De var det skøre par, der ikke kunne få børn - det var som om alle andre var gravide

Da Cathrine og hendes mand besluttede sig for at få et barn, havde de ingen anelse om, hvilken kamp der lå foran dem.

Lysstofrørene sendte et skarpt og koldt lys ned over de simple stålreoler med medicin på hylderne. Omgivelserne på det balinesiske apotek var på ingen måder romantiske.

Men det var dét, der skete i det oplyste lokale til gengæld.

27-årige Cathrine Widunok Wichmand og Adam Widunok Wichmand var på bryllupsrejse. De var gået ind på apoteket for at købe kondomer.

Men inden de nåede frem til disken, kiggede de hinanden i øjnene. Var det nu? Skulle de bare kaste sig ud i det?

- Okay, vi gør det her, sagde de til hinanden.

Adam og Cathrine på bryllupsrejse på Bali.
Adam og Cathrine på bryllupsrejse på Bali. Foto: Privatfoto

De var unge, forelskede og sunde og raske. Så de var ikke i tvivl.

Efter 10 år sammen var de klar til næste store skridt. At få et barn sammen. Alt føltes rigtigt.

På bryllupsrejsen købte Cathrine en lille bamse, som hun tænkte, at deres barn skulle have. Hvis barnet skulle vise sig at blive undfanget på bryllupsrejsen, kunne det for hende ikke være meget finere.

Hun havde ingen anelse om, hvilken kamp der lå foran dem.

square to 16x9
Cathrine og Adam blev gift 13. august 2016. Foto: Julie Bjarnhoff / Privatfoto

Opdagede et særligt fællesskab

Cathrine Widunok Wichmand lever af at blogge om sit liv, og så er hun en af de nye influencere i den nye sæson af ’Følg mig’, der havde premiere på TV 2 PLAY søndag.

Under aliasset ROCKPAPERDRESSES har Cathrine blogget i otte år. Til at starte med mest om livet på universitetet og outfits krydret med moderne indretning og farverige kjoler.

Det her er historien om Cathrines kamp for at blive mor og den misundelse og ensomhed, som fulgte med. Men også om den forløsning det gav, da hun valgte at indvie sine mange følgere i hele processen.

Det viste sig, at hun med ærlighed og åbenhed skrev sig direkte ind i et fællesskab af mange fortvivlede fertiltetsudfordrede kvinder.

Det uventede svar

Et par måneder efter bryllupsrejsen var Cathrine Widunok til lægen, fordi hun havde smerter i underlivet. Hun fortalte, at de prøvede at blive gravide, men at det ikke var lykkedes.

Lægen foreslog, at de blev udredt, og det takkede de ja til. Alt så godt ud hos Cathrine, og der var masser af æg.

Nu ventede de bare svar på, hvordan det stod til hos Adam.

Den dag svaret kom, glemmer Cathrine sent.

Dommen faldt efter måneders udredning

square to 16x9
Cathrine husker tydeligt den morgen, hvor hende og Adam fik svar på prøverne. Foto: Lasse Lundberg / TV 2

Det var en hverdagsmorgen, og Cathrine stod ude på badeværelset og børstede tænder.

Adam var på vej ud ad døren. Men inden han forlod hjemmet på Frederiksberg, ringede han til lægen.

Beskeden var klar.

- Du har en svært nedsat sædkvalitet, sagde lægen i telefonen.

Måneders udredning var slut, og resultatet stod sort på hvidt.

Adam kom ud til Cathrine på badeværelset og fortalte, at lægen havde sendt dem videre i systemet for behandling af barnløshed.

Cathrine grinede med munden fuld af tandpasta.

- Seriøst, spurgte hun Adam, inden hun indigneret udbrød:

- Det var sgu da lidt af en besked at give på telefon. Inviterer man ikke lige sine patienter ind?

Hun troede ikke på det.

En uoverskuelig beslutning

Men da Adam var taget på arbejde, loggede hun ind på sundhed.dk og læste prøveresultaterne.

Og der nederst på dokumentet stod det: "Vi henviser til ICSI."

Cathrine anede ikke, hvad det betød, så hun begyndte at google.

"Op til to års ventetid i det offentlige behandlingstilbud i Hovedstadsområdet"

"2,3 behandlinger i snit"

"Smerter, hormonindsprøjtninger og humørsvingninger"

Cathrine Widunok Wichman.
Cathrine Widunok Wichman. Foto: Lasse Lundberg / TV 2

Ventetid, ægudtagninger, ægopsætninger og mange forsøg.

Cathrine fik tusind tanker, og med tårer i øjnene ringede hun straks til sin mor.

Pludselig virkede det at lave et barn uoverskueligt.

Cathrine og Adam snakkede deres situation igennem igen og igen. Og så tog de beslutningen.

Vi gør det.

De startede i fertilitetsbehandling, og på grund af den lange venteliste til behandling i det offentlige fandt de en privatklinik.

Det smertefulde spørgsmål

”Nå, hvornår skal I så have et barn?”

Efter brylluppet fik Cathrine ofte spørgsmålet. For det var jo ligesom det næste naturlige skridt.

Og hver gang hendes strikbluse krøllede lidt, gættede familie, veninder og følgere på, at hun var gravid.

Spørgsmålet ramte hver gang lige i hjertekulen. De skulle bare vide, tænkte Cathrine.

For Cathrine vidste udmærket godt, at sandsynligheden for hendes graviditet var ualmindeligt lille. De var knap nok kommet hjem fra bryllupsrejsen og knapt nok udredt fra lægernes side, før de nysgerrige spørgsmål kom.

Og det fortsatte kun.

- Hvad rager det andre mennesker? Tænkte Cathrine, der følte, at det var ret privat at skulle lave et barn - noget, der normalt foregår hjemme under dynen.

At det ikke lige lykkedes, var noget hende og Adam kæmpede med. De skulle først selv lande i det, før de var klar til at dele det med nogen.

Cathrine søgte efter andres personlige beretninger på internettet. Men der var ingen, der delte deres historier. Ingen hun kunne spejle sig i.

Hvis jeg som et ellers ressourcestærkt menneske ikke kan finde andre i samme situation, må der være andre, der heller ikke kan, tænkte hun.

Med tilladelse fra Adam brød Cathrine illusionen om det perfekte liv, da hun åbnede sin computer og tastede.

"Det skøre par, der ikke kan få børn" blev overskriften på blogindlægget.

- Hvis jeg kan bruge mit lille hjørne af internettet og vise, hvordan virkeligheden også kan se ud for nogen, måske endda skubbe til et lille tabu undervejs, så har det givet alverdens mening at sige det højt og være åben, skrev hun.

Upload. Nu var det ude.

Og Cathrine oplevede, at det gav gigantisk genklang.

Trukket rundt i sorgen

På det tidspunkt var der lange ventelister til fertilitetsbehandling, og da Cathrine Widunok Wichmand stod frem, blev hun det menneskelige ansigt på problematikken.

Og for hver gang hun talte højt om hende og Adams problemer, væltede det ind med tilkendegivelser på hendes blog, mail og Instagram. Det gav en følelse af fællesskab. Læserne skrev til hinanden i kommentarfelterne på hendes artikler.

Cathrine oplevede omsorg og en lyst til at dele og støtte fra hendes følgere. Det føltes, som om et tabu var ved at blive nedbrudt.

Nogle skrev, at de havde prøvet så længe, at de til sidst havde givet op. Andre skrev, at det var lykkedes i andet forsøg.

Det var stærkt at opleve, men også hårdt. For Cathrine stod i begyndelsen af forløbet og anede ikke, hvordan fremtiden så ud for hende og Adam.

Hun blev med egne ord selvvalgt trukket rundt i sorgen, sin egen og andres, hver gang andre kvinder sendte deres historier. Og selvom det var fyldt med håbløshed og sorg, var det også stærkt og inspirerende.

- Nu er du teknisk set gravid

square to 16x9
Her er et billede, som Cathrine tog af sig selv om morgenen inden en ægudtagning. Foto: Privatfoto

Første ægopsætning

Cirka et halvt år efter, Cathrine og Adam var blevet udredt, fik Cathrine sat det første æg op. Hun husker tydeligt dagen.

Det var 25. maj 2017, og Cathrine havde 28-års fødselsdag.

Halvanden time inden 50 gæster kom til sønderjysk kaffebord, var hun forbi fertilitetsklinikken.

- Ja, nu er du teknisk set gravid, kan Cathrine Widunok Wichmand huske, at lægen sagde.

Wauw, tænkte hun og blev rørt. På vej hjem fra fertilitetsklinikken aftalte hende og Adam, at de ikke skulle sige noget til gæsterne.

Men gæsterne var knapt ankommet, før det fløj ud af munden på Cathrine i velkomsttalen.

Det var første og sidste gang, at hun gjorde det.

For ægopsætningen endte ikke med et barn.

Billedet er fra den dag, hvor Cathrine opdagede, at hun var gravid uden for livmoderen.
Billedet er fra den dag, hvor Cathrine opdagede, at hun var gravid uden for livmoderen. Foto: Julie Bjarnhoff / Privatfoto

- Det her er meget usædvanligt

Nogle uger senere var Cathrine ude og tage outfit-billeder med sin fotograf. Det var sommer, og hun var iført en lyseblå kjole og havde et lyserødt net fyldt med appelsiner over armen.

Da de var færdige, skiftede hun tøj, og de gik ned og købte en is.

Da Cathrine satte tænderne i isen, begyndte hun at få ondt i maven. Da hun kom hjem og gik på toilettet, opdagede hun, at hun blødte virkelig meget.

Smerterne tog til, og Cathrine Widunok Wichmand var ikke i tvivl om, at der var noget helt galt.

- Jeg tror, jeg skal til lægen, sagde hun i telefonen til Adam, da hun ringede og bad ham komme hjem.

Bagefter ringede hun til fertilitetsklinikken og sagde, at der var noget galt.

På klinikken blev Cathrine scannet, og meldingen var ulykkelig.

- Det her er meget usædvanligt. Sjældent, sagde lægen, der undersøgte hende.

Cathrine var ved ægopsætningen blevet gravid uden for livmoderen. Det befrugtede æg havde bevæget sig tilbage til den ene æggeleder og havde sat sig fast.

Det kunne i værste tilfælde være livstruende, og det krævede en operation med det samme.

square to 16x9
Cathrine i hospitalssengen. Foto: TV 2

Med en stak scanningsbilleder i hånden og tiltagende smerter blev Cathrine og Adam Widunok Wichmand sendt til Herlev hospital.

Her blev hun modtaget af læger og sygeplejersker.

Cathrine husker, at alle talte meget højt og tydeligt til hende.

- Hvornår har du sidst spist? Spurgte de hende.

Cathrine Widunok Wichmand fik fremstammet, at hun havde spist en is for et par timer siden.

Hun kom på operationsbordet og blev lagt i fuld narkose.

Cathrine vågnede op og fik at vide, at de havde fjernet hendes ene æggeleder.
Cathrine vågnede op og fik at vide, at de havde fjernet hendes ene æggeleder. Foto: Privatfoto

Intet nyt er dårligt nyt

Da hun vågnede, havde hun fået fjernet den ene æggeleder. Det var ikke muligt kun at fjerne ægget, fordi hun så ville risikere, at det ville ske endnu engang ved næste ægopsætning

Jeg vil ikke ønske, nogen skulle igennem det her, tænkte hun, da hun vågnede på hospitalsstuen.

Men det tog ikke modet fra Cathrine. Hun var stadig fast besluttet på at fortsætte forløbet, og Adam støttede hende.

Hun gik med til endnu en ægopsætning.

Og endnu en. Og endnu en.

Det var barsk og brutalt. Efter hver ægopsætning havde Cathrine en indre diskussion med sig selv og med Adam. Hvor længe skulle de blive ved? Hvornår skulle de tænke på en donor? Hvornår er man forælder – når man deler DNA? Eller drager omsorg?

Den er der sikkert ikke, sagde hun til sig selv efterfulgte af, men nogen skal jo blive gravide, så måske…

Det hele afhang af Cathrines krop, som måned efter måned gav hende klar besked, når menstruationen kom.

Det var en hård tid. Alt handlede om ægløsning og ægopsætninger. Cathrine og Adam Widunok Wichmand kunne ikke rejse, for hvad nu hvis det kolliderede med, at hun skulle have sat et æg op.

Hun stoppede med at drikke alkohol samt at træne og så tabte hun sig. Til sidst var der ikke meget tilbage af det liv, Cathrine kendte.

Hun følte, hun langsomt mistede sig selv.

- Min krop blev en mærkelig maskine, som skulle præstere og levere.

Og kroppen fejlede gang på gang.

- Intet nyt er dårligt nyt, gentog Cathrine Widunok Wichmand gang på gang for nysgerrige og håbefulde folk, der spurgte til babyprojektet, også online.

Cathrine fik hormonindsprøjtninger som et led i fertilitetsbehandlingen.
Cathrine fik hormonindsprøjtninger som et led i fertilitetsbehandlingen. Foto: Privatfoto

Babymisundelse

Pludselig var der gravide overalt. Sådan føltes det i hvert fald. Og veninderne blev gravide på stribe.

Det skabte en sorg og ikke mindst en snert af misundelse, som hun prøvede at dække over efter bedste evne.

Jeg får ikke færre børn af, at andre får flere, sagde hun til sig selv. Men hver gang Cathrine så en gravid mave, mindede det hende om, hvad hun ikke selv lykkedes med.

Hun begyndte ubevidst at skubbe folk omkring sig væk. Overskuddet forsvandt, og det blev svært for hende at indgå i sociale sammenhænge, fordi kroppen var stresset.

Hun udviklede en evne til at spotte, om en kvinde var gravid på lang afstand. For det blev hendes overlevelse at undgå at komme i situationer, hvor hun skulle være glad på andres vegne – og samtidig bære sin sorg.

Selvom hun ikke var gravid, skulle hun alligevel opføre sig som en gravid, sagde lægerne. Så var chancerne bedst.

- Det var lidt en hån, husker Cathrine Widunok Wichmand, at det føltes som.

Men så skete det. Efter et år med den ene ægopsætning efter den anden og et par naturlige, men biokemiske graviditeter, viste en blodprøve på fertilitetsklinikken, at Cathrine var gravid.

Adam og Cathrine viser scanningsbilledet frem.
Adam og Cathrine viser scanningsbilledet frem. Foto: Alona Vibe / Privatfoto

Det lille mirakel

Men med to års mislykkede forsøg i bagagen var det svært for Cathrine at finde ro og glæde sig ubekymret. Hun turde ikke.

For hvad nu hvis.

Efter 12 uger med adskillige ekstraundersøgelser var det tid til nakkefoldsscanningen. Cathrine var ikke bange for, om nakkefolden ville være for tyk, og at dermed var en risiko for Downs Syndrom.

Hun var bange for, at der slet ikke var liv.

Men det var der. Og til næste scanning to måneder senere var der stadig liv.

Da overskuddet så småt var vendt tilbage, tog Cathrine fat i veninder, hun havde skubbet væk, for at undskylde, at hun havde haft svært ved at rumme deres lykke.

Og da Cathrine og Adam Widunok Wichmand følte sig sikre nok, delte de et billede fra scanningen.

Cathrine fik taget mange billeder af sig selv, da hun var gravid.
Cathrine fik taget mange billeder af sig selv, da hun var gravid. Foto: Privatfoto
Cathrine poserer som højgravid.
Cathrine poserer som højgravid. Foto: Privatfoto

2. oktober 2018 kom Eddie til verden.

Og med ét var alle hormonindsprøjtningerne, ægopsætningerne og de mange mislykkede forsøg det hele værd.

Han var deres lille mirakel.

Misundelsen, sorgen og smerten var væk.

Cathrine havde sin faste fotograf med til fødslen, som forevigede det hele i billeder.
Cathrine havde sin faste fotograf med til fødslen, som forevigede det hele i billeder. Foto: Alona Vibe / Privatfoto

Sætter liden til lægevidenskaben

I dag er det 13 måneder siden, at Eddie kom til verden. Flere af Cathrines veninder har allerede fået barn nummer to.

Og nu hvor hun er ude af barselsboblen, kan hun igen så småt mærke uretfærdighedsfølelsen, når folk spørger, hvornår de skal have nummer to, og veninderne bliver gravide med et knips.

Cathrine og Adam Widunok Wichmand havde ubeskyttet sex gennem hele Eddies første leveår. Og intet skete.

Derfor har de erkendt, at de nok heller ikke denne gang kommer til at få et barn på den traditionelle måde. De har brug for hjælp og sætter deres lid fuldt ud til lægevidenskaben.

Og denne gang ved Cathrine Widunok Wichmand, hvad der ligger forude. Det er piller, sprøjter, få taget æg ud og sat æg op.

- Jeg kan godt genkalde følelsen af sorg, fortæller hun.

Men når hun ser på Eddie, ved hun, at det er det hele værd. Så føler hun, at hun kan gøre det igen og igen.

Og på hans værelse står den bamse, som Cathrine købte på bryllupsrejsen.

- Han er stadig for lille til at lege med den, men den står og venter på ham.

Cathrine har ammet Eddie og har også været på forsiden af Vores Børn, hvor hun ammede.
Cathrine har ammet Eddie og har også været på forsiden af Vores Børn, hvor hun ammede. Foto: Privatfoto

Se 'Følg mig' på TV 2 PLAY lige her.