16x9

Håndbold eller husleje? En økonomisk håndsrækning ændrede Daniels liv

I samarbejde med Røde Kors

Økonomisk udsatte familier er nødt til at fravælge børnenes fritidsaktiviteter, men det manglende fællesskab med jævnaldrende kan have konsekvenser.

I den gamle håndboldhal i Engesvang hang der en tung duft af harpiks og brugte træningstrøjer. Hallen rummede alt det, den dengang 11-årige Daniel Rasmussen havde håbet på. Ikke desto mindre sad han med hjertebanken og svedige håndflader og stirrede frem for sig.

Midt på håndboldbanens slidte trægulv stod en klynge af drenge og gjorde klar til dagens håndboldtræning.

Daniel sad ved siden af sin far på tilskuerpladserne og forsøgte at tage sig mod til at gå ned til sine nye håndboldkammerater og det fællesskab, han aldrig havde forventet at blive en del af.

- Jeg var vildt spændt og nervøs. For hvad nu hvis de syntes, jeg var mærkelig eller slet ikke passede ind på holdet?, fortæller han.

I Daniel Rasmussens familie var der normalt ikke penge til kontingenter til fritidsaktiviteter, og derfor var det med forhøjet puls, at Daniel Rasmussen nu sad med muligheden for endelig at blive en del af den sportsgren, han elskede at se i fjernsynet sammen med sin mor og kun havde turde drømme om selv at udøve.

square to 16x9
Daniel Rasmussen er i dag 17 år gammel, og her står han i Engesvang Hallen, hvor han stadig spiller håndbold. Foto: Camilla Rønde

Familien var økonomisk presset, og derfor måtte deres udgifter prioriteres, og det var på bekostning af børnenes fritidsaktiviteter.

I Danmark definerer man en familie som fattig, hvis forældrenes årsindkomst efter skat i ét år er lavere end 117.000 kroner.

Alle Vores Børn

Denne artikel er en del af serien ”Alle Vores Børn”, der præsenteres i samarbejde med Røde Kors.

Her sættes fokus på en række udsatte børn og familier, og hvad der skal til for at få dem med i fællesskabet.

En statistik fra 2018, udført af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, viser, at hele 64.500 børn lever i fattigdom i Danmark.

Ifølge seniorforsker i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Lars Benjaminsen er der en helt naturlig grund til, at børnene ikke bliver indlemmet i diverse fritidsaktiviteter.

- I en stor del af disse familier bliver sociale aktiviteter simpelthen valgt fra til fordel for at få råd til basale ting som husleje og elregninger, siger Lars Benjaminsen.

Ifølge seniorforsker Lars Benjaminsen kan manglende fritidsaktiviteter få konsekvenser, og det gælder i særlig grad børn fra udsatte familier.
Ifølge seniorforsker Lars Benjaminsen kan manglende fritidsaktiviteter få konsekvenser, og det gælder i særlig grad børn fra udsatte familier. Foto: Camilla Rønde

Muligheden for at spille håndbold og være med i et fællesskab med jævnaldrende var altså ikkeeksisterende for Daniel Rasmussen. Men det ændrede sig, da familien blev tilbudt en håndsrækning fra Røde Kors, som en del af et initiativ, der hjælper udsatte familier med udgifter til fritidsaktiviteter, lejrture og sociale begivenheder.

Tilbage i Engesvang Hallen fik Daniel Rasmussen et par dybe vejrtrækninger senere styr på nerverne, og de første skridt ind på håndboldbanen blev starten på en rejse, der har haft stor betydning for den nu 17-årige drengs sportslige og personlige udvikling.

Når et kontingent vælter familiebudgettet

I 2013 boede Daniel Rasmussen med sin familie i den lille by Pårup ved Engesvang i Midtjylland.

Daniels mor var på kontanthjælp, mens faren var nedslidt og måtte sygemelde sig efter mange års fysisk hårdt arbejde. Foruden Daniels forældre består familien af en storebror samt en store- og lillesøster.

Familien Rasmussen bor fortsat i huset i Pårup. De to ældste af Daniels søskende er flyttet hjemmefra.
Familien Rasmussen bor fortsat i huset i Pårup. De to ældste af Daniels søskende er flyttet hjemmefra. Foto: Camilla Rønde

Selv kæmpede Daniel Rasmussen med en ADHD-diagnose, som gav ham udfordringer med at få venner blandt sine jævnaldrene.

- Det var ikke altid lige fedt at cykle til købmanden alene. Jeg følte mig nemt udenfor, når der stod nogle drenge og snakkede sammen dernede, for jeg ville jo gerne være med, men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle snakke med dem, fortæller han.

De sociale udfordringer til trods havde Daniel et brændende ønske om en fritidsaktivitet med jævnaldrende. Men det satte familiens økonomi en stopper for.

- Da jeg sagde til min mor, at jeg ville starte til håndbold, men at et kontingent koster 700 kroner, vidste jeg inderst inde godt, at det ikke kunne lade sig gøre, forklarer Daniel Rasmussen.

En Håndsrækning som døråbner til fællesskaber

Med støtte fra Egmont Fonden hjælper Røde Kors hvert år hundredvis af økonomisk trængte børnefamilier. Målet er at give børnene mere livskvalitet og bidrage til, at de skaber netværk og bliver en aktiv del af lokalsamfundet.

Hvem kan få støtte?

En Håndsrækning er målrettet familier, som lider materielle og sociale afsavn. Det er faste deltagere i Røde Kors’ sociale aktiviteter, der kan komme i betragtning.

Hvad kan man få støtte til?

Man kan modtage støtte til børns deltagelse i fritidsaktiviteter, lejrture og sociale begivenheder i børnenes liv, som fødselsdage og konfirmationer.

Den seneste undersøgelse på området udarbejdet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd viser, at 18 procent af børn fra fattige familier i Danmark ikke deltager i sociale aktiviteter på grund af økonomi.

For langt de fleste børn er fællesskabet i foreningslivet en selvfølge, men for børn, der ikke har disse muligheder, kan det have konsekvenser.

Ugens højdepunkt

Familien i Pårup nød at se slutrunder i fjernsynet, men det var også det tætteste, den midtjyske dreng kom på en håndbold, inden han selv fik muligheden for at starte til sin fritidsaktivitet.

Normalt løb han rundt og legede med gamle legetøjspistoler. Ikke just en bold. Så da han fik at vide, at han nu kunne få betalt sit håndboldkontingent, gik han i det, han selv kalder for ’oversving’:

- Når jeg går i oversving, er jeg helt oppe at køre. Jeg kan slet ikke sidde stille, og i det øjeblik blev jeg så glad og forhåbningsfuld. Nu skulle jeg én gang for alle vise min mor, at jeg nok skulle blive den nye Mikkel Hansen.

Selvom han lige skulle finde sin plads på holdet, elskede han at møde de andre drenge og være aktiv med en bold mellem hænderne.

Jeg frygtede, at det ville være svært at komme ind på holdet, for jeg følte mig anderledes på grund af vores økonomiske situation.

Daniel Rasmussen

Når han driblede ned ad banen og nærmede sig målet, begyndte de andre drenge med tiden at råbe ’kom så, Daniel’ og ’du kan godt’. Det var tilråb, der gav ham en god følelse i maven:

- Jeg var en fast del af holdet. Drengene stolede på mig, og det samme gjorde min træner, der nogle gange råbte, ’Du har ham, Daniel’, når jeg dækkede op i forsvaret. Det må være sådan, det føles at være en del af et fællesskab på et hold, hvor man støtter hinanden.

Da Daniel Rasmussen langt om længe fik mulighed for at iklæde sig håndboldsættet, har han ikke set sig tilbage lige siden.
Da Daniel Rasmussen langt om længe fik mulighed for at iklæde sig håndboldsættet, har han ikke set sig tilbage lige siden. Foto: Privatfoto

Han voksede med opgaven, hver gang han mærkede de andres tillid og opbakning, og det betød, at han slet ikke kunne vente med at komme til håndbold hver tirsdag og torsdag.

- Når jeg tog bussen, grinede, pjattede og snakkede buschaufføren og jeg altid om, hvad vi lavede til træning sidst, og hvad vi mon skulle lave til træning den dag, siger Daniel Rasmussen.

Glæden overskyggede alt andet, hver gang Daniel Rasmussen nåede ugens højdepunkt. Håndboldtræningen. Det var nemlig fedt at mærke fællesskabet på holdet – både på og udenfor banen.

Her er Daniel Rasmussen i færd med et hopskud. I målet står hans træner, som han har haft, siden han startede til håndbold i 2013.
Her er Daniel Rasmussen i færd med et hopskud. I målet står hans træner, som han har haft, siden han startede til håndbold i 2013. Foto: Camilla Rønde

- Vi tog til håndboldstævner i Flensborg, og busturen derned med de andre drenge var i sig selv sindssygt sjovt. Vi snakkede, sang kampsange og pjattede, og det fællesskab ville jeg aldrig have været en del af, hvis ikke jeg var startet til håndbold, siger han.

Seniorforsker Lars Benjaminsen mener, at manglen på fællesskabsfølelse i fritiden kan være med til at øge børn fra udsatte familiers fornemmelse af at være anderledes.

- Det kan forstærke følelsen af at stå uden for i skolen, men også at skille sig yderligere ud, når man i forvejen ved, at mor og far er fattige, siger seniorforsker Lars Benjaminsen.

Ingen verdensmester i sociale relationer

Starten på håndboldkarrieren var dog ikke uden bekymringer, utryghed eller udfordringer.

- Jeg har aldrig rigtig haft det nemt ved at få nye venner, fordi jeg altid har haft for meget krudt i røven, siger Daniel Rasmussen, der blev diagnosticeret med ADHD i 0. klasse, og uddyber:

- Men der har heller aldrig været råd til, at jeg kunne være sammen med andre på min alder i sådan et fællesskab. Så jeg frygtede, at det ville være svært at komme ind på holdet, for jeg følte mig anderledes på grund af vores økonomiske situation, men også min diagnose.

Fællesskabet i håndboldhallen hjalp ham dog til at blive tilpas i og danne sociale relationer, for håndboldkammeraterne har givet ham en følelse af at være som alle andre. Således har Daniel Rasmussen udviklet sig meget på håndboldbanen. Både sportsligt, men også personligt.

Håndbolden og ikke mindst rammerne omkring fritidsaktiviteten har haft en stor, positiv indflydelse på Daniel Rasmussens udvikling.
Håndbolden og ikke mindst rammerne omkring fritidsaktiviteten har haft en stor, positiv indflydelse på Daniel Rasmussens udvikling. Foto: Camilla Rønde

- Det har betydet meget, at jeg har været sammen med de ’normale’ børn. Der lærte jeg at tackle de situationer, der normalt ellers kunne få mig til at virke som ham fra specialskolen. Til håndbold flyver jeg ikke op eller råber noget, de andre griner af mig for.

Han ved nu, at han sagtens kan fungere i selskab med andre ’normale’ drenge, og det er rart for ham at tænke på.

- Når jeg cykler ned til købmanden i dag, er det med et ro i maven. Jeg ved, at hvis jeg møder nogle af drengene fra holdet, så kan jeg uden problemer gå hen og sige hej i stedet for at prøve at undgå dem, fortæller Daniel Rasmussen.

En drøm om håndbold og økonomisk frihed

Når Daniel Rasmussen tænker tilbage på den dag i håndboldhallen i Engesvang, hvor han sad med små svedperler på panden, allerede inden han gik på banen, vækker det en glædesfølelse.

Han var nervøs og spændt, og drømmen dengang var at passe ind, få nye venner og blive god til håndbold. Men at blive den nye Mikkel Hansen er ikke hans drøm mere.

Det store idol på håndboldbanen er ikke længere Mikkel Hansen. Daniel Rasmussen har indtaget positionen på stregen, hvorfor han nu finder inspiration blandt typer som Jesper Nøddesbo.
Det store idol på håndboldbanen er ikke længere Mikkel Hansen. Daniel Rasmussen har indtaget positionen på stregen, hvorfor han nu finder inspiration blandt typer som Jesper Nøddesbo. Foto: Camilla Rønde

- Man kan altså ikke stræbe efter at blive Mikkel Hansen, når man selv er stregspiller, griner han.

Derfor er den nye kilde til inspiration Jesper Nøddesbo, der har spillet over 200 kampe på det danske landshold og på nuværende tidspunkt spiller på Bjerringbro Silkeborgs ligahold.

- Om jeg så skal være bænkevarmer, vil jeg spille på Bjerringbro Silkeborgs ligahold. Jeg må bare træne mig god nok til at komme i betragtning, selvom tiden nok bliver begrænset nu, fortæller Daniel Rasmussen, der er startet på drømmeuddannelsen som smed.

At spille håndbold og blive smed er en del af Daniel Rasmussens ambition om ikke at ende i en så økonomisk presset situation, som forældrene har været i.

Daniel Rasmussen håber, at han med sin uddannelse kan hjælpe sine forældre, ligesom han ved, at de har gjort alt, hvad de kan, for at hjælpe ham og hans søskende.
Daniel Rasmussen håber, at han med sin uddannelse kan hjælpe sine forældre, ligesom han ved, at de har gjort alt, hvad de kan, for at hjælpe ham og hans søskende. Foto: Camilla Rønde

I dag er Daniels mor sygemeldt på 10. år, mens hans far er ved at uddanne sig til pædagogisk assistent. Pengene er derfor stadig små hos familien Rasmussen, men de nyder tilværelsen sammen.

- Jeg har stor respekt for alt det, mine forældre har gjort for mig og mine søskende. Derfor vil jeg gøre alt for at hjælpe dem, når jeg tjener mine egne penge, siger Daniel Rasmussen.

De fem bedste ting ved at være en del af håndboldfællesskabet

Sociale spilleregler

Man lærer, hvordan man skal opføre sig overfor og sammen med andre mennesker. Vi er jo mange forskellige drenge på håndboldholdet, så man lærer også at kunne snakke med og være sammen med forskellige mennesker.

Trygt rum

At tage op og spille håndbold har været et trygt frirum for mig, hvor jeg har kunnet være mig selv, være aktiv og ikke mindst være sammen med nogle andre drenge på en helt ’almindelig’ måde. Trænerne kendte mig og mine udfordringer, og det gjorde det let for mig bare at være mig selv og forsøge at skabe så gode relationer til holdkammeraterne som muligt.

Stor udvikling

Jeg har både udviklet mig rent håndboldmæssigt, hvor jeg faktisk er blevet en ret god håndboldspiller. Men også personligt, hvor samværet med holdkammeraterne har gjort mig mere sikker på, at jeg sagtens kan være mig selv sammen med andre ’normale’ drenge, som ikke går på en specialskole eller har udfordringer som mig selv. Det er fedt at kunne passe ind i de ’normale’ rammer.

Gode oplevelser

Jeg har fået sindssygt mange gode oplevelser med håndboldholdet. Bare det at mærke opbakningen fra holdkammeraterne, når man dækker godt op eller scorer et mål, men også at tage til stævner. Her har vi blandt andet været i Flensborg, og det er jo noget, jeg aldrig havde fået muligheden for, hvis ikke jeg var startet til håndbold.

Sjov motion

Det giver sig selv, at man får masser af motion, og jeg elsker at være aktiv. Jeg elsker det mere nu, end jeg gjorde før, jeg spillede håndbold. Før var jeg lidt chubby, men det er jeg ikke i dag, for nu elsker jeg at bevæge mig – især med en håndbold i hænderne.