Hun blev ved med at samle og rode - og hun syntes, hendes mand overdrev, når han brokkede sig

16x9
39-årige Maruša Balić bor i København, hvor hun har sine to børn hver anden uge. Hun bor i en lille toværelses lejlighed, hvor rodet påvirkede hendes humør og parforholdet. Foto: Privat

Mange danskere skændes om roderi i hjemmet - og rod kan faktisk præge parforhold lige så meget som pengemangel, siger ekspert.

Når ting ikke bliver sat på plads, ryger vi op i det røde felt.

Det viser en undersøgelse, som Megafon har lavet for TV 2 blandt 1000 danskere.

Her svarer 40 procent af respondenterne, at de mindst én gang om måneden har konflikter over rod i hjemmet. Næsten hver femte hidser sig op mindst en gang om ugen eller oftere.

Det er særligt de 18-39-årige, som svarer, at de bliver stressede og i dårligt humør, når hjemmet sejler.

Ifølge to oprydningseksperter handler det om, at vi i parforholdet ser forskelligt på rod i hjemmet. Den ene part ser rod og irriterer sig over det hver eneste dag. Den anden part er ikke irriteret over det eller ser det måske slet ikke.

Dét billede kan 39-årige Maruša Balić fra København genkende. Da hun var gift med sin eksmand for fem år siden, havde de konflikter hver måned over rod. Ifølge Maruša Balić var det hende selv, som rodede, og det gik hendes eksmand på.

39-årige Maruša Balić kom til Danmark i 1994. Lige siden hun var lille, har hun samlet på ting. Mange ting.
39-årige Maruša Balić kom til Danmark i 1994. Lige siden hun var lille, har hun samlet på ting. Mange ting. Foto: Privat

- Jeg havde rigtig mange ting i køkkenet og sindssygt meget tøj. Der var altid rigeligt af det hele og lidt ekstra for en sikkerheds skyld. Lige siden jeg var barn, har jeg samlet meget. Min eksmand syntes, det var alt for meget, fortæller hun til TV 2.

Maruša Balić nænnede ikke at smide sine ting ud, selvom hendes mand klagede. Fordi måske fik hun brug for dem en dag. Hun indrømmer, at hun dengang ikke tænkte så meget over, hvad hun egentlig havde brug for.

- Dengang syntes jeg bare, at han overdrev. Jeg havde virkelig svært ved at se, at det skulle være så slemt, siger hun.

Men rod påvirker parforholdet meget.

- Rod præger et parforhold lige så meget som pengemangel, og det kan jo være dagligt, siger oprydningsekspert og psykoterapeut Camilla Lender fra TV 2-programmet 'Det roder'.

Det kan både være meget rodede hjem eller helt normale hjem, hvor rodet har nået et overvældende niveau. Og så skal der ikke meget til at tippe balancen i parforholdet.

- Man ender med at mangle overblik, og så opstår konflikterne, når man ikke kan finde sine ting, siger Kamille Sommer, som er specialist i oprydning og siden 2012 har hjulpet sine klienter med at rydde op.

Hun har oplevet en klient, som ikke kunne komme på en rejse, fordi passet var forsvundet i rod. En anden kunne ikke betale sine regninger, fordi rudekuverterne forsvandt i rod.

Men det er ikke kun forsvundne ting, der gør os vrede.

Ifølge Camilla Lender har vi en grundlæggende følelse af, at det er "rigtigst" at have orden. Det betyder, at det er den, som roder, der må tilpasse sig for, at forholdet kan få fred.

- Ordensmennesket i forholdet har det hårdest, fordi den anden part har evnen til at slappe af i rodet. Det kan ordensmennesket ikke og må tage konflikterne eller rydde op for at få det hjem, de ønsker, siger hun.

Rod i hjemmet, rod i hovedet

Men rod er ikke kun en gnist i forholdets skrøbelige krudttønde. Det er også isolerende, når hjemmet forvandler sig til en kaotisk levekasse med rod.

Vores hjem bliver pludselig en forstærker af signalet om, at vi ikke har styr på vores liv. Og så vil vi ikke invitere gæster på besøg:

- Vores ejendele repræsenterer os og vores fortid. Når hjemmet flyder, kan det være tegn på, at det også roder mentalt. At man har svært ved at få sit liv til at hænge sammen. Rod kan være tegn på kontroltab, lyder det fra oprydningsspecialist Kamille Sommer.

Svarene er angivet i procent.

69 procent af alle danskere fra 18-29 år mener, at det er pinligt at få gæster på besøg, når hjemmet roder. Næsten 50 procent i samme aldersgruppe mener, at andre tænker dårligt om dem, når der er rod i hjemmet.

Der er næsten lige så mange i aldersgruppen 30-39 år. Her mener 64 procent, at rod er pinligt over for gæster, og 36 procent føler, at andre tænker dårligt om dem, hvis de roder.

Vi går mindre op i rod, når vi bliver ældre, viser undersøgelsen fra Megafon. Den viser, at 55 procent af alle 18-29-årige har konflikter om rod månedligt eller oftere.

Det er derimod kun 20 procent af alle 60-69-årige og derover, der har konflikter i samme omfang. Ifølge undersøgelsen går ældre mindre op i andres holdning til deres rod og bliver mindre stressede over rod.

Både Kamille Sommer og Camilla Lender mærker, at danskerne er blevet mere opmærksomme på rod, men også på de negative signaler, rod sender.

Når rodet er fremtrædende i hjemmet, kan det virke ansvarsløst, at der ikke er ryddet op.

Af den årsag har Kamille Sommer ikke logo på sin bil, når hun besøger klienter.

- Mange klienter vil ikke have, at deres naboer skal vide, at de har besøg af en oprydningskonsulent, siger hun.

Afstemning

Ny kæreste, ny lejlighed, mere rod?

Maruša Balić er siden sin skilsmisse flyttet i en toværelses lejlighed, hvor hendes to børn på syv og ni år bor hver anden uge. Derudover har hun de sidste knap fire år dannet par med sin kæreste Thomas Herodt.

Hendes evne til at rode er også flyttet med.

Til stor frustration for Maruša Balić, som har erkendt, at rodet påvirker hendes liv. Hendes kæreste mener også, at de ville have mere kvalitetstid, hvis der var ryddet bedre op.

Maruša Balić bryder sig virkelig ikke om at vaske op. Men der er ikke plads til en opvaskemaskine. Sådan så hendes køkken ofte ud, inden hun var med i 'Det roder'.
Maruša Balić bryder sig virkelig ikke om at vaske op. Men der er ikke plads til en opvaskemaskine. Sådan så hendes køkken ofte ud, inden hun var med i 'Det roder'. Foto: TV 2

- Jeg blev frustreret over, at jeg havde så mange ting og hængepartier over det hele. Hvis jeg kunne finde ud af at rydde op, havde jeg bare gjort det. Jeg havde brug for hjælp, siger Maruša Balić.

Derfor meldte hun sig til TV 2-programmet 'Det roder', hvor oprydningsekspert Camilla Lender besøger danskere, som har svært ved at komme rodet til livs.

I programmet måtte Maruša Balić tage et valg om, at nu skulle hun lære at smide ud. Det viste sig også at være en meget hård opgave for hende.

Maruša Balić har dannet par med sin kæreste Thomas i knap fire år. Først efter hun medvirkede i TV 2-programmet 'Det roder', har hun lært at smide ud og rydde op i sin lejlighed.
Maruša Balić har dannet par med sin kæreste Thomas i knap fire år. Først efter hun medvirkede i TV 2-programmet 'Det roder', har hun lært at smide ud og rydde op i sin lejlighed. Foto: Privat

- Det lyder tamt, fordi "det er bare rod". Men det var ikke bare rod. Det rod har haft indflydelse på hele mit liv, siger hun og konstaterer afslutningsvis.

- Jeg har aldrig været gladere! Rodet er fandeme væk, og der er ikke så mange ting mere!

'Det roder' sendes hver tirsdag klokken 20.50 på TV 2. På TV 2 PLAY kan du se alle afsnit.

Ekspertens 10 nemme råd til at rydde op

Ryd et hotspot

De fleste af os har et eller flere steder, hvor vi lægger mange ting fra os. Foto: TV 2
Begyndt med at rydde et hotspot. Et sted i hjemmet, som hele tiden roder. Det kan for eksempel være enden af køkkenbordet. Hold det sted ryddet de næste uger.
På den måde får du en hurtig succesoplevelse og mod på mere oprydning, fordi du mærker den daglige glæde over det lille ryddede område og oplever tilfredsheden over at have fuldført en oprydningshandling og holdt den ved lige.

Lær din hjerne, at oprydning ikke er en sur pligt

Foto: TV 2
Spil høj yndlingsmusik, luft grundigt ud og brug friske dufte.
Ved at ritualisere din oprydningsvane via forskellige sanseinput hjælper du din modvillige vanehjerne med at vænne sig til, at når du får frisk ilt ind i hjemmet, høj musik og friske dufte - så skal der ryddes op!
- Det kræver pålidelig gentagelse for at virke, og man skal være tålmodig. Efter 21 dage vil man begynde at mærke en forandring, siger oprydningseksperten.
På samme måde som vi kan komme i julestemning af duften af gran, kanel og klementiner, vil du efterhånden begynde at komme i oprydningsstemning af frisk luft, friske dufte og høj musik. 
Der findes forskellige naturlige duftsprays i flere butikker, men det kan også være duften af for eksempel citron, mynte eller blomster. Drik lidt vand, lav en kop te eller spis lidt frugt og nogle nødder.
Hvis du bare knokler glædesløst og sammenbidt på og glemmer at hygge dig og spise, drikke eller gå på toilettet, fortæller du dit nervesystem, at oprydning er en ubehagelig og pinefuld handling.

Sæt en timer på ti minutter og ryd op i de ti minutter hver dag

Ti minutter hver dag kan gøre meget. Foto: TV 2
Skab et fast oprydningsritual hver dag for hele familien. Beslut et fast tidspunkt og en fast procedure, du og familien gentager hver gang. Sæt for eksempel den samme yndlingsmusik på. Så hjælper du vanehjernen over modstanden mod forandring.
- Høj musik og gentagelse fjerner børns modstand mod oprydningen. Det er en leg, hvor alle løfter i flok, og børn elsker at være vigtige for familiens trivsel, siger Camilla Lender og fremhæver, at ti minutter om dagen bliver til 70 minutter om ugen.
- Tænk, hvad det kan blive til på få måneder i stedet for ingen oprydning og stagnation, siger hun videre.

Nyd før du yder

Foto: TV 2
Pynt op med friske blomster, før du begynder på en større oprydning. Når du ser de friske blomster midt i alt rodet, bliver du mere bevidst om dit hjems tilstand, og du får samtidig en rar vision om, hvor dejligt dit hjem kan blive, når du har ryddet op.
- Det behøver ikke være blomster. Det kan også være en skål med frisk frugt. Noget levende og friskt i hjemmet gør utrolig meget, siger Camilla Lender. 

Etiketter kan mere, end du tror

Etiketter til 'Det roder'. Foto: TV 2
Sæt etiketter og mærkater på skuffer, kasser og knager og inde i skabene, som en reminder til din og din families underbevidsthed om, hvor tingene bor. Til helt små børn kan du bruge fotos og tegninger i stedet for ord på etiketterne.
- Det er en krykke i begyndelsen, hvor ting får faste pladser. Men man kan også putte etiketter ned i skuffer, så tingene får faste pladser i skuffen. Jeg plejede at lave laminerede skilte til mine børn, siger oprydningseksperten.
Det skaber overblik for både børn og voksne, og du minder dig selv om tingenes destination.

Send ting på ferie

En kasse fra 'Det roder'. Foto: TV 2
Hvis du har nogle ting, som du egentlig ønsker at smide ud, fordi du ikke bruger dem mere, men du har svært ved at tage beslutningen og tage afsked, så send tingene på ferie hos en ven eller et familiemedlem. Få dem tilbage efter en måned og mærk, hvad adskillelsen har gjort ved din tilknytning.
- Man skal involvere andre, for ellers kan det ende med, at man bare smider sine ting i kælderen, og så er man lige vidt. Det kan også blive en ensom proces, hvor man skal sige farvel til noget, siger Camilla Lender.
Ofte vil du se på tingene med mere neutrale øjne efter adskillelsen og ikke længere være så styret af tilknytningsfølelser.

Husk at fejre, når du har ryddet op, for at skabe nye spor i hjernen

Camilla Lender (th.) hjælper familier med at få styr på rod. Her hjælper hun Anne Hansen og Kristian Jørgensen, som bor med fire børn på 65 kvadratmeter. Foto: TV 2
Ros dig selv, klap dig selv på skulderen, giv en high-five og lav en lille sejrsdans med armene over hovedet, når du har ryddet op.
På den måde fortæller du dit nervesystem og din vanehjerne, at det er godt for dig, og det vil blive nemmere og nemmere for dig at tage dig sammen til mere oprydning.

Prop ikke reolen

Ting må ikke rage ud over kanten i reolen. Så begynder det at se rodet ud for øjet. Foto: TV 2
Hold ting i reoler og hylder inden for kanten eller rammen af reolen.
Det skaber ro for øjet, at man ikke føler, tingene vælter ud i hovedet på én.
Hvis du bor småt, kan det også være en fordel at farve- og højdekoordinere bøgerne i reolen eller få sat låger eller forhæng på skabene for at få mere ro for øjet. Det er også en god idé at hæve så mange møbler og ting fra gulvet som muligt. Det skaber en følelse af rummelighed, at man kan se gulvet helt ud til væggen.

Hold nogle overflader tomme

Foto: TV 2
Øv dig på ikke at proppe alle overflader med ting. Det gælder både for mange pynteting og for rod, du lige lægger fra dig.
Det kan få dig til at føle dig overvældet, presset og overstimuleret. Lad nogle flader være helt tomme eller udvælg nogle få pynteting, du virkelig elsker.
- Det skal slet ikke være klinisk, men vi har ofte steder i hjemmet, hvor vi læsser småting af. Det får hjemmet til at se forstoppet ud, siger Camilla Lender.
Tomme, ryddede flader nogle steder vil give dig en følelse af rummelighed og plads, og det giver ro for øjet.

Alle ting skal have en plads

Oprydning i 'Det roder'. Foto: TV 2
Når du begynder at rydde op i dit hjem, er det vigtigt, at du løbende lægger mærke til, hvilke ting der ofte ender med at ligge og flyde. De ting har tit ikke en logisk og praktisk plads.
Hvis det er børnenes papir, tape og tusser, som altid ender på spisebordet, så skab en plads til de ting i nærheden af spisebordet. En kasse i en reol eller en lille hængekurv på væggen, hvor de ting kan bo permanent.
Hvis det er biblioteksbøger som altid roder, så skab en fast plads på en hylde til dem.
Hvis det er nøglerne, du aldrig kan finde, så lav en krog ved døren til dem.
Når ting, vi bruger hver dag som computer, nøgler, briller, legetøj og fjernbetjeninger, har en fast plads i hjemmet, bliver det pludselig så meget nemmere at rydde op.
  • Nøglen dér på krogen.
  • Computeren i dén skuffe.
  • Fjernbetjeningerne i kassen.
  • Brillerne på hylden.