Sponsoreret

Sommerferie med nærvær: Familieekspert giver 6 tips til oplevelser fuld af magi

. Anna Anisimova / Shutterstock
Visit Læsø logo
Betalt partnerskab med Visit Læsø

Annoncørbetalt indhold: Undgå stress i din ferie og giv plads til ro og nærvær i familien. Nyd de små ting, I ellers ikke har mulighed for.

Sommerferien venter forude, hvor I som familie får masser af tid sammen, uden at skulle jonglere mails, skypemøder og hjemmeskole samtidig.

Om samarbejdet (Visit Læsø)

Denne artikel er en del af en artikelserie, der præsenteres i samarbejde med Visit Læsø.

Bliver du helt stresset ved tanken om, hvilke aktiviteter du mon skal finde på, er der ingen grund til panik.

Ifølge familieekspert Charlotte Højlund er det vigtigste, at forældre og børn har god tid til at hygge og bare være sammen. Hun er selv mor til syv børn fra 9-26 år, holder foredrag om familieliv og er forfatter til bogen ’Moar! Sådan får du hvilepuls i hverdagen’.

VL impact 1 boks 1

Læsø er først og fremmest rig på ro og har masser af plads. Her er kilometerlange sandstrande, store skovarealer, klithede samt strandenge så langt øjet rækker.

Øen byder på mangfoldige muligheder for at få sanselige oplevelser i naturen. Selv i højsommeren kan du finde et strandspot, som er helt dit eget eller vandre i skoven i timevis uden at møde andre end en hare eller måske et rådyr.

Læsø er som skabt til cykelture - bortset fra et par høje klitter er øen flad som en pandekage. Med sine mange stier og stille veje er det måske på Læsø, børnene skal lære at cykle!

Læs mere her.

– Det allervigtigste i ferien er at give lov til bare at være. I hverdagen er der altid nogen, der skal noget, og hele familien har sjældent tid til bare at være sammen, fortæller hun.

En simpel aktivitet er at fange krabber på den lokale lystbådehavn. Det kræver ikke det store fiskegrej. En pind med snor og klemme kan gøre det.

Faktisk mener 61 procent af danskerne, at ’travl’ er det ord, der bedst beskriver deres hverdag. Samtidig siger 48 procent, at de gerne vil have mere tid med familien. Det viser en undersøgelse foretaget af YouGov for lime.dk i 2018.

VL impact 1 boks 2

Læsø er fra naturens hånd et ”badeland”, et ”oplevelsescenter” og et ”legelandskab”, hvor man gang på gang overraskes over, hvor langt man når med det helt enkle.

En udflugt til Skovhytten, en tur med den selvbetjente Fannemandsfærge, ravjagt på stranden eller en badetur til Stokken, hvor du må vade for at komme ud til den aflange ø.

Sikre børnehits er også både Læsø Antik og Retro og Storhaven med masser af dyr, du må kæle for. Du skal også besøge Saltsyderiet, hvor du kan syde salt på en minipande ligesom den garvede saltsyder. Og så skal der spises lækre pandekager.

Læs mere her.

Kvalitetstiden i familien behøver dog ikke at bestå af tætpakkede dage med ture i forlystelsesparker, på museum eller café. Det handler mere om at lave nogle ting sammen, der er anderledes end i hverdagen.

– I virkeligheden er det de små ting, der gør størst indtryk på både forældre og børn, forklarer Charlotte Højlund og giver her sine seks bedste bud på små, nære oplevelser for hele familien.

6 tips til magiske oplevelser med dine børn i sommerferien

  1. Se solnedgang på stranden

    Vær lidt mere loose med sengetiderne, og tag ungerne med ned på stranden, og se solen gå ned.

    – Nyd, at det er ferie, og I kan gøre nogle ting, I ikke normalt når inden sengetid. Det kan være helt magisk at se solen gå ned sammen, forklarer Charlotte Højlund.

  2. Tag på fotosafari

    Tag iPads og telefoner med ud i naturen, og tag billeder af alle de fine ting, I møder på jeres vej. Se, hvem der får knipset flest dyr, blomster eller noget helt tredje.

    – Det er en anden måde at opleve naturen på, og I kan tage virkelig flotte billeder i skoven, på stranden eller ved en smuk sø, fortæller Charlotte Højlund.

  3. Køb frisk fisk fra kutteren

    Holder I ferie ved vandet, så tag ungerne med ned på havnen, og køb frisk fisk, når fiskekutterne kommer ind.

    – Det er en sjov oplevelse at få fisken direkte fra fiskerne, og så smager den bare endnu bedre, fortæller Charlotte Højlund.

  4. Sov under åben himmel sammen

    Er I på ferie i sommerhus, så hiv madrasserne ud på terrassen og tilbring en nat sammen under åben himmel, hvor I kan kigge på stjerner, inden I falder i søvn.

    – Det handler om at gøre noget andet, end I plejer, og det er enormt skønt at sove tæt sammen hele familien, fortæller Charlotte Højlund.

  5. Lav mad sammen

    Udnyt at I har mere tid til at gå og hygge jer med at lave mad. I kan for eksempel finde på nye opskrifter, eller lave madhold på kryds og tværs i familien.

    – Det er enormt hyggeligt at være én forælder og ét barn, der laver mad sammen, og er børnene lidt større, kan de også få én dag, hvor børnene laver mad, forklarer Charlotte Højlund.

  6. Tag feriefølelsen med hjem

    Når I er på stranden, så saml en masse flotte muslingeskaller og sten. Lad ungerne lave små kunstværker ved at lime skallerne på et stykke træ, eller træk flotte hulsten på snor.

    – Det er sjovt og kreativt og kan blive til nogle ret fine ferieminder, forklarer Charlotte Højlund.

Kilde: Charlotte Højlund