16x9

Havets skraldemand: Skipper kommer ofte i land med 30 kilo plastaffald på dækket

I samarbejde med Netto

Christian Timmermann kommer tit i havn med op til 30 kilo plastik fra sine garn. Han frygter konsekvenserne for fiskene, mennesker og sit erhverv.

25 sømil vest for havnen i Thyborøn vippede ’Sarah’ frem og tilbage i takt med Nordsøens bølgegang.

Alt imens knoklede en mand på dækket med at hive garn ombord og sortere det for fisk og ikke mindst plastikaffald.

Ombord på fiskekutteren 'Sarah' har Christian Timmermann en kurv, hvor han og besætningen samler alt det skrald, de får ind i deres net. Herefter ryger det til genbrug på havnen.
Ombord på fiskekutteren 'Sarah' har Christian Timmermann en kurv, hvor han og besætningen samler alt det skrald, de får ind i deres net. Herefter ryger det til genbrug på havnen. Foto: Camilla Rønde

Fra styrhuset så kutterens skipper, 46-årige Christian Timmermann, til, mens kurven til plastikaffald langsomt blev fyldt til randen.

Da det sidste af 200 garn var sorteret og renset, vejede kurven med små stykker plastik omkring 30 kilo.

Projekt Plastik

Denne artikel er en del af serien 'Projekt Plastik’, der præsenteres i samarbejde med Netto.

I serien sættes der fokus på, hvordan plastik i naturen påvirker både mennesker, dyr og miljøet. I serien stiller vi skarpt på, hvilke løsninger der findes, og hvordan de kan implementeres af både virksomheder og forbrugere. Undervejs taler vi både med eksperter, familier og virksomheder.  

- Der skal altså mange stykker til for at nå op på 30 kilo på én dag. Med 150-180 dage på havet om året, løber det jo op efter 29 års fiskeri, siger han.

Selvom Christian Timmermann ikke længere lader sig overraske af plastik i garnene, skaber de små stykker plastik bekymring.

- Jeg frygter, at alt den plastik i havet, vi ikke fjerner, bliver til mikroplastik og ender i fiskene, siger han.

square to 16x9
Christian Timmermann har fisket i snart 30 år. Derfor har plastik altid været en del af hans hverdag, men forbrugsudviklingen skræmmer ham. Foto: Camilla Rønde

Udover mængden af plastik, han ser til daglig, følger Christian Timmermann intenst med i dækningen af plastproblematikken.

- I medierne ser jeg historier om, at fisk dør af plastik, og at det måske ender i maven på mennesker, når vi spiser fiskene. Det bekymrer mig, siger han.

Hvad er mikroplastik?

Mikroplast kategoriseres i alt fra fibre, fragmenter, farver, polymertype og hvilken slags kemisk komposition, det består det af,

Primær mikroplastik er lavet til at være mindre end fem millimeter. Sekundær mikroplastik er alle andre store stykker plastik, som af en eller anden grund bliver nedbrudt til mindre typer af plastik.

Et af de mest kendte eksempler på primær mikroplastik er de plastikstykker, der bruges til at skabe friktion i kosmetikprodukter, tandpasta eller cremer.

Sekundær plastik er ifølge forskeren typisk dem, man finder meget af i miljøet.

Ifølge kommunernes internationale miljøorganisation KIMO dumpes der hvert år 20.000 tons affald i Nordsøen alene. FN anslår, at der i verdenshavene udledes 6,4 millioner tons affald om året.

Eksperter, der har forsket i forekomsten af plastik i de danske farvande, er dog endnu ikke overbevist om, at mikroplastik har konsekvenser for mennesker.

Men hvad er mikroplastik egentlig for en størrelse, og hvorfor mener forskerne, at det i højere grad er den endnu mindre nanoplastik, vi skal bekymre os om?

Plastik i garnet i 29 år

Christian Timmermann bor lidt uden for Aarhus i forstaden Skødstrup med sin kone Helle og ægteparrets to sønner Tobias og Viktor på henholdsvis 15 og 19 år.

Til trods for familiens bopæl i Østjylland har Christian Timmermann sit daglige virke i Nordsøen ud for Thyborøn.

Med over 200 net, der skal samles ind i løbet af en vagt, er det mange stykker plastik Christian Timmermann og besætningen hiver ombord, når de er på vandet.
Med over 200 net, der skal samles ind i løbet af en vagt, er det mange stykker plastik Christian Timmermann og besætningen hiver ombord, når de er på vandet. Foto: Camilla Rønde

Han har fisket med garn i snart 30 år og er skipper på sin egen fiskekutter ’Sarah’.

- Fiskeri er ikke bare et arbejde. Det er en livsstil, siger Christian Timmermann.

Livet som fisker er ifølge østjyden hårdt og fyldt med bekymringer, men når man først er bidt af det, kan man ikke lade være.

Når Christian Timmermann stævner ud fra Thyborøn Havn, er han underlagt vind og vejr.
Når Christian Timmermann stævner ud fra Thyborøn Havn, er han underlagt vind og vejr. Foto: Camilla Rønde

Havet har været Christian Timmermanns arbejdsplads lige så længe, han kan huske. Klimaet, naturen og klodens ve og vel er noget, der altid har betydet meget for ham.

Som fisker er man underlagt naturens og verdens gang på godt og ondt. Det gælder både vind, vejr og miljøforholdene, mener Christian Timmermann.

- Derfor går det mig voldsomt på, når jeg ser billeder, hvor der er folk, der vælter plastik i havet, eller hvis jeg hører om et nyt olieudslip.

På de mest indbringende dage indsamler Christian Timmermann og besætningen op til 30 kilo små plastikstykker. Det er eksklusiv de tunge garn, bøjer eller presenninger, de også støder på og indsamler.

- Hvis jeg overhovedet kan se og få fat i et stykke plastik, så tager jeg det altid med, for så ved man i det mindste, at det kommer væk fra havet.

Mikroplastik findes overalt

Plastikkens størrelsesdefinitioner

Man arbejder med fire overordnede størrelsesdefinitioner.

Makroplastik: Plastikstykker større end 2,5 centimeter

Mesoplastik: Det går fra fem millimeter op til 2,5 centimeter

Mikroplastik: Under fem millimeter og helt ned til ganske få mikrometer

Nanoplastik: Under en mikrometer (helt usynligt for det blotte øje og sågar svært at detektere med mikroskoper)

Kristian Syberg er lektor på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet. Han arbejder til dagligt primært med plastikforurening.

Når man ser på plastik, arbejder man med fire størrelsesdefinitioner. Makro-, meso-, mikro- og nanoplast.

Det kan være en colaflaske eller poser, som er tabt i miljøet. Over tid nedbrydes plastikken via sollys, vind og vejr til mindre stykker.

Der er blevet fundet mikroplast overalt i de danske farvande, men mængden varierer fra område til område.
Der er blevet fundet mikroplast overalt i de danske farvande, men mængden varierer fra område til område. Foto: Plastic Change

- De tilgængelige data viser, at vi har mikroplastik i de danske farvande. Dog ikke i samme omfang, som vi ser de steder, hvor der virkelig er meget som i Stille- eller Middelhavet, siger han.

Dog mener Kristian Syberg, at mængden af mikroplastik i de danske farvande er mindre, end hvad folk måske går og tror.

Afstemning

- Der er mange danskere, der fejlagtigt tror, at man svømmer rundt i mikroplastik, hver gang man hopper i havet herhjemme, men sådan forholder det sig slet ikke, siger han.

Mikroplast har konsekvenser for dyrene

På Aarhus Universitet Institut for Bioscience overvåges forekomst og sammensætning af både makro- og mikroplastik på især kyster.

Seniorforsker Jakob Strand konstaterer, at havfugle, fisk og hvaler er blevet fundet med plastik i maven eller er blevet viklet ind i det.

- Det beviser, at nogle dyr påvirkes af plastik. Nogle med svækkelse eller døden til følge, siger han.

Når fugle benytter plastikaffald og fiskesnor til at bygge rede, øger det risikoen for, at de bliver kvalt i det.
Når fugle benytter plastikaffald og fiskesnor til at bygge rede, øger det risikoen for, at de bliver kvalt i det. Foto: Pixabay

Kristian Syberg fra Roskilde Universitet understreger samtidig, at vi endnu ikke kender omfanget af mikroplastikkens konsekvenser på sigt.

- Det kommer til at tage mange år endnu, før vi ved, hvilken effekt det vil have på hele fiskebestande. Lige nu kan vi kun lave individstudier, siger han.

For mennesker er det en anden snak.

- På nuværende tidspunkt er der ikke nogen større grund til bekymring om menneskets indtag af mikroplastik fra havet gennem fisk, siger Jakob Strand.

I efteråret 2018 var lektor Kristian Syberg en del af en ekspertgruppe, der lavede en rapport om mikroplastik for EU Kommissionen.

Christian Timmermann fanger alt fra rødspætter, torsk, pigvar, tunger, sletvar og hornfisk. Han frygter, at fiskene på sigt bliver påvirket af de store mængder plastik i verdenshavene.
Christian Timmermann fanger alt fra rødspætter, torsk, pigvar, tunger, sletvar og hornfisk. Han frygter, at fiskene på sigt bliver påvirket af de store mængder plastik i verdenshavene. Foto: Camilla Rønde

Heri blev det konkluderet, at der på nuværende tidspunkt er meget få steder i Europa, hvor mikroplastik udgør en reel risiko.

En af rapportens konklusioner var dog også, at det i løbet af årtier vil værre langt mere udbredt, at mikroplastik udgør en risiko. Særligt hvis plastikforureningen fortsætter med den nuværende hastighed.

Genbrugsstation på havnen

square to 16x9
Christian Timmermann sørger for, at alt det plastik, der kommer ombord på båden, ryger til genbrug i containeren til plastikaffald på Thyborøn Havn. Foto: Camilla Rønde

Det er plastik, der driver frem og tilbage langs havbunden, der vikles ind i fiskernes garn.

På havnen i Thyborøn har man placeret en stor container, der er beregnet til fiskernes plastikaffald.

- Fiskeri er et følsomt erhverv, og der er jo ingen af os, der er interesseret i at have fanget vores sidste fisk. Det er derfor, jeg samler alt det plastik op fra havet, jeg kan, siger Christian Timmermann.

En lang vagt på havet sluttes altid med at kurven til plastikaffald tømmes i containeren til genbrug på havnen i Thyborøn.
En lang vagt på havet sluttes altid med at kurven til plastikaffald tømmes i containeren til genbrug på havnen i Thyborøn. Foto: Camilla Rønde

Netop alt det plastik, skipperen ser til daglig, gør ham bevidst om og bekymret for, hvilken udvikling vi kommer til at se i fremtiden.

- Hvis vi pludselig begynder at finde store mængder mikroplast i fisk, der gør det farligt for mennesker at spise, så kan vi jo ikke leve af det, vi laver, siger han.

Mikroplastens ’lillebror’ vækker størst bekymring

Ser man på skadelighed for dyr og mennesker, er det den mikroskopiske nanoplast, der er i fokus blandt forskere verden over, lyder det fra både Kristian Syberg og Jakob Strand.

Nanoplastik er plastikfragmenter under 0,0001 millimeter, der selv under et mikroskop kan være svære at se.

Størrelsen medfører, at det kan passere cellevægge. Dermed vil det ikke kun kunne findes i mavesæk og tarme, men også i fiskenes kød.

Nanoplast er så små fragmenter af plastik, at de kan passere cellevægge, og derfor frygter forskere, at de kan bevæge sig fra fiskenes maver og ud i kødet, hvorfor det kan blive optaget af mennesker.
Nanoplast er så små fragmenter af plastik, at de kan passere cellevægge, og derfor frygter forskere, at de kan bevæge sig fra fiskenes maver og ud i kødet, hvorfor det kan blive optaget af mennesker. Foto: Jens Nørgaard Larsen / ScanpixDanmark

Selvom det endnu ikke er muligt at måle påvirkningen af nanoplastik, er der stor fokus på området i forskningsverdenen.

- Nanoplastik kan transporteres rundt i kroppen, og med de her størrelsesfraktioner begynder vi at nærme os de kemiske stoffers påvirkning, og det åbner for helt nye risikovurderinger, siger Jakob Strand.

Også Kristian Syberg følger forskningen om nanoplastik.

- De helt små nanopartikler kan blive optaget i fiskekødet modsat mikroplastik, der bliver i mavesækken og tarmene. Men på tværs af mikro- og nanoplastik er det endnu for tidligt at lave risikovurderinger for mennesker, slutter han.

Havets skraldemand

Christian Timmermann kan til tider mærke, at kampen mod plastikken føles uendelig.

Han får ind imellem fornemmelsen af at være ’havets skraldemand’. En opgave, han gerne påtager sig.

- Jeg skal jo leve af det, der er under havets overflade, siger han.

square to 16x9
Christian Timmermann er stor fan af naturen, så det er ikke blot på vandet, at han gerne ser en indsats for at sænke mængden af plastik. Det gælder også på land. Foto: Camilla Rønde

Plastikken i havet giver den 46-årige fisker dybe panderynker. Han tror dog på de tiltag, der bliver gjort for at bekæmpe plastik herhjemme.

- Jeg er optimist. Det er man nødt til at være som fisker, siger Christian Timmermann.

Og han er ikke ene om at se lyst på fremtiden for farvandene omkring Danmark.

Det er net som disse, Christian Timmermann og hans besætning renser for skrald, hver gang de har været på havet.
Det er net som disse, Christian Timmermann og hans besætning renser for skrald, hver gang de har været på havet. Foto: Camilla Rønde

- Af de store miljøproblemer, vi har i dag, tror jeg, at plastikforurening er en problematik, hvor vi rent faktisk kan finde holdbare løsninger, lyder det fra Kristian Syberg.

Erhvervsfiskeren ser fortsat frem til at stævne ud fra Thyborøn havn i jagten på den næste gode fiskefangst. Det skal små stykker plastik ikke lave om på.

- En landmand samler også skrald op fra sin mark. Havet er min mark, så jeg fortsætter med at fylde plastikkurven på ’Sarah’, siger Christian Timmermann.

Han fornemmer samtidig, at den næste generation af fiskere er enormt miljøbevidste i alt, hvad de foretager sig både til vands og på land. Det giver ham håb for fremtiden.