16x9

Da Jasmin Lind blev fjernet hjemmefra, stoppede hun med at spise – først flere år senere forstod hun hvorfor

Jasmin Lind forstod ikke, hvorfor hun blev anbragt i en plejefamilie. Det skabte en følelse af kontroltab, som endte i en spiseforstyrrelse.

- I skal hen til Hanne og Kalle og være i to uger, sagde den ene kvinde fra kommunen til 8-årige Jasmin og hendes to og et halvt år ældre bror Filip.

Rundt om sofabordet sad to kvinder fra kommunen, Jasmin og Filip, deres mor og mormor.

Jasmin klamrede sig til sin mor. Hun ville ikke afsted.

Men moren havde indvilget i en frivillige anbringelse, så der var ikke noget at gøre. Efter et par dage blev Jasmin og Filip hentet.

square to 16x9
Jasmin sammen med sin bror. Foto: Privatfoto

Vil gerne være et forbillede

I dag er Jasmin Lind 19 år og fuldtids-influencer. Samlet set har hendes YouTube-kanal og Instagram-profil over 150.000 følgere. Dem lukker hun dagligt ind i sit liv.

Her fortæller hun blandt andet om, hvor meget det påvirkede hende at blive anbragt i en plejefamilie som 8-årig.

Anbringelsen skabte nemlig en stor sorg og en følelse af kontroltab. Kontrollen forsøgte hun fejlagtigt at tage tilbage ved at stoppe med at spise.

Det var først, da Jasmin Lind havde overvundet sin spiseforstyrrelse, at hun kunne forstå, hvorfor hun var blevet anbragt.

Det fortæller hun blandt andet i 'Følg mig', som du kan se på TV 2 PLAY.

Jasmin Lind vil gerne være et forbillede for sine følgere, som er meget unge. Så når hun vælger at fortælle om de værste perioder i sit liv, håber hun, at det både kan vise vejen ud af alt det svære, men også skabe et fællesskab. Noget hun selv savnede, da det var allersværest at være hende.
Jasmin Lind vil gerne være et forbillede for sine følgere, som er meget unge. Så når hun vælger at fortælle om de værste perioder i sit liv, håber hun, at det både kan vise vejen ud af alt det svære, men også skabe et fællesskab. Noget hun selv savnede, da det var allersværest at være hende. Foto: Privatfoto

Alt var anderledes i det nye hjem

Som barn var Jasmin vant til, at hendes mor serverede hendes livretter til aftensmad. Det blev ofte til pizza eller spaghetti med kødsovs.

Sådan var det ikke i det nye hjem i bornholmske Nyker, der lå syv kilometer fra barndomshjemmet i Hasle.

Her var alting anderledes. Fra indretning til indholdet i køleskabet.

Hos plejeforældrene Hanne og Kalle Landberg spiste man dét, der blev serveret.

Det var ofte kødretter. Traditionel dansk mad. Og selvom det egentlig var god hjemmelavet mad, var det bare ikke det samme som det, Jasmins mor lavede.

Jasmin savnede sin mor og forstod ikke, hvorfor hun ikke kunne komme hjem.

Og efter de to uger, hun havde været hos plejeforældrene, kom den nedslående besked.

De skulle være der længere tid, for morens sygdom gik ikke bare væk.

Her sidder Jasmin med sin storebror Filip, som er to og et halvt år ældre end hende.
Her sidder Jasmin med sin storebror Filip, som er to og et halvt år ældre end hende. Foto: Privatfoto

Tog valget i kærlighed

Det hele startede omkring Jasmins fødsel.

14 dage efter Jasmin var kommet til verden, døde hendes far af kræft i spiserøret.

Det var hårdt at stå som enke med et spædbarn og et barn på to og et halvt. Jasmins mor flyttede fra København til Bornholm for at få ro til at sørge og passe på sine børn.

Men et kompliceret forhold til den afdøde mands familie, sorg, savn og få timers søvn satte sit aftryk. Efter otte år udviklede Jasmins mor, Marianne Lind, en bipolar lidelse.

I de maniske perioder kunne hun ikke sove om natten. I stedet vaskede hun tøj og bagte boller.

I de depressive perioder trak hun sig ind i sig selv og sov meget. Selvom Jasmins mormor hjalp til i hjemmet, var det ikke nok.

Derfor gik Jasmins mor med til, at børnene skulle i plejefamilie. Hun har senere fortalt, at hun tog valget i kærlighed til Jasmin og Filip. Men det var bare svært for en 8-årig pige at forstå dengang.

Mens Jasmins bror allerede kendte til Hanne og Kalle, fordi han havde været i aflastning hos dem, siden han var fem, var det helt nyt for Jasmin.

Når hun var sammen med sine veninder, føltes det uretfærdigt: Hvorfor fik de lov at bo sammen med deres forældre, når hun ikke gjorde?

Det første lange stykke tid hos plejeforældrene forsøgte Jasmin at lave så mange legeaftaler som muligt. Og det skulle helst ikke være hjemme hos Hanne og Kalle.

For Jasmin følte ikke, det var hendes hjem.

Da det hele føltes håbløst og ensomt i den nye familie, støttede Jasmin sig til sin bror. Han var i perioder den eneste, hun følte, hun kunne betro sig til.
Da det hele føltes håbløst og ensomt i den nye familie, støttede Jasmin sig til sin bror. Han var i perioder den eneste, hun følte, hun kunne betro sig til. Foto: Privatfoto

Et uhyggeligt møde med mor

Hun havde hjemve og savnede sin mor. Efter anbringelsen blev Jasmins mor indlagt på psykiatrisk hospital. Jasmin fik lov at besøge sin mor.

Og det gjorde indtryk. Moren var anderledes. Stille og ikke sig selv.

Det var på en måde lidt uhyggeligt, husker Jasmin.

Alligevel var hun fast besluttet på at skulle flytte tilbage, da hendes mor blev udskrevet efter et stykke tid. På dette tidspunkt ønskede både Jasmins mor, Jasmin selv og hendes bror, at de kunne være mere sammen. Men ifølge Jasmin mente sagsbehandleren stadig, at moren var for syg.

Jasmin nægtede at acceptere, at hun skulle bo hos plejeforældrene. Og det tog hårdt på både hende, plejeforældrene og hendes mor.

square to 16x9
Her ses Filip, Marianne og Jasmin. Foto: Privatfoto

Kunne ikke se sygdommen

Men Jasmin og hendes bror måtte nøjes med at besøge deres mor i weekenderne. For selvom moren var blevet udskrevet, var hun stadig ikke rask nok til at have dem boende.

Jasmin husker ikke, at hendes mor virkede syg i den periode. Hun elskede at komme hjem. Og når det blev søndag, og hende og Filip skulle tilbage til Hanne og Kalle, brød hun fuldstændig sammen.

Plejeforældrene prøvede at forklare Jasmin, at hendes mor stadig var syg, og at det var derfor, at de skulle være hos dem.

Men det var ikke nok for Jasmin. For selvom hun havde set hende være dårlig på hospitalet, kunne hun ikke se det, når hun var hjemme på besøg. Der var alt jo som det plejede. Hyggeligt, trygt og hjemligt.

De skal ikke sige, at min mor er syg, tænkte hun stædigt.

Anbringelsen fik Jasmin til at føle, at hun ingen kontrol eller medbestemmelse havde over sit eget liv.

Da hun var 12 år, fandt hun ud af, at der i hvert fald var én ting, hun kunne kontrollere.

Begyndte at tælle kalorier

Nemlig hvad hun spiste. Hvordan hun så ud, og hvor meget hun tabte sig.

Jasmin dyrkede gymnastik på højt plan og flere gange om ugen. Hun fik mange komplimenter for sin krop, og det gav hende en følelse af kontrol og selvtillid.

Men på under et år gik træningen fra at være et par gange om ugen til flere timer om dagen. Jasmin var blevet besat af at være tynd. Hun stoppede med at spise alt, hvad der indeholdte sukker.

Men sukkerforskrækkelsen var kun begyndelsen.

square to 16x9
Når Jasmin i dag ser billeder af sig selv, kan hun godt se, at hun var sygeligt tynd. Men dengang så hun en tyk pige i spejlet. Foto: Privatfoto

Plejeforældrene kunne godt se, at der var noget galt. Jasmin tabte sig og blev mere og mere optaget af at tælle kalorier.

Derfor kom hun i et forløb på en afdeling for spiseforstyrrelse på Bispebjerg Hospital i København. Sammen med plejeforældrene rejste hun jævnligt fra Bornholm til København for at blive vejet.

På dette tidspunkt var Jasmin blevet 13 år og vejede 43 kilo. Hun følte ikke selv, at hun var tynd - tværtimod. Men lægerne kunne konstatere, at hun var undervægtig.

Den ambulante behandling med vejninger på Bispebjerg Hospital hjalp ikke. Og da hun en dag fik stukket en kostplan i hånden, gik det hele galt.

Aftensmad: Tre kartofler og halvandet stykke kød.

Min mave kan ikke rumme det, tænkte Jasmin. Det var fuldstændig urealistisk for hende.

Når maden blev serveret for Jasmin, blev der sat et ur i gang. Hun skulle have spist op, når tiden var gået.
Når maden blev serveret for Jasmin, blev der sat et ur i gang. Hun skulle have spist op, når tiden var gået. Foto: Privatfoto

I denne periode spiste hun en halv deciliter havregryn til morgenmad. Til frokost spiste hun en kvart eller halv skive rugbrug med et tyndt lag leverpostej. Og til aftensmad en halv kartoffel og et kvart stykke kød.

Og når hun havde spist, gik hun ud på toilettet og kastede det hele op igen.

Hun tog også kolde brusebade, fordi hun troede, at hun kunne tabe sig ved, at kroppen skulle bruge kalorier på at holde varmen. Og hun stod op om natten og trænede på sit værelse.

Da kostplanen kom, stoppede Jasmin mere eller mindre helt med at spise. Kiloene raslede af hende.

Hospitalsindlæggelse var eneste udvej

Når hun rejste sig fra en stol, flimrede det for hendes øjne.

Men hun sagde det ikke til nogen, for hun var bange for, at der så kom endnu mere fokus på, at hun skulle spise.

Nu var Jasmin så tynd, at plejeforældrene og lægerne frygtede for hendes helbred. Og til en af de sædvanlige kontrolvejninger, mente lægerne, at en hospitalsindlæggelse var eneste udvej.

Hun blev sygemeldt fra skole og indlagt på Herlev Hospital.

Nu vejede hun kun 32 kilo.

square to 16x9
Selvom Jasmin var indlagt på en hospitalsstue, forsøgte hun stadig at træne, hvis hun kunne komme afsted med det. Foto: Privatfoto

Nægtede at spise

Hun blev indlagt på en stue sammen med sin plejefar.

Det var hans opgave at kontrollere, at hun spiste sin mad og ikke smed den ud.

Det konfliktfyldte forhold til plejeforældrene toppede i denne periode. Det var kun Jasmins mor, der duede. Hun var den eneste, der forstod hende, følte Jasmin.

Jasmins mor opholdte sig i København under indlæggelsen. På den måde kunne hun besøgte hende hver dag.

Men der var få dage, hvor hun ikke besøgte Jasmin. Og en af de dage husker Jasmin tydeligt.

Den dag nægtede hun at spise.

Der var blevet sat en tallerken med 12 mandler, et glas æblejuice og et glas sødmælk foran hende.

Men Jasmin var så ked af det, at hun ikke ville spise så meget som én mandel.

- Hvis du ikke spiser mandlerne, så får du mad i sonde i stedet, sagde en sygeplejerske. Det skræmte ikke Jasmin i første omgang.

Jasmin forsøgte at trykke fedt ud af det kød, der blev serveret med sin gaffel. Og hun duppede smøret på havregrøden med køkkenrulle og gemte det under tøjet.
Jasmin forsøgte at trykke fedt ud af det kød, der blev serveret med sin gaffel. Og hun duppede smøret på havregrøden med køkkenrulle og gemte det under tøjet. Foto: Privatfoto

Men kort tid efter kom sygeplejersken ind med sondemaden. Der blev ført en lille slange op gennem det ene næsebor og ned i halsen på Jasmin.

Da væsken begyndte at flyde, kunne hun mærke det ned gennem halsen og ned i maven. Det var en kold og forfærdelig følelse. Især da den lille slange skulle trækkes tilbage igen.

- Nu må du ikke kaste op, for så skal vi igennem det hele en gang til, lød beskeden fra sygeplejersken.

Jasmin husker, hvor svært det var, fordi det føltes, som om hun allerede var i gang med at kaste op, da slangen blev trukket op gennem halsen.

Oplevelsen var dog så ubehagelig, at Jasmin holdt væsken i sig og derefter spiste det, der blev serveret for hende.

I dag har Jasmin et rigtig godt forhold til sine plejeforældre. Og når hun er hjemme på Bornholm, besøger hun både dem og sin mor. (Foto: Simon Laus)
I dag har Jasmin et rigtig godt forhold til sine plejeforældre. Og når hun er hjemme på Bornholm, besøger hun både dem og sin mor. (Foto: Simon Laus) Foto: Simon Laus / Privatfoto

En tåge lettede

I en lang periode havde plejeforældrene tvunget Jasmin til at spise og holdt øje med alt, hvad hun lavede. Det var de nødt til. Da Jasmin var syg, kunne hun ikke forstå, hvorfor de hele tiden var over hende.

Deres kontrol gjorde kun kløften mellem dem endnu større.

Hun blev udskrevet fra Herlev Hospital efter en måneds indlæggelse.

Og i månederne efter hospitalsindlæggelsen blev hun helt rask.

Jasmin husker det, som om en tåge lettede. Pludselig hun kunne se det hele i et andet lys.

Hun kunne se, hvorfor hun var blevet anbragt, og forstå, hvorfor plejeforældrene havde handlet, som de havde.

Jasmins mor har sagt undskyld til sine børn, og den undskyldning har de begge accepteret. De er ikke sure på hende.
Jasmins mor har sagt undskyld til sine børn, og den undskyldning har de begge accepteret. De er ikke sure på hende. Foto: Privatfoto

Nu kunne hun eksempelvis godt forstå, hvorfor de havde holdt fast i, at hun skulle spise. Og at de havde sendt hende til vejninger, fordi de holdt af hende.

Sygdomsforløbet gjorde, at Jasmin sænkede paraderne, som hun ellers i årevis havde haft oppe over for plejeforældrene.

Hun begyndte at åbne mere op og være mere ærlig omkring sine følelser. Førhen havde hun ikke engang ønsket at fortælle dem, hvordan hendes skoledag havde været.

Men da hun fik talt om sin sorg med sine plejeforældre, blev deres forhold stærkere.

De blev så tætte, at Jasmin valgte at blive boende hos Hanne og Kalle, da hendes mor var kommet så meget på højkant, at hun kunne tilbyde datteren at flytte hjem.

Jasmin er gift med YouTuberen Mika Schultz. De sagde ja til hinanden 24. august i år. Billedet her er taget på deres bryllupsrejse til Maldiverne.
Jasmin er gift med YouTuberen Mika Schultz. De sagde ja til hinanden 24. august i år. Billedet her er taget på deres bryllupsrejse til Maldiverne. Foto: Privatfoto.

Ingens skyld

Når 19-årige Jasmin kigger tilbage på sin barndom, står det klart for hende, hvor stor betydning anbringelsen havde for hende dengang.

Før anbringelsen var hun en glad pige, som trivedes derhjemme og i skolen. Efter anbringelsen blev hun en usikker pige. Hun fik et stort behov for tryghed, og den kunne kun hendes mor give hende.

Hun har dog aldrig været sur på sin mor over anbringelsen. Hun var sur på alle andre. Kommunen, familieplejen og plejeforældrene.

Men i dag ved Jasmin godt, at det ikke er nogens skyld, at hun kom i plejefamilie. Hun ved også godt, at hendes mor var for syg til at tage sig af hende.

Men hun ville ønske, at de voksne omkring hende havde turdet at være mere ærlige over for hende.

Eksempelvis synes hun ikke, de skulle have startet med at sige, at hun kun skulle være hos plejefamilien i to uger. Det skabte et håb for Jasmin, som aldrig blev til virkelighed.

- Måske ville det have været hårdt at høre, hvor syg min mor var. Men det ville i det mindste have været sandheden.

Du kan se Jasmin Lind i 'Følg mig' på TV 2 PLAY, hvor hun blandt andet fortæller om sin spiseforstyrrelse, men også tager seerne med på fotoshoot og til bryllupsforberedelser.