Fire aktiviteter med mobilen der giver dig og dit barn nye eventyr

16x9
Lad mobilen hjælpe jer til at komme på eventyr udenfor. Foto: Shutterstock

I samarbejde med OiSTER

Annoncørbetalt indhold: Bevægelse, læring og hyggeligt samvær. Det kan mobilen hjælpe dig til at få med dit barn. Læs her, hvordan.

Om samarbejdet

Denne artikel er en del af en artikelserie, der præsenteres i samarbejde med OiSTER.

For mange forældre sætter synet af en mobiltelefon i hænderne på børn og unge gang i en lang række bekymringer.

Forsvinder de mon bare bag skærmen, glemmer alt om udendørsaktiviteter og fysisk samvær med andre?

Bliver de kropslade og distancerede fra virkeligheden? Og hvordan finder man ud af, hvad der rører sig inde i dem, når de hellere vil skrive med vennerne end tale med os?

FØRSTE MOBILOPLEVELSER MED OISTER KIDS

Mange forældre kan stadig huske en analog tid uden SMS’er og sociale medier. Nutidens børn er derimod digitalt indfødte og har svært ved at forstå, at deres forældre har kunne leve uden internet og mobiler. Da digitale enheder er uundgåelige i dag, vil OiSTER give forældre og børn den bedste start på mobillivet. Med OiSTER KiDS hjælper vi dig hele vejen fra valg af mobilabonnement til den perfekte mobil. Desuden giver vi gode råd til dit barns mobilbrug, så I sammen kan skabe de bedste mobiloplevelser.

Find det perfekte mobilabonnement til dit barn her.

Der er meget, man kan gøre for at skabe nærvær med sine børn, selvom mobilen er involveret.
Der er meget, man kan gøre for at skabe nærvær med sine børn, selvom mobilen er involveret. Foto: Fizkes / Shutterstock

Men sådan behøver det langt fra at være. Særligt ikke, hvis du melder dig på banen og viser interesse for hvilke apps, dine børn får installeret og engagerer dig i de oplevelser, mobilen kan give familien.

Du kan nemlig få mange aktive og lærerige stunder fulde af nærvær med dit barn netop ved brug af mobilen og udvalgte apps.

Det kan Steen Jørgensen skrive under på. Han er mobilekspert og chefredaktør på mobil.nu. Vi har fået ham til at gøre os klogere på, hvordan man kan bruge mobilen som afsæt til gode, nærværende oplevelser som familie. Ikke mindst udendørs.

SÅDAN KAN SKÆRMEN BIDRAGE POSITIVT TIL DIG OG DIT BARN

Tablets og mobiler kan ikke undgås i hjem, hvor der er børn. Engang var det ikke legetøj for børn, men det er det nu – det er blevet en del af hverdagen. Men ’hvor meget må børn være på skærmen?’ og ’er skærmen skadelig for børns sociale liv?’. Det er et emne, som ofte diskuteres blandt forældre. Alligevel ved mange måske ikke, at skærmen faktisk kan bringe positive ting med sig og bidrage til samvær samt læring og kreativitet. Vi vejleder dig til, hvordan I sammen kan få det bedste ud af skærmen.

Få flere råd til dit barns skærmbrug her

4 nærværende aktiviteter med mobilen

Naturoplevelser med augmented reality

Foto: Unsplash
Nutidens unge mellem 2-15 år kommer halvt så meget ud i naturen, som deres forældre og bedsteforældre gjorde. Det viser en analyse foretaget for Friluftsrådet af YouGov i 2018. Derfor er det ekstra vigtigt, at du også får et godt øje til nogle af de apps, der kan samle jer om en udendørsaktivitet.
’Pokémon Go’ og det nyere ’Harry Potter: Wizards Unite’ er eksempler på augmented reality-spil, hvilket betyder, at det blander den virkelige verden med den virtuelle verden.
Augmented Reality-teknologien får det til at se ud som om, en Pokémon eller Harry Potter befinder sig på samme lokation som dig selv, når du kigger på din skærm. Det kan give nogle ret seje oplevelser, lover mobileksperten.
- I kommer hen til steder, I måske ikke har set før, får kigget op og ned, grinet og talt sammen. Det er en virkelig sjov måde at være sammen med børnene på.

Hygge og interaktiv læsning

Foto: Shutterstock / Fabio Principe
Er vejret ikke til udendørs eventyr, er det muligt at samles om mobilen og skabe hyggelige stunder sammen i varme og trygge rammer.
Steen Jørgensen nævner blandt andre Maneno, som en læse-app, der er god til børn, som har svært ved at blive motiveret til at læse selv. Der er læselæring på mange niveauer, og børnene skal svare på spørgsmål, om det de har læst, for at se om det er forstået.
Dermed tilføjer mobilen et ekstra element af interaktion, som man ikke får med, når man læser i en bog.
- Det er oplagt at sidde med dit barn og høre det i svarene. Desuden tilbyder Maneno adgang til tusindvis af gode børnebøger, som vil være gode at læse højt, så dit barn lærer bogstavlydene, siger han.

Skattejagt for alle

Foto: Shutterstock / SpeedKingz
Motion, frisk luft og nærvær med ungerne. Det lyder ikke umiddelbart som noget, der er forbundet med telefonen, men det kan det være. En anden app-anbefaling fra Steen Jørgensen er nemlig geocaching.
Ved hjælp af en GPS-modtager finder I frem til små fysiske skatte, som er gemt i naturen af andre geocachere. De har offentliggjort koordinater og beskrevet stedet på geocaching.com. Skattene, som kan være alt fra små nipsting, lokale souvenirs eller gamle bøger, har ingen større værdi, og I skal selv lægge en mindre ting, når I tager en, men skattejagten er i sig selv hele fornøjelsen værd. Og som mobileksperten siger:
- Det gode ved disse apps er, at mobilen ikke bliver det eneste omdrejningspunkt, men kun en del af jeres aktivitet.

Sammen om musik, lyde og gode historier

Foto: Shutterstock / LightField Studios
En aktivitet med børnene, der er god både inde og ude, er at være sammen om musik.
- Det kan være enormt underholdende at lave playlister til sine børn, for eksempel med 80’er-musik, så de ved, hvad mor og far dansede til i ungdommen.
Til det er appen Spotify ifølge Steen Jørgensen optimal. Udover musik er der lydbøger og podcasts at finde i appen, som man kan lytte til sammen på i en park, på farten eller hjemme i stuen.
Afstemning