3 grunde til at tænke på dyrevelfærd, når du handler

16x9
En del forbrugere vil gerne vide mere om det liv, som danske produktionsdyr lever, før de ender i køledisken, viser undersøgelse. Foto: Unsplash

I samarbejde med Fødevarestyrelsen

​Annoncørbetalt indhold: Som forbruger kan du præge dyrevelfærden. Derfor er der gode grunde til at tænke mere på dyrevelfærd - især når du handler.

Om samarbejdet

Denne artikel er en del af en artikelserie, der præsenteres i samarbejde med Fødevarestyrelsen.

Tænker du over det liv som den kylling eller den gris, du serverer for din familie, har haft? Og hvad er overhovedet et godt liv for de dyr, der ender som mad på vores tallerkener?

Den slags spørgsmål optager en stor del af danskerne. I hvert fald svarer 71 procent i en undersøgelse foretaget af Epinion for Landbrug & Fødevarer, der udkom tidligere i år, at dyrevelfærd ”fylder i deres bevidsthed”. Halvdelen af de adspurgte svarede, at de var direkte bekymrede for dyrenes forhold.

Men derfra og til rent faktisk at tænke på dyrenes ve og vel, når madvarerne ryger i kurven, er der alligevel langt. Ikke mindst fordi prisen selvfølgelig også spiller en rolle.

En stor del af danskerne tænker over dyrevelfærd i dagligdagen, men derfra er der langt til handling.
En stor del af danskerne tænker over dyrevelfærd i dagligdagen, men derfra er der langt til handling. Foto: Annelene Petersen / Scanpix Denmark

Selvom en stor del af danskerne tænker på dyrevelfærd, så kan det være svært at overskue, hvor man skal sætte ind. For hvad er det egentlig, man kan gøre som forbruger, hvis man har en interesse i at løfte dyrevelfærden i Danmark, og kan man som privatperson overhovedet ændre noget?

Lektor i bioeetik Mickey Gjerris og professor Lene Juul Pedersen mener, at der er gode grunde til at tænke på dyrevelfærd, når man står i supermarkedet, fordi man som forbruger har mulighed for at gøre en forskel for slagtedyrenes trivsel via de køb, man foretager sig.

De to eksperter giver her tre konkrete grunde til, hvorfor det giver mening at tage stilling til dyrevelfærd, når man står og skal vælge, hvilken type kød man lægger i indkøbskurven.

Bedre Dyrevelfærd

Dyrevelfærdsmærket ”Bedre Dyrevelfærd” er et statskontrolleret mærke, der gør det let at vælge kød eller pålæg fra dyr, som har haft bedre vilkår. Når du som forbruger køber produkter med Dyrevelfærdsmærket, medvirker du til, at flere grise og slagtekyllinger produceres under forbedrede forhold. Det er derfor, vi siger: Køb ind med hjertet og skab bedre dyrevelfærd.

Mærket er udviklet af Fødevarestyrelsen i samspil med partnere fra hele fødevarekæden. Læs mere om dyrevelfærdsmærket på www.bedre-dyrevelfærd.dk.

1. Dyr har følelser – også grise, køer og kyllinger

Mickey Gjerris mener, at der er stor forskel på danskernes forventning til, hvordan kæledyr og slagtedyr behandles.

- Med dyr opererer vi med en skala, hvor vi inddeler dem i, hvilke der er søde, hvilke vi spiser og hvilke der er skadedyr. Og så behandler vi dem derudfra, forklarer han.

Ifølge Mickey Gjerris opdeler mennesker dyr alt efter, hvad de skal bruges til og behandler dem derudfra.
Ifølge Mickey Gjerris opdeler mennesker dyr alt efter, hvad de skal bruges til og behandler dem derudfra. Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Danmark

Det betyder ifølge Mickey Gjerris, at vi accepterer en helt anden behandling af dyr, som vi spiser, end af dem, vi holder som kæledyr. Vi tillader for eksempel halekupering af grise uden bedøvelse, men ikke af hunde.

Dyrevelfærdsmærket

Du kan være med til at skabe bedre dyrevelfærd. Kig efter Dyrevelfærdsmærket, når du køber ind. Dyrevelfærdsmærket findes på fersk svinekød og forarbejdede produkter som leverpostej, pålæg, pølser og bacon samt slagtekyllinger.

Mærket er udviklet af Fødevarestyrelsen i samspil med partnere fra hele fødevarekæden. Læs mere om Dyrevelfærdsmærket på www.bedre-dyrevelfærd.dk.

Mickey Gjerris er forsker ved Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi, der hører under Københavns Universitet. Her forsker han i de etiske aspekter af menneskets forhold til naturen.

- Jeg kender mange, der ’elsker dyr’, men ikke desto mindre spiser de kød fra dyr, der har haft det dårligt. Når de siger ’dyr’, mener de kæledyr, siger han.

2. Dyr bliver stressede under dårlige forhold

De forhold grise, køer og får lever under, kan aflæses i deres adfærd, forklarer professor Lene Juul Pedersen fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet.

Hun forsker i, hvordan dyr, særligt grise, bliver påvirket af omgivelserne omkring dem.

Nogle af de ting, der påvirker dyrene negativt, er eksempelvis manglende plads eller mulighed for at komme udenfor og lede efter mad.

Grise, køer, kyllinger og fårs adfærd afspejler de forhold, dyrene lever under, forklarer Lene Juul Pedersen.
Grise, køer, kyllinger og fårs adfærd afspejler de forhold, dyrene lever under, forklarer Lene Juul Pedersen. Foto: Shutterstock / Guitar photographer

Det kan føre til frustration og unormal adfærd som halebid hos svin og fjerpilning hos høns, forklarer Lene Juul, der stadig møder mennesker, der tror, at dyr ikke kan føle smerte, når de eksempelvis bliver halekuperet.

Lene Juul Pedersen så gerne, at der var mere viden blandt befolkningen om, hvad der kræves, før dyrene trives i de omgivelser, de befinder sig i.

Afstemning

Mickey Gjerris er enig i, at de fleste har en forsimplet opfattelse af god dyrevelfærd.

I dag ved forskere meget om, hvad der er et godt dyreliv. Og selvom han principielt selv er imod at spise dyr, så kan han se, at der er forskel på forholdene.

- I jo højere grad dyret har mulighed for at udfolde sin natur, jo bedre et liv synes jeg, det har, siger han.

3. Informerede forbrugerne kan gøre en forskel

Hvis forbrugere skal være i stand til at handle ind med dyrevelfærd i fokus, kræver det ifølge Lene Juul Pedersen tydelig information om dyrenes levevilkår ved køledisken.

- Der mangler blandt andet lettilgængelig information om det liv, dyret har levet - både for de billige og dyre produkter, når man står ved køledisken og skal vælge. Derfor synes jeg ikke, det er så underligt, at en forbruger kan vælge at tage det billigste produkt, siger Lene Juul Pedersen.

God information om de produkter, vi kan købe, er vigtig.
God information om de produkter, vi kan købe, er vigtig. Foto: Sarah Christine Nørgaard / Scanpix Denmark

I undersøgelsen fra Landbrug & Fødevarer svarede 38 procent af de adspurgte, at de gerne vil have mere viden om de forhold, dyrene lever under.

Får de den information, kan forbrugerne være med til at ændre dyrevelfærden med de valg, de træffer i supermarkederne.

- Der ligger en stor opgave med at informere både forbrugere og producenter om, hvordan dyrs velfærd er påvirket af forskellige produktionsformer. Den viden er nødvendig, hvis vi skal løfte dyrevelfærden markant for alle dyr, siger hun.