GO'

Her er jobbet, de fleste med højdeskræk vil frygte

På sin allerførste opgave skulle erhvervsklatrer Jeppe Graversen arbejde i 80 meters højde.

Nogle mennesker får ben af gelé, hvis de kigger ud over en altan på anden sal - og så er der folk som Jeppe Graversen.

Han er en af kun få hundrede erhvervsklatrere, der står for forbedringer og reparationer mange meter over jorden kun holdt oppe af reb og seler.

- Der bliver bygget højere og højere i dag og mere arkitektonisk med kroge og hjørner. Og vi kan komme til steder, der ellers ikke er tilgængelige, siger Jeppe Graversen, stifter af virksomheden Sky-Work og erhvervsklatrer gennem otte år.

Her bliver undersiden af Salling Rooftop pudset.

Kan stadig få sug i maven

På sin første opgave, der foregik på en vindmølle, skulle Jeppe Graversen kravle ud fra 80 meters højde, hvor han hang og dinglede i luften.

- Det gav et sug, og jobbet har virkelig gjort, at jeg er blevet nødt til at arbejde med mig selv psykisk. Det er en vild følelse at hænge ude i det fri, og man er nødt til stole på udstyret. Nu kender jeg det og ved, at det holder, siger han.

Der er tidspunkter, hvor det er for farligt. Hvis det begynder at lyne eller blæser for meget

Jeppe Graversen, erhvervsklatrer

Siden den første vindmølleopgave har Jeppe Graversen klatret på ikoniske bygninger som Axel Towers, Zoo-tårnet og Bella Sky i København. Men suget i maven melder sig stadig en gang imellem.

- Hvis jeg har været for meget på kontoret, så kan jeg godt mærke det, når jeg kommer tilbage i rebet, og det på ny går op for mig, hvor langt ned der egentlig er, siger han.

- Men det er kun godt, for det holder mig skarp på sikkerheden.

Det er dog ikke altid noget, klatrene selv kan kontrollere. Under særlige vejrforhold er det ikke sikkert at kravle rundt på en bygning.

- Der er tidspunkter, hvor det er for farligt. Hvis det begynder at lyne, eller hvis det blæser for meget, siger Jeppe Graversen.

På billedet er en medarbejder fra Sky-Work i gang med montering af nye facadeplader på Copenhagen Towers i København.

Godt for pengepung og klima

Udover at give et sug i maven kan klatreteknikken nedbringe udgifterne til udførelse af arbejdsopgaver, som ellers kan involvere leje af kraner og andet udstyr. Og den kan spare tid og være godt for klimaet, siger Jeppe Graversen.

Væksthuset i Botanisk Have i Aarhus får monteret lys.

- Der er færre materialer, der skal køres frem og tilbage, og ingen stilladser, der skal stilles op. Vi lægger meget vægt på, at det er mere bæredygtigt, siger han.

Og det er også erhvervsklatrerens indtryk, at det er noget, der fylder hos de danske entreprenører og dermed er med til at øge efterspørgslen på arbejdere til de højere luftlag.

Vil op i 250 meters højde

Hos Sky-Work er der både malere, elektrikere og andre håndværkere, der efterfølgende er blevet uddannet klatrere.

Og Jeppe Graversen håber, at flere vil iføre sig klatreselen i fremtiden.

Prismet i Aarhus får udskiftet ruder.

Han kan også afsløre, at højdeskræk ikke altid behøver være en hindring. Jeppe Graversen led selv af det tidligere, men valgte at udfordre den.

I dag drømmer han i stedet om at komme op i pylonerne på Storebæltsbroen, der hæver sig over 250 meter over vandets overflade og dermed har titlen som Danmarks højeste bygning.