7 ting du ikke så på tv – her afslører deltagerne det, der ikke kom med i ’Først til verdens ende’

Deltagerne havde et meget stramt budget, som skulle række til hele rejsen.

Og da priserne på mad i de europæiske lande er højere end andre lande på turen til Singapore, valgte deltagerne at spare, hvor de kunne, nemlig på maden.

Inden de skulle med bussen til Berlin, valgte Stephanie og Nicolaj derfor at tanke godt op på proviant.

Under hele deres rejse igennem Europa stod menuen derfor på rugbrød, tun, kiks og myslibarer.

- Da vi først ramte Tyrkiet, blev maden billigere, så der tænkte vi ikke lige så meget på madbudgettet, siger Stephanie.

Hvert deltagerpar havde deres eget lille kamerahold  bestående af en fotograf og en tilrettelægger med på turen. Det betød også, at de stort set aldrig var alene.

Søskendeparret Josefine og Johanne fik hurtigt et godt forhold til deres lille kamerahold.

Som man ser i første afsnit, fik de lov til at sove på en sofa hos en lille virksomhed, som de skulle arbejde for dagen efter.

Hvad man ikke ser er, at de faktisk endte med at sove tre personer på sofaen, da den kvindelige tilrettelægger også overnattede der med dem.

Af sikkerhedsmæssige årsager var deltagerne nemlig sjældent overladt fuldkommen til sig selv, da minimum én fra kameraholdet altid overnattede i nærheden af deltagerne.

De mange timer tilbragt i hinandens selskab gjorde også, at kameraholdet ikke bare var en flue på væggen.

- Det føltes ofte, som om at vi var fire venner på tur, fortæller Josefine.

Når man rejser fra Odense til Singapore med en taske, der kun må veje 23 kilo, er det ikke altid det reneste tøj, man hopper i om morgenen.

- Jeg havde de samme tre t-shirts på under hele rejsen, fortæller Stephanie.

Der var ingen kære mor, der vaskede tøjet for deltagerne. Derfor måtte de være lidt kreative, hvis de ville opretholde en nogenlunde hygiejne.

Stephanie valgte at tage både klemmer og snor med på rejsen. Når hun og hendes kæreste Nicolaj nåede til et checkpoint, kunne de derfor vaske tøj i badekarret på hotellet.

Derefter kunne vasketøjet hænge til tørre, inden turen igen gik videre til en ny destination.

På tv ligner det, at deltagerne bare får en kort overnatning, når de når til hvert checkpoint, men virkeligheden var lidt en anden.

Alle parrene havde som minimum 24 timer på hotellet inden afgang mod næste checkpoint.

I løbet af den tid spiste deltagerne mange måltider sammen og hyggede og snakkede med hinanden.

Selvom de fem par var konkurrenter, blev de bedre og bedre venner, som dagene gik.

- I starten var vi meget tilbageholdende med at give de andre informationer om vores strategi, men løbende delte vi mere og mere, fortæller Stephanie.

På hotellerne var hele produktionen samlet, og derfor var der heller ikke meget tid til at være alene.

- Det føltes nogle gange helt lejrskole-agtigt, når alle var samlet, fortæller Josefine.

Selvom deltagernes forbrug var skåret helt ind til benet, var der alligevel nogle ting, som de ikke ville undvære.

- Jeg er bare et bedre menneske, når jeg har fået min kaffe, siger Stephanie.

Derfor havde hun og Nicolaj medbragt en jetboiler, som de kunne koge vand i. Inden de rejste fra Odense, købte de også en stor pose Nescafé, så Stephanie kunne få sin morgenkaffe hver dag.

Josefine og Johanne havde også en særlig ting, de ikke ville undvære. De havde altid mørk chokolade med i tasken på deres lange bus- og togture.

Deltagerne havde måske en idé om, hvad de ville få brug for på deres rejse. Men det var nogle mere eller mindre tilfældige genstande, som endte med at blive de vigtigste for dem på turen.

Stephanie og Nicolaj tog beslutningen om at pakke en lommeregner ned i sidste øjeblik.

- Den endte med at være guld værd, når vi skulle omregne valuta, siger Stephanie.

Også Josefine husker særligt én ting, som blev vigtig for hende og søsteren. De havde nemlig pakket en lille bog med blanke sider, som gjorde det muligt at tegne for de folk, hvis sprog de ikke kunne. 

Når deltagerne skulle sove, ville de allerhelst være på farten samtidig.

En af reglerne i programmet var nemlig, at deltagerne ikke måtte skifte transportmiddel om natten. Derfor var det smart for dem at tage en natbus eller -tog, som de kunne sove i.

Rejsen var trods alt et kapløb, og på den måde undgik de at tabe for meget tid.

Det betød dog også, at kvaliteten af deltagernes søvn sommetider ikke var helt i top.

- Nogle gange endte vi med at sove på et liggeunderlag på færgen. Så skiftedes vi til at passe på hinandens ting, fortæller Stephanie.