Årgang 0

Læs hele chatten med Rachel fra 'Årgang 0'

Rachel Ellebye sad klar til at chatte med seere og læsere efter det endegyldigt sidste 'Årgang 0'-program om hende.

Hvad skete der? Rachel fra 'Årgang 0' har chattet med seere og læsere på TV2.dk.

Endegyldig afsked. Det endegyldigt sidste program om Rachel Ellebye, der altid er gået sine egne veje, er blevet sendt. Efter programmet sad den 19-årige unge kvinde klar til at svare på spørgsmål og hilsner.

Herunder kan du læse alle hendes svar.

Og på TV 2 Play kan du se 'Årgang 0 - Rachels historie'.

Spørgsmål

Vinnie:

Kære Rachel Vil blot fortælle dig, at du er en super sej ung kvinde. Alle burde beundre dig for din kamp - dit mod på livet og din indstilling til, at vi er formet af hvad vi kommer fra. At tage alt det gode med, og lægge det dårlige på rette hylde og bruge det konstruktivt. Alt det bedste for dig i fremtiden❤️ Mvh

Svar:

Kære Vinnie

Tusind tusind tak for den dejlige hilsen. Det varmer rigtigt meget. Jeg er rigtig glad for, at du har fulgt med i alle årene. Og heldigvis kan man stadig se alle programmer på nettet, så vi forsvinder ikke helt ud af verden :)

Kærlig hilsen og rigtig god aften fra Rachel

Spørgsmål

Charlotte:

Hej Rachel Kommer du til at savne kameraerne, nu da Årgang 0 er slut eller bliver det også lidt rart at slippe for? Du har jo aldrig prøvet andet. Mvh. Charlotte

Svar:

Kære Charlotte

Både og. Jeg tror mest, at jeg kommer til at savne de mennesker, der er bag kameraerne. Blandt andet Anne Hjort, der er tilrettelægger. Hun er jo en af de kvinder udover min mor, der har været en del af mit liv i længst tid. Hun er lidt som en ekstra-tante på en måde. Hun har været der for mig i rigtigt mange livsbegivenheder. 

Kærlig hilsen Rachel

Spørgsmål

Katrine Kog:

Går du til noget sport i din fritid?

Svar:

Kære Katrine

Jeg går i fitness - eller forsøger at gå i fitness. Jeg har medlemsskab, men det er ikke altid, at jeg lige når at komme af sted :)

Kærlig hilsen Rachel

Spørgsmål

Tine:

Hej Rachel. Jeg kunne godt tænke mig at der kunne komme et opfølgende program, eksempelvis, om 5 år, hvor vi kunne høre hvordan det er gået jer alle. Men i hvert fald, held og lykke i fremtiden. hilsen

Svar:

Kære Tine

Tusind tak for din besked. Man kan aldrig vide, hvad TV 2 vælger at gøre i fremtiden, men ellers kan du jo altid følge med på de sociale medier :) 

Kærlig hilsen Rachel

Spørgsmål

Clara Hansen:

Hej Rachel, jeg beundrer dig meget og ville spørge dig om du har nogle gode råd til når man skal til terminsprøve :) Er mega nervøs Hilsen Clara

Svar:

Kære Clara

Det vigtigste i en terminsprøve er at tænke, at det ikke er den rigtige eksamen, så der er plads til at lave lidt småfejl. Tag nogle gode dybe vejrtrækninger, gør dig umage og få noget god søvn inden.

Rigtig meget held og lykke :)

Kærlig hilsen Rachel

Spørgsmål

Anonym:

Skal dig og Eirik have børn?

Svar:

Kære anonyme

Måske! Vi ved ikke, hvad fremtiden bringer. Det bliver i hvert fald ikke inde for det næste stykke tid, fordi vi begge to gerne vil tage en uddannelse og også rejse lidt :)

Kærlig hilsen Rachel

Spørgsmål

Gitte:

Hej! Har du efterfølgende talt med dine klassekammerater om den måde de var på i forhold til dig? Kram Gitte

Svar:

Kære Gitte

Jeg har ikke kontakt med nogen af dem, jeg gik i klasse med, længere. Jeg føler, at jeg ikke ville kunne lægge det helt bag mig, hvis jeg stadig snakkede med dem i dag.

Kærlig hilsen Rachel

Spørgsmål

Mona:

Hej Rachel. Hvad stemmer du ved valg? Er du rød/blå.?

Svar:

Kære Mona

Der er jeg lilla, jeg stemte radikale sidste gang :)

Kærlig hilsen Rachel

Spørgsmål

Mathias Dalgaard :

Hvad er din favorit bog?

Svar:

Kære Mathias

Det må være en, vi læste i dansk i 2.g, nemlig 'Solen går sin gang' af Ernest Hemmingway. Jeg havde en helt fantastisk fansklærer, der gjorde, at jeg blev helt fænget af bogen, og den fortabte generation, som Hemmingway også selv var en generation af, er meget spændende.

Kærlig hilsen Rachel

Spørgsmål

Filippa :

Hej Rachel. Hvad gjorde at du valgte henholdsvis Askov efterskole og Birkerød Gymnasium? Knus

Svar:

Kære Filippa

Askov Efterskole valgte jeg, fordi jeg gerne ville noget, der var anderledes fra min hverdag. Jeg har altid godt kunnet lide kunst og musik, og det virkede til at være et rigtigt hyggeligt sted. Og det viste sig så at være et af de hyggeligste steder i verden. Og grunden til at jeg valgte at tage på Birkerød Gymnasium, da jeg kom tilbage fra udveklsing i Argentina, var, at jeg ikke bare ville tilbage til mit børneværelse i Aabenraa. Til Åbent Hus i 2016 syntes jeg, at det var fedt, at det lå i naturen og lige ved siden af København, der var nogle utroligt søde lærere og elever, og samtidig er det den største offentlige IB-skole (skole for international eksamen, red.) i Danmark. Og det var rigtigt dejligt at være der!

Kærlig hilsen Rachel

Spørgsmål

Charlotte:

Hej Rachel Din mir kalder dig et begavet barn. Ingen tvivl om det, men har du nogensinde fået målt din IQ? Mvh og tak for mange underholdende timer Charlotte

Svar:

Kære Charlotte

Jeg kan huske, om jeg har fået målt min IQ, haha. Måske for mange år siden, men der er sket så mange ting i livet :)

Kærlig hilsen Rachel

Spørgsmål

Katja Jørgensen:

Kære Rachel Det har været skønt at følge dig og din familie jeg ønsker dig det bedste og syntes du er stærk og modig. Ser du egentlig stadig de andre fra årgang 0? Dbh Katja

Svar:

Kære Katja

Tusind tak for den dejlige hilsen. Jeg var sammen med Stephanie og ganske kort Isabella (hendes lillesøster) i sidste uge. Først til en reception og bagefter til Reality Awards. Det var rigtigt sjovt! Jeg tror, sidst jeg så Christian, var sidste år, og Emma så jeg, da vi vandt den der guldpris for Billedbladet, og Mathilde har jeg ikke set i mange år :)

Kærlig hilsen Rachel

Spørgsmål

Martin Dalgaard:

Jeg har fulgt dig på årgang 0 i mange år. Hvad kunne du godt tænke at arbejde med i fremtiden. God vind fremover Mvh Martin Dalgaard fra Slagelse

Svar:

Kære Martin

Det bliver nok et eller andet med internationale relationer, måske diplomati eller handel. I hvert fald håber jeg, at det bliver noget internationalt, hvor jeg kan bruge noget sprog.

Kærlig hilsen Rachel

Spørgsmål

Sofie K:

Hej søde Rachel, hvis man er i samme stadie som dig og på vej ud i verden, har du så et godt råd du kan give videre, her tænker jeg på alle dine erfaringer fra udlandet? Varme hilsner Sofie

Svar:

Kære Sofie

Først og fremmest: Se, om der er nogle, du kan besøge i de lande, du rejser i. Hvis du kan bo hos dem, få dem til at vise dig rundt eller bare få et måltid mad, så er det en rigtig god måde at opleve et land på. Sørg for, at du har nok med penge. Du skal ikke undervurdere, hvor dyrt det er at rejse :)

Rigtig god rejse!

Kærlig hilsen Rachel

Spørgsmål

Maja:

Hej Rachel. Hvis du kunne sende et brev til 13 årige Rachel, hvad ville du så skrive?

Svar:

Kære Maja

Så ville jeg skrive til hende: Du kommer til at opleve rigtigt mange ting over de næste mange år, så hold hovedet højt og husk, at man kommer altid længst med venlighed, selvom folk ikke altid er lige venlige over for dig :)

Kærlig hilsen Rachel

Spørgsmål

Martin Dalgaard:

Lærer du nogen fremmedsprog for tiden? Hvis ikke, hvilke sprog vil du så gerne lære? Hilsen Martin Dalgaard fra Slagelse :)

Svar:

Kære Martin Dalgaard fra Slagelse :)

Jeg er i gang med at lære norsk lige nu, jeg er begyndt at snakke det ret meget. Det er mest det lige nu. Jeg kunne rigtigt godt tænke mig at lære fransk igen, selvom jeg har haft det lidt i skolen. Jeg vil rigtigt gerne rejse til Frankrig snart og kunne kommunikere på fransk. Generelt er jeg meget glad for sprog!

Kærlig hilsen Rachel

Spørgsmål

Anonym :

Hej Rachel Hvis du nu skulle give et råd til en der bliver holdt uden for i fællesskabet i en klasse eller bliver mobbet hvad vil det så være?

Svar:

Hold hovedet højt først og fremmest! Sørg for at du har nogle, du kan tale med det om. Det vigtigste er egentlig bare også at have noget positivt at foretage sig også. Det var det, der gjorde, at jeg ikke gik helt ned med flaget dengang. Jeg havde venner andre steder, så jeg var ikke bare fanget i den bobble der.

Kærlig hilsen Rachel

Spørgsmål

Susanne :

Hej Rachel. Tak for dig og din fantastiske måde at være på og tackle livets udfordringer på. Kan du fortælle lidt om CISV? Kan man fx kombinere et ophold med fx at lære sprog eksempelvis i Tyskland. Tænker på om det kunne være noget for min søn.

Svar:

CISV er ikke rigtigt en sprogskole. Selvøflgelig lærer man noget sprog, f.eks. rigtigt meget engelsk og lidt af de andre sprog, men det skal ikke ses som en sprogrejse men som en uddannelseslejr på en måde. En lejr, hvor man oplever et kulturmøde, og hvor man skaber netværk, som kan vare evigt. Og så er det selvfølgelig bare en superfed oplevelse. Jeg vil helt klart anbefale det.

Kærlig hilsen Rachel

Spørgsmål

Michelle :

Har du fortrudt at medvirke i årgang 0? hvorfor/hvorfor ikke :)

Svar:

Kære Michelle

Nej, det har jeg ikke. Jeg har været rigtigt glad for at være med hele vejen igennem. Det har været et rigtigt godt projekt, og vi er enige i min familie om, at hvis vi ikke kunne lide det, havde vi ikke været med i så mange år :)

Kærlig hilsen Rachel

Spørgsmål

Susanne B. Madsen:

Hej Rachel Hvor meget fylder troen hos dig ? Jeg er selv præstedatter. Venlig hilsen Susanne

Svar:

Kære Susanne

Jeg tror, at jeg er meget den der danske kulturkristne, men samtidig har jeg lidt mere indflydelse fra kristendommen, så jeg er vokset op med at gå i kirke rimelig ofte.

Kærlig hilsen Rachel