Livsstil

Blogger vil have loven ændret: - Hold nallerne fra kvinders æg

Cathrine Widunok Wichmand ønsker at lave om på den nuværende lovgivning inden for fertilitetsbehandling, efter hun selv har været igennem et svært forløb. Lasse Lundberg / TV 2

Kvinder skal have ret til selv at bestemme over deres æg i fertilitetsbehandling. Det mener dansk blogger, der står bag et borgerforslag.

Det kom som et chok for blogger Cathrine Widunok Wichmand og hendes mand, da de i 2017 fik lægens besked:

I skal i fertilitetsbehandling.

De var begge 27 år og raske. Alligevel måtte de igennem et langt og opslidende forløb, hvor de ikke vidste, om de nogensinde ville få deres drøm om et barn opfyldt.

Løbende har Cathrine Widunok Wichmand delt sine tanker på bloggen Rockpaperdresses, hvor hun også har opfordret sine følgere til at dele deres historier.

Det har nu ført til, at hun sammen med tre andre har stillet et borgerforslag om at ændre den gældende danske lovgivning på området.

Loven siger nemlig, at et æg udtaget i forbindelse med fertilitetsbehandling kun kan opbevares på frys i fem år. Herefter skal de skal destrueres.

Mænds sæd må derimod opbevares på ubestemt tid – og det giver ingen mening, mener Cathrine Widunok Wichmand

- Det er jo min arvemasse. Det er mine æg, så jeg synes ikke, det er rimeligt, at politikerne bestemmer over min krop på den måde, siger Cathrine Widunok Wichmand.

Nallerne væk, Christiansborg

Idéen til borgerforslaget kom, efter Cathrine Widunok Wichmand delte en af sine følgeres historie på sin blog under overskriften: “Det er mine æg! Nallerne væk, Christiansborg".

Forslaget har i skrivende stund fået mere end 27.000 underskrifter. Når det op på 50.000 inden november, vil det blive behandlet i Folketinget.

- Befrugtede og ubefrugtede æg, der er udtaget i forbindelse med fertilitetsbehandling, skal kunne fryses ned, indtil kvinden er fyldt 46 år og derfor ikke længere må modtage fertilitetsbehandling i Danmark, lyder det i forslaget.

Cathrine Widunok Wichmand vil have loven ændret af flere årsager. For hende handler det både om at skabe ligestilling på området, men også om at kvinder kan undgå gentagne hormonbehandlinger i forbindelse med ægudtagning - noget som ofte er både psykisk og fysisk hårdt.

Cathrine Widunok Wichmand fik hormonindsprøjtninger som et led i fertilitetsbehandlingen.

Derudover vil de æg, man tager ud som eksempelvis 30-årig ofte være bedre end dem, man får taget ud som 35-årig. Æggenes alder følger nemlig kvinders alder - jo yngre æg, desto bedre er chancen for at blive gravid.

Fakta om fertilitetsbehandling

Nedsat frugtbarhed er i dag en af de mest udbredte kroniske sygdomme blandt 20-45-årige i Norden.

Hvert 12. barn bliver i dag undfanget på en fertilitetsklinik

Man kan i dag vælge at få frosset æg fra fertilitetsbehandlingen ned til eventuelt senere brug. Herefter har kvinden fem år til at bruge dem, ellers bliver de ifølge dansk lovgivning destrueret. 

Hver 10. kvinde får enten ingen børn eller færre børn, end hun ønsker. 

Hver femte mand bliver aldrig far.

Kilde: Rigshospitalet

Professor: Giver ikke mening at smide æg ud

Ifølge Søren Ziebe, der er professor og klinikchef på Rigshospitalets Fertilitetsklinik, kan man sagtens fryse kvinders æg ned i mere end fem år.

Derfor mener han, det giver god mening at ændre loven - netop når man som kvinde kan modtage fertilitetsbehandling i Danmark, indtil man er 46 år.

- Når man har været i fertilitetsbehandling og har æg tilbage, så giver det ikke mening at smide dem ud efter fem år, så kvinden skal igennem behandling igen for at få udtaget æg, siger Søren Ziebe, der dog har en “men”:

- Når det sagt, er vi også nødt til at sige til hinanden, at vi er bygget til at få børn tidligere. Jeg synes ikke, det må blive en vej til at udskyde børn, tilføjer han.

Presset på tid

I Cathrine Widunok Wichmands tilfælde var det ikke hendes æg, der fejlede noget. Det var hendes mand, der var udfordret, og derfor måtte parret i fertilitetsbehandling.

Hun tror dog ikke, at lovændringen vil blive en hvilepude for ret mange kvinder - netop fordi forløbet omkring ægudtagning både er psykisk og fysisk hårdt. Og derudover er der heller ikke nogen garanti for, at de udtagne æg så virker i sidste ende.

Ligesom Søren Ziebe mener den danske blogger dog også, at der skal meget mere fokus på fertilitet i samfundet

- Og så synes jeg, man er nødt til at udvise mere forståelse og omsorg for de kvinder, som går igennem den vildeste rejse. Det er et stigende problem med infertilitet, derfor skal der kigges på de regler og den støtte, man yder til dem, der kæmper, siger Cathrine Widunok Wichmand.

Hun brugte selv alle sine æg i forsøget på at få den lille dreng, der kom til verden for halvandet år siden.

Efter flere mislykkede forsøg blev Cathrine Widunok Wichmand gravid i 2018.

Derfor skal hun uanset hvad have udtaget nye æg, når de vil forsøge at få barn nummer to. Havde hun haft nogle på frys, ville det dog have gjort en stor forskel, at der ikke var en udløbsdato på maks fem år.

- Jeg er presset over, at tiden går. Allerede da Eddie var tre måneder, sagde jeg til min mand: "Vi skal også i gang igen". Hvis jeg havde haft nogle æg på frys, så havde jeg nok trukket vejret dybt, fordi jeg så allerede var gået et stykke af vejen og ikke skulle igennem behandling igen, siger Cathrine Widunok Wichmand.

Cathrine Widunok Wichmand sammen med sin lille søn Eddie.

Efterspørger ligestilling på området

Hun mener derfor, at man kan anskue lovgivningen på området fra to sider:

- Man kan tage den politiske brille på og sige, at der jo ikke er ligestilling på området. Samtidig kan man helt lavpraktisk hjælpe den enkelte kvinde med at undgå at gå igennem ekstra unødig behandling, siger hun.

Når Cathrine Widunok Wichmand i dag ser på sin lille søn Eddie, var det opslidende forløb dog det hele værd.

- Han er er jo på mange måder mit alt og et bevis for, hvad jeg kan som kvinde, siger Cathrine Widunok Wichmand.