GO'

Far til afdød 18-årig cykelrytter er cyklet til Sydfrankrig: - Jeg ville se verden gennem hans briller

1. juni omkom det unge cykeltalent Andreas Byskov Sarbo, efter han blev kørt ned under et løb. Siden har hans far bearbejdet sorgen fra cykelsadlen.

Det gik stejlt opad.

Det hvide tårn og dermed målet kunne ses forude. Dagens ’etape’ var kun 22 kilometer lang, men det var de hårdeste på hele turen. Både fysisk og psykisk.

Inden dagen var omme, ville hans rejse være slut. Han ville nå toppen af Mont Ventoux og dermed have kørt det Tour de France, hans søn aldrig ville komme til.

Det var under to måneder siden, at hans 18-årige søn, cykelrytteren Andreas Byskov Sarbo, omkom efter at være blevet påkørt under en enkeltstart.

Mikkel Irminger Sarbo på vej til Mont Ventoux - iført Andreas' hjelm og cykelbriller.

For at bearbejde sorgen havde Mikkel Irminger Sarbo de sidste tre uger cyklet de godt 1800 kilometer fra København til Sydfrankrig, og denne dag ville han nå målet: Toppen af Det skaldede bjerg, som havde betydet så meget for hans søn.

- Turen op gav mig en masse tanker om de ting, han havde været igennem. Det var hårdt, men jeg kunne også føle den glæde, han må have følt, når han cyklede på det bjerg. Jeg følte mig meget tæt på ham, da jeg cyklede der. Det var smukt, siger Mikkel Irminger Sarbo i ’Go’ morgen Danmark’.

Et stort talent

I dag er det to uger siden, at Mikkel Irminger Sarbo afsluttede sin mere end tre uger lange cykeltur på toppen af Mont Ventoux.

Inden han begav sig afsted, ville man bestemt ikke have kaldt ham et cykelmenneske. Hans flere år gamle racercykel havde kun været luftet et par gange, og han havde aldrig cyklet mere end 30 kilometer ad gangen.

Helt anderledes var det for hans søn.

18-årige Andreas Byskov Sarbo var på U19-landsholdet i både bane- og landevejscykling, og det var ikke uvant for ham at stå på podiet. Han blev kaldt et talent, og hans store drøm var at komme med i Tour de France.

Andreas på vej over målstregen i sin landsholdsdragt.

Den drøm blev dog slukket, da han 31. maj blev påkørt af en bil, der var kommet forbi afspærringerne under en enkeltstart i cykelløbet Tour de Himmelfart.

Dagen efter døde han af sine kvæstelser.

Ville leve sønnens liv

Tabet kom som et chok for hans far.

- Når det dyrebareste, man har, bliver taget fra en på den måde, er man ekstremt magtesløs og ved ikke, hvad man skal gøre af sig selv, siger Mikkel Irminger Sarbo.

Tankerne om alt det, Andreas nu ikke ville nå at opleve, begyndte at fylde i hans hoved, og det gav Mikkel Irminger Sarbo en idé.

- Jeg kunne ikke få ham tilbage, men jeg havde brug for at være tæt på ham. En måde, jeg kunne være det på, var ved at gøre det, han brændte for. At leve hans liv for ham, siger Mikkel Irminger Sarbo.

Andreas’ største drøm var at køre Tour de France, og da faren ikke kunne opfylde det ønske for ham, besluttede han sig for at lave sin egen Tour de France – ved at cykle fra København til Frankrig.

- Det var vigtigt for mig at være nærværende i mindet om ham og have lidt tid for mig selv. Og det kunne jeg på den tur.

Det var rigtigt hårdt, men det gav også plads til alle de gode minder

Mikkel Irminger Sarbo

En måneds tid efter, at Andreas var blevet lagt i graven, trak hans far derfor i cykeltøjet og støvede sin racercykel af.

- Hans cykel var for høj, så jeg måtte tage min egen. Til gengæld havde jeg hans hjelm og hans cykelbriller på. På den måde kunne jeg se verden gennem hans briller, siger Mikkel Irminger Sarbo.

Et helt særligt bjerg

Mikkel Irminger Sarbo var ikke et øjeblik i tvivl om, hvor hans tour skulle ende. Ét sted i verden betød noget helt særligt for Andreas Byskov Sarbo og hans cykelglæde: Det 1920 meter høje Mont Ventoux.

Andreas’ morfar var også cykelrytter, og siden Andreas var helt lille, havde han været med morfaren i Frankrig hvert eneste sommer.

Når morfaren cyklede til toppen af Det skaldede bjerg, fik lille Andreas lov at køre med på de sidste 100 meter.

Andreas Byskov Sarbo på toppen af Mont Ventoux sammen med sin morfar. På billedet her er han 13 år og har cyklet de sidste ti kilometer op på bjerget.

Med årene var han med på mere og mere af stigningen, og en dag var det ham, der stod på toppen først. I årene derefter gjaldt det om at gøre tiden bedre og bedre.

Der var ingen tvivl om, at Mont Ventoux betød noget helt særligt for Andreas – og det fik Mikkel Irminger Sarbo også helt konkret at se efter hans død.

Da de skulle have adgang til sønnens computer, forsøgte Mikkel Irminger Sarbo sig med en række forskellige kodeord. Men der var ingen held. Efter nogen tid kom der en ledetråd, som Andreas havde skrevet, frem på skærmen.

En af Andreas' cykelkammerater opsøgte Mikkel Irminger Sarbo, da han var nået til Hamborg. Han havde klistermærker med Andreas' ansigt med sig, og sådan et satte Mikkel på sin cykel. - Så kunne jeg kigge ned på ham, når det var hårdt, siger han.

- Der stod bare ’Bjerget’. Da vidste jeg, at det var den helt rigtige destination, jeg havde valgt.

Gav plads til gode minder

I løbet af de godt tre uger, turen tog, fik Mikkel Irminger Sarbo følgeskab af både hans egne og Andreas’ venner. Der var dog også etaper, han kørte alene, og her fik han tid til at tænke på Andreas.

- Målet var at være tæt på ham og føle ham, og det gjorde jeg rigtig mange steder i løbet af turen. Det var rigtigt hårdt, men det gav også plads til alle de gode minder, siger han.

Mellem etaperne bearbejdede han desuden sin sorg gennem daglige Facebook-opslag, der fungerede som en slags dagbog for ham.

- Inden da kom mine tanker til at køre meget i ring, men at skrive det ned hjalp mig med at få sorteret i dem, siger han.

DAG 17 Efter gårdsdagens trilledag har mine ben det meget bedre igen. Så nu er det nok mest sol og varme, som sætter...

Posted by Mikkel Irminger Sarbo on Friday, July 19, 2019

Samtidig har hans tanker også hjulpet andre, der står midt i en sorg. Han er blevet kontaktet af flere, der er blevet inspirerede af hans tanke om gøre det, deres afdøde kære ville have gjort.

- For eksempel er der en, der har skrevet, at han er begyndt at spise den mad, hans afdøde søster godt kunne lide, siger han.

Da Mikkel Irminger Sarbo nåede toppen af Mont Ventoux, blev han mødt af Andreas' nærmeste familie. Her er han fotograferet med Andreas' morfar, der hvert år tog sit barnebarn med til bjerget.

Mens turen i sig selv var en succes for både ham selv og andre, har en ny tomhed dog fået tag i Mikkel Irminger Sarbo, efter han er kommet hjem.

Turen havde været et projekt. Det havde givet ham noget at fokusere på. Nu, hvor den er overstået, er han blevet rastløs igen.

- Nu skal jeg finde ud af, hvad jeg vil gøre med sorgen og de ting, jeg har oplevet undervejs. Jeg har ikke lyst til, at verden skal gå videre, som om intet var hændt, siger Mikkel Irminger Sarbo.

Hør hele Mikkel Irminger Sarbos fortælling i ’Go’ morgen Danmark’ på TV 2 PLAY.