Sponsoreret

Træt af sure miner over middagen? 5 familieretter med et grønt twist

Det behøver ikke at være så svært at få grøntsager i de små - få alle de gode tip her.  Gpointstudio / Shutterstock
Den Grønne Slagter logo
Betalt partnerskab med Den Grønne Slagter

Annoncørbetalt indhold: Det handler om fantasi og taktik, når der skal flere grøntsager i maven på de kære børn. Og det kan sagtens lade sig gøre.

"Jubiii, mor, skal vi have broccoli?" Neeej, vel? De færreste børn jubler over grøntsager på menuen. Det er klassikere som hakkebøffer, pasta og rugbrød med pålæg, der er på top-ti-listen over de mest populære middagsretter i Danmark, viser en undersøgelse lavet af Epinion.

OM SAMARBEJDET

Denne artikel er en del af en artikelserie, der præsenteres i samarbejde med Den Grønne Slagter.

I serien sætter TV 2 og Den Grønne Slagter fokus på den sunde livsstil, hvor både balanceret kost og motion spiller en rolle. Vi møder danskere, der har taget kampen mod kiloene og deler ud af deres gode råd. Ligesom vi får inspiration til det smagfulde, nemme og næringsfulde måltid, som hele familien vil elske. 

Det kan faktisk være en hård opgave at få især børn til at kaste sig begejstrede over grøntsagerne.

Ærgerligt, fordi grøntsager indeholder mange kostfibre, mineraler og vitaminer, som både børn og voksne har godt af.

Men lige så vigtigt er det, at aftensmåltidet for mange familier er lig med kvalitetstid. Det skal derfor helst være en hyggestund, og skænderier er det sidste, nogen har lyst til.

Heldigvis er der masser af tips til at få det sunde grønt i de kære unger.

Alle drømmer om ro og god stemning omkring middagsbordet - og det kan sagtens lade sig gøre.

Sund og nem madpakke

Du kan finde inspiration i Den Grønne Slagters lækre opskriftssamling, hvor du kan finde alt fra en asiatisk inspireret Bahn Mi sandwich til en vegetarisk salat.

Find det her

Sidsel Jørgensen er klinisk diætist i Diætisthuset, og i sit daglige arbejde rådgiver hun blandt andet familier og unge om kost i forhold til overvægt og sundhed. Hun genkender billedet af, at grøntsager på middagsbordet kan være et stridspunkt, der kan ødelægge den gode stemning.

For at undgå det, kan det være en god idé, at man introducerer børn for grøntsager så tidligt som muligt, så børnene vænner sig til smagen og konsistensen. Forældrenes holdning og indstilling til grøntsager er også afgørende, da børnene – som i så mange andre aspekter af deres opvækst - kopierer det, de ser.

Forældrene skal være rollemodeller

Man skal derfor som voksen undgå at tale negativt om grøntsager, da det kan tage lysten og modet til at smage dem fra børnene. Forældrene skal derimod være rollemodeller, fortæller Sidsel Jørgensen.

Når det kommer til børns mad, er det også vigtigt, at der er elementer af leg og fantasi med i måltidet, og som forældre behøver man typisk ikke bekymre sig over, om børnene nu spiser alle grøntsagerne på tallerkenen.

Spiser ens børn generelt varieret, skal de nok få alle de vitaminer og mineraler, de har brug, siger Sidsel Jørgensen, der her guider til, hvordan man får flere grøntsager ind i fem af danskernes favoritretter.

Vidste du...

... at du kan spise cirka 7 skiver af Den Grønne Slagters rullepølse, før du får samme mængde fedt som i én skive almindelig rullepølse?

Se mere her.

5 klassiske børneretter med et grønt twist

  1. Rugbrødsmaden

    Det er kun fantasien, der sætter grænser, når det kommer til rugbrødsmaden, der faktisk er danskernes foretrukne aftensmåltid. Her er der nemlig mulighed for at være kreativ med både farver og smag, når der skal laves lækre madder.

    Som forældre kan man inspirere børnene ved at anrette et fad med lækkert og sundt pålæg samt grøntsager til pynt.

    Det er en god idé selv at lade børnene pynte madderne med tomat, agurk, avokado og andet grønt, der er skåret ud i sjove former, så børnene fanger interesse for dem.

    Det samme gælder for øvrigt, når favoritmadderne skal laves til børnenes madpakker.

  2. Spaghetti

    Når man laver pastaretter, kan man kan rive gulerødder eller squash i lange strimler og blande med spaghettien. I kødsovsen kan man sagtens blende de samme grøntsager samt løg og aubergine i, uden at børnene opdager det.

    Det er dog ikke sikkert, at man rent faktisk behøver at skjule grøntsagerne for børnene. Særligt ikke, hvis de selv har været med til at lave maden. Så snart børnene er store nok, er det derfor en god idé at inddrage dem i madlavningen.

    Det giver børnene en fornemmelse af ejerskab over aftensmaden, når de selv har hjulpet til og været med til at vælge, hvilke grøntsager der skal i. Det er også her, man kan vise dem, hvordan de forskellige grøntsager ser ud, inden de kommer i gryden, og generelt vække en interesse for maden.

  3. Pizza

    Laver man pizza, gælder samme trick for pizzasaucen som for pastasaucen, hvor man kan blende grøntsager i. Man kan desuden med fordel lade børnene pynte deres egen pizza med grøntsager, som forældrene har skåret ud.

    Tricket er, at børnene selv bestemmer ud fra det, mor og far har udvalgt. På den måde bliver det sjovere for børnene at lave mad.

    Og så er det faktisk en god idé at lade børnene lege med maden. Eksempelvis kan man skære grøntsagerne ud på en sjov måde, fortælle historier og lade børnene bruge deres fantasi, når de dekorerer deres pizza.

  4. Hakkebøffer

    Klassikeren er stadig blandt danskernes favoritter, og bøfferne kan nemt gøres grønnere ved, at man river milde grøntsager som aubergine, squash eller gulerod i farsen.

    Man kan starte med lidt og lade børnene vænne sig til det. Serverer man kartoffelmos til, kan den tilsættes blomkål og knoldselleri, der har kogt med kartoflerne.

  5. Burger

    Burgere er også et hit hos mange, og her kan man bruge samme grønne trick i farsen som med hakkebøffen og tilmed skære lækre grøntsager ud, som børnene selv kan putte i burgeren.

    Alternativt kan I lave en vegetarisk version af bøffen, f.eks. en sprødstegt rodfrugtdelle. 

    Nu er det begrænset, hvad der kan være af grønt i en traditionel burgerbøf, og børnene behøver ikke nødvendigvis at spise deres grøntsager til aftensmaden. I stedet kan det være taktisk smart at servere frugt og grønt, når børnene er allermest sultne.

    Det er typisk, når de kommer hjem fra skole eller børnehave efter en lang dag.

    Sørg for at grøntsagerne er skåret ud i mundrette stykker og bliver serveret på en pæn måde – gerne på et fad. På den måde får børnene deres grøntsager, og det betyder mindre, om de også spiser meget af det grønne til aftensmaden.

Kilde: Sidsel Jørgensen, klinisk diætist i Diætisthuset