16x9

Stolt sønderjyde kæmper for sin dialekt: Æ will it snak rigsdansk!

Flere sønderjyder burde stå ved deres dialekt, mener 35-årige Thomas Schmidt, der her leverer en forsvarstale for det sønderjyske - på synnejysk!

Thomas Schmidt er stolt af sin udprægede sønderjyske dialekt, som for tiden kan opleves i TV 2-programmet ’Kærlighed hvor kragerne vender’.

Men den 35-årige sønderjyde er en af de få, der kæmper for dialekten. Den er derfor i fare for at uddø, siger dialektforsker Malene Monka fra Københavns Universitet.

Her kan du - på synnejysk - læse, hvorfor sønderjysk betyder så meget for Thomas Schmidt. Til de ikke-lokale er der rigsdansk oversættelse efter hvert afsnit.

- Æ will it snak rigsdansk. Så will æ lau' om å mæ sjell øwe for anne folk, å' det will æ it ha' et godt mæ.

Jeg vil ikke snakke rigsdansk. Så ville jeg ændre mig for andre folk, og det ville jeg ikke have det godt med.

- Wenn æ ska snak mæ det åffentlich, så snakke æ ba'r knap så synnejysk, men it rigsdansk. Wis de it ka forstå mæ, må' de gæt sæ te æ rest.

Hvis jeg skal snakke med det offentlige, så snakker jeg knap så sønderjysk, men ikke rigsdansk. Hvis ikke de kan forstå mig, må de gætte sig til resten.

I sin hjemby Kruså har Thomas Schmidt haft svært ved at finde en kæreste. Derfor har han meldt sig til datingprogrammet 'Kærlighed hvor kragerne vender'.
I sin hjemby Kruså har Thomas Schmidt haft svært ved at finde en kæreste. Derfor har han meldt sig til datingprogrammet 'Kærlighed hvor kragerne vender'. Foto: Anders Brohus / TV 2

- Da æ arbet som værkføre, kam æ bestyrels - nau fin folk fra Sjælland - forbi. De ku it forstå, wa æ såj å spu'e om æ it ku snak rigsdansk. Naj, det ka æ sgu it, å' så snakket vi engelsk.

Da jeg arbejdede som værkfører, kom bestyrelsen, nogle fine nogle fra Sjælland, forbi. De kunne ikke forstå, hvad jeg sagde og spurgte, om jeg ikke kunne snakke rigsdansk. Næ, sagde jeg, det kan jeg sgu ikke, og så talte vi engelsk.

Dæ ge it manne generasjone fø'e ingen snakke æ sproch me'e

Thomas Schmidt

- Nå'e æ borgmestre he'neje bliwe intevjue i æ radio eller fjærnsyn - wenn de for æksempel er te ringerien - så ste de å' snakke gebråkkent rigsdansk, så det er te å' krum æ tæe øwe. Så fandme helle snak synnejysk å' væ' den du æ.

Når vores borgmestre hernede bliver interviewet til radio eller tv – hvis de for eksempel er til ringridning – står de der og snakker gebrokkent rigsdansk, så man får helt krumme tæer. Så fandme hellere snakke sønderjysk og være den, du er.

Thomas Schmidt er vokset op i et hjem, hvor de kun talte sønderjysk - aldrig rigsdansk. Her ses han som dreng på besøg hos naboen.
Thomas Schmidt er vokset op i et hjem, hvor de kun talte sønderjysk - aldrig rigsdansk. Her ses han som dreng på besøg hos naboen. Foto: Privatfoto

- Manne fle'e sku hold fast i dæs synnejysk dialecht. Wenn folk it hause det, ge dæ it manne generasjone fø'e ingen snakke æ sproch me'e. Det will wæ synd, for det er jo en del af Danmark å' wosses historie, som ge taft.

Mange flere burde holde fast i deres sønderjyske dialekt. Hvis folk ikke husker det, går der ikke mange generationer, før der ikke er nogen, der taler sønderjysk mere. Det ville være synd, for det er er jo en del af Danmark, en del af vores historie, vi mister.

- Vi har åltins snakket synnejysk derhjem. Æcht synnejysk. Wis æ snakke mæ min broe, will de flest it forstå nau som helst. Wis han ringe, ku æ saj 'Æ sedde lich å' fe æ daue' (jeg sidder lige og får morgenmad). 'Mellma' er frokåst - å' 'narre' betye awtensma. Å' så saj vi ’kach’ å ’pich’ i staj for ’kage’ og ’pige’.

Vi har altid snakket sønderjysk derhjemme. Ægte sønderjysk. Hvis jeg snakker med min bror, ville de fleste ikke forstå noget som helst. Hvis han ringer, kunne jeg sige 'Æ sedde lich å' fe æ daue' (jeg sidder lige og får morgenmad). ’Mellma’ er frokost, og ’narre’ betyder aftensmad. Og så siger vi ’kach’ og ’pich’ i stedet for 'kage' og 'pige'.

Da æ war barn, snakket vi synnejysk å skræw rigsdansk. Det war it nau pråblem

Thomas Schmidt

- Naue saje, at børn som snakke synnejysk, fe svart we å' løjs å' skriw i æ skol. Men da æ war barn, snakket vi synnejysk å skræw rigsdansk. Det war it nau pråblem. Æ tøs, æ skole he'neje åll sku ha synnejysk som valfach for å' jælp mæ å' bevar æ sproch.

Nogle siger, at børn, der taler sønderjysk, får svært ved at læse og skrive i skolen. Men da jeg var barn, snakkede vi sønderjysk og skrev rigsdansk i skolen, og det var ikke noget problem. Jeg synes, at skolerne hernede alle burde have sønderjysk som et valgfag for at hjælpe til at bevare sproget.

Alle fire mænd, der i programmet 'Kærlighed hvor kragerne vender' søger en kæreste, er fra Sønderjylland. Thomas Schmidt er den, der taler med den mest udprægede sønderjyske dialekt.
Alle fire mænd, der i programmet 'Kærlighed hvor kragerne vender' søger en kæreste, er fra Sønderjylland. Thomas Schmidt er den, der taler med den mest udprægede sønderjyske dialekt. Foto: Anders Brohus / TV 2

- Wenn æ fe børn, will æ gi' det synnejysk sproch wirre. Det er jo en del a wos famille, en del a wos sjell å' en del a mæ å' min kultue.

Når jeg får børn, vil jeg give det sønderjyske videre. Det er en del af os og vores familie, en del af en selv, en del af mig og min kultur.

- I mit arbesliv har det wæt en fordel å' snak, som æ gør. Æ har læe landbruchgsmaskinmekanike, å' nåe æ komme u' te æ landmænd, ka de bærre snak mæ mæ å' har måske meje respæcht for jen, for han er sgu jen af wosses ajn.

I mit arbejdsliv har det været en fordel at snakke, som jeg gør. Jeg er udlært landbrugsmaskinmekaniker, og når jeg kommer ud til landmændene, kan de jo bedre snakke med mig og har måske lidt mere respekt for en, for han er sgu en af vor egne.

Nå'r man snakke mæ dialecht, bliwe man åltins gøe te grin

Thomas Schmidt

- I wosses dau snakke folk it om ant, end at do ska wæ'e dæ sjell, å' vi ska læw i en verden, wo man ska gi' plads te ålle. Men nå'r man så snakke mæ dialecht, bliwe man åltins gøe te grin. Folk troe, at wenn do bo'e uøe å æ laan, så er do en buunrau som it ka begå sæ - å som it er for kloch.

I vore dage snakker folk ikke om andet, end at du skal være dig selv, og at vi skal leve i en verden, hvor man skal give plads til alle. Men hvis man taler med dialekt, bliver man altid gjort til grin. Folk tror, når du bor ude på landet, at du er en bonderøv, der ikke kan begå dig, eller som ikke er særligt intelligent.

- Wis æ gø'e grin mæ en homoseksuel, will æ jo bliw slaun ijæl, men de ka gåt gø'e grin mæ wos anne. Æ er jo bar som æ er, å' det ka folk it acceptere. De tøs det er nau forfærdle nau å' snak synnejysk.

Hvis jeg gjorde grin med en homoseksuel, ville jeg jo blive slået ihjel, men de kan godt gøre grin med os andre. Jeg er jo bare, som jeg er, og det kan folk ikke acceptere. De synes, at det er noget forfærdeligt noget at snakke sønderjysk.

I gåe møt æ en fynbo, som snakket richte fynsk, å det war hel sjau å' hø'e

Thomas Schmidt

- Æ tøs det er sjarmerend, at folk snakke mæ forskælle dialechte. Å det ska man haus å' hold fast ve. I gåe møt æ en fynbo, som snakket richte fynsk, å det war hel sjau å' hø'e. At dæ er så stoe forskæl å såån et lille laan - det tøs æ har lidt sjarme, å' det må vi it mist.

Jeg synes, at det er sjovt og charmerende, at folk snakker med forskellige dialekter. Og det skal man huske at holde fast i. I går mødte jeg en, der snakkede rigtigt fynsk, og det var helt sjovt at høre. At der er så meget forskel på så lille et land, det, synes jeg, har lidt charme, og det må vi ikke miste.

Forstår du sønderjysk? Gæt med her

En tut bom

Gaf i æ fæk

Mojn

Muttes

Kridtbar

Dæ it å gøje

Æ æ u å æ ø i æ å

**

Perspektiv

I Sønderjylland er dialekten tæt forbundet til områdets historie.
I Sønderjylland er dialekten tæt forbundet til områdets historie. Foto: TV 2

Hvordan ge det mæ synnejysk?

Sønderjysk som dialekt er under pres, mener Malene Monka, lektor ved Københavns Universitet.

Mange giver ikke dialekten videre til deres børn, og dermed vil den på et tidspunkt uddø, forudser hun. Det skyldes, at folk flytter ind til byerne, hvor der ikke tales så meget sønderjysk, eller finder en partner fra en anden egn. Taler man ikke sønderjysk sammen, vil man være mindre tilbøjelig til at give det videre til næste generation, mener Malene Monka.

- Og så forsvinder dialekten på et tidspunkt, hvilket man kan sige er et kulturelt tab, siger hun.

Frem til 1920, hvor Danmark var under tysk styre, kunne man vise, at man ville høre til Danmark ved at tale sønderjysk, og derfor er der en særlig stolthed forbundet med dialekten. Af samme grund går den ikke ligeså drastisk tilbage som andre dialekter.

Det mærker Æ Synnejysk Forening, hvis medlemstal stiger stødt – godt hjulpet på vej af den megen omtale af hundredåret for genforeningen.

Kilder: Malene Monka, lektor i danske dialekter ved Institut for Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet + Æ Synnejysk Forening.

***

Den sønderjyske version af artiklen er transskriberet af Æ Synnejysk Forening.

Se ’Kærlighed hvor kragerne vender’ onsdag klokken 20:50 på TV 2 eller når du vil på TV 2 PLAY.