en af de absolutte favoritter hos børnene i familien.
Hjemmelavet sushi er en af de absolutte favoritter hos børnene i familien. Foto: Privatfoto

- Det er sjovt at tage nogle andre kulturer og traditioner med ind i køkkenet for simpelthen at prøve noget nyt, siger Britta Surland.

Selvfølgelig er der også dage, hvor familiekalenderen ikke overlader plads til de helt store eventyr i køkkenet, og selvom Albert og Frida har hver deres maddag og derudover gerne hjælper til, så bliver der også skåret et par hjørner her og der, når det hele skal gå lidt hurtigt.

- Der er dage, hvor det hele var planlagt, og så sker der et eller andet uventet, og så går det hele i vasken. Sådan er det jo at have børn. Så kan det godt bare ende med pizza, thaimad eller et eller andet fra fryseren, der lige bliver varmet op, siger Britta Surland.

Madlavningen har ifølge Britta Surland skabt et særligt fællesskab for familien, og den er ofte rammen omkring gode stunder for dem alle.
Madlavningen har ifølge Britta Surland skabt et særligt fællesskab for familien, og den er ofte rammen omkring gode stunder for dem alle. Foto: Privatfoto

Der er dog ingen tvivl om, at de dage er undtagelsen fremfor reglen. Fællesskabet i og omkring køkkenet, madlavningen og eventyrene udenfor er simpelthen for vigtige for familien fra Skæring.

- De oplevelser, vi får sammen, giver os så mange forskellige ting. Grin, glæde, gode minder, som vi altid vil huske. Men mest af alt giver de os tid sammen, og det er jo nok det, man har allermest brug for i en familie, siger Britta Surland.

Sådan får du børnene igang med madlavningen

Giv dem medbestemmelse

Lad børnene bestemme, hvad de vil lave, hvordan det skal se ud, og hvordan det skal smages.

Begynd på et godt tidspunkt

Undgå at tage børnene med i køkkenet på de dage, hvor du i forvejen har allermest travlt. Det er vigtigt, at børnene får en god oplevelse de første gange, så begynd gerne i en ferie.

Ingen sure tjanser

Lad være med blot at sætte børnene til at skrælle kartofler eller andet kedeligt arbejde. Giv dem i stedet de sjove opgaver. Hvis børnene har knoklet i køkkenet, så snup selv opvasken.