16x9

Fra gymnastiksale til kæmpe-arenaer: Derfor blev Danmark en magtfaktor i esport

I samarbejde med ELGIGANTEN

Kan møgvejr og velfærdssamfundet være årsagerne til, at danskerne er så gode til esport, som tilfældet er?

I 2009 sad 20-årige Steffen Markussen og stirrede ind i en computerskærm med et intenst blik.

Han befandt sig i en gammel gymnastiksal i Aarhus, hvor han spillede Counter-Strike-turnering mod et svensk hold ved navn CheckSix.swe.

Steffen Markussen sidder koncentreret og kigger på sin skærm. I baggrunden sidder tilskuerne og kigger ham over skulderen fra en noget tættere afstand, end man ser til esportsturneringer i dag.
Steffen Markussen sidder koncentreret og kigger på sin skærm. I baggrunden sidder tilskuerne og kigger ham over skulderen fra en noget tættere afstand, end man ser til esportsturneringer i dag. Foto: Reason Gaming

Steffen Markussens hold var nået til semifinalen. Det var en tæt dyst, der krævede fuld fokus.

På trods af det var holdene omkring dem, der var røget ud, i fuld gang med at pakke sammen midt i kampens hede.

Da én af de spillere, der var røget ud af turneringen, koblede sin computer fra, kom han ved et uheld til at trække et netkabel ud. Det betød, at Steffen Markussens hold tabte runden og senere kampen.

Om samarbejdet

Denne artikel præsenteres i samarbejde med Elgiganten.

Over fire artikler stiller vi skarpt på, hvordan esport for alvor er rykket ind i foreningslivet, hvad det er, Danmark er så gode til, samt hvordan man tager gaming til et nyt niveau. 

- Jeg kan huske følelsen af frustration, da jeg kiggede op på ham, der havde gjort det. Han skyndte sig at sætte kablet i igen, men der var det selvfølgelig for sent.

På det tidspunkt var Steffen Markussen ikke bare på det bedste hold i Danmark. Han var blandt de bedste spillere i verden. På trods af det høje niveau var forholdene dengang nogle helt andre, end vi ser på topplan i dag.

- De fleste turneringer foregik i gymnastiksale, hvor man sad ved bordene og spillede helt frem til finalen. Nogle gange måtte man lige bede tilskuerne bag sig rykke 20 centimeter tilbage, så man ikke fysisk kunne mærke deres ånde i nakken, siger han.

Steffen Markussen skulle senere blive træner for det, vi i dag kender som Astralis, og dermed en del af den danske dominans, der har hersket i esport siden.

Men hvad er det, der gør de danske esportsudøvere så gode, og hvad gør vi anderledes end i andre lande?

Da Steffen Markussen sad der i gymnastiksalen i 2009 og blev åndet i nakken af tilskuerne, havde han ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at esportsturneringerne skulle rykke ind på de helt store scener. Og at han skulle rykke med.

Danmark er helt i top

square to 16x9
Cologne i Tyskland 8. juli 2018. Foto: Wolfgang Rattay / Ritzau Scanpix

Danmark er ikke bare bedst til en enkelt eller to esportsgrene. Over stort set hele linjen har vi professionelle gamere i langt højere grad end noget andet vestligt land.

Som ejeren af den danske esportsorganisation Team Singularity, Atle Stehouwer, udtrykker det:

- Det kan godt være, man lige skal fortælle dem, hvor Danmark ligger. Men når den detalje er på plads, så ser mange Danmark som et foregangsland i esport. Et sted, hvor forholdene er rigtig gode for esportsudøvere.

.
. Foto: Adela Sznajder / Dreamhack

Danmark kan noget særligt, når det kommer til esport, og det har de opdaget i udlandet.

1. præmie: Abonnement på Rolling Stone

Esport er et af tidens helt store buzzwords, selvom idéen ikke er ny. Det er bredt accepteret, at den første esportsturnering nogensinde fandt sted på Stanford University blandt nogle studerende i oktober 1972. Der blev dystet i spillet Spacewar, og førstepræmien var et abonnement på magasinet Rolling Stone.

I dag defineres esport som kompetitiv gaming. Det levede Spacewar-turneringen på Stanford selvfølgelig op til, selvom præmierne i dag ligger i millionklassen, når vi snakker esport.

Der er sket enormt meget med kompetitiv gaming siden den spæde start 1972. Her er det billeder fra en turnering i København i 2011, hvor der stadig var langt til den pomp og pragt, vi ser til turneringerne i dag.
Der er sket enormt meget med kompetitiv gaming siden den spæde start 1972. Her er det billeder fra en turnering i København i 2011, hvor der stadig var langt til den pomp og pragt, vi ser til turneringerne i dag. Foto: Reason Gaming

Først i 1999 blev Counter-Strike opfundet, og de andre store esportsgrene dukkede først op mange år senere.

Esport kommer efterhånden bredt ud i Danmark både i nyhedsbilledet, men også på tv, hvor særligt Counter-Strike: Global Offensive er i fokus.

Der er dog danske esportsudøvere, der kæmper med i den absolutte elite på verdensplan i mange andre spil. Tager man et kig på de seneste års resultater, fremstår det også ganske tydeligt.

Her dominerer danskerne esport

FIFA

Foto: Thomas Samson / Scanpix Denmark
To gange har Danmark vundet VM i FIFA. Det var i 2014 og 2016, hvor henholdsvis August ‘Agge’ Rosenmeier og Mohamad ‘Bacha’ Al-Bacha tog titlen.
I 2018 vandt Brøndby eSport desuden verdensmesterskaberne for klubhold.

LOL (League of Legends)

Foto: Tyrone Siu / Ritzau Scanpix
Selv i League of Legends, der ellers er stærkt domineret af koreanske hold, viste de danske spillere, hvor dominerende en faktor de var under verdensmesterskabet i 2018. Det blev kun til sølvmedaljer, men intet land var bedre repræsenteret blandt de sidste fire hold end Danmark, der havde fem spillere med til turneringen, som alle nåede semifinalerne.
På den europæiske og nordamerikanske scene er danskerholdene konsekvent i top, og det blev da også til en hjemmebanesejr til to danskere, da League of Legends spillede forårsfinaler i en udsolgt Royal Arena på Amager.

Rainbow Six Siege

Foto: Patrick Kovarik / Scanpix Denmark
I Rainbow Six Siege er danske Niclas ‘Pengu’ Mouritzen den mest vindende spiller nogensinde målt på præmiepenge. Godt 2,1 millioner kroner har danskeren hentet alene i præmier.

CS:GO

Foto: Tobias Schwarz / Ritzau Scanpix
I Counter-Strike: Global Offensive er Danmark om muligt endnu mere dominerende. Astralis har som hold vundet 48 millioner kroner, og de mange sejre har sendt ‘Xyp9x’, ‘dupreeh’ og ‘dev1ce’ op i top-50 på indtjeningslisten - som de eneste CS:GO-spillere i verden.

Dota 2 (Defense of the Ancients)

Foto: Str / Ritzau Scanpix
Og endelig er der den spiller, der har vundet flest penge i verden, Johan ‘n0tail’ Sundstein. Han tog dén titel ved at vinde Dota 2-turneringen: The International for andet år i træk i 2019. Udover sin løn har han vundet svimlende 46 millioner danske kroner.

En stor del af den opmærksomhed, der er omkring Danmark i esports-regi, skyldes ifølge Atle Stehouwer særligt to danske hold.

- Der skal lyde en kæmpe tak til især North og Astralis. De har malet et billede af esportsudøveren, der kunne bryde med tabuer og stereotyper, siger Atle Stehouwer.

Han mener, at de to hold har været med til at danne grundlag for, at det hurtigt blev bredt accepteret at satse på gaming i Danmark.

Et hav af mennesker

square to 16x9
Tusindvis af forventningsfulde fans fylder arenaer over hele verden. Første gang, Steffen Markussen mærkede det på egen krop, var til en turnering i Polen i 2014. Foto: Ed Sykes / Ritzau Scanpix

Steffen Markussen er i dag 30 år gammel, og han arbejder som data science specialist hos Skybox Technologies, som laver analyseværktøjer til esport.

Han oplevede overgangen fra de små gymnastiksale til finaler foran tusindvis af tilskuere. Første gang, han mærkede den stigende popularitet, var til en stor turnering i Katowice, Polen, i 2014.

- Jeg kan huske, vi kom gående fra vores hotel over til arenaen. Der stod et hav af mennesker, der kunne kende os og var kommet for at se os spille. Det var helt vildt.

Der er sket meget siden verdens førende esportsudøvere dystede i idrætshaller rundt om i verden. Her er et billede fra BLAST Pro Series i Royal Arena i 2017.
Der er sket meget siden verdens førende esportsudøvere dystede i idrætshaller rundt om i verden. Her er et billede fra BLAST Pro Series i Royal Arena i 2017. Foto: RFSH Entertainment

I den store arena ventede yderligere tusindvis af tilskuere og et sceneshow, der overgik alle hans forventninger.

Steffen Markussen endte med at spille sammen med de største stjerner herhjemme og var efterfølgende træner for tre af de spillere, der i dag udgør Astralis. Dermed var han i den gruppe af spillere og trænere, der er nogle af de forbilleder, der trækker nye ind i esporten.

Velfærdssamfundet og det danske vejr

square to 16x9
København - udsigt fra Tårnet på Christiansborg Slot. Foto: Thomas Lekfeldt / Scanpix Denmark

Steffen Markussen mener, at den danske infrastruktur med rigtig godt internet allerede tidligt var en afgørende faktor for, at danskerne hurtigt trak fra så mange andre lande. Samtidig er danskerne overordnet set privilegerede økonomisk.

Derfor er der mange mennesker, der kan bruge meget tid på at spille og samtidig få økonomien til at hænge sammen.

I dag arbejder Steffen Markussen som data science specialist hos Skybox Technologies, som laver analyseværktøjer til esport.
I dag arbejder Steffen Markussen som data science specialist hos Skybox Technologies, som laver analyseværktøjer til esport. Foto: Privatfoto

Mens man i dag kan gå efter esportsdrømmen for at tjene de store penge, så var billedet et andet for bare 10 år siden.

- Der var ingen penge i det dengang. Overhovedet, siger han.

Atle Stehouwer nævner også den danske økonomi som afgørende faktor for, hvorfor han mener, at vi producerer så mange talenter, som tilfældet er.

- I Danmark har vi et velfærdssystem, der gør, at unge ikke er bange for at falde igennem, hvis de tager et år eller to ud for at forfølge deres drøm. Det er heller ikke mange lande, hvor unge kan få økonomisk støtte på samme måde, som man kan i Danmark, siger han.

Steffen Markussen pointerer samtidig, at det ikke er landets størrelse, der er afgørende for, hvorvidt man leverer resultater på allerhøjeste niveau.

Esport i lande som Kina er en pengemaskine, hvor der omsættes for milliarder af kroner. Det er dog ikke landets størrelse og antal af spillere, der ifølge Steffen Markussen er afgørende for niveauet på eliten.
Esport i lande som Kina er en pengemaskine, hvor der omsættes for milliarder af kroner. Det er dog ikke landets størrelse og antal af spillere, der ifølge Steffen Markussen er afgørende for niveauet på eliten. Foto: Greg Baker / Scanpix Denmark

For selvom Kina har millioner af gamere, så er der kun plads til ganske få hold fra hvert land i verdenstoppen. Og uden erfaringen fra turneringer mod hold fra andre lande kan det være svært at bide sig fast i toppen.

Derudover er der noget med det danske vejr.

- Jeg mener helt seriøst, at vejret i Danmark spiller en rolle. Der har stort set aldrig været nogle gode italienere. De har tre måneder om året, hvor man ikke kan holde ud at være indendørs. Så bliver man altså ikke de bedste i verden. Herhjemme er her mørkt og koldt store dele af året, og så er det ok at sidde hjemme og spille computer, siger Steffen Markussen.

Esportsudøveren har fået accept

square to 16x9
Cologne, Tyskland 8. juli 2018. Foto: Wolfgang Rattay / Ritzau Scanpix

Atle Stehouwer er en af dem, der sprang på esportsvognen, lige inden fænomenet bredte sig i befolkningen.

I 2015 fik han idéen til at starte i esport, og året efter grundlagde han og tre andre Team Singularity med et enkelt Counter-Strike-hold. Det ekspanderede hurtigt, og i dag er der cirka 100 personer i organisationen. 70 spillere, 25 managers og streamere og andre content creators.

Selvom han kun har været med i ganske få år, så kan han mærke, hvordan folkestemningen har ændret sig - bare fra 2015 til nu. At gaming er blevet mainstream.

Stereotypen om gameren, der spiser chips og drikker cola, mens der bliver spillet timevis af meningsløs computer, er ifølge Atle Stehouwer blevet erstattet af en accept om, at esportsudøverne er professionelle atleter.
Stereotypen om gameren, der spiser chips og drikker cola, mens der bliver spillet timevis af meningsløs computer, er ifølge Atle Stehouwer blevet erstattet af en accept om, at esportsudøverne er professionelle atleter. Foto: Steffen Markussen

- Jeg tror egentlig aldrig, man kommer uden om den stereotype gamer med chips og energidrik. Men pludselig kom der en ny kategori på banen. Esportsudøveren. Den sexede kategori, siger Atle Stehouwer.

Han forklarer, at hele udtrykket omkring den nye esportsudøver er taget direkte fra sportens verden, hvor sund livsstil med motion og den rigtige kost er i centrum. Og det har hjulpet dem, der spiller computer - uanset om de selv er gamere eller esportsudøvere.

- Det er jo en vild forandring. Skabs-gameren kan pludselig have sin stationære computer stående fremme. På skrivebordet! Og endda uden kæresten brokker sig over det, griner han.

ESPORT
1972
Spacewar spillet på en PDP-1. Joi Ito / Wiki CC
Verdens første esportsturnering finder sted. Her blev der dystet i spillet Spacewar. Vinderen præmieres med et abonnement på magasinet Rolling Stone.
1980
Phil Mccarten / Scanpix Denmark
Spil- og elektronikproducenten Atari afholder turnering i Space Invaders. Mere end 10.000 deltog over hele USA, og alene i New York deltog 4000 personer i et shopping center.
1997
I bunden af billedet sidder Dennis Fong i den bil, han vandt. Heresy22 / Wiki CC
PC’en har med netforbindelse og multiplayer fået tag i gamerne, og der afholdes nu turnering i spillet Quake. Førstepræmien er en Ferrari 328, sat på højkant af dens ejer, en af Quakes udviklere.
1999
Valve
Counter-Strike udkommer som en modifikation, en såkaldt ’mod’ (videreudvikling, red.), af spillet Half-Life. Året efter udkommer Counter-Strike uafhængigt af Half-Life.
2003
Sådan så det originale DotA ud. Ray Dehler / Flickr CC
Endnu en mod ser dagens lys: Defense of the Ancients (DotA) er udviklet ud fra spillet Warcraft III. Det er denne mod, som udvikleren Riot er kraftigt inspireret af, da League of Legends udkommer seks år senere.
2011
Twitch har skabt en helt ny økonomi omkring gaming og esport, og nogle af verdens mest kendte mennesker er i dag streamere. Martin Bureau / Scanpix Denmark
Twitch lanceres. Ud over at være en slags “Youtube for gamere” giver Twitch mulighed for at følge de største esportsstjerner i verden, når de spiller. Ikke bare til turneringer, men også når de spiller for sjov. Som at have et live-stream direkte på messi uden for kampene.
2017
Fortnite og PUBG er nogle af de mest kendte spil, hvor man kan spille genren Battle Royale. Pressefoto
Genren Battle Royale, hvor alle kæmper mod alle, bliver på rekordtid ekstremt populær. Inden for kort tid udkommer både PUBG og Fortnite, og sidstnævnte er allerede trådt ind på esportsscenen med nogle af de største præmiepuljer i historien.
Counter-Strike-turneringen Blast Pro Series lanceres i Royal Arena på Amager. 12.000 mennesker finder vej til hallen, og eventet sendes ud på 15​ ​TV-kanaler​ ​i​ ​80​ ​lande, og flere millioner ser med online.
2018
ESL Pro League-finalerne fra 2017 i Odense. Lasse Kristoffersen
Hele to store turneringer finder vej til Danmark: Blast Pro Series, igen i Royal Arena, og finalerne i ESL Pro League - en af verdens største ligaer i Counter-Strike. Begge vender tilbage i 2019.