Han bærer på en smerte og går på bordel for at lære at være tæt på kvinder
Thomas går på bordel for at lære at være tæt på kvinder. Men kan købesex få ham tættere på drømmen om en kæreste?
De sidste par meter hen mod døren begyndte 38-årige Thomas’ hjerte for alvor at banke. Han mærkede det som et stramt greb i brystkassen, et massivt pres indefra.
Han havde brugt lang tid på at vælge det helt rigtige sæt tøj: Pænt og rent, men vigtigst af alt behageligt. Ikke noget, der strammede.
Hans arm føltes tung, da han bankede på døren. En kvindestemme langt væk bød ham velkommen og trak ham ind.
Så var han på værelset, placeret i en lænestol med blikket stift rettet mod gulvet. Fuldt påklædt og fuldt ud klar over, at nu var der ingen vej tilbage. Panikken lurede lige om hjørnet i det dunkle værelse. Thomas sank og sank.
Nu kom hun ind i rummet. Slank, langt hår, smilende. Hun lagde hånden på hans arm. Han forsøgte at tale gennem den tørre hals.
- Jeg vil gerne have, at vi tager en masse pauser. Jeg vil gerne kysse. Det behøver ikke at ende med sex, sagde Thomas.
Hun havde fået de 2100 kroner. Så tog de tøjet af.
Mit liv som luderkunde
Hver sjette danske mand har købt sex ifølge en rapport fra Rambøll fra 2013. 38-årige Thomas er en af de mænd.
Han bryder dog med det billede, mange af os måske har af sexkunder. Dem, der bare skal have taget trykket, som er ligeglade med kvinder, og som lyver for deres koner eller kærester.
Det billede havde Thomas også før i tiden. I dag er han en af de mænd, der har valgt at fortælle sin historie i 'Mit liv som luderkunde'.
- Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg selv skulle købe sex. Aldrig. For at sige det groft tænkte jeg, at det var en… speciel type mænd, der gjorde sådan noget. Men jeg er blevet meget klogere, siger Thomas og fortsætter:
- Når jeg går på bordel, så får jeg den nærhed og omsorg, som jeg har manglet i en kæreste. For mig er det at gå på bordel lidt ligesom at gå til psykolog.
For Thomas handler bordelbesøgene om noget helt andet end sex. For ham er det et spørgsmål om at få et liv, han kan holde ud at leve, og som han selv har magten over.
Frygten for kvinder
For at forstå Thomas skal vi med ham en årrække tilbage i tiden, til et helt andet rum og en helt anden kvinde. En kvinde, Thomas som ung havde tillid til, som han var betaget af og forelsket i.
I en periode gik det godt mellem dem, men det ændrede sig. Drastisk. Og i en retning Thomas slet ikke havde set komme.
Ifølge Thomas blev han udsat for seksuelle overgreb.
- Hun misbrugte mig seksuelt. Hun ventede til jeg sov, så bandt hun mig til sengen, og så gjorde hun ellers det, hun ville, siger Thomas i dag.
Thomas husker, at han var chokeret, rådvild, såret, men mest af alt bange. Han var bange for hende, men han var også bange for at slippe hende.
- Jeg var jo glad for at være i det, når hun ikke krænkede mig. For at der var en, der ville have mig. Den del ville jeg gerne beholde, siger Thomas.
Efter flere måneder fandt han modet til at bryde med hende og lukke ned for al kontakt. Men selvom det i begyndelsen var en lettelse for Thomas, fortsatte det ikke sådan. Langt fra.
Lammet
I Thomas’ lejlighed var der Starwars-plakater på væggene. På kommoden stod der indrammede fotos af soldaterkammerater og smilende familiemedlemmer.
En hyggelig 2-værelses med det, der skulle være. Køkken, bad, stue og soveværelse. Men døren til soveværelset var lukket, og på sengen tårnede stabler af tøj og ting sig op.
Thomas brugte ikke værelset længere. Han turde ikke være der.
Nætterne i soveværelset havde i begyndelsen været præget af timevis af venten, der aldrig blev til søvn. Når Thomas alligevel omsider faldt i søvn, vågnede han med et sæt, viklet ind i dyner og lagen og altid udmattet.
Så kom angsten kravlende, uden han helt kunne sætte ord på, hvad han var bange for. Og til sidst kom skyggen. Lige i kanten af hans synsfelt, aldrig helt i fokus.
I starten troede han, at der pludselig stod nogen, at en eller anden var kommet ind i rummet. Men hver gang han med et ryk drejede hovedet for at se, hvem det var, var skyggen væk.
- Den gjorde mig virkelig bange. Den var ligesom bare som en tilstedeværelse, men truende – som noget, der ville gøre mig ondt, siger Thomas.
Thomas begyndte at sove på sofaen i stuen, for derfra kunne han se både bagdøren og fordøren. Han forsøgte at berolige sig selv med, at hvis nogen kom efter ham, havde han altid en flugtvej.
Han vidste godt, at det nok ikke var helt rationelt, men det betød, at han sov lidt bedre.
Også udenfor lejligheden ændrede Thomas’ liv sig. Hvad der før mest kom til udtryk som generthed, fugtige håndflader og en søgen efter ordene i selskab med kvinder, udviklede sig nu til en lammende, invaliderende dødvægt i hans liv. En social angst, der kulminerede.
Og efter en bytur, der endte i panikangst, åndedrætsbesvær og sortnen for øjnene, blev han rigtig bange. For kvinder.
Thomas havde en solid, sammentømret familie og gode, gamle venner, der holdt ved. Men pludselig blev det svært at tale med nogen af dem om det, der fyldte allermest i ham.
Hvordan forklarer man en uforklarlig angst?
Fordi han ikke vidste, hvilke ord han skulle bruge, og fordi skammen begyndte at røre på sig og til sidst voksede vildt i ham, fortalte Thomas ikke nogen om, hvad han havde oplevet.
- Jeg skammede mig allermest over, at jeg overhovedet havde ladet det ske. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle forklare, hvorfor jeg ikke stoppede det. Jeg tænkte i lang tid, at det var min egen skyld, at det var kommet så vidt.
Han blev tavs. Trak sig ind i sig selv. Gav op.
Er der håb?
Nogle år senere sad Thomas hos sin læge til et rutinetjek.
Blodtryksmåling, gennemgang af medicin og nattesøvn.
Han havde prøvet det masser af gange før, og der var ikke noget særligt ved denne gang. Lige indtil lægen, som kendte Thomas godt og var vant til en venskabelig tone, spurgte, om ikke han skulle til at have en kæreste?
Pludselig væltede ordene ud af Thomas.
- Jeg var fuldstændig tyndhudet, og mine parader var helt nede. Jeg kom til at nævne misbruget, og lægen stoppede mig og bad mig begynde helt forfra.
Lægen lyttede alvorligt og spurgte, om Thomas nogensinde havde fået bearbejdet det. Han rystede på hovedet. Lægen lavede med det samme en psykologhenvisning.
Hos psykologen begyndte Thomas for første gang at tale om sin frygt for kvinder og forstod langsomt, at han hverken bar skyld eller ansvar.
- Det var en kæmpe lettelse. Både at fortælle om det hele, men også at blive taget alvorligt.
Alligevel mærkede Thomas, at der var grænser for, hvor langt han kunne nå med ord og samtaler. Han kunne stadig ikke lade nogen komme tæt på – slet ikke fysisk. Den kropslige modstand blev ikke mindre af at tale om den, og selv en tilfældig kvinde foran ham i køen i Netto kunne få ubehaget til at vælde op i ham.
Derfor nævnte Thomas ideen om et bordelbesøg for både sin læge og psykolog. Måske kunne han på den måde konfrontere sin frygt og sine begrænsninger?
Til hans lettelse var begge åbne overfor ideen. Men de lagde også begge vægt på, at det ville være et stort skridt for ham, og de rådede ham til ikke bare at tage den første og bedste.
Nu var det alvor, mærkede Thomas. Nu skulle der ske noget. For første gang i rigtig, rigtig lang tid var det ham, der bestemte.
Han skulle på bordel.
Tilbage på bordellet var Thomas igen i tøjet efter lidt mere end en time. Kvinden havde været omsorgsfuld og tålmodig, og nu havde hun netop lukket døren bag ham.
Han satte sig på en bænk i en park i nærheden. Betragtede tusmørket, der langsomt sneg sig ind på træer og buske. Han havde det godt. Bedre, end han havde haft det længe.
På bordellet havde Thomas været mere nervøs, end han havde regnet med. Bare det at være alene sammen med en pige var svært, og tanken om at være nøgen var næsten ubærlig. For Thomas var det at skulle have sex ikke det mest skræmmende – intimiteten var langt værre.
Og så havde det vist sig bare at være fantastisk.
Thomas smilede. Et genert smil, som han først forsøgte at undertrykke, men som for længst havde nået øjnene. Han trak skuldrene op om ørene, skuttede sig lidt og overgav sig næsten undskyldende til smilet. Der havde været nye fornemmelser og følelser i den krop, der i årevis var lukket land. Pludselig havde en helt ny verden åbnet sig.
Thomas betragtede trætoppenes silhuetter i den næsten mørke park. Det støvregnede, men han bemærkede det ikke rigtigt. Glæden lå stadig lunt i ham, men nu bemærkede han, hvor overvældet og træt han også var. Han genkendte følelsen fra sine psykologtimer. Lettet men udmattet af alle de følelser, der dukkede op.
Thomas begyndte at trække cyklen mod udgangen. Men han satte ikke kursen mod sin lejlighed. I stedet kørte han direkte hjem til sine forældre.
Fællesskab med familien
Han satte skoene i gangen, hang jakken over ryggen på en af spisebordsstolene og stak hovedet ind i stuen, hvor hans forældre sad og så tv.
Thomas fortalte kort, at det hele var gået godt. Hverken han eller de havde brug for at dele synderligt mange flere detaljer fra Thomas’ bordelbesøg, men det var vigtigt for dem alle alligevel at dele processen.
Efter timerne hos psykologen havde Thomas besluttet sig for at fortælle sine forældre om det hele. Åbenhed var vejen frem og gjorde alting nemmere. Både for ham selv og for hans omgivelser.
Det havde altid været helt naturligt for ham at dele det meste med sine forældre, og han var altid blevet mødt med støtte og opbakning. Han var nervøs, da han skulle fortælle dem om det. Især fordi de var de første, ud over fagfolk, han skulle sige det til.
Men han var også helt rolig i beslutningen.
Det påvirkede Thomas’ forældre dybt at høre om den smerte, han kæmpede med, og derfor var der heller ikke modstand overfor beslutningen om at prøve at købe sex.
Thomas’ far mumlede lidt om den høje pris, men derfra stod de bag ham. Hvis det kunne hjælpe Thomas, mente hans forældre, at han skulle gøre det.
I dag – næsten to år senere – er åbenheden stadig vigtig for Thomas, og det er en af grundene til, at han har valgt at fortælle sin historie.
Han er klar over, at mange sikkert vil dømme ham. Både fordi seksuelle overgreb mod mænd begået af kvinder stadig er voldsomt tabuiseret. Og så selvfølgelig fordi de fleste har stærke holdninger til sexkunder og de kvinder, de betaler.
Selvom Thomas er meget optaget af selv at få det bedre, så er kvinderne ikke ligegyldige for ham. Langt fra.
Han fandt hurtigt ud af, at han foretrækker at besøge en fast pige, som han er tryg ved og har tillid til. Og hvor han føler en form for gensidighed, som han vægter højt.
Derfor var det også vigtigt for ham at finde en kvinde, der arbejder af egen fri vilje og ikke af nød eller tvang.
- Selvfølgelig tænker hun på pengene. Hun gør det jo for penge. Men jeg tror ikke, det udelukkende er det, det handler om. Jeg tror også, hun har lysten. Jeg kan ikke vide det, men det er den fornemmelse, jeg får, siger han og fortsætter:
- Hun er smilende og glad, når jeg er der. Måske forstummer det, når hun lukker døren, men det er svært for mig at vide. Jeg håber, at hun får noget ud af vores møder, og når jeg er der, så er det ikke bare mig, mig, mig det handler om, fordi jeg har købt hendes tid. Det skal være en rar oplevelse for os begge to.
Thomas ved godt, at mange sikkert vil have svært ved at forstå og acceptere hans valg. Han forstår til dels reaktionen, men han er nødt til at være tro mod sig selv og sine valg.
Hvorfor skulle han skamme sig?
Drømmen om en rigtig kæreste
Besøgene på bordellet har hver gang været frivillige møder mellem voksne mennesker, og de har været med til at give ham en bedre tilværelse.
- Det har hjulpet meget, og jeg har fået det betydeligt bedre rent psykisk. Jeg har en lidt større tro på mig selv end før, og jeg har også en lidt større tro på kvinder. Jeg er for eksempel begyndt at have nemmere ved at starte samtaler med kvinder, jeg ikke kender, fortæller Thomas.
Den spirende tillid har ført til et par nye, nære veninder, og så har Thomas for nylig vovet både at oprette sig på et datingsite og gå på en date. Den var ikke fantastisk, og den førte heller ikke nogen steder hen, men det betyder ikke så meget.
Det vigtige er, at han mødte op og sad der, drak en kop kakao og talte med en fremmed kvinde på en café. Med blafrende nervøsitet og de velkendte, fugtige håndflader, men uden angst og uden at stikke af.
- Det er befriende at mærke, at jeg kan lukke folk mere ind. Jeg håber stadig, at jeg kan få en rigtig kæreste på et tidspunkt, og jeg tror også mere på det nu, siger han.
Thomas har købt sex fem gange, siden han først åbnede døren til bordellet i 2018. Købesex har hjulpet ham på en måde, som samtaler og ord alene ikke kunne. Men det har ikke været en mirakelkur eller et quickfix, der med ét har fjernet hans smerte, understreger han.
- Der er et stykke vej endnu. Det er stadig skræmmende at skulle lade nogen komme helt tæt på. Jeg sover også stadig på sofaen, og jeg ved ikke, hvornår jeg kan rykke tilbage i soveværelset. Tiden er det vigtigste lige nu, men det skal nok komme en dag, tror jeg.
Mød Thomas i 'Mit liv som luderkunde' allerede nu på TV 2 PLAY. Programmet sendes på TV 2 mandag klokken 20.50.