16x9

Så krævende er Helles job: Må kun arbejde to timer ad gangen

I samarbejde med IKEA

Når Helle Borg Erlang møder på arbejde, er det afgørende, at hun er udhvilet og kan reagere lynhurtigt. Ellers kan det få fatale konsekvenser.

Flyveleder Helle Borg Erlang sad på sin arbejdsplads og kiggede koncentreret på den blinkende radarskærm foran sig. Pludselig viste den et fly fra Japan Airlines, som begyndte at dykke i alt, alt for høj fart.

Helle Borg Erlangs arbejde kræver, at hun konstant er 100 procent fokuseret på sine arbejdsopgaver. Mister hun fokus blot et øjeblik, kan det have fatale konsekvenser.
Helle Borg Erlangs arbejde kræver, at hun konstant er 100 procent fokuseret på sine arbejdsopgaver. Mister hun fokus blot et øjeblik, kan det have fatale konsekvenser. Foto: Sonja Lovdal

Flyet befandt sig i netop den del af det danske luftrum, Helle Borg Erlang var ansvarlig for. Egentlig var maskinen på vej til Tokyo fra London, men blev den ved med at falde i så høj fart, ville den ramme jorden inden for seks til syv minutter.

’Mayday, Mayday, Mayday’, lød det fra flyets cockpit.

Sov godt

Denne artikel er en del af serien ’Sov godt’, der præsenteres i samarbejde med IKEA.

I serien møder vi danskere, der har oplevet, hvordan søvn spiller en helt afgørende rolle i deres hverdag.

Vi sætter fokus på, hvordan man får den bedste søvn, hvordan vi bliver påvirket, når vi ikke får nok søvn, og hvorfor det er så vigtigt at sove godt og nok.

Al overflødig snak i kontrolcenteret i Kastrup Lufthavn forstummede. Beredvillige kollegaer og en supervisor trådte til for at assistere Helle Borg Erlang i den tilspidsede situation, imens ultrakorte kommandoer fløj igennem luften.

- Der er ikke tid til at spørge pænt, når det spidser til. De mekanismer, vi har i vores samarbejde i kontrolcentralen, kan minde om et travlt restaurantkøkken. Der er der bare ingen, der dør, hvis sovsen skiller, forklarer 38-årige Helle Borg Erlang.

Med adrenalinen drønende i blodet fik hun ryddet luftrummet omkring det dalende fly. Forruden havde fået en revne, og på grund af lufttrykket i maskinen ønskede den japanske pilot at nødlande i Kastrup.

square to 16x9
Helle Borg Erlang. Foto: Sonja Lovdal

- Vi har trænet den slags scenarier mange gange og kan handlingsplanen på rygraden. Men man får alligevel lidt hjertebanken, tør mund og svedige håndflader, når det virkelig gælder, erkender Helle Borg Erlang, der har været flyveleder i 10 år.

I sin karriere har hun kun tre gange oplevet så stressende nødlandinger som den med flyet fra Japan Airlines. En landing, der endte godt, men satte sine spor.

- Det var da en af de dage, hvor jeg bagefter tænkte over, hvor mange menneskers liv jeg har i hænderne. Men når jeg arbejder, er mit fokus nødt til at være på samspillet med mine kollegaer. Vi skal hele tiden planlægge trafikken fem minutter frem, og det kræver, vi kan handle hurtigt og instinktivt, forklarer hun.

Mange detaljer at holde styr på

square to 16x9
. Foto: Sonja Lovdal

Det er heldigvis sjældent, at hun og hendes kollegaer oplever så kritiske episoder som den fra 2015 med det styrtdykkende fly fra Japan Airlines, men de ved aldrig, hvad arbejdsdagen bringer.

Når de er på vagt, skal de bogstavelig talt have styr på alt mellem himmel og jord. Fra flyene letter, til de er sikkert nede på jorden.

I fællesskab med sine kolleger fra Naviair har Helle Borg Erlang ansvaret for at dirigere fly fra hele verden gennem dansk luftrum eller sikkert til og fra landingsbanerne i Københavns lufthavn.
I fællesskab med sine kolleger fra Naviair har Helle Borg Erlang ansvaret for at dirigere fly fra hele verden gennem dansk luftrum eller sikkert til og fra landingsbanerne i Københavns lufthavn. Foto: Sonja Lovdal

Og der er mange detaljer, der konstant skal tænkes ind undervejs for hver enkelt maskine; Hvilken flytype er der tale om, hvad er destinationen, hvad er den hurtigste og mest brandstofbesparende rute, hvordan er vind-og vejrforholdene, og har piloten særlige ønsker.

Mest af alt handler det om sikkerhed. Maskinerne må ganske simpelt ikke komme for tæt på hinanden, og der er fastsat helt bestemte afstande mellem flyene, som flyvelederne sikrer.

Søvn er altafgørende

Når Helle Borg Erlang sidder foran radarskærmen, styrer hun typisk 10 - 25 fly ad gangen og må maksimalt sidde med i alt 60 - 70 fly i timen.

For at levere den bedst tænkelige arbejdsindsats er det afgørende, at hun er frisk og veludhvilet, for netop en veludhvilet hjerne er noget af det, der betyder mest for evnen til at reagere hurtigt. Der skal faktisk ikke mange timers mistet søvn til, før hjernen reagerer – eller snarere ikke reagerer, fortæller Birgitte Rahbek Kornum, som er søvnforsker og lektor på Københavns Universitet.

Afstemning

Hvis du inden for et døgn kun har sovet seks timer i stedet for de anbefalede syv til otte timer, kan man nemlig måle en forringelse i reaktionshastigheden allerede dagen efter. Og står det dårlige søvnmønster på i flere dage, bliver du yderligere påvirket, forklarer Birgitte Rahbek Kornum, som også har skrevet bogen ‘Forstå din søvn’.

- Du får et uhensigtsmæssigt reaktionsmønster, hvor konsekvensen er et letpåvirkeligt humør, nedsat præstationsevne, koncentrationsbesvær og altså en lavere reaktionshastighed. Man bliver kort sagt en dårligere udgave af sig selv, opsummerer hun.

Knivskarpe instrukser

square to 16x9
. Foto: Ernst Tobisch / CPH Airport

Hvis Helle Borg Erlang ikke får sovet tilstrækkeligt, mærker hun også de påvirkninger, søvnforskeren nævner. Hun kan føle sig langsommere til at opfange ting, have en fornemmelse af at være usammenhængende og reagere langsommere. Men det går ikke i kontrolcenteret.

- Det lyder måske ikke af meget, at man skal bruge nogle sekunder ekstra på at træffe beslutninger, men det er der bare ikke plads til i vores job. Et fly flyver gerne omkring 1000 kilometer i timen, så du skal være knivskarp i de instrukser, du giver, siger Helle Borg Erlang.

Hvileområdet benyttes af Helle Borg Erlang og hendes kollegaer, når de skal slappe af og lade op til de næste timer foran skærmene, hvor der ikke er tid eller plads til pauser og hvil undervejs.
Hvileområdet benyttes af Helle Borg Erlang og hendes kollegaer, når de skal slappe af og lade op til de næste timer foran skærmene, hvor der ikke er tid eller plads til pauser og hvil undervejs. Foto: Sonja Lovdal

Der skal generelt ikke meget til at skabe forsinkelser i den europæiske kæde af flytrafik. Udover hensynet til sikkerheden kan alt, hvad flyvelederne laver, påvirke resten af flyveruten. Det er virkelig minutter og sekunder, der tæller, forklarer Helle Borg Erlang.

Træthed bliver taget alvorligt

Flyveledernes arbejde kræver så dyb koncentration, at de har meget definerede hviletidsregler under deres vagter og kun må sidde foran skærmene 60 til 90 minutter ad gangen. Derefter står den på en times pause, hvor de kan gå på toilettet, slappe af i sofaen i fællesarealet eller lægge sig ind i et af hvilerummene.

Helle Borg Erlang sætter stor pris på effekten af de timelange afbræk.

Helle Borg Erlang og kollegaerne bruger hvilerummet til at puste ud og komme ned i gear mellem vagterne foran skærmene.
Helle Borg Erlang og kollegaerne bruger hvilerummet til at puste ud og komme ned i gear mellem vagterne foran skærmene. Foto: Sonja Lovdal

- Pauserne giver mig ro og gør mig skarp igen. Jeg får mulighed for lige at trække vejret og genvinde koncentrationen, for man kan godt blive træt i hovedet, når man har siddet med meget trafik på de travle tidspunkter, siger hun.

Mærker hun alligevel træthed eller overbelastning, når hun sidder foran skærmen, kan hun bede om en ekstraordinær pause, få assistance fra en kollega eller blive tildelt et mindre aktivt luftrum.

square to 16x9
Helle Borg Erlang. Foto: Sonja Lovdal

- Hos os er det ikke en svaghed at spørge om hjælp. Tværtimod er vi alle sammen meget opmærksomme på hele tiden at mærke efter, hvordan vi har det. Vi har stor respekt for, hvordan forskellige faktorer påvirker vores arbejde, siger Helle Borg Erlang.

Allerede under uddannelsen blev hun og studiekammeraterne undervist i, hvor stor en rolle søvn spiller i forhold til deres fag, og den koncentration, det kræver. I dag ved hun og hendes kollegaer, at de før en vagt kan ringe ind og melde sig uarbejdsdygtige, hvis de føler, at de simpelthen ikke er i stand til at fokusere tilstrækkeligt.

- Det er selvfølgelig ikke noget, vi gør ofte. Men det er vigtigt, vi melder ud, hvis vi ikke har sovet godt eller af andre grunde ikke føler, vi kan præstere. Det er rart at vide, der er den fælles forståelse og accept, og at vi har nogle arbejdsforhold, der matcher det ansvar, vi sidder med, understreger Helle Borg Erlang.

Sundt søvnmønster er afgørende

Efter de mange år som flyveleder er det blevet naturligt for hende, at hendes søvnrytme og liv er indrettet efter et skema, der som regel veksler mellem fire dage med vagter og to fridage.

Vagterne er typisk otte timer, og mens nogle ligger inden for almindelig arbejdstid, er andre morgen-eller nattevagter.

Helle Borg Erlangs vagter varierer mellem dags-, aften- og nattevagter.
Helle Borg Erlangs vagter varierer mellem dags-, aften- og nattevagter. Foto: Sonja Lovdal

Ifølge søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum er der ikke nødvendigvis noget problem i, at man ikke altid har en fast søvnrytme. Så længe man har gode rutiner og får etableret et sundt søvnmønster. Det betyder, at man inden for et døgn samlet set får den søvn, man har brug for.

- Så sover du engang imellem kun fem timer om natten, kan du godt indhente din manglende søvn med to-tre timers middagslur i løbet af dagen. Så længe det er inden for 24 timer, og du erstatter din mistede søvn 1:1, lyder det fra Birgitte Rahbek Kornum.

Sådan sikrer du dig den bedste nattesøvn

Gå tidligt i seng

Det er helt basalt, men gå i seng tidligt nok til, at du kan nå at sove de 7-8 timer, du har brug for. Mange af os har en tendens til at blive oppe lidt for længe.

Pas din døgnrytme

Sørg for at din hjerne ved, hvornår det er nat og dag. Brug din hjerne og din krop i dagslyset og gear ned om aftenen. Det hjælper hjernen med at forstå, at nu skal du sove.

Undgå koffein

Hold dig til koffeinfri kaffe efter klokken 17. Koffein er opkvikkende og bliver i kroppen lang tid efter, man har indtaget det.

Undgå alkohol en time inden sengetid

Drikker du et glas rødvin til middagsmaden, skal det nok nå at dampe af, inden du skal sove, men det er en rigtig dårlig idé at drikke alkohol en time inden, du skal sove. Alkoholen hæmmer nemlig din REM-søvn, også kaldet drømmesøvnen.

Skriv dagbog

Slut dagen af med at bruge fem til ti minutter på at få tømt hovedet for tanker om dagens oplevelser og udfordringer. Det er bevist, at man falder hurtigere i søvn, hvis man skriver dagbog, inden man skal sove.
Og husk – det skal skrives ned på papir, ikke en skærm.

Men har man sammenlagt været vågen i mere end 16 timer, begynder hjernen at fungere langsommere og dårligere. Den trænger til hvile for at blive renset og genopbygget, og det kan den kun, mens vi sover. Når vi er vågne, har den for travlt med at håndtere alle de sanseindtryk, vi konstant bombarderer den med, forklarer søvnforskeren.

Hun pointerer imidlertid, at søvn er en individuel størrelse, og det er ikke de samme råd, der virker for alle. Nogle har nemmere ved at forskyde deres døgnrytme end andre, nogle kan nøjes med syv timers søvn, mens andre fungerer bedst med otte en halv.

Vejrtrækningsøvelser og mørklægningsgardin

Hvad enten Helle Borg Erlang arbejder tidligt eller sent, er hun meget bevidst om at forsøge at holde en nogenlunde døgnrytme. Hun kunne aldrig finde på at svinge kaffekopper ned efter klokken fire om eftermiddagen, ligesom alkohol er utænkeligt dagen inden en vagt. Har hun aftenvagt, sover hun heller ikke til klokken elleve om formiddagen.

- Det kan være fristende at blive liggende i sengen eller sløve den på sofaen, men jeg tvinger mig selv til at stå op og få noget ud af dagen. Også hvis det bare er for at ordne noget så kedeligt som vasketøj, siger Helle Borg Erlang, der bruger en kalender til at planlægge dagenes indhold og struktur.

Med de vekslende arbejdstimer er mørklægningsgardinet i Helle Borg Erlangs soveværelse noget af det, der hjælper hende allermest til at skabe et stabilt søvnmønster. Det er afgørende for, at hun kan præstere godt på jobbet.

Det kræver disciplin at sørge for en normal hverdag, selvom man ofte har nattevagter. Helle Borg Erlang bruger en kalender til at sørge for indhold og struktur i hverdagen.
Det kræver disciplin at sørge for en normal hverdag, selvom man ofte har nattevagter. Helle Borg Erlang bruger en kalender til at sørge for indhold og struktur i hverdagen. Foto: Sonja Lovdal

- Hvis jeg kommer hjem ud på morgenen efter en nattevagt, er det rart, jeg kan lave rummet mørkt, så jeg kan få sovet. Men jeg laver alligevel en lillebitte sprække i den ene side af gardinet, for det er med til at give mig en fornemmelse af, at det er lyst, når jeg vågner, forklarer hun.

Har det været en sen og travl vagt, kan det dog godt være svært for Helle Borg Erlang at falde ned og gå direkte i seng. Hun forsøger at tømme hjernen og acceptere, at nu er det sovetid, imens hun trækker vejret dybt ned i maven, som var hun til yoga.

Helle Borg Erlang sørger for at have en normal hverdag, uanset om hun har arbejdet om natten eller ej. Hun sørger dog for, at hun minimum får de 8 timers søvn, man skal have i løbet af 24 timer.
Helle Borg Erlang sørger for at have en normal hverdag, uanset om hun har arbejdet om natten eller ej. Hun sørger dog for, at hun minimum får de 8 timers søvn, man skal have i løbet af 24 timer. Foto: Sonja Lovdal

- Min filosofi er, at hvad der end er af problemer eller tanker, er det ikke noget, jeg skal forholde mig til nu og her. I stedet fokuserer jeg på min vejrtrækning og på at sove. For selvom mit skema nogle gange er lidt skævt, eller der har været ekstra pres på jobbet, har jeg jo brug for søvn ligesom alle andre mennesker.