16x9

Spis og skrid: Sådan skaber børnefamilie tid med venner på en hverdag

I samarbejde med ROSENDAHL

Hverdagsmad, diskussioner og gode grin er på menuen, når to travle børnefamilier fra Kolding spiser aftensmad sammen hver fjortende dag.

Skal, skal ikke? Marlene Grøftehauge er omgivet af sin uformelle madklub. Den består af hendes mand, Mikkel Lysgaard, og et vennepar, der også bor i Kolding. I aften er fire ud af fem børn i alderen 5 til 13 år også med til bords.

Især de voksne diskuterer, hvorvidt aftenens værtinde skal sige ja eller nej til en arbejdsopgave, hun netop har fået tilbudt. Skal, skal ikke…?

Mellem mundfulde med italienske kødbøller, spaghetti og grønkålssalat – skyllet ned med vand ­– flyver argumenterne frem og tilbage:

”Selvfølgelig skal du sige ja… sikke en mulighed!” ”Aldrig i livet!” "Du skal forlange mindst det dobbelte, før du siger ja.”

Marlene Grøftehauge lytter, tygger lidt og uddyber sit dilemma, når hun ellers kan få ørenlyd.

Og snart er vennerne i gang med nye samtaleemner.

square to 16x9
En sms til vennerne, var alt, der skulle til for at starte en ny, dejlig tradition. Foto: Carsten Bundgaard Andersen

Trives børnene i skolen? Hvad skal der ske i vinterferien? Hvilken serie hitter i øjeblikket? Hurtige emneskift kendetegner madklubben i Kolding.

Alle omkring langbordet har noget på hjerte – og en bagkant på to timer. Og hvorfor nu det?

Et stærkt og nært venskab

Svaret på spørgsmålet om de to timer, findes i madklubbens enkle koncept ’Spis og skrid.’

Det indebærer, at børn og voksne hver anden tirsdag sætter sig til bords klokken 17.30, spiser én hverdagsret og tager afsked med hinanden klokken 19.30. Spis og skrid!

Det er også en del af konceptet, at de to familier skiftes til at stå for maden og lægge hus til.

– ’Spis og skrid’ betyder, at vi ser nogle af de mennesker, vi holder allermest af, relativt ofte. Vi ville da også være gode venner med Maria og hendes familie uden ’Spis og skrid,’ men ordningen har gjort vores venskab stærkt og nært, siger Marlene Grøftehauge.

OM SAMARBEJDET

Denne artikel er en del af en artikelserie, der præsenteres i samarbejde med Rosendahl.

Hun fortæller, at det er de voksnes idé at mødes til ’Spis og og skrid,’ men at børnene ”selvfølgelig ikke skal pakkes væk i et hjørne.”

Netop fordi, børnene er en del af samværet i de to timer, familierne ses, har de voksne indimellem svært ved at komme i dybden med et diskussionsemne. Men pyt med det.

– Fordi vi ses så tit, som vi gør, starter vi aldrig forfra, når vi ses. Vi er allerede opdaterede på stort og småt i hinandens daglige liv, siger Marlene Grøftehauge.

Lyder det for godt til at være sandt? Lad os se nærmere på denne børnefamilie fra Kolding, der tilsyneladende har knækket koden til at skabe – og bevare – en nær relation til deres venner.

Travl hverdag

square to 16x9
Der skal kokkeres lidt i køkkenet før gæsterne kommer. En enkelt hverdagsret bliver det til. Foto: Carsten Bundgaard Andersen

Marlene Grøftehauge og hendes mand arbejder i kommunikationsbranchen. Deres ældste datter, 15-årige Sidsel, er på efterskole. Sander på 12 år og Selma på 5 år, går i henholdsvis skole og børnehave.

I fritiden er familien blandt andet optaget af sport, legeaftaler og træning.

På dét punkt er familien i Kolding ikke anderledes end så mange andre børnefamilier.

Faktisk mener 61 procent af danskerne, at ’travl’ er det ord, der bedst beskriver deres hverdag. Det viser en undersøgelse udført af YouGov i 2018.

Afstemning

– Der er fem hverdage og to weekenddage i en uge. Hvis vi skal være sammen med alle vores venner og familiemedlemmer i weekenden, får vi edderbroderme travlt! Så at se nogle af vores venner i hverdagen, hvor vi jo alligevel skal have mad i maven og tale med hinanden, er et ret smart koncept, siger Marlene Grøftehauge om ’Spis og skrid.’

Hverken hun, hendes mand eller deres ’Spis og skrid’-venner har familie i Kolding.

Derfor er det også en ”kæmpe tryghed,” at de to par har hinanden tæt på i mere end én forstand.

Og ikke nok med det:

– Vi er hinandens livsvidner. Det er den naturlige konsekvens og betydning af, at vi ser hinanden så tit. Vi er med hinanden hele vejen og er vigtige for hinanden, siger Marlene Grøftehauge.

Psykolog Camilla Bechsgaard bekræfter, at nære venskaber har stor betydning.

Hun beskæftiger sig især med relationer mellem mennesker, og ifølge hende styrker venskaber både vores identitet, trivsel og tilhørsforhold.

square to 16x9
Severin, Marlene, Selma, Vigga og Maria Tuxen Hedegaard er samlet om Selmas perlemodellervoks. ’Spis og skrid’ handler ikke kun om at spise og blive mæt. Foto: Carsten Bundgaard Andersen

Er du en del af en børnefamilie kan du nemt få følelsen af at være i en småbørnsboble, og her giver venskaber en voksenudveksling, som dine børn ikke kan give dig.

– Selv om der kun er tid til en hurtig hit-and-run-middagsaftale, falder skuldrene lige fem centimeter længere ned, fordi du får mulighed for at læsse af og dele dine bekymringer og glæder med andre voksne, forklarer Camilla Bechsgaard.

’Spis og skrid’ er ”opfundet” af de voksne, men børnene er selvfølgelig en del af aftenen. Nu er det tid til kaffe og Uno.
’Spis og skrid’ er ”opfundet” af de voksne, men børnene er selvfølgelig en del af aftenen. Nu er det tid til kaffe og Uno. Foto: Carsten Bundgaard Andersen

Er jeres børn jævnaldrende giver det, ifølge psykologen, en højere synergieffekt, da børnene også har fornøjelse af hinanden.

At børnene kommer lige så godt ud af det med hinanden som de voksne, er dog ikke en forudsætning for at ses, understreger Camilla Bechsgaard.

Til 'Spis og skrid’ er Sander nok det barn, der får mindst ud af ordningen, fordi der ikke lige er et barn, der matcher ham aldersmæssigt. Men han spiser gerne med. Og efter maden, må han gerne trække sig tilbage til sit værelse, fortæller hans mor.

Når Sidsel er med til ’Spis og skrid,’ hygger hun sig altid med Vigga på 13 år. De to piger har kendt hinanden, siden Sidsel var 2 år, fortæller Marlene Grøftehauge.

square to 16x9
Hvem er hurtigst på hænderne? Selma og Severin har kendt hinanden hele deres liv. Her er de sammen med Severins mor, Maria Tuxen Hedegaard. Foto: Carsten Bundgaard Andersen

– De sætter gerne hår på hinanden og kommer og viser os, hvor flotte de er blevet. Og Selma er ”fuldstændig pjattet” med Severin på 9 år. Om sommeren hopper de på trampolin sammen eller sidder og putter i sofaen.

Det begyndte med en sms…

De to par har kendt hinanden i 14 år. De mødtes, fordi mændene dengang delte arbejdsplads og introducerede kvinderne for hinanden. Alle gik godt i spænd, men efter nogle år, hvor parrene sås relativt ofte i forskellige sammenhænge, gik der hverdag i den, fortæller Marlene Grøftehauge.

Praktik og logistik vandt med andre ord over de gode intentioner om at ses.

Men så tog Marlene Grøftehauge mobilen i egen hånd.

Gennem sit arbejde havde hun hørt om konceptet ’Spis og skrid.’ Og i 2017 skrev hun og Mikkel Lysgaard en besked til Maria Tuxen Hedegaard. I beskeden inviterede de på aftensmad og opridsede reglerne for ’Spis og skrid.’

Marlene
Hej med jer :) Mikkel og jeg taler sommetider om, at vi ser vores venner – heriblandt jer – for lidt, fordi tiden flyver. Derfor foreslår vi, at vi skiftes til at holde ”Spis og skrid” hver anden tirsdag, fra klokken 17.30 til klokken 20. Det skal være én hverdagsret med vand til. Er der ikke tid til at lave mad en dag, er købepizza eller anden take away lige så godt. Det vigtigste er at mødes. Hvis I synes om idéen, vil vi lægge ud på tirsdag i næste uge. Kærlig hilsen Marlene og Mikkel

De fik hurtigt et positivt svar tilbage, og allerede ugen efter havde Marlene Grøftehauge og Mikkel Lysgaard Maria & co. med til bords.

I januar kunne de to familier hæve vandglassene og ønske hinanden tillykke med ’Spis og skrid'’s tre års jubilæum.

Nyder maden mere

”Hvem vil have kaffe i dag? Nogle, der ønsker te?”

Tilbage ved langbordet i Kolding er der svundet i skålen med italienske kødboller og spaghetti. Det er tid til aftenens næste punkt.

– Vi får altid kaffe og te efter maden. Vi må gerne servere kage eller chokolade til, men der skal ikke være andet arbejde forbundet med ´Spis og skrid’ end selve madlavningen. ’Spis og skrid’ er faktisk så hverdagsagtigt og low-key, som det kan være, fastslår Marlene Grøftehauge.

Den uformelle og afslappede stil gælder hele vejen rundt:

– Vi kommer i vores almindelige tøj og mere eller mindre direkte fra arbejde. Vi render heller ikke rundt med støvsuger eller støveklud, inden vi får gæster. Jeg har godt nok en indbygget autoreaktion med lige at tørre en flade af hist og pist, når vi får gæster. Og måske flytte en perleplade, men mere gør jeg ikke ud af det.

Klokken 19.30 er der opbrud. Så er der gået to timer. Det er meget længere tid, end Marlene Grøftehauge normalt bruger på at spise aftensmad sammen med sin familie, fortæller hun.

’Spis og skrid’ betyder altså mere ro til at nyde maden, end hvad hverdagens rammer er til.

“Nå, venner, frem med mobilerne. Hvordan ser det ud om to uger…?”

Madklubben har gjort det til en god vane at bekræfte datoen for den kommende ’Spis og skrid,’ inden de går hvert til sit. Uden planlægning og prioritering kan madklubben let gå i sig selv, fortæller Marlene Grøftehauge.

Selma skal lige have en ekstra af fars italienske kødboller, inden maden bliver stillet væk.
Selma skal lige have en ekstra af fars italienske kødboller, inden maden bliver stillet væk. Foto: Carsten Bundgaard Andersen

Derfor kører Mikkel Lysgaard først til styrketræning klokken 20.45 hver anden tirsdag, og derfor tilrettelægger Marlene Grøftehauge sit arbejde og børnenes gøremål, så det kan lade sig gøre at stå klar med aftensmad til otte personer klokken halv seks en helt almindelig hverdag.

– Det ville da være nemmere ikke at invitere gæster på en hverdag. Men vi får enorm megen energi og overskud af at være sammen med vores venner. Og SÅ meget kræver det jo heller ikke at koge ekstra spaghetti eller ris, siger Marlene Grøftehauge.

Marlenes 3 bedste råd til ’Spis og skrid’

Spring ud i det

Foto: Shutterstock / Farknot Architect
Det kan være grænseoverskridende at spørge sine venner eller bekendte, om de vil ses med jer regelmæssigt. Men husk, at de fleste, I vælger at spørge, sikkert også savner tid med jer.
 
Spørg evt. i en sms, så kan jeres venner summe over idéen, inden de svarer jer.
 
Det kan være en fordel at spørge venner, som er det samme sted i livet mht. børn, børnenes alder, arbejdsliv osv., så I har nogenlunde de samme hverdagsrutiner.
 
Det er vigtigt, at I bor tæt på hinanden, så det giver mening at ses i cirka to timer på en hverdag.

Hold det simpelt – og hold jer til reglerne

Foto: Rosendahl
Find et ’Spis og skrid’-system, der passer jer. For mange familier vil hver anden uge være passende, fra klokken 17.30 til klokken 19.30 (20).
 
Server én hverdagsmad og som udgangspunkt vand til. En kop kaffe kan gøre det ud for desserten.
 
Overhold reglerne. Hyggen og samværet er vigtigere end gourmetmad og rene gulve.
 

Prioriter samværet

Foto: Shutterstock / Yulia Grigoryeva
Overarbejde, sygdom osv. kan selvfølgelig opstå, men forsøg så vidt muligt at reservere den pågældende ugedag til ’Spis og skrid.’
 
Mikkel Lysgaard kører eksempelvis først til træning klokken 20.45 de tirsdage, hvor han og Marlene Grøftehauge har gæster til ’Spis og skrid.’
 
Og hun tilrettelægger sit arbejde, så hun blandt andet kan købe ind dagen før.