16x9

Var i voldsom bilulykke med barn på syv måneder: Sådan kom vi videre

I samarbejde med Renault

Vi håber alle, at det ikke sker, men bilulykker rammer 1500 danskere årligt. Denne familie fortæller om at komme videre efter en voldsom ulykke.

Michael Edwards husker især stilheden. Nogle få sekunder, hvor alt var helt, helt stille, og han nåede at frygte det værste. Endelig hørte han sin syv måneder gamle datter græde et sted bagest i bilen, mens nogle klagende lyde kom fra hans kæreste, Anne Harding Knudsen. Men han kunne ikke se dem og vidste ikke, om de var okay.

Den lille familie havde været på ferie i Paris, da Emily på syv måneder havde fået skoldkopper. På grund af smittefaren kunne de ikke kunne flyve hjem som planlagt, og i stedet havde de lejet en bil for at køre turen hjem til Danmark.

Når livet kører

Denne artikel er en del af artikelserien ’Når livet kører’, der præsenteres i samarbejde med Renault.

Michael Edwards havde sat sig bag rattet, mens Emily sad på bagsædet med sin mor. Anne Harding Knudsen var træt og trængte til at sove lidt, og det blev hendes held, at hun valgte at sidde bagi.

Havde hun siddet på passagersiden foran, havde hun ikke overlevet den voldsomme soloulykke.

Forskellige reaktionsmønstre

Den lille familie er langt fra de eneste, der bliver involveret i et biluheld. Tal fra Danmarks Statistik viser, at cirka 1500 danskere hvert år bliver ramt af bilulykker, og i de sekunder ulykken sker, har vi forskellige måder at reagere på. Det fortæller krisepsykolog Lene Nordheim.

- Når vi er udsat for en pludselig trussel, ryger vi dybest set tilbage på savannen og opfører os som urmennesker, der har en løve foran os. Vores normale følelser og rationaler slås fra, og i stedet er det krybdyrhjernen, der vurderer situationen. Alt handler om instinkt og overlevelse.

Der er mange måder at reagere på, når man har været udsat for et traume. For Michael Edwards og Anne Harding Knudsen betød familie og venner meget til at komme videre.
Der er mange måder at reagere på, når man har været udsat for et traume. For Michael Edwards og Anne Harding Knudsen betød familie og venner meget til at komme videre. Foto: Privatfoto

Ifølge krisepsykologen har vi tre forskellige overlevelsesstrategier: Freeze, fight eller flight. Freeze betyder, at man bliver paralyseret. Måske ligefrem så forstenet, at man slet ikke kan forsøge at undvige.

Fight betyder derimod, at man tager kampen op og vil kæmpe for at undvige, og endelig er der flight, som ofte er det instinkt, flugtbilister reagerer ud fra. Man forsøger simpelthen at komme så langt væk som muligt så hurtigt som muligt.

square to 16x9
Mennesket reagerer typisk ved at fryse, flygte eller kæmpe, når man bliver udsat for en pludselig trussel. Foto: Martin Stampe

Efter det brag eller andre høje lyde, der typisk er i forbindelse med en bilulykke, kan alle sanser være ekstra sensitive. Måske lugter man benzin, afbrændt gummi eller varm asfalt og smager i værste fald blod, ligesom man kan blive mødt af ubehagelige syn.

- Der er stor forskel på, hvordan vi håndterer selve chokket. Nogle reagerer ved at blive apatiske og tavse, mens andre ryster eller råber. Andre igen mister kontrollen over deres afføring eller besvimer, siger Lene Nordheim, der understreger, at man godt kan reagere, selvom der er tale om mindre uheld uden store fysiske eller materielle skader.

Fra uskadt baby til utallige skader

Michael Edwards og Anne Harding Knudsens biluheld i Belgien 2014 var desværre af den voldsommere slags. Den mørke novemberaften skred deres lejebil ud i det regnvåde føre, ramte autoværnet, fløj rundt og landede halvt på taget, halvt med passagersiden ned mod jorden.

Michael Edwards, der i dag er 33 år gammel, husker ikke sin egen reaktion i detaljer. Det er stadig stilheden, smagen af blod, og frygten for, hvad der var sket med Emily og Anne Harding Knudsen, som sidder dybest i ham.

Emily på syv måneder var den eneste i bilen, der på mirakuløs vis slap fra uheldet i Belgien. Værre stod det til for både Michael Edwards og særligt Anne Harding Knudsen.
Emily på syv måneder var den eneste i bilen, der på mirakuløs vis slap fra uheldet i Belgien. Værre stod det til for både Michael Edwards og særligt Anne Harding Knudsen. Foto: Privatfoto

Redningskøretøjerne kom heldigvis hurtigt, og Michael Edwards blev forsikret om, at hans lille datter var okay. Det viste sig senere, at hun på mirakuløs vis ikke havde fået en skramme. Selv havde han fået en del knubs i ansigtet, brækket benet og næsten mistet sin tå.

Det sidste glimt Michael Edwards nåede at få af sin kæreste fra ulykkesstedet, inden han selv blev sendt på hospitalet, var hendes hånd, der stak frem under det sammenkrøllede bilvrag.

Anne Harding husker ikke meget fra selve uheldet og vågnede på intensivafdelingen på et lokalt hospitalt med skader på knogler, lunger og lever.
Anne Harding husker ikke meget fra selve uheldet og vågnede på intensivafdelingen på et lokalt hospitalt med skader på knogler, lunger og lever. Foto: Privatfoto

Det tog redderne en time at skære Anne Harding Knudsen fri, og undervejs kom hun til bevidsthed et ganske kort øjeblik.

- Men det eneste, jeg husker, er, at jeg så en mand med en hjelm, og at jeg registrerede, at jeg ikke kunne trække vejret. Så gik jeg ud som et lys, fortæller den i dag 32-årige Anne Harding Knudsen.

Hun vågnede op på intensivafdelingen på et lokalt hospital og havde blandt andet en punkteret lunge og adskillige skader på ryghvirvler, ribben, lever, knæ, kraveben og bækken. I dagevis bevægede hun sig ind og ud af en rus af smertestillende medicin, inden familien blev fløjet hjem til Danmark, hvor både hun og Michael Edwards blev indlagt på Rigshospitalet.

Parterapi var nødvendigt

Det første års tid efter ulykken gennemgik Anne Harding Knudsen adskillige store operationer og havde lange perioder med genoptræning. Hun husker tiden som en rutsjebane. Nogle dage var gode, andre var hårde.

- Grundlæggende var vi jo lykkelige for, at vi trods alt alle tre var i live, men vi var simpelthen nødt til at tage en dag af gangen, for det var uoverskueligt at se længere frem. Når vi havde trælse dage, sagde vi til hinanden, at i morgen var en ny dag, fortæller hun.

- Mit fokus var primært at støtte Anne bedst muligt og sørge for, at hun bevarede optimismen, for vi ville begge to bare tilbage til det liv, vi havde før. Et liv, der i bund og grund havde været rigtig godt bortset fra smådiskussioner om, hvem der skulle skifte den næste ble, siger engelskfødte Michael Edwards grinende.

square to 16x9
. Foto: Martin Stampe / Martin Stampe

Det er i det hele taget slående, så meget latter og så mange kærlige klaps, der bliver leveret, når Anne Harding Knudsen og Michael Edwards taler om den skæbnesvangre nat for snart fem år siden.

- Selvfølgelig har det taget tid, men vi har altid forholdt os til udfordringer med humor, så for os har gode grin været en effektiv medicin. Anne driller mig oven i købet nogle gange med, at jeg har været ved at tage livet af hende, siger Michael Edwards.

Men der har været tider, hvor det har været svært at holde humøret oppe og finde fællesskabet. Et års tid efter ulykken var Anne Harding Knudsen træt af operationer og begrænset fysisk formåen, og i frustration begyndte hun at beskylde Michael for situationen. Noget, hun ellers ikke tidligere havde gjort.

Anne Harding Knudsen og Michael Edwards måtte søge hjælp hos en parterapeut, der hjalp dem med at få styr på tankerne om skyldsspørgsmålet, som blev en kime til diskussioner og dårlig stemning.
Anne Harding Knudsen og Michael Edwards måtte søge hjælp hos en parterapeut, der hjalp dem med at få styr på tankerne om skyldsspørgsmålet, som blev en kime til diskussioner og dårlig stemning. Foto: Martin Stampe

- Jeg lavede historier om, at han måske havde kørt for hurtigt, været for træt, eller at det var fordi, han ikke havde haft kørekort så længe, fortæller hun.

Michael Edwards havde også selv mærket skyldsspørgsmålet nage, men han vidste, at ulykken havde været uundgåelig og forsøgte at rumme sin kærestes reaktion.

Efter diskussioner og dårlig stemning tog overhånd, begyndte parret i parterapi for at komme ud af den fastlåste situation.

- Terapeuten var fantastisk og hjalp os ret hurtigt med at få talt alt ordentligt igennem. Hun fik mig til at se tingene fra Michaels perspektiv, fortæller Anne Harding Knudsen, der fik stoppet tankestrømmen om skyldsspørgsmålet. Det var regnvejret og omstændighederne, der forårsagede ulykken. Ikke hendes kæreste.

Vi efterspørger forklaringer

square to 16x9
Emily er i dag blevet fem år gammel. Foto: Martin Stampe

Ifølge krisepsykolog Lene Nordheim er det helt normalt at være opsat på at finde forklaringer for at forsøge at forstå, hvad der er sket i en ulykke. Særligt når man selv ikke har haft kontrol over situationen, er det nærliggende at have behov for at placere skylden.

- Men nogle gange er vi nødt til at acceptere, at man hverken kan gøre fra eller til. Ting sker, og kriseprocessen går netop ud på at acceptere og leve videre med det skete, siger Lene Nordheim.

Hun forklarer, at det efter en ulykke er normalt at opleve ekstra følsomhed og humørudsving, også selvom man ikke fysisk er kommet til skade. Mange føler sig desuden drænet af træthed, har søvnproblemer eller en svækket koncentration og hukommelse, fordi tankerne kører rundt.

Ifølge eksperten er det vigtigt med et stærkt socialt netværk, der kan lytte til de tanker, man kan have på baggrund af en så traumatiserende hændelse, som et biluheld kan være.
Ifølge eksperten er det vigtigt med et stærkt socialt netværk, der kan lytte til de tanker, man kan have på baggrund af en så traumatiserende hændelse, som et biluheld kan være. Foto: Martin Stampe

- Det er vigtigt at have et socialt netværk, som ikke bare kan hjælpe med at yde omsorg og adsprede tankerne lidt, men også vil lægge øre til, at den traumatiske hændelse bliver beskrevet igen og igen. Det kan hjælpe til at bearbejde oplevelsen, lyder det fra Lene Nordheim, der gerne pointerer over for sine klienter, at de måske kan bruge ulykken til at ændre ting i deres liv.

- En traumatiserende oplevelse kan være med til at give tilværelsen et nyt perspektiv. Man kan så at sige sende livet til revurdering og overveje, om der skal foretages ændringer i ens måde at leve på.

Ulykken har sat spor

Den voldsomme ulykke har også sat sine spor hos den lille familie, der kørte galt i Belgien. Anne Harding Knudsen føler sig mere påvirkelig, hvis hun ser eller hører noget om nogen, der er kommet til skade, mens Michael Edwards oplever en større rummelighed over for, hvad andre mennesker går igennem.

- Jeg har altid været meget pragmatisk anlagt, men var tidligere også noget intolerant over for ting som depression eller stress. Nu kan jeg kan i langt højere grad relatere til mennesker, der har gennemgået kriser. Jeg har fået en forståelse for, at uforudsete ting sker, og at vi mennesker reagerer forskelligt, siger han.

Familie og venner betød alt

square to 16x9
Familien er kommet godt videre på den fysiske front, men psykisk er de stadig mærket af ulykken. Foto: Martin Stampe

Parret er ikke i tvivl om, hvad der har været med til at hjælpe dem igennem ulykkens lange efterdønninger, og deres råd til andre, der er så uheldige at være involveret i en bilulykke, kommer prompte: Vær ikke alene. Bed om al den hjælp, du har brug for og kan få.

- Det behøver overhovedet ikke være for at tale om ulykken hele tiden. Men at være omgivet af mennesker, der kender dig så godt, at du kan være dig selv, også selvom du ikke har overskud til altid at deltage i snakken, betyder virkelig meget, siger Anne Harding Knudsen.

Her er Anne Harding Knudsen på sin første 'gangtur' til kiosken på Riget med en af sine venner.
Her er Anne Harding Knudsen på sin første 'gangtur' til kiosken på Riget med en af sine venner. Foto: Privatfoto

Selv var de i dagene og månederne efter ulykken mandsopdækket af familie og venner, der hjalp med alt fra mental støtte, gode grin og aftensmad til at passe Emily og køre hende ind til vuggestuen.

- Vores venner og familie hjalp os med at holde fast i hverdagen og distrahere os. Ikke fordi vi ville lade som om, ulykken ikke var sket, men fordi vi ville fortsætte med at leve, forklarer Michael Edwards.

I dag er Emily blevet fem år gammel, og familien har fået et ekstra medlem i to-årige Ethan.
I dag er Emily blevet fem år gammel, og familien har fået et ekstra medlem i to-årige Ethan. Foto: Martin Stampe

Fordi Anne Harding Knudsen kun var ved bevidsthed få sekunder, imens hun blev skåret fri, og i dagene efter ulykken var så påvirket af medicin, er det Michael Edwards, der husker flest detaljer. Hun har løbende stillet mange spørgsmål til hændelsesforløbet og dagene på det belgiske hospital, og hendes kæreste har kunne fortælle hende om det hele.

- Men at fortælle om de sekunder, hvor alt var stille... Det har taget mig lang tid at kunne beskrive uden at bryde helt sammen, siger Michael Edwards, inden pragmatikken overtager:

- I dag er ulykken en del af os, og vi har valgt at se den som en af brikkerne i vores liv. Ligesom vi har andre ar, glæder og sorger og betydningsfulde øjeblikke, på godt og ondt.

Fem råd: Sådan kommer du videre efter ulykken

Vær aldrig alene

Du skal aldrig være alene det første døgn, for du kan opleve en stærk fornemmelse af ensomhed. Ovenpå en ulykke er man typisk meget sensitiv, så det er vigtigt, der er nogen omkring dig, der kan rumme situationen og give dig omsorg og medfølelse, uanset hvad der er sket.

Husk mad og drikke

Det er vigtigt at få tilstrækkeligt med mad og drikke, selvom du måske ikke føler dig så sulten. Din krop har brug næring, og du skal undgå dehydrering - men hold dig fra kaffe. Det går ikke godt i spænd med den adrenalin, der er i dit system.  

Giv dig selv tid til at hele

Husk, at mental heling er en proces, så giv dig selv god tid. Det er ikke sikkert, du er klar til at køre bil i morgen, og det er en floskel, at man skal op på hesten med det samme. Man skal være nænsom over for sig selv og ikke stille for store krav.

Få afledt tankerne

Forsøg at lave aktiviteter, der kan hjælpe med at adsprede tankerne lidt. Det er ofte de kværnende tanker, der gør dig udmattet og træt.

Tal med børnene

Hvis børn er involveret i en ulykke, skal man tage deres alder og udviklingstrin i betragtning. Jo ældre barnet er, jo mere
forstår de. Under alle omstændigheder er det vigtigt at få talt om, hvad der er sket. Børn skal ikke gå med deres tanker for dem selv, for så går fantasien i gang, og det hele kan blive meget værre.