Ny bil: Sådan sikrer du det rette køb

16x9
Når man skal købe en ny bil, er der mange valg, der skal træffes. I artiklen her får du gode råd til købet af bilen, samt hvad du kan gøre for at få det bedste afslag i prisen. Foto: Unsplash

I samarbejde med Renault

Annoncørbetalt indhold: Din nye bil skal passe til lige netop dine behov, og derfor skal du gøre dig en masse overvejelser, inden du køber.

Om samarbejdet

Denne artikel er en del af en artikelserie, der præsenteres i samarbejde med Renault.

Sort, grå eller rød? Femdørs eller tredørs? Der er nok at overveje, når du skal på jagt efter en ny bil. Men det er ikke kun praktikaliteter, du skal se på. Komfort, vaner og civilstand er mindst ligeså vigtigt.

- Bilen er det største privatkøb, vi gør efter huset, og alligevel køber vi for ofte bil, som var vi hovedløse kyllinger, siger Henrik Dreboldt, bilekspert og redaktør på bloggen Kuffert & Kørehandsker, der dækker bilbranchen.

Han henviser til, at vi ofte tænker mere på, at bilen skal være stor nok til den årlige Frankrigstur, eller at den skal kunne sælges efter et par år. Men i virkeligheden bør vores bil passe til det, vi har brug for i hverdagen.

Den nye Renault Clio

Renault Clio har været en kæmpe succes i hele Europa siden den blev lanceret i 1990. Faktisk er det blevet den mest solgte franske bil nogensinde med over 15. mio solgte. Den succes fastholder den helt nye CLIO via et charmerende og stærkt ydre, og så et topmoderne indre med ny teknologi, der sætter ny standard i klassen.

Kig på kilometerne

2,6 millioner personbiler. Så mange kører der på de danske veje ifølge Bilbasen og Bilinfo. Antallet af biler er steget med 150.000 på to år frem til august 2018, mens der i 230.000 danske husstande nu holder to biler i garagen.

Dieselbilen kører længere på literen, men det gælder først, hvis man kører længere distancer. Har man eksempelvis under 10 kilometer på arbejde, er det ikke nødvendigvis dieselbilen, der er det økonomisk fornuftige valg.
Dieselbilen kører længere på literen, men det gælder først, hvis man kører længere distancer. Har man eksempelvis under 10 kilometer på arbejde, er det ikke nødvendigvis dieselbilen, der er det økonomisk fornuftige valg. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Hvis du også skal have en ny bil til husstanden, skal du først se på dit kørselsbehov, mener Henrik Dreboldt. Selv om diesel på papiret kører længst på literen, er dieselmotoren først rigtigt effektiv efter 10-15 kilometer.

Så har du fem kilometer på arbejde, får du ikke gavn af det. Især ikke, hvis du ofte sidder i kø. Hvis du derimod har 20 kilometer til job, kan diesel være det helt rigtige.

Benzin er ikke til pendling

En benzinbil kan omvendt være ideel til byen, eller hvis man ikke kører så mange kilometer. Benzinmotoren er nemlig mere økonomisk, hvis du bruger tid i køer og kører korte distancer. Dog kører benzinbiler ikke så langt på literen som dieselbiler og er derfor ikke optimale, hvis du pendler mellem Odense og Aarhus.

I bybilledet giver det god mening at investere i en benzinbil, når man skal købe ny bil. Motoren her er mere økonomisk på de korte distancer.
I bybilledet giver det god mening at investere i en benzinbil, når man skal købe ny bil. Motoren her er mere økonomisk på de korte distancer. Foto: Unsplash

Så tommelfingerreglen er: Kører du langt til dagligt og over 30.000 kilometer årligt, bør du gå efter en dieselbil. Kører du under 30.000 kilometer og primært korte ture, bør det være en benzinbil, medmindre du vil ud i en hybrid eller elbil.

Er dit kørselsmønster ligeså uforudsigeligt som kendispræstationerne i Vild med Dans, fordi du både kører langt og kort til hverdag, kan en plug-in-hybrid være løsningen. For i byen kan den køre på el, og på langdistancen kan den klare sig anstændigt med forbrændingsmotoren.

Nyt standardudstyr

Clio er i sin 5. generation endnu mere brugervenlig, og som altid med en masse lækkert standardudstyr - blandt andet, 7” touchskærm med Apple Carplay, aircondition, aut. Kørerlys og LED-lygter.

Den nye Clio har mange af de nyeste sikkerhedssystemer som standard og er dermed helt fremme, når det gælder sikkerhed – faktisk har den fået fem stjerner i EURO NCAP sikkerhedstest og er kåret som den sikreste bil i klassen. Alt sammen elementer der er vigtige hos bilkøberne i dag.

Hvis den nye Clio skulle lyde interessant, så læs mere her.

Tjek størrelse og gørelse

Når du ved, hvilken motor din bil skal have, skal du se på størrelsen. Hvor mange sæder er i gennemsnit i brug, og hvad skal du bruge bilen til?

Hvis du eksempelvis har to små børn, skal du have en femdørsbil fremfor en tredørs, ellers er det ifølge Henrik Dreboldt den sikre vej til hekseskud, når du skal bruge barnesædet.

Derfor er trin to at teste, om den bil, du har kig på, fungerer for dig både fysisk og praktisk.

Når du skal vælge ny bil, er det en god ide at forberede sig, inden man tager ud til forhandleren. Tag eksempelvis et barnesæde med for at teste, hvor meget plads bilen egentlig har.
Når du skal vælge ny bil, er det en god ide at forberede sig, inden man tager ud til forhandleren. Tag eksempelvis et barnesæde med for at teste, hvor meget plads bilen egentlig har. Foto: Pixaby

- Tag barnesæde og barn med hen til forhandleren og test, om det er så nemt at installere barn i sæde, som sælger siger – og tjek om klapvognen passer ind i bagagerummet, siger han:

- Eller tag termokoppen med og test kopholderen, om du nemt kan gøre telefonen håndfri og stille tasken et sted, hvor du kan komme til den.

Testkør for alvor

Størrelse, gørelse og motor er på plads – nu er det tid til at testkøre bilen. Om søndagen kan der være lang kø til testkørsel, og fem minutter er ikke nok til at fornemme, om en bil er rigtig eller ej. Tag i stedet en tur på mindst én time en hverdag, så du har tid til at indstille sæde og spejle og køre en længere tur.

- Testkør altid bilen i byen også. Parallelparker, kør ved cykelstier, og tjek blinde vinkler. Blinde vinkler kan gemme to christianiacykler og en børnehave, og det opdager du ikke, hvis du kun testkører på landevejen, siger Henrik Dreboldt.

Vær ikke bange for at sætte krav til testkørslen. Sørg for at teste den nye bils køreevner i rammer, der passer til det, den skal bruges til.
Vær ikke bange for at sætte krav til testkørslen. Sørg for at teste den nye bils køreevner i rammer, der passer til det, den skal bruges til. Foto: Unsplash

De sidste ting på tjeklisten er sikkerhed og ekstraudstyr. Kører du hver dag, men har ikke en halvlun garage, er en vinterpakke med blandt andet sædevarme en god idé. Og når det gælder sikkerhed, så:

- Alle biler er sikre i dag. Det skal ikke være den kvarte stjerne på sikkerheden, der gør, at du fravælger drømmebilen, siger Dreboldt.

3 råd: Få afslag i prisen

Kontakt flere forhandlere

Foto: Pixaby
Vær ikke FOR entusiastisk og skriv ikke under på slutsedlen samme dag, som du testkører.
Når du har fundet model og motorversion, så kontakt tre forskellige forhandlere, og spil dem ud mod hinanden ved at fremlægge de forskellige tilbud for dem.

Undersøg råderum

Foto: Unsplash
Bed eventuelt om en beskatningspris på bilen. Det er den pris, som leasingselskaberne køber bilerne af forhandlerne til. På den måde kan du få en idé om, hvor meget sælgeren har at forhandle med i forhold til den pris, der står på salgsskiltet. Du kommer aldrig helt derned, men er beskatningsgrundlaget eksempelvis 100.000 kroner lavere, er der plads til en klækkelig rabat.

Gå efter ekstraudstyr

Foto: Pixaby
Det kan være svært at få nedslag på billige biler. Lykkes det ikke, så forsøg at få vinterdæk med i købet i stedet.