16x9

Ungt par var vidt forskellige: - Allerede på første date var det ved at gå galt

Betalt partnerskab med Jordan

Annoncørbetalt indhold: Hun voksede op med økologi og grøn mad på landet. Han kom fra byen og spiste kød hver dag. Nu har de en søn og bor sammen.

OM PARTNERSKABET

Denne artikel er en del af et betalt partnerskab med Jordan.

Gennem en række artikler sætter TV 2 og Jordan fokus på grøn livsstil, og hvordan de små tiltag i hverdagen kan gøre en forskel. 

For tre år siden tikkede beskeden ind på Ane Kjer Michaelsens mobil.

Andreas
Må jeg ikke have lov at invitere dig med på Den Blå Planet? Så kan vi endelig komme til at se en klumpfisk :)

SMS’en var fra den søde fyr, Andreas, hun havde mødt en måneds tid tidligere til en fest, hvor de var blevet præsenteret af en fælles veninde. Der var kemi med det samme, og det ledte til en sms-flirt, der også inkluderede en intern joke om en klumpfisk.

Nu havde Andreas Preisz samlet mod til at invitere Ane ud. Og på daten syntes han, det kunne være sjovt endelig at præsentere hende for den famøse fisk.

Der var bare et problem.

Det her var nok et af de sidste steder, hun ville inviteres hen. For hendes holdning er, at dyr ikke skal holdes i fangenskab - heller ikke fisk. Og snart begyndte hendes skepsis:

Var ham den søde sms-flirt overhovedet noget for hende? Hvis man har vidt forskellige holdninger til dyrevelfærd, klima og en grøn livsstil, er der så noget at bygge videre på?

Det unge par kom fra helt forskellige baggrunde. Ane fra landet, Andreas fra byen.
Det unge par kom fra helt forskellige baggrunde. Ane fra landet, Andreas fra byen. Foto: Mads Brandis og Aske Jørgensen

Sådan kunne romancen mellem Ane Kjer Michaelsen og Andreas Preisz være endt, før den overhovedet var begyndt.

Men så fik hun en ide.

Dette er historien om modsætninger, der mødes: landpigen, der møder storbydrengen, og kanter, der skal slibes. Historien om at finde frem til kompromisser og med små skridt ændre vaner til fordel for en mere klimavenlig hverdag.

Grøn kvalitet til fingerspidserne

square to 16x9
Det har givet god mening for Andreas at kaste sig ud i den grønnere livsstil, særligt siden sønnen er kommet til. Foto: Mads Brandis og Aske Jørgensen

Ane Kjer Michaelsen er 30 år. Hun bliver færdig med arkitektstudiet om et år, og så er hun vokset op på Sydfyn på en nedlagt kyllingefarm, der er bygget om til beboelse.

Her var masser af plads til hele familien, der inkluderede Ane Kjer Michaelsen, hendes to søskende og forældrene. Herudover havde de også heste, høns og fire grise, der levede af køkkenaffald. Det gav både æg og kød på bordet.

Det grønne islæt kom fra markerne og alt det, som familien ellers plukkede af frugt og grønt i naturen.

Og når der en gang imellem blev provianteret fra supermarkedet, var det altid økologisk.

I Anes familie plukkede de primært frugt og grønt i naturen, og de købte varer i supermarkedet var altid økologiske.
I Anes familie plukkede de primært frugt og grønt i naturen, og de købte varer i supermarkedet var altid økologiske. Foto: Mads Brandis og Aske Jørgensen

- Vi spiste primært grønt, men det var også cool nok at spise kød, så længe det var af god kvalitet, og dyrene havde haft et godt liv.

Det var det vigtigste. Det var grøn kvalitet til fingerspidserne, så da hun for ni år siden flyttede til København for at studere, blev hun vegetar.

- Jeg brød mig ikke om kødet fra supermarkedet, og man har ikke råd til andet på en SU, fortæller hun.

Og sådan skulle det være de næste seks år.

Grøn livsstil ikke i højsædet

Andreas Preisz på 31 er ingeniør, og under hans opvækst i Holte var der langt fra det samme fokus på klima og grøn livsstil.

- Mine forældre lavede da god mad, men økologi var ikke noget, man tænkte på.

Ligesom i de fleste danske familier for 20-30 år siden var der i Andreas Preisz´ familie heller ikke dogmatiske leveregler omkring affaldssortering, dyrevelfærd og en grøn livsstil.

Andreas er vokset op med god mad, men økologi var ikke i højsædet i familien.
Andreas er vokset op med god mad, men økologi var ikke i højsædet i familien. Foto: Mads Brandis og Aske Jørgensen

Lone Belling er forfatter, foredragsholder og konsulent med fokus på en grønnere livsstil. Hun fortæller, hvordan vores generelle holdning til klimaet har ændret sig gevaldigt over et par årtier.

- Man snakkede om, at 90´erne skulle være klimaårtiet, hvor vi så småt omstillede os til en grønnere livsstil.

Men der skete det modsatte, forklarer hun.

- Man tænkte, at det nok skulle gå, og på grund af økonomisk opsving købte folk bare endnu flere fladskærme og større biler. Eksempelvis steg tøjproduktionen globalt til det dobbelte fra 2000 til 2015.

Parret har nydt en ferie i Danmark, hvor de har kørt rundt, og de savner ikke flyrejserne særligt.
Parret har nydt en ferie i Danmark, hvor de har kørt rundt, og de savner ikke flyrejserne særligt. Foto: Mads Brandis og Aske Jørgensen

Hun beskriver, hvordan vi er blevet langt mere klimabevidste, men at vores handlinger ikke altid lever helt op til vores grønne ambitioner. Mest fordi vi tænker, at det skal være enten eller.

- Det vil næsten altid mislykkes, hvis du slår for stort et brød op.

Tænk i stedet over de små ting, du kan ændre i hverdagen, råder Lone Belling.

Det er især efter at have fået en søn, at jeg tænker over, at jeg faktisk gerne vil have, at han ikke vokser op i en verden, som jeg har været med til at smadre

Andreas Preisz

- Det er her, det virkelig batter, og det behøver ikke være så svært, siger hun og giver et konkret eksempel.

Hver uge smøres der cirka 11 millioner madpakker i Danmark - primært i børnefamilier.

- Så tænk bare, hvor stor en forskel det ville gøre at udskifte sølvpapir med genanvendeligt madpapir og måske ændre leverpostej til bønnepostej.

Keramik og bacon

square to 16x9
Anes æstetiske sans clasher nogle gange med Andreas' mere praktiske tilgang til tingene. Men det kan de sagtens grine af. Foto: Aske Jørgensen & Mads Brandis

- What!? Hvordan kan en kop koste så meget?

Ane Kjer Michaelsen og Andreas Preisz var ved at skabe et hjem sammen i lejligheden på Frederiksberg, hvor de i dag bor med deres lille søn, Kalle, på et år.

De var nået til kopperne og stod nu foran en lille butik på Frederiksberg, der solgte elegant keramik.

Han var ikke just begejstret.

- Jeg anede ikke, at keramikkopper var så dyre. Så ville jeg hellere købe nogle, der var masseproduceret, hvis man kunne spare så meget.

Der var hun af en helt anden holdning. Hun overvejer nemlig sit klimaaftryk i de fleste henseender.

Kopperne blev indkøbt, og fruen i huset glæder sig dagligt over dem.

Med hensyn til den grønne livsstil har de begge rykket sig.

Ane er vild med at spise grønt, Andreas kan godt savne at spise kød lidt oftere, men det skal være god kvalitet.
Ane er vild med at spise grønt, Andreas kan godt savne at spise kød lidt oftere, men det skal være god kvalitet. Foto: Mads Brandis og Aske Jørgensen

Men med egne ord er han nok den, der har slugt flest grønne kameler.

- Altså før vi mødte hinanden, var det nærmest udelukket, at der ikke kom kød på bordet hver eneste dag, husker han.

- Men i dag spiser vi klart mest grønt.

Her til aften har vi for eksempel spist en god salat, supplerer hun.

- Men der kom da lige lidt bacon på, griner Andreas Preisz.

Fra Hawaii til Falster

De har fundet en balance i hverdagen.

Hun er begyndt at spise kød en gang imellem, hvis hun er sikker på, at dyrene har haft det godt - det skal være økologisk. Han indrømmer, at han savner kød de fleste af ugens dage, men på den anden side kan han godt se fornuften i den nye livsstil.

Det er ikke kun for husfredens skyld, at han tænker i grønnere baner end tidligere. For han har også fået øjnene op for kvaliteten ved en mere klimavenlig livsstil.

- Da jeg var studerende, overvejede jeg altid, hvor meget jeg fik for pengene. Men man kan altså godt smage forskel på økologisk dansk bacon og så den der helt billige fra Tyskland.

Og det har også spillet ind, at han er blevet far.

- Det er især efter at have fået en søn, at jeg tænker over, at jeg faktisk gerne vil have, at han ikke vokser op i en verden, som jeg har været med til at smadre.

De har lige købt en ladcykel til at køre omkring med Kalle.

En ladcykel er genial i byen, når man har mindre børn, der skal transporteres rundt.
En ladcykel er genial i byen, når man har mindre børn, der skal transporteres rundt. Foto: Mads Brandis og Aske Jørgensen

På den anden side har de beholdt en gammel stationcar, som de deler med Andreas Preisz´ søskende.

Men selvom den måske ikke kører så mange kilometer på literen, har den erstattet nogle af de mange flyrejser, som de ellers begge tidligere har været glade for. For to år siden, før de fik Kalle, installerede de en luftmadras bag i den gamle stationcar, og så stod ferien på roadtrip rundt omkring i Nordsjælland.

For nyligt gentog de den samme ferietype - nu med baby - på Falster.

- Det er klart, at corona også har spillet en rolle, men det er virkelig en fed måde at rejse på. Så spiste vi jordbær og ærter, som vi købte af de lokale, fortæller Andreas Preisz.

Det unge par drømmer om flere børn, så Kalle kan blive storebror.
Det unge par drømmer om flere børn, så Kalle kan blive storebror. Foto: Mads Brandis og Aske Jørgensen

Andreas Preisz synes stadig, at de bruger alt for mange penge på ting, der kunne være købt billigere - for eksempel synes han, det er vildt overkill at købe økologisk sengetøj.

- Jeg ved ikke engang, om vi faktisk sover i økologisk sengetøj nu. Gør vi det?

- Ja, det gør vi, siger hun med et smil, der understreger, hvem der står for indkøb af sengetøj.

Kombinationen af arkitekt og ingeniør gør det også muligt at være praktiske og bygge mange ting selv. For eksempel har han selv bygget både bord og seng, og hun har lavet flere smarte løsninger i deres lejlighed ved at rykke nogle vægge.

Ane er uddannet arkitekt, og Andreas er ingeniør. Deres faglighed og passion er smittet af på lejligheden, hvor de blandt andet har bygget mange ting, herunder dette skab.
Ane er uddannet arkitekt, og Andreas er ingeniør. Deres faglighed og passion er smittet af på lejligheden, hvor de blandt andet har bygget mange ting, herunder dette skab. Foto: Mads Brandis og Aske Jørgensen

Det giver dem mange flere brugbare kvadratmeter.

Og så er de meget fokuseret på genbrug. De finder mange af deres ting på genbrugsstationen.

Han er blandt andet vild med en orange ostehøvl, han har fundet på genbrugspladsen i Møllegade. Men her clasher arkitektens sans for skønhed med ingeniørens praktiske indstilling.

- Den har Anes æstetiske hjerte et problem med, griner han.

Den grønne livsstil

square to 16x9
Parret nyder en hyggelig middag, og serveres der en salat, kan Andreas godt finde på at komme lidt god bacon på. Foto: Mads Brandis og Aske Jørgensen

Noget, de er enige om, er, at Kalle kun skal have genbrugslegetøj. Både ud fra et klimavenligt perspektiv, men også fordi det er mest økonomisk for det unge par. Og de to ting går ofte hånd i hånd, fortæller Lone Belling, der blandt andet er konsulent med fokus på en grønnere livsstil.

- Køb mindre elektronik og tøj og en mindre bil. Lad være med at smide mad ud og køb genbrug.

Det er grøn livsstil, men samtidig er der også mange penge at spare, siger hun.

- Det tager i gennemsnit 66 dage for et menneske at ændre en vane, fortæller Lone Belling. Hun fortæller, at det viste et psykologisk studie i European Journal of Social Psychology fra 2009.

- Så hvis du for eksempel kan droppe kød hver søndag i 66 dage, er det blevet en ny vane.

Danskerne er blevet mere klimabevidste. På otte år er madspild i Danmark reduceret med 8 procent. Vi køber også mindre oksekød og tøj, fortæller ekspert.
Danskerne er blevet mere klimabevidste. På otte år er madspild i Danmark reduceret med 8 procent. Vi køber også mindre oksekød og tøj, fortæller ekspert. Foto: / Aske Jørgensen & Mads Brandis

Hun understreger, at det netop handler om at ændre sine vaner. Og det går heldigvis i den rigtige retning. På otte år er madspild i Danmark faldet med 8 procent. Vi køber mindre oksekød og også mindre tøj.

Så hun er fortrøstningsfuld.

- Når noget begynder at trende, skal der ikke meget til, før det tipper i den rigtige retning, siger Lone Belling.

- Se bare, hvordan det nærmest nu er blevet mere hipt at tage på camping i Danmark end charter i Thailand.

Kig i køkkenet

For tre år siden tog Andreas Preisz mod til sig og inviterede Ane Kjer Michaelsen på deres allerførste date på Den Blå Planet. Hun var tæt på at sige nej.

Men heldigvis havde hun læst om en udstilling i Indre By, hun meget gerne ville se. Og meget gerne sammen med den søde Andreas fra festen.

Ane og Andreas har fundet den grønne balance og planlægger, at deres søn, Kalle, skal blive storebror.
Ane og Andreas har fundet den grønne balance og planlægger, at deres søn, Kalle, skal blive storebror. Foto: Aske Jørgensen & Mads Brandis

Så kig på klumpfisk blev udskiftet med en date, hvor de to i stedet kiggede på Årets Pressefoto. Kemien var stadig lige god, og herefter herskede der ingen tvivl hos dem.

De to begyndte at date, og efter nogle måneder blev de kærester, flyttede sammen og blev siden forældre. Nu er de sikre på, at de skal være sammen og også have flere børn.

Og deres køkken vidner om, at de stadig er gode til at mødes på midten.

Her er nemlig både plads til de dyre keramikkopper og den orange ostehøvl af plastic.

Lone Bellings 6 nemme tip til en grønnere hverdag

Vælg de rigtige hverdagsprodukter

Mange af de produkter, vi bruger på badeværelset, er skyld i et stort emballageforbrug. Brug i stedet vaskeklude og genanvendelige rondeller, produkter af genbrugsmaterialer, rustfri skrabere og shampoobarer. 

Tænk over gaver

Giv noget hjemmelavet eller en oplevelse i stedet for noget ligegyldigt. Hvad med hjemmebag eller en picnic?

Lad være med at slå græs

Lad haven vokse vildt. Det giver biodiversitet, og det gavner CO2-optaget. 600 kvadratmeter have med vildt græs svarer til en årlig biltur rundt om jorden.

Invitér insekterne

Insekter er vores venner i en grøn omstilling. Tag børnene med i haven og byg små insekthoteller.

Gør det til en fælles mission

I stedet for en ærgerlig ting så gør det til en fælles mission. Hvor lang tid kan vi for eksempel undvære kød?

Lav en madklub

Du behøver ikke at spise sammen med naboen hver dag, men lav en aftale, hvor I laver dobbelt portion og serverer “take away” til naboen et par gange om ugen. Det er billigt og grønt.

Sponsoreret indhold

Denne artikel er en del af et betalt partnerskab med en virksomhed eller organisation. Indhold af denne slags er markeret som 'Sponsoreret indhold', ligesom det fremgår, hvem indholdet er sponsoreret af.
Sponsoreret indhold produceres af den selvstændige afdeling TV 2 Branded Content uafhængigt af TV 2s øvrige redaktioner.