Fem ting Mikkel Beha lærte af at sejle nordpå: - Eventyret deroppe er lige så vildt som i syd

- Vores rejse mod nord har nok først og fremmest lært mig, at eventyret ikke nødvendigvis ligger på den anden side af jorden. Vi har rejst op langs Norges kyst til de nordligste øer - og selvom vi har været ved Polarisens kant, har vi jo ikke været særlig langt væk hjemmefra sammenlignet med, når vi har sejlet i Stillehavet. Men eventyret deroppe har været lige så stort og lige så forunderligt.

- Jeg tror, mange af os bekymrer os om klimaforandringer - og mange tænker måske: Hvor bliver de af? Ja, så bliver det tørke et år, og så får vi kraftige regnskyl og efterårsstorme i september. Men er det klimaforandringer? Der kan jeg sige, at man kan se klimaforandringerne på en helt anden måde nordpå. Vi er kommet op til gletsjere, der har trukket sig. Vi har sejlet, hvor vi ikke burde kunne sejle, fordi der var is flere sømil ud i de fjorde, da søkortene blev tegnet. Vi har også set isbjerge, der kælver under vandet - et fænomen, som en polarforsker har forklaret os er en del af klimaforandringerne, fordi nedsmeltningen sker så hurtigt.

- På vores rejse har jeg også lært, hvor fantastisk en hvid verden, der ligger lige nord for os. Vi har sejlet i efteråret – uden for den normale sæson - og har oplevet en storhed og en urørthed, som jeg tror, man ser meget få steder i verden. Steder, hvor der ikke er blevet fældet skov, trukket el-ledninger eller lavet fabrikker og veje. På et tidspunkt spurgte jeg en af vores gode kammerater, Tobias, der har været i Siriuspatruljen: "Hvor langt kan vi gå uden at møde nogen?" Hans svar var over 1000 kilometer.

- Undervejs på rejsen har vi indimellem sagt: "Det er pissekoldt, de kolde lande er noget lort - næste gang rejser vi ned til de varme lande. Men vi sagde præcis det omvendte, da vi rejste i de varme lande. Så det, jeg har lært, er, at der ikke er noget sted, der er bedre end det andet. Jeg synes, det mest fantastiske er at bevæge sig i de her forskellige verdener og opleve den mangfoldighed og det spænd, der er på yderpolerne. Man kan sejle rundt med isbjørne i -30 grader, men man kan også dykke i 40 grader ved en lille atol ude i Polynesien. Og det er jo det spænd, der gør verden, tilværelsen og rejsen til noget helt særligt.

- Jeg har også lært, at vi virkelig skal tage os sammen. Vi skal trække i den håndbremse, der skal trækkes i for at stoppe de menneskeskabte klimaforandringer, som klimaforskere verden over taler om. Vi kan godt ændre vaner og leve på andre måder uden at gå ned på livskvalitet. Der findes ikke en færdig opskrift på, hvordan hver enkel skal gøre. Mit råd er bare, at vi alle sammen gør, hvad vi kan.