16x9

’Hvorfor skal vi samle andres skrald, far?’ Strandtur blev en øjenåbner for Mortens drenge

I samarbejde med Netto

Morten Svenstrup Eriksen indså, at børnene skulle se og røre ved affald i naturen for at forstå problematikken og tage del i løsningerne.

Jonas og Frederik på henholdsvis otte og ti kiggede spændt på deres far. Han havde en overraskelse til dem.

Men de forventningsfulde øjne forvandlede sig hurtigt til et misfornøjet ansigtsudtryk, da Morten Svenstrup Eriksen afslørede, hvad overraskelsen var.

- Jonas havde mildest talt svært ved at forstå, hvorfor han skulle bruge sin formiddag på at samle andre menneskers affald op på en strand, siger han.

Overraskelsen var ikke ligefrem et hit hos de to drenge, men et forsøg på at gøre aktiviteten en smule mere tiltrækkende.

- FIFA, Fortnite og boldspil i haven er altså hårde konkurrenter, når man skal sælge en skraldeindsamling til sine to unger sådan en lørdag formiddag, siger Morten Svenstrup Eriksen og griner lidt.

Fodbold og leg i haven er en af favoritterne hos Jonas og Frederik. Her er det Jonas, der er blevet taklet af faren.
Fodbold og leg i haven er en af favoritterne hos Jonas og Frederik. Her er det Jonas, der er blevet taklet af faren. Foto: Camilla Rønde

Derfor var det med en stor mængde skepsis på bagsædet af bilen, at de satte kursen mod stranden ved Hanstholm Vildtreservat.

Projekt Plastik

Denne artikel er en del af serien 'Projekt Plastik’, der præsenteres i samarbejde med Netto.

I serien sættes der fokus på, hvordan plastik i naturen påvirker både mennesker, dyr og miljøet. I serien stiller vi skarpt på, hvilke løsninger der findes, og hvordan de kan implementeres af både virksomheder og forbrugere. Undervejs taler vi både med eksperter, familier og virksomheder.  

De seneste tal for verdens produktion af plastik viser, at den er steget fra 1,5 millioner tons i 1950 til cirka 322 millioner tons plastik i 2015, og den massive udvikling ser ud til at fortsætte.

Når plastikken havner i naturen frem for genbrugsstationer og forbrændingsanlæg, har det store konsekvenser for miljøet.

Ifølge forskere på området kræver en reducering af plastikaffald i naturen, at både forbrugere, politikere, virksomheder og producenter er villige til at ændre adfærd, når det kommer til forbrug og håndtering af plastik.

Den erkendelse havde Morten Svenstrup Eriksen opnået.

Men han havde svært ved at gennemskue, hvordan man får en otte- og en tiårig til også at interessere sig for naturen og miljøet. Så da muligheden for at give dem en oplevelse med skrald i fokus opstod, slog han til.

De små ting gør en forskel i længden

square to 16x9
Samtalen om klimaproblematikken er måske ikke en af dem, der interesserer børn på otte og ti allermest. Så hvordan får man dem engageret i at reducere plastikaffald i naturen? Foto: Camilla Rønde

I Vodskov lidt nord for Aalborg bor 39-årige Morten Svenstrup Eriksen med sine to drenge Jonas og Frederik.

Til daglig står han for vedligehold og opgradering af bygninger og grønne arealer i Rebild Kommune.

Morten Svenstrup Eriksen har stor fokus på at sortere sit affald både i privaten og på job.
Morten Svenstrup Eriksen har stor fokus på at sortere sit affald både i privaten og på job. Foto: Camilla Rønde

Morten Svenstrup Eriksen håndterer store mængder plastaffald i alle afskygninger på daglig basis. Derfor gør han også en dyd ud af skille sig ordentligt af med det.

Fokus på miljø og affaldssortering har dog ikke altid været en prioritering for ham.

Går man bare ti år tilbage i tiden, sorterede han kun papir og pap, når han lige huskede det.

Affaldssortering har ikke altid været en af Morten Svenstrup Eriksens prioriteter.
Affaldssortering har ikke altid været en af Morten Svenstrup Eriksens prioriteter. Foto: Camilla Rønde

Med tiden har han dog ændret holdning. Det skyldes blandt andet det øgede fokus på problemstillingen i medierne samt hans job og syn for æstetik i naturen.

- Jeg synes, at vi alle har et personligt ansvar for at bidrage med det, vi nu kan, siger han.

Morten Svenstrup Eriksen vil gerne give sine børn og fremtidige børnebørn en sund og bæredygtig klode at vokse op på.

Morten Svenstrup Erisken tror på, at han kan være med til at gøre en forskel, som sønnerne, Jonas og Frederik, kommer til at få gavn af i fremtiden.
Morten Svenstrup Erisken tror på, at han kan være med til at gøre en forskel, som sønnerne, Jonas og Frederik, kommer til at få gavn af i fremtiden. Foto: Camilla Rønde

Han mener ikke, at vi kan tillade os at vente på, at andre fikser problemet for os.

- Jeg kan jo ikke gøre meget i det store billede, men jeg tror på, at jeg gør en forskel for mine børn og børnebørn i fremtiden, siger han.

Malene Møhl er havbiolog og plastikekspert hos WWF Verdensnaturfonden Danmark. Hun er stor fortaler for, at privatpersoner tager affære.

- Når vi snakker plastik og forurening, så er det nemt at pege på andre regioner og lande, som har langt større problemer med affald end os, men det gør en kæmpe forskel, at vi starter med os selv, siger hun.

’Hvorfor kan de ikke selv rydde den strand, far?’

square to 16x9
Affaldsindsamling på en strand i Hanstholm var ikke det, der stod øverst på ønskelisten for Jonas og Frederik, da deres far en dag i maj måned havde meldt familien til et arrangement med WWF Verdensnaturfonden Danmark. Foto: Camilla Rønde

Det var på bagsiden af en tilbudsavis, at Morten Svenstrup Eriksen spottede, at WWF Verdensnaturfonden Danmark søgte familier til et plastikprojekt.

Familierne skulle ud og samle plastikaffald langs danske kyster i selskab med plastik- og miljøeksperter.

En af strandene var ved Hanstholm Vildtreservat, som ligger i Nordjylland knap 100 kilometer vest fra Vodskov.

Spørgsmålene var også mange under den timelange køretur fra Vodskov til Hanstholm.

- Hvorfor smider de ikke selv deres skrald i skraldespanden? Hvem har lagt det på den strand? Hvorfor skal vi samle det op?, spurgte drengene.

6000 stykker plastik

Projekt Plastik-Smart er et citizen-science projekt, der har til hensigt at kortlægge affald på 10 af Danmarks mest kendte strandstrækninger.

Projekt Plastik-Smart

WWF Verdensnaturfonden og Netto er gået sammen om Projekt Plastik-Smart, hvor de får helt almindelige danskere til at blive en del af en af Danmarks største videnskabelige indsats mod plastikaffald. 

På strande i hele landet har omkring 35 familier samlet og kategoriseret affald i samarbejde med eksperter på området. En indsats, der i sidste ende bliver en del af en stor international undersøgelse. Målet er at finde ud af, hvor meget plastik der er i naturen, hvilken type det er, og hvor det kommer fra.

Projektets første fase foregik i maj måned, hvor der blev indsamlet og kortlagt affald på strande fordelt over hele Danmark.

I alt blev 4,5 kilometer sandstrækning ryddet. Den indsats resulterede i, at der blev indsamlet 6082 individuelle stykker affald til en samlet vægt på cirka 150 kilo.

Langt størstedelen af affaldet blev udgjort af plastik, men også glas, metal, forarbejdet træ og tekstiler blev fundet på alle strandene.

- Ved at kortlægge samtlige stykker affald, kan vi pege på kilder til forurening og dermed løsninger til forebyggelse, siger Malene Møhl, der er havbiolog hos WWF Verdensnaturfonden Danmark, som har været med rundt på de danske strande.

square to 16x9

Fra korslagte arme til konkurrence og smil

Jonas og Frederik traskede efter deres far ned på stranden, hvor eksperterne fra WWF Verdensnaturfonden Danmark stod klar til at modtage familierne.

Hver især fik de tildelt 100 meter strand, som de skulle rydde for skrald fra vandkanten og helt op til klitterne.

Da først sønnerne kom ud på stranden, var viljen til at rydde stranden i top.
Da først sønnerne kom ud på stranden, var viljen til at rydde stranden i top. Foto: Camilla Rønde

Der gik ifølge Morten Svenstrup-Eriksen ikke længe, før drengenes lidt negative tilgang til hele foretagendet ændrede sig til begejstring og gåpåmod.

- Der gik helt sport i den. For ungerne handlede det pludselig om, hvem der kunne samle mest og finde de største stykker, siger han.

Da familierne havde ryddet hver sin sektion af strækningen, blev alle plastikstykker inddelt i kategorier og registreret i en database.

Familien samlede to skraldeposer på blot 100 meter strand.
Familien samlede to skraldeposer på blot 100 meter strand. Foto: Camilla Rønde

Morten Svenstrup og hans to sønner samlede i alt to affaldssække på en time.

- Det var ret overvældende, hvor meget der egentlig lå, når man kiggede sig omkring, siger han.

Afstemning

Familierne samlede alt fra helt små stykker plastik til flasker, kapsler, vatpinde, poser, fiskegarn og tråde.

Morten Svenstrup Eriksen blev overrasket over resultatet. En tanke blev ved med at rumstere i hovedet på ham, da han stod derude og kiggede på det endelige resultat.

Plastik i naturen har konsekvenser

En konsekvens af plastik i naturen opstår, når dyr forveksler plastikaffald med mad og indtager det som føde. Dermed ophobes det i maverne på dyrene, der ikke kan fordøje det, hvilket kan ende med at slå dem ihjel.

Den anden risici er den kemiske effekt, mange af de stoffer har, der tilsættes plastikken for at give det forskellige egenskaber.

Når plastikken ligger i naturen, tiltrækker det farlige kemikalier, der nemt binder sig til materialet. Når dyrene så spiser plastikken eller indtager mikroplastik i havene, så ender de miljøgifte i sidste ende i dyrenes fødekæde.

- Jeg blev helt overvældet ved tanken om, hvor mange kilometer kyststrækning der er i Danmark alene. Det er jo meget værre andre steder i verden, siger han.

Dagen endte med at blive en øjenåbner for børnene, men også Morten Svenstrup Eriksen selv. Det primære formål var at vise sine drenge, hvor plastikaffald og skrald, man smider i naturen, havner henne.

Morten Svenstrup Eriksen blev chokeret over, hvor meget skrald de fik samlet ind på den korte strækning. Det satte gang i bekymringerne.
Morten Svenstrup Eriksen blev chokeret over, hvor meget skrald de fik samlet ind på den korte strækning. Det satte gang i bekymringerne. Foto: Camilla Rønde

På bilturen hjemad var stemningen på bagsædet da også en helt anden.

- Især den mindste gik meget op i, hvordan plastikken var havnet der, og så synes han, at det var rigtig synd for dyrene. Det var jo præcis, hvad jeg havde håbet på, oplevelsen ville resultere i.

Nu viser drengene interesse

Der er nu gået fire måneder, siden familien var ude at rydde stranden ved Hanstholm Vildtreservat. Morten Svenstrup Eriksen mener, at oplevelsen i maj har gjort det nemmere at snakke med sine sønner om miljøproblematikker i dag.

Drengene forstår lidt mere af konsekvenserne af, hvad der kan ske, når affald ikke håndteres rigtigt. Det skyldes ifølge Morten Svenstrup Eriksen, at drengene kan koble problematikken med strandturen.

Oplevelsen med at samle plastik på stranden i Hanstholm har givet drengene evnen til at reflektere over, hvorfor affald i naturen er et problem.
Oplevelsen med at samle plastik på stranden i Hanstholm har givet drengene evnen til at reflektere over, hvorfor affald i naturen er et problem. Foto: Camilla Rønde

- Det har givet dem noget håndgribeligt at tænke over, når man snakker affald, miljø og natur. Jeg kan jo se, at det har gjort indtryk, at de fik lov til at stå med affaldet mellem hænderne, siger han.

Morten Svenstrup Eriksen anbefaler at starte i det helt små, hvis man som børnefamilie vil i gang med at bekæmpe plastikaffald i naturen.

- Hvis man kan motivere sine børn til at tage på udflugt og vise, hvor meget affald der egentlig flyder i naturen, kan det klart anbefales. Det gør, at børnene kan koble snakke om affald og sortering med noget konkret, siger han.

Fem leveråd til en hverdag med mindre plastik

I køkkenet

Der er simple ting i køkkenet, man kan gøre for at sænke sit plastikforbrug.
 
- For at minimere mængden af plastik i hverdagen undlader jeg at bruge husholdningsfilm, når jeg gemmer madrester i køleskabet. Det bliver istedet tildækket med en tallerken som låg, siger Tenna Buus. 

På badeværelset

Gå tilbage til at anvende en fast sæbebar til håndvask og til kropvask i badet. Skift alle de flydende sæber i hjemmet ud med sæbebarer. 
 
- De holder virkelig meget længere tid, og man kan spare både på pengepungen og på sit plastikforbrug, siger Carina Vigsø Christensen.

På tur

Sørg for at anskaffe en termokop, som du kan tage med dig på farten. Dermed kan du insistere på at spare engangskoppen, når du skal have en kaffe 'to go'. 
 
- Jeg har altid både en tom madpakke, en vandflaske, en termokop og en mulepose i tasken. Så er jeg forberedt på det meste, siger Johanne Rasmussen. 

Et godt motto

Hvis man skal overnatte på en lejrplads, på camping eller andre steder i naturen, så skal man stile efter at efterlade stedet renere, end man fandt det. 
 
- Udover at rydde op efter os selv, samler vi også affald op, som andre havde efterladt. Den læring har jeg taget med mig. Jeg har i mange år samlet affald op, når jeg er ude i naturen efter mottoet; 'Her skal være renere, end da jeg kom.', siger Pia Annelise Stens Nielsen. 

Genbrug

En helt grundlæggende måde at sørge for at minimere plastik, der havner i natruen, er at sortere og genbruge alt den plastik, man har i hjemmet. 
 
- Det gælder både låg fra juicekartoner, emballage og plastikflasker, siger Joan Flensborg.