Pak bilen sikkert: Små genstande kan gøre stor skade

16x9
Der er mange ting, man skal være opmærksom på, når man pakker bilen. Løse genstande kan i tilfælde af uheld blive farlige for passagererne. Foto: Transport Stockphoto / Shutterstock

I samarbejde med Renault

Annoncørbetalt indhold: Selv en iPad eller håndtaske kan gøre stor skade ved en hård opbremsning. Derfor bør du pakke bilen med omhu.

Om samarbejdet

Denne artikel er en del af en artikelserie, der præsenteres i samarbejde med Renault.

Vi gør det formentlig alle sammen: Smækker varerne fra supermarkedet og den åbne skoletaske med iPad’en ind midt på bagsædet. Det er jo bare en kort tur.

- Vi tager alle chancer, men moralen er, at vi hellere bør være overforsigtige frem for at satse på, at vi kommer sikkert hjem uden at spænde ting, mennesker og dyr fast, siger områdeleder i København og Nordsjælland hos Falck, Max Johnsen.

Nyt standardudstyr

Clio er i sin 5. generation endnu mere brugervenlig, og som altid med en masse lækkert standardudstyr - blandt andet, 7” touchskærm med Apple Carplay, aircondition, aut. Kørerlys og LED-lygter.

Den nye Clio har mange af de nyeste sikkerhedssystemer som standard og er dermed helt fremme, når det gælder sikkerhed – faktisk har den fået fem stjerner i EURO NCAP sikkerhedstest og er kåret som den sikreste bil i klassen. Alt sammen elementer der er vigtige hos bilkøberne i dag.

Hvis den nye Clio skulle lyde interessant, så læs mere her.

I 1973 blev 1213 personer dræbt i trafikken i Danmark, hvilket er det højeste tal nogensinde, ifølge Sikker Trafik. Til sammenligning var tallet 178 i 2015. Den vigtigste årsag til faldet er, at sikkerhedsselen blev lovpligtig.

Især på de længere ture er bilen ofte fyldt med løse genstande, og det skal man ifølge Max Johnsen være meget forsigtig med, da genstandene kan have alvorlige konsekvenser for bilens passagerer..
Især på de længere ture er bilen ofte fyldt med løse genstande, og det skal man ifølge Max Johnsen være meget forsigtig med, da genstandene kan have alvorlige konsekvenser for bilens passagerer.. Foto: Pixabay

Til gengæld medbringer vi i dag alt fra kaffe til iPads, bagage, dyr og tunge indkøb i bilen. Og selv om alvorlige ulykker heldigvis er sjældne, kan selv små ting, der ligger løst i bilen have en skæbnesvanger effekt.

Ifølge Børneulykkesfonden kan en termokande på 1,5 kilo ramme med en kraft svarende til 180 kilo, hvis du kolliderer med 100 kilometer i timen. Og en iPad, der rammer sæderyggen ved almindelig motorvejshastighed, rammer med samme kraft, som var det en 50 tommer fladskærm.

Den nye Renault Clio

Renault Clio har været en kæmpe succes i hele Europa siden den blev lanceret i 1990. Faktisk er det blevet den mest solgte franske bil nogensinde med over 15. mio solgte. Den succes fastholder den helt nye CLIO via et charmerende og stærkt ydre, og så et topmoderne indre med ny teknologi, der sætter ny standard i klassen.

Derfor skal du pakke din bil sikkert, og det giver Max Johnsen gode råd til her.

Sådan pakker du bilen sikkert

Pas på dyr og mennesker

Foto: Pixabay
Når du pakker bilen, skal du selvfølgelig først og fremmest sørge for at sikre alle mennesker og dyr forsvarligt i alle situationer.
- Biler er i dag så sikre, at når de kolliderer, folder de sig sammen på en måde, så passagererne ofte ikke kommer alvorligt til skade, forklarer Max Johnsen, områdeleder i København og Nordsjælland for Falck:
- Men hvis der er mennesker, dyr eller ting i bilen, som ikke er spændt forsvarligt fast, kan det gå rigtig galt. Også blot ved en hård opbremsning.
Har du en stationcar, kan det være en idé at få et hundegitter, og ellers bør den lille hund sættes i bur. Et barn skal også altid være spændt fast i barnestolen. For den hårde sandhed er, at du ikke kan holde fast på dit barn eller din hund ved en kollision.

Spænd tingene fast

Foto: Pixabay
Det er ikke nok kun at spænde dyr og mennesker fast. Sørg for at smide, hvad du kan, om i bagagerummet, og spænd ellers altid tingene fast. I store varehuse og forretninger med autotilbehør kan du få bagagestropper til billige penge, som du både kan bruge inde i bilen eller i bagagerummet.
Hvis du generelt kører med meget bagage, kan en tagboks eller tagbagagebærer også være en god løsning.
- Det er en sikker måde at transportere varer på, og samtidig er de ligeligt fordelt bilens tag, siger Max Johnsen.
Du skal dog være opmærksom på, hvad tagboksen eller tagbøjlerne kan bære. Det kan give mening at lægge løsgenstandene på taget og spænde de tunge ting fast i bagagerummet.
Vælger du denne løsning, fordeler du vægten bedst muligt ved at lægge de tungeste ting inderst i bagagerummet. Desuden er bagsædet i sig selv en god beskyttelse, så hvis du kan undgå det, så lad være med at lægge sædet ned – og ellers spænd tingene fast.
Sidst, men ikke mindst, kør så vidt muligt uden bagsmækken oppe. For så kan de bagvedkørende bilister nemlig ikke se bagsmækkens stoplys, ligesom ting kan falde ud, hvis de ikke er spændt forsvarligt fast.

Skær ned-reglen

Foto: Pixabay
Det er en god idé at se på jeres vaner med at tage alt muligt med ind i bilen. Og så skal I i gang med at skære ned.
Se først på, hvad I plejer at have med ind i bilen. Er der altid bamser, iPads, legetøj og bøger, som skal med ind på bagsædet, så skær ned, og vælg kun det absolut mest nødvendige.
Hold samtidig de ting, børnene får med ind på bagsædet, samlet – eksempelvis i en taske, der stå i spænd mellem for- og bagsædet. iPad’en eller bogen skal stikkes i forlommen, når de ikke er i brug.
Skær ned-reglen gælder også for dig selv. Pak indkøbene i bagagerummet, og læg håndtasken eller computertasken under sædet eller sæt den i spænd mellem bag- og forsædet. Og ryd op, hvis der ligger flasker eller lignende i bilen.
Sørg samtidig for, at der aldrig ligger noget tungt midt på bagsædet, da eksempelvis en termokande ved en hård opbremsning kan fyre direkte gennem bilen, ramme forruden og dig eller din medpassager.

Fordel vægten

Foto: Pixabay
Helt generelt bør du pakke bilen med omhu. Kører du med tunge ting, så vær desuden opmærksom på vægten, og at den er ligeligt fordelt:

- Min bil vejer 2300 kilo, men kan kun bære 670 kilo. Det er ikke ret meget, hvis vi er et par passagerer og skal have læs på ud over det, pointerer Max Johnsen.
Er der for meget vægt, eller er den forkert fordelt med eksempelvis meget mere vægt i den ene side, kan bilen slingre eller i værste fald tippe.
Du kan spørge forhandleren eller Google dig til, hvor meget vægt din bil kan holde til.