Coronavirus

Sådan påvirker coronakrisen din søvn

I USA har undersøgelser vist, at nogle har mareridt og husker deres drømme bedre i øjeblikket. Christoffer Laursen Hald / TV 2 GRAFIK

Både vores drømme og vores evne til at huske, hvad vi drømmer, kan blive påvirket af den ekstraordinære situation, vi er i lige nu.

Udbruddet af coronavirus påvirker vores hverdag, vores generelle adfærd og ikke mindst vores økonomi.

Men nu tyder det på, at den verdensomspændende pandemi også kan indtage drømmeverden.

Det er de følelser, der rumsterer dybt nede i underbevidstheden

Michael Rohde, forsker i drømme på Lunds Universitet

Under hashtagget #pandemicdreams har mange Twitter-brugere delt deres drømme. De tager især form som mareridt, der - mere eller mindre direkte - handler om covid-19 og dens konsekvenser.

Det samme viser en indledende rundspørge foretaget af den amerikanske ph.d. og gæsteprofessor på Harvard Universitets psykologistudie Deirdre Barrett. Hun har spurgt amerikanere om deres drømme under den landsdækkende karantæne, og svarene taler for sig selv: Død og frygt er i højere grad end tidligere temaer i drømmene.

Og det er der god grund til, mener danske Michael Rohde, som forsker i drømme på Lunds Universitet og har skrevet bogen 'Sådan forstår du dine drømme'.

- Det, vi drømmer om, er en refleksion af det, der sker omkring os, siger han til TV 2.

Står man - som Danmark og resten og verden - i en helt ekstraordinær krise som nu, vil det derfor afspejles i mange menneskers drømmeliv.

Længere nede i artiklen gennemgår Michael Rohde tre centrale temaer, som han har hørt folk drømme om under coronakrisen.

Drømmene kan bruges konstruktivt

Michael Rohde forholder sig til drømme ud fra det psykologiske perspektiv, at de har mange funktioner for hjernen - blandt andet at regulere vores humør og bearbejde de udfordringer, vi står over for.

Han taler på på daglig basis med klienter om deres drømme, og for nylig fortalte en kvinde om sin coronarelaterede drøm: Under sin nattesøvn var hun og hendes familie blevet jagtet af en zombielignende figur.

Hun havde frygtet for sit liv, sagde hun. En følelse, hun ikke før har haft.

En drøm som denne kan ifølge Michael Rohde repræsentere den diffuse frygt, som nogle føler på grund af pandemien.

- Det er de følelser, der rumsterer dybt nede i underbevidstheden, og som vi måske ikke forholder os til. Det kan være metaforisk eller symbolsk som i drømmen her, men det kan også være helt konkret, siger han.

Afstemning

Har du haft en corona-relateret drøm?

I stedet for at lade sig skræmme eller slå drømmene hen, anbefaler Michael Rohde, at man faktisk "lytter" og bruger drømmene konstruktivt.

- Måske er man mere bange, end man selv vil indrømme. Og her kan det jo være godt at tale med sine nærmeste om det, så man ikke går med den frygt alene.

Ligesom verden udenfor kan påvirke drømmene, så kan man ved at forholde sig til følelserne sørge for, at bekymringen ikke indtager drømmene som monstre, zombier og coronasmitte.

Herunder forklarer Michael Rohde, hvilke tre drømmetemaer han selv og andre forskerke er stødt på under coronakrisen.

Artiklen fortsætter under listen.

Tre typer corona-drømme

  1. Isolation

    Isolation er et af temaerne.

    En underjordisk bunker med udmarvede hunde og soldater, der holdt vagt. Det var scenen i en Twitter-brugers drøm.

    Netop dette tema - isolation eller fangenskab - kan fylde i drømmene, når vi lige nu er i en situation, hvor vi bliver bedt om at holde os indendøre og undgå for meget kontakt med andre, forklarer Michael Rohde.

    - Der er mange variationer af det samme tema.

    Følelsen af at være spærret inde er det gennemgående, og det kan også handle om, at man gerne vil hjælpe nogen, men er fuldstændig handlingslammet, siger han.

    - Læger og sygeplejersker hjælper jo en masse i øjeblikket, men mange af os andre kan måske føle, at vi ikke kan gøre så meget i denne situation, siger han.

  2. Dødsangst

    Dødsangst er et andet tema i drømmene.

    I Deirdre Barretts rundspørge fortalte en af respondenterne om en drøm, hvor hun pludselig følte smerte. Da hun kiggede op, opdagede hun en enorm græshoppe, der sad og åd af hendes skulder.

    Rollerne i drømmen er tydelige: Noget udefrakommende truer den drømmende på livet. "Truslen" kan findes i lige så mange afskygninger, som der er mennesker.

    - Jeg har også hørt om flere, som har drømt om coronavirus fuldstændig konkret: At man selv eller ens nærmeste blev syge og døde af sygdommen. Selvom det reelt kan ske, så er risikoen jo minimal - især hvis man er sund og rask - og drømmen viser altså en uproportional frygt, siger han.

    - Dybest set betyder det, at man ikke føler sig helt tryg.

  3. Afsavn

    Afsavn er også en del af flere menneskers drømme.

    I denne tid kan vi ikke gå ud, som vi plejer, og det afføder et savn hos mange. Et tredje tema, som Michael Rohde er stødt på, er netop dette savn.

    I en drøm, hans egen søn havde, blev han genforenet med sine venner fra skolen.

    - De snakkede og hyggede sig i drømmen, men så vågnede han, og så vidste han jo godt, at der går lidt tid endnu, før han kan se dem, siger Michael Rohde.

    Temaet er kendt fra andre situationer, hvor mennesker savner noget eller nogen. Det kan også være kollegaer, familie eller bare den hverdag, man havde.

    - Drømmene kan både efterlade en positiv og negativ følelse. Hjælper drømmen lidt på ens savn eller forstærker det savnet? siger Michael Rohde.

Måske husker vi drømme bedre

En årsag til, at folk på Twitter er blevet så optagede af deres drømme, kan også findes et andet sted: I vores søvn.

Det er en helt historisk situation, og de nuværende resultater fra udlandet peger jo på, at mange folk drømmer lidt det samme

Michael Rohde, forsker i drømme på Lunds Universitet

Med nedlukningen af samfundet, arbejdspladser og skoler er mange menneskers døgn- og søvnrytme blevet ændret. Hvis man eksempelvis sover længere eller ikke har et ligeså fast tidspunkt at stå op på, så påvirker vores tilbøjelighed til at drømme - og ikke mindst huske, hvad vi drømmer, forklarer søvnforsker fra Københavns Universitet Birgitte Kornum.

- Vores søvn er indrettet i cyklusser, og som en del af hver cyklus er drømmen. Alle – uanset om man sover for lidt eller nok - har drømmesøvn. Længden på drømmesøvnen vil dog i løbet af natten blive længere og længere, siger hun.

Hvis man sover bare en halv time mere, end man plejer, vil man altså "drømme mere".

Afstemning

Oplever du, at du kan huske dine drømme bedre i øjeblikket?

Hvis man samtidig ikke sætter et vækkeur, men sover til man vågner naturligt, er der stor sandsynlighed for, at man slår øjnene op midt i en drøm. Her er søvnen lettest.

- Det gør det nemmere at huske. hvad man har drømt, siger Birgitte Kornum og understreger, at det dog er meget individuelt, hvor godt man er til at huske sine drømme.

I en amerikansk rundspørge fra starten af april svarede næsten 30 procent af de næsten 3000 respondenter også, at de bedre kunne huske deres drømme under deres karantæne.

For Michael Rohde er det helt unikt, at man nu vil kunne undersøge nærmere, hvordan folk drømmer under en krise som coronavirus-udbruddet. Han har nu sammen med sine kollegaer på Lunds Universitet påbegyndt en indsamling af drømme.

- Det er en helt historisk situation, og de nuværende resultater fra udlandet peger jo på, at mange folk drømmer lidt det samme, siger han.

Han håber at komme tættere på, hvordan coronakrisen mere præcist kommer til udtryk i vores drømme.