I dette syltetøjsglas ligger et helt års affald fra en familie på fire
Man kan reducere sit affald til næsten ingenting. Det kaldes 'zero waste'.
Et iPhone-cover. Et par tomme medicinæsker. Og lidt sammenrullet tape. Sammen med andet småaffald ligger det presset sammen i et enkelt syltetøjsglas.
Det er 45-årige Bea Johnsons husholdningsaffald for et helt år. Og faktisk er det ikke bare Bea Johnsons, men også hendes mand og to teenagesønners skrald.
Bea Johnson og hendes familie har i flere år praktiseret en 'zero waste-livsstil' (nul affald).
Det betyder, at de har reduceret deres affald så markant, at det hele kan proppes ned i et enkelt glas.
Det lyder måske besværligt? Dyrt? Frelst? Tidskrævende? Umuligt?
Fransk-amerikanske Bea Johnson hævder, at det er helt modsat: Billigt, nemt og helt ukompliceret.
Hvert år smider gennemsnitsdanskeren 610 kilo affald ud. De store mængder skrald er blandt andet med til at påvirke den øgede mængde af CO2 i atmosfæren. I hele uge 38 sætter TV 2 fokus på affald og plastikforurening i anledning af den internationale affaldsdag 'World Cleanup Day'.
Men hvordan undgår man at fylde sin skraldespand med køkkenrulle, mademballage, shampooflasker, sølvpapir og alt det andet, som millioner af mennesker verden over smider ud hver dag?
Det har Bea Johnson et bud på.
90 procent af hjemmet forsvandt
Bea Johnsons idé til sit zero waste-liv kom ved et tilfælde.
I 2006 flyttede hun med sin mand Scott og parrets to sønner, Max og Leo, der i dag er 17 og 18 år, fra et stort hus til en mindre lejlighed i Bay Area i Californien. Her skulle de bo et års tid, inden de skulle videre til et hus igen. Imens opmagasinerede de en masse af deres ting.
Og da de et år senere skulle tømme opbevaringsrummet, gik det op for dem, at de ikke rigtig havde savnet noget af det, der lå derinde.
De kunne sagtens nøjes med ét sengesæt per person, én grydeske og knapt så meget legetøj.
Derfor solgte og videregav de næsten alt fra opbevaringsrummet.
Samtidig var Bea Johnson og hendes mand begyndt at læse bøger og se dokumentarfilm om miljøet og klimaforandringer.
Det blev startskuddet på et zero waste-liv med Bea Johnson som familiens holdkaptajn.
Få år efter kunne hele familiens affald være i et enkelt syltetøjsglas, og de opdagede, at de både havde sparet tid og penge.
Plastikflasker, køkkenrulle og tamponer blev udskiftet
Det krævede nogle radikale ændringer i hverdagen.
Køkkenrulle og papirlommetørklæder blev skiftet ud med viskestykker og stofstykker.
Plastikflasker med vand blev bandlyst. I stedet brugte familien nu termoflasker til deres drikkevarer.
Bea Johnson begyndte at lave det meste mad fra bunden. Brød, ost og smør. Så slap hun for at købe mad indpakket i emballage.
Makeup, shampoo og hudplejeprodukter i plastik gik heller ikke længere. Så i stedet gik Bea Johnson i gang med at lave alternativer af naturprodukter. Kakao kunne bruges i stedet for rouge.
Selv menstruationsbind og tamponer fandt hun en erstatning for. Hun investerede i en genbrugelig menstruationskop.
Bea Johnson gik hele vejen.
Lær at sige nej
Det krævede også nogle mentale ændringer at nedbringe mængden af skrald i hjemmet.
Familien opdagede, at der havnede en hel masse ting og sager i deres hjem, de slet ikke tænkte over. Derfor øvede de sig på det, Bea Johnson finder allervigtigst i zero waste-livet: At sige "nej tak".
Nej tak til vandflasker, produktprøver, visitkort, kaffe i papbægre og gaver.
Især gaverne var svære at komme udenom. Familien bad både familiemedlemmer og venner om at give dem oplevelser i stedet for ting.
Men den regel var svær for Bea Johnsons mor at overholde. Hun forsøgte alligevel at give sin datter sengetøj i julegave. Men Bea Johnson nægtede at modtage det og truede med at smide det til genbrug. Hun havde ét sengesæt og ville ikke have flere. Til sidst måtte hendes slukørede mor tage sengetøjet med hjem igen.
- Hvis jeg accepterede og modtog gaverne, så ville jeg føle, at det saboterede mit arbejde, siger Bea Johnson og tilføjer:
- Og helt ærligt, 99 procent af de gaver, vi modtog, var noget, vi alligevel ikke rigtig blev glade for eller kunne bruge.
Samtidig skar familien ned på de ting, de havde i hjemmet. Og de købte kun nyt, når gamle ting gik i stykker og skulle erstattes.
- Førhen kunne vi bruge shopping som en hobby eller beskæftigelse, når vi var på ferie. Det gør vi ikke længere, siger hun.
Drop hjemmebagning, og køb i løsvægt
Efter et år med zero waste-livet kunne familien ifølge Bea Johnson se, at de havde sparet penge. Cirka 27.000 kroner om året.
Men tidsforbruget opvejede ikke helt besparelsen. Bea Johnson brugte timevis på at lave brød, smør, sæbe og oste.
- Er du klar over, hvor lang tid det tager at lave sin egen ost? spørger hun retorisk.
Derfor begyndte hun at undersøge, hvor og hvordan hun kunne købe mad uden indpakning.
Det lykkedes hende at finde butikker og markeder, der solgte en lang række fødevarer i løsvægt.
Bevæbnet med stofnet, glasbøtter og glasflasker gik hun på indkøb og puttede ost, brød og juice ned i sine egne medbragte beholdere. Selv havregryn kunne hun finde i løsvægt.
Nu begyndte zero waste-livet at give mening for familien. Og de opdagede, at de sparede både tid og penge.
Affaldsglasset
Ideen om "affaldsglasset” kom ved et tilfælde. Efterhånden som familien minimerede mængden af skrald, blev indholdet i affaldsposen mindre og mindre.
Og da Bea Johnsons mand en dag gik ud i containeren med en næsten tom skraldespand, bremsede hun ham. De tømte posen af ren og skær vane, selvom der ikke var behov for det.
- Så kom jeg på ideen om at lægge affaldet i et syltetøjsglas for at se, om det kunne lade sig gøre. Da først vi begyndte, var det en virkelig god motivation for at fortsætte, fortæller hun.
Det eneste, der ligger i glasset, er det, familien ikke kan spise, genanvende, kompostere eller give til genbrug.
Ja, vi bruger wc-papir og spiser kød
Bea Johnson, der førhen arbejde som kunstmaler, har gjort zero waste til sin levevej. Hun blogger om sit liv og oplever, at flere og flere finder interesse for det.
I dag holder hun foredrag i hele verden og har udgivet bogen 'Zero Waste'. Hun har samtidig været med til at starte en app, der viser, hvilke butikker og supermarkeder der har varer i løsvægt.
Men med berømmelsen kom også kritikken. For hvor klimavenligt lever familien egentlig? Tager de flyet, når de skal ud og rejse? Og lever de 100 procent CO2-neutralt?
Bea Johnson bremser mig, før jeg når at stille flere spørgsmål. Hun kender kritikken. Hun har hørt den tusindvis ad gange og kan selv fortsætte rækken af spørgsmål.
- Folk spørger også, hvordan vi kan tillade os at spise kød? Og hvorfor vi bruger toiletpapir? siger hun.
Hun har ikke noget imod at indrømme, at familien både rejser med fly, spiser kød og bruger wc-papir.
Så snart hun begyndte at fortælle om familiens zero waste-liv, begyndte folk at "tjekke hende efter i sømmene".
- I det øjeblik man forsøger at gøre noget godt for klimaet, så får man straks kritik for alt det, man ikke gør, siger hun.
Bea Johnson og hendes familie er ikke perfekt. Men det har de heller aldrig hævdet, at de var. Skulle de leve 100 procent CO2-neutralt, ville den letteste løsning ifølge Bea Johnson være at lægge sig ned og dø.
- Og det synes jeg ville være spild af liv, siger hun.
For Bea Johnson har netop dedikeret sit liv til at fortælle folk om livet uden affald.