Kurs mod nord

Voldsomt naturfænomen fanget for rullende kamera: - Isen kom op som monstre af havet

Under Mikkel Behas rejse mod nord skød enorme isblokke pludselig op fra havet. Det er helt ekstraordinære optagelser, siger ekspert.

Det begyndte som et lille plask. Små stykker af is, der knækkede af og faldt ned i vandet.

Mikkel Beha Erichsen og resten af besætningen sejlede i skyfrit vejr ved ø-gruppen Svalbard i den nordligste del af Norge. De var i gang med at optage tv-programmerne ’Kurs mod nord', og Theis Midé Erichsen havde en drone i luften for at lave optagelser.

Måske var de små plask tegn på, at isen var ved at knække af et sted på toppen af gletsjeren. Men så begyndte vandet at bevæge sig mere. Og pludselig skød enorme isbjerge op fra havet.

Mikkel Beha og resten af besætningen på Wallenberg blev vidne til en såkaldt 'iskælvning', hvor isen brækkede af under havet.

Nogle var 50 gange større end deres skib Wallenberg og skød over 10 meter op i luften, inden de landede og sendte høje bølger lige imod dem.

- Jeg havde set optagelser fra naturprogrammer, hvor is brækker af gletsjere og flyder ud i havet. Men at de skulle komme som monstre op af havet – det havde jeg aldrig set eller hørt om før, siger Mikkel Beha Erichsen i dag.

Når isen kælver

Når is brækker af gletsjere, siger man, at isen "kælver".

Det er som sådan ikke et ualmindeligt fænomen i Arktis, men at det kommer i så store mængder nedefra, og at man fanger det på kameraer, er helt særligt i lige det område.

Se isen kælve, vilde isbjørne og andre arktiske oplevelser i 'Kurs mod nord' på TV 2 PLAY

Det forklarer Kim Holmén, international direktør ved Det Norske Polarinstitut, der har set optagelserne.

- Det er noget af det største, jeg nogensinde har set af den type af is, der kommer op nede fra. Det er ekstraordinært, siger Kim Holmén, der til daglig bor på Svalbard.

Inde fra skibet Wallenberg kunne Mikkel Beha se de høje bølger, som isen sendte efter dem.

Hvordan kan is komme nede fra?

TV 2 har også vist optagelserne til Sebastian Mernild, der er en professor i klimaforandringer og glaciologi og en af Danmarks førende klimaforskere.

Han forklarer, at det er havvandet ved gletsjerfronten kombineret med isbevægelsen indefra land, der får isen til at smelte og knække af. Jo varmere havvandet er, jo hurtigere sker den proces.

- Jeg gav den fuld gas og drejede roret helt over til siden

Mikkel Beha Erichsen

Når isen kommer op nede fra, er det fordi, en stor del af isranden ligger under havets overflade. Og når den del knækker af, sker det samme, som hvis man slipper en korkprop under vand.

- Det kommer væltende op til overfladen, fordi opdriften overstiger tyngdekraften. Så vender det rundt, indtil det ligger stabilt i overfladen - og sådan produceres isbjerge, forklarer Sebastian Mernild.

Droneoptagelser af området ved gletsjeren i minutterne efter iskælvningen.

Han tilføjer, at det altid er svært at forudsige omfanget af en iskælvning og de bølger, der følger efter. Derfor er hovedregel nummer et:

Bliv på afstand af en gletscherfront og kom væk i en fart, når sådanne hændelser sker!

Og det var netop, hvad besætningen på Wallenberg gjorde.

- Hvis bølgen blev stor, ville vi ikke have den ind fra siden. Vi havde jo folk på dækket. Så jeg gav den fuld gas og drejede roret helt over til siden, siger Mikkel Beha Erichsen og tilføjer:

- Det var meget større kræfter på spil, end vi havde forestillet os.

- Når vi sejlede ved gletsjere resten af turen, holdt vi meget større afstand, siger Mikkel Beha Erichsen..

Skyldes det klimaforandringerne?

Ifølge Kim Holmén skal Mikkel Beha Erichsen og resten af besætningen være glad for, at bølgerne ikke blev større, end de gjorde.

Han mener, at optagelserne viser, at kræfterne i Arktisk ikke er noget, man spøger med. Samtidig fortæller det også noget om klimaforandringernes påvirkning.

Netop ø-gruppen Svalbard har flere gange været udpeget af eksperter som det sted på kloden, hvor klimaforandingerne slår hårdest igennem. Intet sted stiger temperaturen nemlig med samme hastighed som på Svalbard.

Siden 1961 har temperaturstigningen været tre gange hurtigere end i Oslo og seks gange hurtigere end den globale temperaturstigning. Det viser tal fra Meteorologisk Insitut i Norge

Temperaturafvigelsen fra normalen for hvert årti fra 1961 til 2019 i Svalbard lufthavn, Oslo og globalt.

Ifølge Kim Holmén betyder det, at man ved Svalbard ser flere og større iskælvninger end tidligere.

- Det er en manifestation af, at havet er blevet varmere. Derfor har vi også måtte revidere vores beregninger for, hvor hurtigt havet kommer til at stige. For selvom isen ikke er smeltet, ligger den jo stadig i vandet og får dermed havniveauet til at stige, forklarer Kim Holmén.

Følg Mikkel Beha og familiens rejse i ’Kurs mod nord’, hvor de oplever alt fra isbjørne til kælvende isbjerge, lige nu på TV 2 PLAY. Programmet bliver sendt på onsdag aften klokken 20.00 på TV 2.

Mikkel Beha Erichsen og resten af besætningen kigger ud på havet få minutter efter den voldsomme iskælvning.