Annoncørbetalt indhold

Guide: Syv sommerlege for hele familien

. Unsplash
Visit Læsø logo
I samarbejde med Visit Læsø

Annoncørbetalt indhold: Udnyt det gode vejr til at komme ud og være aktiv sammen med dine børn. Få syv tips til aktiviteter, der giver sved på panden.

Det er snart sommerferie, og det er for mange lig med lange, dovne dage med masser af strandture, is og grillhygge. Men selvom det er ferie, er det stadigvæk vigtigt for hele familien at få rørt sig.

Om samarbejdet

Denne artikel er en del af en artikelserie, der præsenteres i samarbejde med Visit Læsø.

– Motion i sig selv fremmer din mentale tilstand og fysiske sundhed. Du får mere energi, bedre humør og sundere vægt. Det er i virkeligheden et mirakelmiddel, forklarer Ida Enghave, direktør i Just Human, der arbejder for at fremme børn og unges trivsel og sundhed.

Alligevel er der mange børn, der ikke lever op til de officielle anbefalinger om at være fysisk aktiv mindst en time hver dag. Faktisk viser en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen, at tre ud af fire børn mellem 11-15 år bevæger sig for lidt.

Det er godt både for sundheden og nærværet i familien at være aktiv sammen, lyder det fra eksperten.

Og det er ærgerligt, mener Ida Enghave, der også har skrevet bogen ’Bevæg dig med dit barn – 130 sjove lege’ sammen med Karsten Bjerring. Der er nemlig mange gode grunde til at være aktive sammen.

Slap aktivt af på Læsø

På Læsø er der ideelle betingelser for at lave absolut ingenting eller for at slappe aktivt af med høj puls.

Der er mange muligheder, uanset om du vil vinterbade eller sommerbade, ride på bane eller i naturen, cykle på almindelig cykel, på mtb eller på racer, løbe på asfalt, på stranden eller i skoven, rulle på skøjter, gå alene eller vandre med andre, windsurfe eller kitesurfe, sejle i havkajak eller spille golf.

Læsø er velsignet med en varieret natur, som i sig selv gør de 118 km2 med tæt på 100 km kystlinje til et eldorado for alle med lyst til at bevæge sig i naturen.

Se mere her.

– Når børn og forældre bevæger sig sammen, får du ud over alle de gode effekter også nærvær og kvalitetstid sammen i familien, forklarer hun.

Ifølge Ida Enghave er det slet ikke svært at få ungerne til at løsrive sig fra skærmen og få pulsen op. Børn vil af natur rigtig gerne bevæge sig, så det gælder bare om at udnytte den naturlige lyst.

– Børn vil meget gerne være med, hvis du som forælder tager initiativet. Du kan for eksempel bare sige: Skal vi se, hvem der kommer først hen til det træ?, så er I allerede godt i gang, forklarer hun.

Vandreture i Læsøs natur

Skovhytten ved Læsø Klitplantage er et skønt rekreativt område. Nær ved hytten kan hele familien udfolde sig på sundhedsstien – springe, balancere og hvem kan tage flest mavebøjninger? Herfra udgår flere afmærkede stier bl.a. Nisseruten.

Holder I af at vandre, kan turen langs med kysten mellem Vesterø og Østerby på ca. 12 km være en rigtig god tur, med fine oplevelser undervejs. Eller en heldagstur udover den fredede strandeng Rønnerne forbi den store sten ”Pigestenen”, som naturligvis skal bestiges, og igennem det lave vand til Hornfiskrøn, hvor saltsyderne henter vandet! 

Læs mere her.

Har du brug for mere inspiration, får du her syv gode tips til sjov bevægelse for hele familien.

7 TIPS TIL AKTIVITETER, DER FÅR BØRNENE OP AF SOFAEN TIL SOMMER

  1. Lav en forhindringsbane

    Gå ud i haven eller i skoven, og byg en forhindringsbane, hvor I skal hoppe, springe, balancere, kravle og klatre, så hele kroppen bliver brugt.

    Brug alt, hvad I lige kan finde af havemøbler, puder, madrasser, træstubbe, knækkede grene eller plader af mos.

  2. Spil vendespil med løb

    Brug et klassisk vendespil, men læg kortene på et stort areal på stranden eller græsplænene i stedet for et bord.

    – På den måde skal I løbe rundt for at vende kortene og får bevæget jer en masse uden at tænke over det, forklarer Ida Enghave.

  3. Tag på naturskattejagt

    Aftal en række ting, som i hver især skal finde udendørs. Det kan for eksempel være én svamp, ét stykke mos, tre forskellige sten og fem slags blade.

    Når planen er klar, tæller I ned, og så er det bare afsted og se, hvem der først kommer tilbage med alle skattene.

  4. Spring laaaaaangt

    Find et sted, hvor der er god plads til at tage tilløb og spring nu så langt, I kan. I kan markere med en pind, hvor I sætter af, og så lægge en kogle eller sten for jeres længste spring.

    – Længdespring træner både kondition og styrke, og så er der et naturligt konkurrenceelement, hvor man kan konkurrere med sig selv eller hinanden, forklarer Ida Enghave.

  5. Bryd igennem muren

    Stil jer som forældre tæt sammen side om side og dan en mur, som børnene nu skal forsøge at bryde igennem. Byt eventuelt bagefter.

    – Det skal være uden tilløb, ellers kan det blive for vildt, forklarer Ida Enghave

  6. Tegn i luften

    Denne leg er god på stranden eller hjemme i haven. Læg jer på ryggen og vælg på skift en ting, som I skal tegne i luften med fødderne. Det kan være en sol, en blomst eller en sky.

    – Der er garanti for stramme mavemuskler, hvis I leger denne leg ofte nok, fortæller Ida Enghave.

  7. Kast bold – og øg afstanden

    Dette er en nem og hyggelig aktivitet, som ikke kræver andet end en bold. Start tæt på hinanden og kast og grib bolden. Lad vær med at instruere eller rette barnet for meget, lad barnet prøve sig frem. Når I har styr på den første afstand, går I ét skridt tilbage, og så kan I se, hvor langt væk I kan komme fra hinanden.

    – At kunne kaste og gribe er en basal færdighed, som er vigtig, for at børn kan være med i andre børns leg. Derfor er det en fin ting at øve hjemme, forklarer Ida Enghave.

Kilde: ’Bevæg dig med dit barn – 130 sjove lege’, Ida Enghave og Karsten Bjerring