Annoncørbetalt indhold

Handler du på nettet? Sådan undgår du at blive snydt

En langsom genåbning er erhvervslivet er begyndt, men mange fysiske butikker er fortsat lukket. Derfor er internethandlen særlig populær. Men der er desværre også en del svindlere løs på nettet, så tjek disse råd. Shutterstock / simona pilolla 2
Bank Norwegian logo
I samarbejde med Bank Norwegian

Nethandel er nemt, hurtigt og sommetider billigst. Selv under coronakrisen er der mange kunder, men ikke alle sælgere har gode hensigter.

Om samarbejdet

Denne artikel er en del af en artikelserie, som præsenteres i samarbejde med Bank Norwegian.

Ingen kø, mere at vælge mellem og ofte penge at spare. Danskerne er vilde med at købe varer på nettet - særligt i coranatiden, hvor mange fysiske butikker fortsat er lukket.

Faktisk havde tre fjerdele af os handlet på nettet i de første måneder af året. For ti år siden var det kun halvdelen af os, ifølge Danmarks Statistik.

150 millioner handler og 71,2 milliarder kroner blev det til i de første seks måneder af 2019. Det fremgår af en e-handelsanalyse fra Foreningen for Dansk Internethandel.

De seneste tal fra FDIH viser, at der på trods af corona er fremgang at spore i nethandlen. Helt konkret viser tallene, at mere end hver tredje netbutik har oplevet salg på samme niveau som før krisen i løbet af de sidste 14 dage, mens hver femte netbutik melder om en vækst på mindst 50 procent.

Brug Norwegian-kortet online – et trygt betalingskort

Norwegian-kortet er kreditkortet, som Bank Norwegian tilbyder. Kortet er et VISA-kort og er koblet til det globale VISA-netværk. Kortet kan bruges alle steder, der godtager VISA-kort og ved online-køb. Med Norwegian-kortet er sikkerheden i orden:

  • Vi overvåger alle korttransaktioner døgnet rundt. Dermed kan vi hurtigt opfange mistænkelige transaktioner, hvis du skulle være uheldig at få kortet misbrugt.
  • Har du behov for at reklamere over et køb, kan vi hjælpe med at føre reklamationssagen mod salgsstedet.

Læs mere om Norwegian-kortet her

Vi danskere er glade for at modtage pakker, vi har købt på internettet.

Men når du bestiller dine varer online, er der dog et par områder, du bør give lidt ekstra opmærksomhed.

– E-handel er blevet en slagmark for it-kriminalitet, for de kriminelle er der, hvor pengene er, siger Toke Mølgaard, der er kommunikationschef i certificeringsordningen e-mærket.

2500 danske webshops er certificeret med e-mærket. Det betyder blandt andet, at virksomhederne har forpligtet sig til at overholde lovgivningen, har et gennemskueligt købsflow og tydeligt angiver, hvem der står bag webshoppen. Forbrugerrådet Tænk, Dansk Erhverv og Dansk Industri står blandt andet bag e-mærket.

E-mærket er endnu ikke på udenlandske webshops, så her skal du selv vurdere, om shoppen er pålidelig, eller om det er en falsk webshop.

Du kan finde masser af gode varer til en fin pris på nettet, men der er nogle ting, du skal være opmærksom på, så du ikke bliver snydt.

Hvis du kommer til at handle på en af de mange tusinde falske webshops, handler du ofte med bagmænd, der gemmer sig bag falske identiteter. Du kan risikere at modtage en anden vare end den, du har købt – hvis du da overhovedet modtager en vare.

Under alle omstændigheder bliver dine penge typisk trukket fra din konto, måske mere end én gang. Og ikke nok med dét:

– Et dansk navn med adresse og et tilhørende kortnummer er også en form for valuta især for udenlandske svindlere, siger Toke Mølgaard. Disse oplysninger kan i sig selv sælges videre på nettet.

Bank Norwegian – en nordisk bank i vækst

Bank Norwegian blev etableret i Norge tilbage i 2007. Siden er det gået stærkt, og banken har i dag 1,6 millioner kunder fordelt på bankens fire markeder: Danmark, Norge, Sverige og Finland. Bank Norwegian kom ind på det danske marked i 2015.

Bank Norwegian er en internetbank, og har specialiseret sig i udvalgte produkter til konkurrencemæssige priser: lån, kreditkort, opsparingskonto og forsikringer. Vi har intet krav om helkundeforhold. Læs mere om produkterne her.

Danskerne har høj tillid

Selvom de første webshops har over 25 år på bagen, har mange af os stadig brug for at blive mindet om, hvad vi bør tjekke, inden vi bevæger os til den virtuelle kasse og trykker på ”betal”.

Omtrent en tredjedel af os, der handlede på internettet sidste år, oplevede i hvert fald problemer i forbindelse med et køb. For ti år siden var det kun otte procent, ifølge Dansk Statistik.

Problemerne er vokset inden for alle områder – fra problemer med leveringstid, til tekniske problemer og misbrug af kreditkort.

Der er flere grunde til, at vi bliver snydt, ifølge Toke Mølgaard:

– Danmark er et af de lande med mindst korruption og allerhøjest tillid. Den tillid har vi det jo nok med at tage med os, når vi handler på nettet. Og selv om mange nethandler går smertefrit, er det stadig godt at være lidt skeptisk og ikke forhaste sig med sit køb.

Toke Mølgaards 7 forslag til spørgsmål, du bør stille dig selv – inden du gennemfører et køb på nettet:

  1. Passer domænet til shoppens varer?

    Hvis webshoppens adresse – domænenavnet – ikke stemmer overens med det, der bliver solgt, er det ofte et tegn på, at du er havnet på en falsk webshop.

    Selvom den kan se nok så rigtig ud med hensyn til form og indhold. Produktbillederne af eksempelvis løbesko eller en taske er formentligt kopieret fra producenten, så du tror, du køber de rigtige sko.

  2. Er prisen for god til at være sand?

    Er priserne på webshoppen ”mærkelige” som eksempelvis 438,61 kroner, kan det være tegn på fusk. Skæve tal er dog ikke et sikkert tegn på svindel, da legale webshops også kan have priser genereret af maskiner.

    IT-kriminelle, der bruger webshops til at snyde os for penge og personfølsomme oplysninger, falbyder typisk eksklusive og kendte mærkevarer, som mange er interesserede i at købe billigt.

    Ser du internationale brands som Adidas, Gucci og Apple til spotpriser, bør din alarmklokke ringe. Danske brands som Samsøe Samsøe, Ilse Jacobsen og den mindre virksomhed Shoe The Bear har dog også oplevet, at deres varemærke er blevet krænket.

    Hav derfor altid antennerne ude, når du ser en pris, der er for god til at være sand.
     

  3. Er sproget korrekt dansk?

    Svindlere benytter sig typisk af værktøjet Google Translate, når de skal oversætte den falske webshops tekster.

    Når der ikke er et menneske bag tasterne, kan det engelske ord ”shipping” (forsendelse) således blive til ”skibsfart.”

    Det er ofte under afsnittet med leveringsbetingelser, at du kan spotte vrøvl og sprogfejl, for afsnittet indeholder typisk en længere tekst om et mere teknisk emne.

  4. Er der kontaktoplysninger til ejeren?

    Under webshoppens afsnit ”Om os” bør du altid kunne se, hvem der står bag webshoppen. Og du skal kunne kontakte vedkommende direkte.

    Går der noget galt med dit køb, skal du vide, hvem du (og evt. banken, politiet og diverse forbruger- og klageinstanser) kan stille til ansvar – og hvordan.

  5. Hvor kommer varen fra?

    Handelsbetingelserne er vigtige at læse igennem, inden du køber, så du er sikker på, at du er enig i de betingelser, du godkender med dit køb.

    Det er altid klogt at kende reglerne for eksempelvis returret, fortrydelsesret og hvem, der skal betale, hvis du vil sende varen retur.

    Tjek også, hvor varen sendes fra. Er det fra et land uden for EU, skal du betale told og skat oven i varens pris.


     

  6. Betaling med kreditkort ved onlinekøb

    Hvis du eksempelvis ikke modtager den vare, du har købt, eller der forsvinder for mange penge fra din konto, kan du gøre indsigelse mod handlen og eventuelt få dine penge tilbage.

    Ofte er du bedst stillet, hvis du bruger et kreditkort frem for et almindeligt betalingskort (debetkort). Bruger du et kreditkort, er købet foretaget med kredit, dvs. bankens penge. Derfor vil banken kunne hjælpe dig med at føre en eventuel reklamationssag mod salgsstedet.

    Reglerne for indsigelse og reklamation er forskellige fra bank til bank, så det kan være fornuftigt at tjekke op på reglerne for dit betalingskort.

    En bankoverførsel er altid en dårlig idé, for så mister du dine penge uanset hvad.

    Overførsler via en betalings-app kan heller ikke anbefales.

  7. Hvad mener andre om webshoppen?

    Brugeranmeldelser på eksempelvis Trustpilot kan give dig et fingerpeg om webshoppens troværdighed.

    Tag dog skriverierne med et gran salt, for det er ikke altid, at det, der bliver skrevet og ranglistet, er sandheden, da alle har adgang til at skrive en god eller dårlig anmeldelse.

     

Kilde: Toke Mølgaard, kommunikationschef i certificeringsordningen e-mærket.