16x9

Ung iværksætter: Kan redde liv med banebrydende opfindelse

I samarbejde med EY og Danske Bank

Der er meget på spil, når fremtiden for Fatimas skelsættende opfindelse bliver afgjort. Både for hende selv og millioner af patienter verden over.

Selv om de fleste bakterier er ganske harmløse, findes der desværre også en del, der er årsag til alvorlig sygdom og dødsfald.

Men hvad nu, hvis man kunne opdage disse bakterier hurtigere og længe inden, de blev farlige?

Det er arbejdet med forskning, der er Fatimas helt store drivkraft i livet.
Det er arbejdet med forskning, der er Fatimas helt store drivkraft i livet. Foto: Kim Tonning

Det spørgsmål har den 30-årige forsker og iværksætter Fatima AlZahra'a Alatraktchi fra Greve grublet over, lige siden hun i 2014 siden blev indlagt på hospitalet syg med høj feber.

Det var dagen efter fødslen af hendes første barn, en pige, og hun var knapt nok kommet hjem fra fødselsstuen, før hun fik høj feber.

Selv havde hun ikke travlt med at komme tilbage på hospitalet, men da hendes feber blev ved med at stige, fik familien hende overtalt til at tage af sted.

Det var en god beslutning.

Om samarbejdet

Denne artikel præsenteres i samarbejde med EY og Danske Bank. 

Danske Bank er hovedsamarbejdspartner for 'EY Entrepreneur of the Year'.

Lægerne kunne med det samme se, at infektionstallet i hendes blod var meget højt. Men der skulle gå fem lange dage, før de opdagede, hvilken bakterie, der var årsag til infektionen, så de kunne give hende den rigtige antibiotika.

I stedet for at være derhjemme med sin nyfødte datter og resten af familien, måtte Fatima derfor tilbringe tiden på en hospitalsstue, mens hun ventede på svar fra prøverne.

Indlæggelsen var frustrerende for Fatima, der i mellemtiden blev behandlet med antibiotika, der ikke virkede:

- Der mærkede jeg på egen krop, hvad det vil sige, at en diagnose er forsinket, fortæller hun.

square to 16x9
. Foto: Kim Tonning

For Fatimas oplevelse er langt fra enestående. Med den eksisterende teknologi, er der lang ventetid på bakterieprøverne, og de er ikke altid korrekte.

Og netop identifikation af bakterierne kan hjælpe lægerne med at give den helt korrekte antibiotika fra begyndelsen og derved reducere antibiotikaforbruget.

Indlæggelsen var derfor med til at skubbe den unge forskers tanker i en retning, der potentielt kan revolutionere behandlingen af bakterielle infektioner.

Flygtede fra Golfkrigen

square to 16x9
Lige siden hun var barn, har Fatima været entreprenant. Ved siden af sin skolegang skrev hun bøger, men hun har altid drømt om at blive forsker. Foto: Kim Tonning

Fatima, der i dag bor i Greve, er født i Kuwait i 1989, men da Golfkrigen brød ud året efter, flygtede familien til Danmark.

Familien slog sig ned på Frederiksberg i København, og allerede som ganske ung blev der lagt mærke til Fatima.

Ved siden af sin skolegang skrev hun bøger. Den første da hun blot var 13 år. Men drømmen var ikke at blive forfatter.

Lige siden hun var lille, har hun vidst, at hun ville være forsker. Og det er stadig drømmen om en karriere som forsker, der brænder stærkest i hende.

Også selv om hun allerede står bag én opfindelse, der potentielt kan redde menneskeliv over hele jorden.

Ph.d. blev startskuddet til uventet iværksættereventyr

Fatima er uddannet civilingeniør fra DTU, og det var under hendes ph.d. i nanoteknologi og molekylærbiologi, at hun lagde første grundsten for den enestående opdagelse, der har indbragt hende hæder fra ind- og udland.

Her fulgte hun 62 patienter med den alvorlige sygdom cystisk fibrose gennem ni måneder. Mere end halvdelen af patienterne bar en specifik problematisk bakterie selv om rutineundersøgelserne bedømte, at de var fri fra den bakterie, fandt hun ud af.

Den sensor, Fatima har opfundet og udviklet, har indbragt hende hæder fra både ind- og udland.
Den sensor, Fatima har opfundet og udviklet, har indbragt hende hæder fra både ind- og udland. Foto: Kim Tonning

- Det er ikke godt nok, mener Fatima, der har opfundet en ultrasensitiv sensor, der ved at måle på kropsvæsker som blod eller urin på bare ét minut kan detektere, om patienten bærer problematiske bakterier.

Enkelt forklaret består Fatimas opfindelse i en ny metode, der kan afsløre identiteten af de smittende bakterier langt tidligere og mere præcist end i dag.

Hvert år dør millioner af mennesker verden over af infektioner forårsaget af bakterier, og endnu flere bliver alvorligt syge.

Fatimas tre gode råd til unge iværksættere

Vær mentalt forberedt

Som spirende iværksætter skal man tænke over, om man kan holde til det. Det kræver, at man har netværk i form af familie eller tætte venner, der støtter en, når det bliver svært. Har man ikke det, kan man godt lykkedes alligevel, men man skal være bevidst om, at det bliver en hård proces. Det kan blive virkelig intenst, og man skal vælge med omhu, hvem man vil have med på sin rejse.

Du skal vide hvorfor

Man skal tænke over, hvad formålet med ens idé er. Vil man bare gerne være iværksætter, fordi det er moderne, eller har man en reel idé om noget, man brænder for? Når det bliver rigtig hårdt, er det nemlig vigtigt, at man har et meningsfyldt formål, man arbejder frem mod, samt at man har en personlig årsag til at gøre det.

Vælg dit team med omhu og undgå free-riders

Vælg dit team med omhu. Vælg dem, som virkelig kommer til at bidrage og slide med dig, og som ikke bare tager en gratis billet i en startup på din bekostning. Og få nu papirarbejdet i orden. Invester nogle tusinde kroner i gode advokater og gode kontrakter. Det kan blive rigtig surt og dyrt, hvis man sparer penge det forkerte sted.

Tanken er, at opfindelsen på sigt kan redde liv, da patienter kan blive behandlet korrekt og hurtigere end i dag.

Håbet er, at sensoren eksempelvis kan finde resistente sygdomsfremkaldende bakterier så tidligt, at de potentielt vil kunne behandles med antibiotika. Noget, der normalt ikke er muligt, når først bakterien har sat sig fast i kroppen.

Stiftede egen virksomhed

Opfindelsen er så god, at hun har stiftet virksomheden PreDiagnose, hvor hun har lavet flere opfindelser og udvidet konceptet, så det dækker en række problematiske bakterier.

Sensorerne er allerede tilgængelige for køb i forskningsøjemed, og PreDiagnose kan forhåbentligt i løbet af få år sende en godkendt sensor på markedet til diagnostisk brug over hele verden.

Hvis det sker, vil det være gode nyheder for særligt patienter med sygdomme som kræft, cystisk fibrose og AIDS, der på grund af deres nedsatte immunforsvar har en høj risiko for at blive alvorligt syge eller dø på grund af bakterielle infektioner.

Lige nu afventer Fatima, at opfindelsen bliver godkendt til medicinsk brug.
Lige nu afventer Fatima, at opfindelsen bliver godkendt til medicinsk brug. Foto: Kim Tonning

Nu er spørgsmålet blot, hvornår Fatimas opfindelse bliver godkendt til brug. Når det gælder medicinsk udstyr, er det nemlig ikke noget, der bare lige sker. Som det ser ud nu, forventer hun at være klar med et godkendt produkt inden for fem år.

- Vi arbejder på, at det skal være så let at bruge, at patienten selv en dag kan tage prøverne hjemme, fortæller Fatima, der med sin opfindelse har gjort kometkarriere inden for forskningsverdenen.

Ambitionen er, at folk skal kunne bruge produktet hjemmefra.
Ambitionen er, at folk skal kunne bruge produktet hjemmefra. Foto: Kim Tonning

For sin forskning har hun modtaget Lundbeckfondens Talentpris og prisen for årets ph.d.-afhandling på DTU. I 2019 blev hun kåret som én af de mest lovende talenter i Europa under 30 år af det amerikanske erhvervsmagasin Forbes.

Hun har også holdt én af de berømte TED Talks, der i skrivende stund er set mere 1.6 millioner gange. Derudover har hun skrevet fire bøger.

Hårdt arbejde

Fatimas bedrifter er resultatet af et kæmpe stykke arbejde over mange år med forskning og slid. Og bag facaden er der en historie om mange søvnløse nætter og ting, der ikke har fungeret.

I arbejdet med at få sensorerne til at virke, har hun ramt hovedet ind i væggen et utal af gang, og det har ikke været nemt. Men motivationen har hele tiden været lysende klar for hende, og hun har aldrig mistet troet på, at det nok skulle lykkedes.

Tanken om, det måske kunne fejle, har ganske enkelt ikke været en mulighed.

- Hvis min opfindelse bare redder ét menneskes liv, så er jeg virkelig glad. Og tænk engang, hvis det kan redde mange millioner menneskeliv? Dét er motiverende.

Brug for flere kvindelige iværksættere

square to 16x9
For Fatima har baggrund, køn eller alder ingen relevans for, hvorvidt man kan lykkes som iværksætter. Det hele handler om at have et produkt, der virker, mener hun. Foto: Kim Tonning

Mens Fatima har stiftet egen virksomhed ved siden af sin forskningskarriere, går det dog ikke super godt med antallet af kvindelige iværksættere generelt.

Blot hver fjerde danske iværksætter er kvinde, viser en gennemgang af samtlige nystiftede danske virksomheder, som Fonden for Entreprenørskab har lavet.

Samme organisation fortæller, at det er et problem, fordi diversitet blandt iværksættere er en fordel, og kvinder kan have ideer, som samfundet går glip af.

Blot hver fjerde danske iværksætter er kvinde, viser en gennemgang af samtlige nystiftede danske virksomheder.
Blot hver fjerde danske iværksætter er kvinde, viser en gennemgang af samtlige nystiftede danske virksomheder. Foto: Kim Tonning

Fatima skiller sig derfor ud fra iværksætterstatistikkerne, men det er, fortæller hun, ikke noget, hun tænker ret meget over. Hun ser sig selv som forsker og iværksætter, og ikke som kvinde eller indvandrer.

- Faktisk synes jeg, det er irrelevant. Hvis mit apparat virker, så virker det, alt andet er ligegyldigt, fortæller hun.

Manglen på kvindelige forbilleder bliver nævnt som en af forklaringerne på skævvridningen mellem mænd og kvinder. I den gængse opfattelse er en iværksætter ofte en eller flere mænd, der knokler døgnet rundt. Men det er en stereotyp, for der findes mange forskellige måder at være iværksætter på.

Taknemmelig over modtagelsen

Fatima er et godt eksempel på, hvordan man kan inspirere andre med sine handlinger.

Hun modtager jævnligt mails og beskeder fra unge kvinder og mænd, der skriver, at de på grund af hende nu har fået mod på selv at gøre noget ved deres idé eller blot er blevet inspireret af hendes præstationer.

Der er mange, der udviser interesse for, hvad Fatima foretager sig, og det sætter hun stor pris på.
Der er mange, der udviser interesse for, hvad Fatima foretager sig, og det sætter hun stor pris på. Foto: Kim Tonning

- Selvfølgelig bliver jeg glad, når folk tager sig tid til at skrive til mig og jeg værdsætter virkelig, at så mange gerne vil dele deres tanker, siger hun og fortsætter

- Hvis min rejse har inspireret nogen, føler jeg dyb taknemlighed for denne sidegevinst ved mit arbejde.

Fatima er et eksempel på, at man ikke behøver kaste sig ud i et helt nyt felt, hvis man gerne vil være iværksætter.

Afstemning

Det fortæller iværksætterekspert Mads Váczy Kragh, direktør for Erhvervshus Sjælland. Han kalder den type af iværksættere for specialister.

- Det er typisk folk, der vier deres liv til deres specialistjob, og ofte ender med at være iværksættere indenfor deres egen faglighed. Det kan være læger, tandlæger eller fotografer, der bygger deres egen forretning op, fortæller han.

Vil fortsætte sin forskning

I dag er Fatima ejer, men ikke længere direktør i PreDiagnose. Planen har hele tiden været, at hun skulle sætte det i gang og sørge for, at der inden for en overskuelige tidsramme kommer et produkt på banen.

Hendes opgave har været at få det tekniske og videnskabelige på plads. Det er også det, hun synes er mest interessant og det, hun er bedst til.

- Nu er der andre kræfter på, der er bedre til det forretningsmæssige end mig, fortæller Fatima, der for nylig er blevet ansat som assistant professor på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet.

Her skal hun arbejde videre med sin forskning, for det er netop hendes nysgerrighed, der er hendes drivkraft.

Det er arbejdet med forskning, der er Fatimas helt store drivkraft i livet.
Det er arbejdet med forskning, der er Fatimas helt store drivkraft i livet. Foto: Kim Tonning

- At det så har udviklet sig til noget, der er et stort potentiale i, er et resultat af, at jeg er gået utraditionelt til værks med forskningen, siger Fatima og understreger, at hun ikke er den eneste i verden, der arbejder på at udvikle sensorer til hurtig diagnostik.

Der er mange konkurrenter på banen, og Fatima mener ikke selv, at hun har slået igennem som iværksætter. Ikke endnu.

- Jeg slår igennem den dag, hvor PreDiagnose har et godkendt produkt, der resulterer i en bedre prognose for patienten, siger hun.