Dansk familie lever som biohackere - far vil være 100 år uden sygdom
For to år siden tog Rasmus Just et valg. Han satte sig for at gøre alt for at få et langt og godt liv. I dag er hele familien inddraget.
Rasmus Just spytter forsigtigt ned i det aflange plastikrør. Da han kan konstatere, at der er fem milliliter væske, sætter han låget på enden og lægger tuben tilbage i æsken. Nu skal den retur til Italien.
Om nogle uger vil hans spyt være gennemanalyseret, og skal man tro på teknologien bag gentesten, vil han få svar på, i hvor høj grad han er disponeret for Alzheimers, kræft og en række andre sygdomme.
Den 43-årige familiefars formål er klart. Han vil vide, om han allerede nu kan sætte målrettet ind specifikke steder for at forebygge at blive syg senere i livet - også selvom flere læger herhjemme er skeptiske over, at man tester sig selv på den måde.
- Jeg har en erklæret ambition om at blive 100 og være rask, når jeg når dertil, fortæller Rasmus Just.
Og det skal testen hjælpe med.
Ved siden af ham i hjemmet på Østerbro i København smiler hans hustru Kirsten Katrine Lindegaard. Selvom hun ikke vidste, at hendes mand havde bestilt gentesten, er hun ikke overrasket.
For det er langt fra første gang, han kommer hjem med en ny teknologi, der skal testes.
Alligevel er de begge særligt spændte på resultaterne af denne test.
Udefra ligner 43-årige Rasmus Just og 39-årige Kirsten Katrine Lindegaard ikke nogen, der har problemer med sundheden. Og det har de heller ikke.
For dem handler det om at fastholde deres sundhed og forebygge sygdom i fremtiden.
Derfor er de begge det, man kalder biohackere. Et fænomen, der går ud på, at man bruger teknologi til at forbedre ens egen sundhed.
De såkaldte sundhedswearables som smarture og fitnesstrackere har de seneste fem år været blandt de mest udbredte fitnesstrends - og salget af dem er i hastig fremgang verden over.
Vi har med andre ord aldrig haft bedre muligheder for at måle vores egen sundhed. Og dermed også ændre den.
Og den trend er parret fra Østerbro som taget ud af.
Deres mantra er, at hvis noget kan måles, så kan det også forbedres. Derfor måler og tracker de blandt andet dagligt deres søvnmønster og aktivitetsniveau. De data bruger de aktivt til at optimere deres travle hverdagsliv med karriere og fem børn. Og til at forbedre deres helbred og forlænge deres liv.
Viser data at noget er galt, kan de reagere på det ved at justere på kost og kosttilskud, søvn og træning.
Målet er i sidste ende at få mest muligt effekt ud af de ting, de gør, med mindst mulig indsats.
Familien har valgt at give et indblik i livsstilen i programserien ‘Min sindssygt sunde familie’, hvor de også bliver testet af Bente Klarlund, der er professor og overlæge på Rigshospitalet.
Hun kalder trenden med at måle og individualisere sin egen sundhed for interessant og inspirerende. Så længe man doserer det, så data ikke bliver styrende for ens liv.
- Jeg synes, det er inspirerende, at de i en travl familie med mange børn forsøger at optimere deres sundhed, fordi der jo også er grænser for, hvor meget tid vi kan bruge på sundhed, siger Bente Klarlund.
For familien på Østerbro har det været en to år lang proces at få livsstilen tilpasset netop deres liv. Og undervejs har de taget stilling til en række spørgsmål som:
Hvor går grænsen egentlig for, hvad de vil teste? Og hvor meget skal børnene involveres?
Målet om et godt helbred
Rasmus Just var den første til at kalde sig biohacker i familien. Det var i sommeren 2017, hvor han samtidig satte målet om at blive 100 år.
Hans baggrund er en Ph.D i molekylær biologi og farmakologi og en karriere i medicinalindustrien. Særligt sidstnævnte har gjort ham nysgerrig på at forebygge og ikke kun at behandle sygdom.
Lige fra barnsben har han elsket at forstå systemer, skille dem ad og forbedre dem. Helst ved at måle ting og bruge data.
Rasmus Just var i sommeren 2017 selv et sted i sit liv, hvor han kørte i et højt gear. En arbejdsuge kunne godt snige sig op på 80 timer. Samtidig insisterede han på at være en god og nærværende familiefar.
Han havde set flere i sin omgangskreds gå ned med stress, og en del havde også påtalt, at han skulle passe på. Ellers ville han også brænde ud.
Den formaning fik dog ikke Rasmus Just til at skrue ned. Tværtimod. Det provokerede ham. Han fik lyst til at bevise, at han godt kunne fortsætte i samme tempo og have det godt.
- Jeg ville ikke stoppe med at være superambitiøs og superproduktiv af frygt for at brænde ud, siger Rasmus Just.
Derfor tog han en skelsættende beslutning. Og hans interesse for målinger og teknologi skulle hjælpe ham.
I Danmark bliver mænd ifølge Danmarks Statistik i gennemsnit 79 år. Men det ville han bryde. Markant. Rasmus ville blive 100 år.
- Hvis jeg kan forlænge banen, kan jeg også nå mere. Men præmissen må være, at jeg skal have et godt helbred, så jeg er sund og funktionel på øverste etage, til jeg bliver 100 år, siger Rasmus Just.
En øjenåbner
De første apparater, Rasmus Just kom hjem med, fik hans hustru, Kirsten Katrine Lindegaard, til at rynke panden. Der var ledninger, som skulle sættes fast på kroppen og måleudstyr, der mindede om en bøjle med nakketræk.
- Da jeg første gang lagde mig ind i sengen med en ledning på, kiggede Kirsten godt nok noget skeptisk. Den sad fast med et klisterbånd, der gav mig eksem, og der kan jeg huske, at jeg tænkte: "Er det dét værd?", griner Rasmus Just.
Apparatet hed FirstBeat og målte hjertefrekvens variabilitet . Den skulle måle den elektriske ledningsevne i hjertemuskulaturen under aktivitet og hvile, som er et fysiologisk mål for stressniveauet og restitutionsevne i kroppen.
Rasmus Just følte egentlig, at han havde godt greb om sin sundhed. Men om han eksempelvis var tæt på at gå ned med stress, som folk advarede om, vidste han reelt ikke.
Data fra målingerne viste dog, at hans stressniveau var fint. Men de viste også, at når han gjorde noget aktivt - som eksempelvis at meditere - så påvirkede det hans hjerterytme positivt.
Den konkrete viden gav ham lyst at udvide og udforske universet endnu mere.
Få uger senere sad han med et apparat på hovedet, mens han kiggede ind computeren. Det var en anden teknologi, han testede, som angiveligt kunne forbedre fokus og koncentration.
- Det var faktisk ret ubehageligt, fordi det gav små stik ind i panden. Så det var et af de forsøg, hvor jeg tænkte: "Det kan godt være, det virker, men det er ikke noget, jeg har lyst til at adoptere", siger Rasmus Just.
I stedet begyndte han at tracke sin søvn og sit aktivitetsniveau mere systematisk. Han testede også forskellige former for træning, der skulle være mere effektive end at bruge tid i fitnesscentret. Målet var: Størst mulig effekt på kortest tid.
Nogle former for teknologi røg ud, andre lod han blive i sit liv.
Fælles for dem, der blev, var, at de hjalp ham til at målrette sin indsats. Ved eksempelvis at måle sin søvn fik han et konkret billede af, hvor meget han egentlig sov - og hvor vigtigt særligt den dybe søvn var for resten af kroppens sundhed.
Efter et år stod han med nogle resultater, som også fangede hans kone Kirsten Katrine Lindegaard.
- Breakingpoint kom i sommeren 2018. Før det havde det bare været en masse fragmenterede ting, jeg gjorde, men nu kunne Kirsten også se konceptet for sig, siger Rasmus Just.
I dag kalder de begge sig selv biohackere.
De måler søvn og aktivitetsniveau og bruger redskaber som rødt lys og specialdesignede træningsredskaber til at forbedre deres sundhed. Løbende kigger de på, om der er noget, de kan gøre mere effektivt - blandt andet derfor sagde de ja til at medvirke i programserien ‘Min sindssygt sunde familie’.
I hjemmet på Østerbro i København er flere former for teknologi nu en fast del af hverdagen.
Rasmus Just er stadig den, der måler og tester flest ting. Men Kirsten Katrine Lindegaard er også selv begyndt at eksperimentere med forskellige ting i hjemmet - blandt andet har hun netop installeret luftmålere, der måler niveauet af CO2 og partikler.
- Hvis man kan måle, at det eksempelvis giver en bedre søvnkvalitet, at vi får en luftrenser, så hænger tingene jo sammen. Det havde vi aldrig fundet ud af, hvis vi ikke målte vores søvn, siger Rasmus Just.
Både Rasmus Just og Kirsten Katrine Lindegaard bærer en særlig ring med navnet “Oura”, som tracker deres søvnrytme, søvnstadier, temperatur og hvilepuls. Udover disse funktioner har den i biohackerkredse også en signalværdi: “At man går op i sin sundhed”.
Data fra ringen samles på en app på mobilen, som laver en samlet score. Ud fra det er Rasmus Just kommet frem til, at han skal mindst halvanden times dyb søvn for at have det godt.
Ifølge eksperter er det vigtigt, at man får nok af både den dybe søvn og af REM-søvnen, hvor man drømmer. Den dybe søvn er hjernens "vaskeprogram", hvor udrensningen sker, mens REM-søvnen forvandler dagens minder til langtidshukommelse.
I takt med at biohacking er blevet en større del af deres hverdag, er de også stødt på det mere etiske spørgsmål. Hvor meget skal børnene være en del af det?
Børnenes sundhedsdata bliver ikke tracket lige nu. De er dog inddraget i biohacking-universet og bruger også nogle af de teknologier, som familien tror på kan forbedre deres sundhed - blandt andet infrarødt lys.
- Det røde lys hjælper til at øge cellefornyelse og give celler fornyet energi. Jeg bruger det, fordi jeg har hudlidelsen rosacea, hvor det virker antiinflammatorisk, siger Kirsten Katrine Lindegaard.
Teknologien er fortsat ny, og danske læger er fortsat i tvivl om den langsigtede effekt. Men familien oplever, at det gør deres træning mere effektiv. Og så bruger de også lyset til at hele et ar efter en operation hos deres søn, fireårige Vincent.
Særligt 14-årige Amalia er ligesom sin far begejstret for teknologien i biohacking. Og for Rasmus Just må børnene meget gerne være - på deres egne præmisser og i deres tempo.
- Jeg vil ikke presse børnene til noget. Men jeg har et princip om, at jeg vil være modtagelig over for deres nysgerrighed og involvere dem i alt det, de har lyst til. Jeg kan godt lide at stimulere deres nysgerrighed, og jeg synes, de skal være eksperimenterende, modige og kaste sig ud, hvor de ikke kan bunde, siger Rasmus Just.
Hvis børnene selv har lyst til at tracke data på et tidspunkt, har han derfor ikke noget imod at give dem lov til det. Her er de to forældre dog ikke enige.
- Jeg skal nok sørge for, at de går i seng, når de skal, og at de får de timer, de skal. Der er ingen grund til at give dem adgang til alle de informationer, mens de er små. Det vil ikke være i deres interesse, fordi en dårlig score nok også vil påvirke dem mere, siger Kirsten Katrine Lindegaard.
- Kirsten har nogle grundlæggende sunde kerneværdier om, at børnene ikke skal blive for fokuserede på teknik. De skal også ud og lege med sten og pinde - og det er en god balance til mig, tilføjer Rasmus Just.
Målet med at blive 100 år hænger sammen med en ambition om at få så meget ud af livet som overhovedet muligt, forklarer han.
I den ligning er træning et vigtigt element. Men også den del har Rasmus Just effektiviseret og systematiseret. Helt præcist bruger han ifølge eget udsagn 100 minutter om ugen på sin mission om at blive 100 år.
Det indebærer 10 minutters styrketræning seks dage om ugen. Til det bruger han et særligt elastiksystem, hvor elastikken skaber den modstand i styrketræningen, som man normalt bruger vægte til.
Det er ifølge Rasmus Just mere effektivt og hurtigere overstået end styrketræning med vægte.
Ud over elastikken bruger han 30 minutter om ugen på intervalløb og 10 minutters træning på at styrke skelettet, så det kan holde til at leve længe.
Samlet set tager træning 100 minutter om ugen. Det hele er komprimeret og tidsoptimeret og peger netop ind i, hvad biohacking handler om: At få mest muligt resultat ved den mindst mulige indsats.
Netop derfor er sund kost også et vigtigt element. Det skal være fødevarer af høj kvalitet, der giver kroppen den rette brændstof.
Hvor går grænsen?
Spørger man, hvordan Rasmus Just konkret kan mærke, at det at måle og optimere sin sundhed gør en forskel, lyder svaret helt kort: Produktivitet, energi og glæde.
- Jeg er ikke bange for at brænde ud, selvom jeg laver meget. For det føles godt, og jeg kan se, at jeg leverer godt. Så jeg er glad og har en stor grad af taknemmelighed i mit liv, siger han.
Rasmus Just har dog også selv en grænse. I USA eksperimenterer flere biohackere eksempelvis med at få indopereret implantater, der kan tracke og styre blodsukkeret.
- Der har jeg trukket en streg i sandet. Det er ikke en spilleplade, jeg har lyst til at bevæge mig ind på. Det er at tage den for langt i min bog, siger han.
Hans næste skridt er i stedet at eksperimentere mere med, hvordan lys påvirker kroppen.
Generelt tror han på, at biohacking vil blive mere mainstream og mindre ekstremt i fremtiden, fordi folk går op i deres egen sundhed. Han mener dog ikke, at alle elementer i biohacking er for alle mennesker.
Man skal være klar til at forstå og bruge de data, der kommer ud - eksempelvis fra en gentest.
Rasmus 100 år?
Rasmus Just fik resultaterne fra sin egen gentest 10 dage efter, han havde sendt den til Italien.
Han havde forberedt sig på, at der kunne være negativt svar.
Hans egen morfar døde af en blodprop, mens hans farmor havde demens, da hun døde. To af de to store dræbere i Danmark.
- Man skal være klar til at håndtere svaret, og hvis man bliver handlingslammet af et negativt svar, skal man nok ikke tage den. Er man derimod overbevist om, at ens livsstilsvalg hænger sammen med ens risiko for sygdomme, så kan data være enorm brugbar. For så har man jo mulighed for at korrigere kursen i stedet for at vente til, man bliver 70 år, og løbet er kørt.
Testen kom tilbage med en lang række svar. Men særligt to ting hæftede Rasmus Just sig ved.
Han var som udgangspunkt ikke er disponeret for arvelige sygdomme. Og hans immunforsvar var rigtig stærkt.
- Jeg er superbegejstret for resultatet. Det betyder jo, at der ikke ligger noget i generne, der gør, at jeg ikke kan blive 100 år, siger han.
Målet flugter da også med udviklingen, der viser, at der generelt kommer markant flere 100-årige danskere.
Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik var der pr. 1. januar i år nemlig 1103 personer, der havde levet i 100 år, hvilket er 36,2 procent flere end for ti år siden. Langt de fleste over 100 år er dog kvinder.
Når Rasmus Just forestiller sig selv som 100-årig, ser han en gråhåret videnskabsmand, som læser bøger, får idéer og stadig har en ambition om at forbedre ting og turde tænke anderledes.
- Ambitionen er at holde hjernen skarp, siger Rasmus Just og bliver suppleret af Kirsten Katrine Lindegaard
- Og bevare livsglæden - det skal man også huske, tilføjer hun.
Holder Rasmus Just ambition om at blive 100 år, er han ikke engang halvvejs i sit liv nu.
Så ligger der 57 år med fuld fart foran ham.
Når han rammer de 100 år, har han dog lovet sin kone at skrue ned for tempoet. Lidt i hvert fald.
- Måske skal jeg skrue målet op til 120 år?, siger biohackeren og smiler.
Mød Rasmus Just og familien og se, hvordan det går, når de skal testes af overlæge Bente Klarlund, i programserien 'Min sindssygt sunde familie'. Programmet sendes torsdag 23. april klokken 20.00 på TV 2. Første program kan ses allerede nu på TV 2 PLAY.