Han havde svulmende muskler, indtil hjertet sagde fra - i 'Korpset' gik det galt igen
Anabole steroider var Anders Haurballe Larsens vej til målet. Indtil han en dag blev hentet i en ambulance med udrykning.
Han kunne mærke det allerede på dag tre i tv-programmet 'Korpset'. En ubehagelig boblende fornemmelse inde i hjertet.
27-årige Anders Haurballe Larsens hjerte slog ikke, som det skulle, og han genkendte følelsen, for han havde prøvet det før.
Han travede op og ned ad en grusgrav med rygsæk på og svømmede med hænder og fødder bundet i strips. Efter halvandet døgn med hårde øvelser bad han om at snakke med en læge.
Var det opstået et par år tidligere, ville han slet ikke have sagt noget, men det var anderledes nu.
- Det bliver ved med at hoppe ud. Tikkeværket, sagde han og pegede på området mellem ribbenene.
Med et stetoskop lyttede lægen til Anders Haurballe Larsens hjerte og konstaterede det samme: Hjerterytmen var forkert.
- Det er for risikabelt for dig at presse dig selv yderligere, lød det.
Anders Haurballe Larsen kunne ikke gøre mere. Nu var hans tid i 'Korpset' slut, og det ærgrede ham.
- Var jeg ikke blevet ramt af det, så var jeg gået hele vejen, det er jeg sikker på, siger han i dag.
Dagen efter, at han måtte udgå, havde Anders Haurballe Larsen en tid på Herning Sygehus' hjerteafdeling.
Hans krop var begyndt at slappe af, og hjertet slog derfor taktfast igen. Hjertelægen mente alligevel, at det var godt, at han havde trukket stikket på det tidspunkt, så kroppen og hjertet kunne hvile sig.
Igennem mange år har Anders Haurballe Larsen presset sig selv til grænsen, for det er svært for ham at stoppe, når han først har kastet sig over noget. For ham er det en evig jagt på anerkendelse.
Én person er begyndt at få ham til at rykke ved den tankegang. Hun fik ham også til at droppe de anabole steroider, han engang var på.
Følte sig ikke god nok
Allerede før han blev teenager, dyrkede Anders Haurballe Larsen motion i en ekstrem grad.
I stedet for at tage 50 mavebøjninger kunne han finde på at tage 500. Og i stedet for at løbe en tur rundt i nabolaget kunne han løbe det, der svarede til et halvmaraton.
Det var en måde for den unge fynbo at afreagere på under en opvækst, som stadig trækker spor efter sig den dag i dag.
Når han og lillebroren gik moren for meget på nerverne, kunne hun true med at fortælle det til deres far. Og netop de ord gav en knude i maven på Anders Haurballe Larsen.
- Så vidste vi godt, hvad klokken var slået, siger han.
Anders følte aldrig, at han kunne gøre det godt nok i sin fars øjne.
- Selv når jeg havde lektier for, kunne det udvikle sig. Jeg var ikke god i skolen, og særligt matematik endte ud i, at min far kastede med tingene og råbte og skreg, og jeg brød ud i gråd, siger han.
Han husker den frygt, han havde for begge forældre, og han havde ikke lyst til at spørge dem om hjælp.
Lektierne blev sjældent lavet, og i skolen blev han typen, der fandt de andres svagheder og drillede dem med det.
Så op til superheltene
Samtidig var Anders Haurballe Larsen fascineret af superheltene på tv-skærmen og af muskelbundtet Arnold Schwarzenegger.
- Jeg var overbevist om, at hvis jeg fik store muskler, så ville folk kunne lide mig. For alle kan godt lide superhelte, siger han.
Da han var omkring ti år, gik han derfor i Netto med sin lillebror og købte en træningsbænk til 100 kroner, og så gik han i gang.
Året efter mærkede han for første gang sit hjerte snuble.
Han husker, at han sad og så fjernsyn, da en ukendt boblende fornemmelse dukkede op bag ribbenene.
Han måtte tage nogle dybe indåndinger, for det føltes, som om luften blev slået ud af kroppen.
Alligevel fortsatte Anders Haurballe Larsen ned ad den vej, han var begyndt. Alle hans lommepenge gik til det lokale træningscenter i Nyborg, da han var fyldt 13 år.
Hjertet bøvlede indimellem, og det skete som regel, når han var inaktiv efter en hård træning.
Da han var 23 år, havde han presset både sin krop og psyke til grænsen. Han havde på det tidspunkt tre job, og så var han begyndt at tage anabole steroider.
Effekten af den ulovlige medicin svarer til en stor dosis af det mandlige kønshormon testosteron.
Anders Haurballe Larsen blev indlagt på hospitalet med hjerteflimmer, han blev lagt i narkose og fik stød.
Hans forkamre var blevet forstørret, og lægen fortalte ham, at folk, der dyrker ekstremt meget sport, kan få den slags hjerteproblemer.
Det gavnede ikke med de anabole steroider, men alligevel fortsatte han.
Anders Haurballe Larsen var blevet betaget af bodybuilding, og i træningscenteret kunne han bruge seks timer i streg på at opbygge muskler og hænge ud med de andre medlemmer og ansatte.
Han var der, indtil centeret lukkede, for her fik han den anerkendelse, han hungrede efter.
Han ville til tops i miljøet og betragtede ikke de anabole steroider som snyd. Det var et hjælpemiddel, så hans krop arbejdede hårdere og restituerede hurtigere.
Løsningen var en blanding af piller og injektioner, og han kunne finde de svar, han søgte, på nettet.
Musklerne begyndte at svulme.
Den allerførste bodybuildingkonkurrence, Anders Haurballe Larsen deltog i, gav ham en guldmedalje om halsen. Nummer to gik også rigtig godt - han blev den andenbedste i Danmark.
- Jeg var totalt oppe at køre. Det var en helt fantastisk følelse. Nu havde jeg fundet det, jeg var god til og brændte for, siger han.
Succesoplevelserne opvejede de humørsvingninger, han kunne opleve som en bivirkning ved steroiderne. Han blev også hurtigere forpustet, havde indimellem hovedpine og fik næseblod.
Da Anders Haurballe Larsen besluttede sig for at stille op til en bodybuildingkonkurrence for tredje gang i februar 2017, øgede han mængden af de ulovlige stoffer med en tredjedel.
Måtte ringe efter ambulance
På det tidspunkt var han og kæresten lige blevet forældre.
Anders Haurballe Larsen begyndte at svede. Han havde taget de anabole steroider tidligere på dagen og havde svært ved at få vejret og hostede, når han skulle tage en dyb indånding.
Fingrene blev følelsesløse, og han lå helt udmattet på sofaen, da kæresten sagde, at han skulle ringe til vagtlægen.
Han var flov, da han skulle fortælle kvinden i røret, hvorfor han havde det dårligt. At det var på grund af steroider.
Vagtlægen ville sende en ambulance, og Anders Haurballe Larsen spurgte, om den ikke kunne sendes uden udrykning.
- Jeg bor i centrum, og folk ved, hvor jeg bor, sagde han til hende.
Der var ikke noget at gøre, lød svaret. Med de symptomer, han havde, skulle ambulancen sendes med blå blink.
Anders Haurballe Larsen var bange. Han havde lige sagt farvel til sin kæreste, der græd med deres to måneder gamle datter på armen.
Først i ambulancen fandt han ud af, at lægerne havde mistanke om, at han havde fået en blodprop.
Det er sådan noget, ældre mennesker får, tænkte den dengang 25-årige fyr.
Han blev indlagt på hjerteafdelingen på Svendborg Sygehus, og lægerne tog en blodprøve på hospitalet.
Resultatet var som at vinde i lotteriet, for det skulle vise sig, at han ikke var ramt af en blodprop. På det tidspunkt var Anders Haurballe Larsen overbevist om at droppe det, han havde gang i.
- At ligge i en ambulance foran min opgang. Det var nok for mig, siger han.
Han ville ikke længere løbe den risiko, der var ved at tage ulovlige stoffer. Det kunne han ikke gøre mere mod sin datter.
- Der var noget andet, der blev meget vigtigere. Jeg har altid haft brug for en god grund til at stoppe. En grund, som jeg følte, gav mening. Det var det her, siger han.
Havde det ikke været for hans lille familie, var han fortsat som før. Det er han sikker på.
Ligesom han ikke ville have sagt noget om den ustabile hjerterytme i 'Korpset’.
- Så var jeg kørt videre. For jeg har altid set det som et svaghedstegn at give op, siger han.
Men noget ændrede sig hos ham, efter han blev far. Forandringerne var til at se, da han stoppede med de anabole steroider.
Han vejede 108 kilo dengang, og i dag vejer han 90 kilo. Han føler sig gladere og mere frisk "i krop og sjæl".
Samtidig er Anders Haurballe Larsens definition af en superhelt ved at forandre sig.
- Man behøver ikke veje 112 kilo og have store overarme for at føle sig som en superhelt. Det sker helt af sig selv, når man bliver far, siger han.
Da han meldte sig til 'Korpset', så han det som en anledning til at komme ud af bodybuildingmiljøet og for at lave noget helt andet.
På Herning Sygehus mistænkte de, at det store skifte i træningsstil kan have været årsagen til, at hjerteproblemerne dukkede op igen.
Eksempelvis brugte han en iltsimuleringsmaske under sin forberedelse, der føltes som at trække vejret gennem et sugerør.
Det fik ham til at forbrænde mere og hurtigere, når han trænede, men det havde også konsekvenser. Han har flere gange kastet op i masken på grund af iltmangel og udmattelse.
I dag får han komplimenter for sin fysik - mange flere, end dengang han nåede til tops indenfor bodybuilding.
Han bliver dog stadig kontaktet i det lokale træningscenter af unge mænd, der vil vide, hvordan det var at tage de ulovlige stoffer. Men han kan ikke anbefale det.
- Jeg siger til dem, at ingen piger synes, det er fedt med så store muskler, og så fortæller jeg dem om de sundhedsmæssige risici, siger han.
Til gengæld står han hver morgen op klokken 4 for at nå den første del af sin træningsrutine, og så kører han fra Fyn til Esbjerg, hvor han læser til ambulancebehandler.
Derefter venter den sidste del af træningen, og så er han hjemme hos familien igen ved 17.30-tiden.
Han dyrker crossfit, styrketræning, løb og svømning. Det er hans måde at koble af på.
Får et kick ud af det
Dengang han var yngre, kunne han bruge flere dage på at spekulere over en uheldig eller sarkastisk bemærkning fra venner eller kollegaer. Det kan han stadig i dag.
Men når Anders Haurballe Larsen træner, får han smidt sine daglige frustrationer væk, i takt med at endorfinerne sætter ind. Det er han afhængig af.
Hvis han en dag direkte får at vide af lægerne, at træningen kan forkorte hans liv, vil han stoppe – for sin datters skyld. Det er ikke sket endnu.
- Det er måske lidt over det normale, men det er bare sådan, jeg er. Det er ikke anderledes end dem, der dyrker ironman, løber ultraløb eller cykler Tour de France. Jeg får et kick ud af at udfordre min krop hele tiden.
Se 'Korpset' på TV 2 torsdag klokken 20 eller på TV 2 PLAY.