Seks-årige Storm går i kjole og badedragt - i starten troede forældrene bare, det var en fase
For de fleste ligner Storm en pige. Det giver udfordringer både i børnehaven, på shoppetur, i gymnastiktimerne og svømmehallen.
Storm var 2,5 år gammel, da han første gang trådte ind på et pigeværelse.
Sådan et rigtigt pigeværelse.
Med Barbiedukker, udklædningstøj, blinkende diskomikrofoner, lyserøde rulleskøjter, lege-makeup, dukker og masser af hårpynt.
En vaskeægte pink eksplosion.
Det var vinteren 2016, og Storm var netop flyttet med sine forældre og to storebrødre i et nyt hus på Sjælland. De nye naboer havde to døtre.
Det var dem, der var indehavere af det lyserøde pigeværelse.
De havde kjoler og strutskørter.
Selv var Storm iført grøn-blåt tøj fra H&M’s drengeafdeling.
Men der skete noget i Storm, da han stod på værelset. Det kunne hans mor, 39-årige Mia Bjørnfort, se lige med det samme.
Han viste med hele sit kropssprog, at han var glad.
- Han strålede simpelthen. Han lyste op i øjnene. Han var helt vild med det, siger Mia Bjørnfort.
Storm legede jævnligt med nabopigerne, og efter lidt tid fik han to af deres aflagte tylstrutskørter. Et sort og et i farven pudderrosa.
Storm elskede dem. Han elskede dem så meget, at han ville have dem på hele tiden. Hver eneste dag. Også i børnehaven. Og da der senere kom endnu et strutskørt i skrigpink og en guldkjole, ville han også gå i dem.
Hans far og mor slog det hen som en fase. Noget, der lige nu havde nyhedens interesse, men som nok gik over.
Men efterhånden som Storm blev større, måtte de indse, at det slet ikke var tilfældet.
I dag er Storms familie flyttet til Ringe på Fyn. Storm leger i haven med sine to storebrødre og sin lillebror. Men af udseende ligner han ikke sine brødre ret meget.
Storm har lange lyse krøller. Spidserne er farvet røde. Håret er sat op med en lilla hårelastik.
Og modsat sin brødre, der er iført badebukser, bærer Storm en lyserød badedragt med flæser og et motiv af Disneyprinsessen Anna på maven.
For dem, der ikke kender Storm, ligner han en pige.
Det er tre år siden, at Storm stod på naboernes pigeværelse. Og tre år siden, at forældrene slog Storms kjolebegejstring hen som en fase.
De tre år har ikke været uden bump på vejen. For det kan være svært at have et barn, der skiller sig ud fra mængden.
Storms forældre medvirker sammen med to andre familier i programmet 'Min pige er en dreng'.
Et program, der handler om de bekymringer og udfordringer, man som forælder står i, når ens barn opfører sig som det modsatte køn. Eller måske ligefrem vil være et andet køn.
For det er ikke uden problemer at have en dreng, der for mange ligner en pige, i en verden, hvor superhelte, racerbiler og badebukser bliver kategoriseret som drengetøj og drengelegetøj. Og badedragter, tylskørter og Barbiedukker hører til pigekategorien.
"Det er svært at klatre i træer med kjole på"
Storms begejstring for kjoler og nederdele voksede hen over foråret i 2016, og hans forældre følte sig splittede. Deres søn gik i “pigetøj”.
Storms far, 32-årige Stefan Bernscherer, havde svært ved at forstå sin søn. Hvorfor skulle han hele tiden have lyserødt og lilla tøj på? Hvad ville vennerne ikke tænke, når hans dreng ankom i kjole?
- Jeg tænkte, han skulle da bare se normal ud. Hvorfor skulle han have kjoler på? Han var jo en dreng. Han var min dreng, der skulle ud at lege i skoven og klatre i træer. Det er svært at klatre i træer med kjole på, siger han.
Mia Bjørnfort havde svært ved at navigere i sine tanker og følelser. Hun havde to stemmer siddende på hver sin side af skulderen.
Den ene sagde: ”Hvorfor lader du ham ikke bare gå i det, han vil?". Den anden sagde: ”Sådan gør man bare ikke ”.
Mia Bjørnfort går ikke selv i "pigefarver". Alligevel spurgte hun sig selv, om hun nu var helt sikker på, at det ikke var hende, der havde påført ham interessen for lyserød og glimmer.
Om Storm ville droppe det, hvis han nu bare fik t-shirt og bukser på.
Derfor forsøgte Mia Bjørnfort og Stefan Bernscherer nogle enkelte gange at få deres søn ned i et par bukser.
Men Storm blev fuldstændig ulykkelig. Han græd og græd og forsøgte at flå dem af igen og igen.
Mia Bjørnfort får selv tårer i øjnene, når hun fortæller om de gange, hun og Stefan pressede ham i bukserne.
- Han viste mig bare så tydeligt, at det her var ikke rart for ham. Det var så grænseoverskridende, og det var ikke ok, siger hun.
Selv de få gange, de fik iført Storm bukser, holdt det ikke længe. Så snart Storm kom ind i børnehaven, løb han hen til udklædningskassen og tog en kjole på.
Efter nogle dage spurgte Storms pædagog, om de ikke skulle stoppe med ”det her pjat” nu og lade Storm gå i det tøj, han gerne ville.
Det var forældrene enige med pædagogen i.
Nu kan det være nok!
Nu lod Mia Bjørnfort og Stefan Bernscherer deres søn gå i det tøj, han ville. Men udviklingen kom gradvist. I starten var det kusinens aflagte tøj, han fik på.
Juleaften besluttede forældrene sig for at give Storm de gaver, han ville blive allergladest for.
Sommerfuglevinger, en hårbøjle og en Elsa-dukke. Storm var lykkelig for sine gaver.
Og i foråret 2017 rundede Storm en milepæl. Igennem lang tid havde han nægtet at blive klippet, og nu var håret endelig langt nok til, at det kunne blive sat op i to små hårtotter.
Som tiden gik, blev Mia Bjørnfort og hendes mand klar over, at der næppe var tale om en fase.
De havde det også dårligt med at slå deres søns adfærd og interesser hen som ”noget, der bare skulle gå over”.
Og i sommeren 2017 besluttede Mia Bjørnfort sig for, at nu kunne det være nok.
Hun tog afsted og fyldte en hel kasse med alt det legetøj, Storm bedst kunne lide: feer, My Little Pony-heste, Barbiedukker, Lego-Belville og så videre. Alt det, man finder i “pigeafdelingen” i legetøjsbutikkerne.
- På et eller andet tidspunkt skete der bare noget inde i mig, hvor jeg tænkte: "Jeg har glemt at åbne øjnene. Jeg har glemt at se, hvad mit barn viser mig. Jeg skal have fat i noget Barbie, My Little Pony og en masse andet", siger hun.
Nu satte hverken Mia Bjørnfort eller Stefan Bernscherer spørgsmålstegn ved, om Storm skulle gå i kjoler eller lege med dukker.
Storm havde ret til at være i verden, som han var.
Stefan Bernscherer, der engang bare gerne ville have ”en rigtig" dreng, der klatrede i træer, havde det på en helt anden måde nu.
- Når jeg tænker tilbage, tænker jeg: "Hold kæft, hvor var jeg en idiot". Jeg tror, det var, fordi jeg havde et glansbillede af den perfekte familie, siger han.
Mia og hendes mand tog valget om at lade Storm gå i det tøj, han vil, både ude og hjemme.
De kender andre forældre i samme situation, der kun lader deres sønner gå i kjoler og nederdele derhjemme.
De bebrejder ikke de andre forældre deres valg.
For man bliver mødt af udfordringer, fordomme og kritik, når man lader sit barn skille sig ud fra mængden. Lader sin søn gå kjole og have rottehaler.
Det har Mia Bjørnfort og Stefan Bernscherer også måttet erfare.
- Drengene går herover, og pigerne derover
Familien støder på udfordringer i børnehaven, når de går på indkøb, til gymnastik og i svømmehallen.
Da Storm var fire år gammel, begyndte han til gymnastik. Han var iført gymnastikdragt og tylskørt ligesom mange af pigerne på holdet.
Men han havde ikke været længe på holdet, før træneren bad drengene gå over i det ene hjørne af salen og pigerne i det andet. Holdet skulle inddeles i to.
Storm fulgte lidt usikkert med drengene, som han skulle. Men hjælpetræneren, der troede, Storm var en pige, kom herefter hen og førte ham over i pigegruppen.
Mia Bjørnfort spurgte efterfølgende den faste gymnastiktræner, om hun måske kunne lave holdopdelingen ud fra noget andet end køn. Men det ville hun ikke.
Derfor tog hun Storm ud af holdet.
- Vi vil hellere lade Storm være sig selv og så trække ham ud af et fællesskab, hvis det giver problemer, siger Mia Bjørnfort.
Men det er ikke kun i gymnastiktimerne, det giver problemer.
Mia Bjørnfort har ikke tal på, hvor mange gange fremmede folk har omtalt Storm som en pige eller hendes datter. Hun kan godt forstå dem.
Nogle gange retter hun dem, andre gange gør hun ikke. Det kommer an på, om Storm kan høre med.
Det kan også give udfordringer, når pædagogen i Storms nye børnehave foreslår, at pigerne kan blive malet som prinsesser og sommerfugle, og drengene som pirater.
Her føler Mia Bjørnfort sig nødsaget til at indskyde:
- Man kan vel også være en sommerfugl, selvom man er en dreng?
Storms forældre ville ønske, at tøj og legetøj ikke var så influeret af køn og kønsopdeling.
Hvorfor skal det hedde pigetøj og pigesko? Det er jo bare lyserøde sko. Det har intet at gøre med, om du er pige eller dreng, argumenterer Mia Bjørnfort.
Et muligt mobbeoffer
Udfordringerne bliver ikke mindre med Storms alder. Tværtimod.
Jo ældre han bliver, jo flere dilemmaer står familien i. Snart fylder Storm syv. Så må han ikke længere gå med sin mor i omklædningsrum i svømmehallen.
Og Mia Bjørnfort kan slet ikke forestille sig at sende sin søn alene ind i mændenes omklædningsrum iført kjole, hvorefter han skal skifte til lyserød badedragt med flæser.
Så må han i stedet klæde om i handicapomklædningen.
Storm skal også starte i skole til sommer.
Det er hans forældre spændte på.
- Min største frygt er, at han vil blive mobbet gennem sin skolegang, fordi han er anderledes. Jeg frygter, at han kommer til at møde modgang, som han ikke ville have mødt, hvis han bare havde været som alle andre, siger Stefan Bernscherer.
Familien omgiver sig mest med folk, der har samme tilgang til opdragelse og Storm som dem. Men engang imellem møder de hårde ord og kritik på for eksempel de sociale medier.
Her sætter folk spørgsmålstegn ved deres evner som forældre. Og de får kommentarer som:
”Det er da også lige en måde at gøre ham til bøsse på”.
Eller: ”Hvorfor lader I ham overhovedet gå i kjole?”.
Til det sidste spørgsmål svarer Mia Bjørnfort som regel:
- Jamen, hvorfor egentlig ikke? Hvorfor skulle han ikke kunne gå i kjole? Det er jo bare tøj.
Forældrene er blevet gode til ikke at lade sig gå på af kritikken.
- Jeg tænker, at de mennesker, der siger den slags, bliver bange, når nogen ikke lige passer ned i de kasser, vi har lavet i samfundet. Det er synd for dem, siger Mia Bjørnfort.
Men ligesom Stefan Bernscherer er Mia Bjørnfort også nervøs for, hvilken modstand Storm måske vil møde blandt andet i skolen.
Børn er børn, og hun forventer, at Storm vil blive drillet.
Til gengæld håber hun, at klassekammeraternes forældre og skolens lærerne vil tage et ansvar og hjælpe, så børnene kan få det godt sammen. Derfor forsøger hun og Stefan så vidt muligt at få en god kontakt til de andre forældre.
De tror på, at jo mere åbne de er, jo mindre forkert bliver det.
Og så håber de bare, at de kan klæde Storm godt på til livet.
- Jeg kan ikke garantere, at Storm ikke kommer til at føle sig forkert. Men jeg kan gøre mig umage med at fortælle ham, at han er helt rigtig, siger Mia Bjørnfort.
Er Storm en pige?
Lige nu afviser Storm at sætte køn på sig selv. Og hans forældre har heller intet behov for at gøre det. Det er ikke vigtigt for dem.
- Det kan da godt være, at han en dag kommer og siger, at han vil hedde Anna. Og så er det også ok, siger Mia Bjørnfort.
Familien har tænkt meget over, om de skulle stå frem og bringe Storm i fokus. Især Stefan Bernscherer har været bekymret.
Hvordan vil Storm have det med det, når han bliver større? Hvad nu, hvis han om et år skifter kjolerne ud med jeans, og Barbiedukkerne ryger til fordel for transformers?
Så må det være sådan, mener Mia Bjørnfort.
Forældrene har nemlig fundet ud af, at de ikke er de eneste med det, Mia Bjørnfort kalder ”et kønskreativt barn”.
Der er andre forældre, der står i samme situation. Dem håber hun, at hun kan hjælpe ved at stå åbent frem.
- Hvis vi bare kan hjælpe en anden familien ved at sige, at vi har det ligesom dem, så synes jeg, at det er det hele værd, siger hun.
Forældrene vil gerne frem med budskabet om, at alle børn er rigtige - uanset om de går i kjole eller ej.
Storm vil ikke kaldes en pige. Storm vil heller ikke kaldes en dreng.
Lige nu vil Storm bare gerne være Storm.
Du kan se 'Min pige er en dreng' på TV 2 klokken 20.50 eller på TV 2 PLAY allerede nu.