Ferien i Danmark overraskede ægtepar: - Vi blev helt forelskede

Betalt partnerskab med Meget mere end bare Danmark

Ægteparret Nielsen vælger aldrig Danmark i ferien. Men så blev de tvunget til at blive hjemme - og nu har fremtidige rejseplaner ændret sig.

- Jeg vil have en campingvogn.

Jens Lund Nielsen sĂĄ forundret pĂĄ sine kone gennem 30 ĂĄr, Sanne Hein Nielsen.

Jens Lund Nielsen og Sanne Hein Nielsen har tilbragt ferien i Grækenland et utal af gange. Men så ændrede Covid-19 på deres ferieplaner.
Jens Lund Nielsen og Sanne Hein Nielsen har tilbragt ferien i Grækenland et utal af gange. Men så ændrede Covid-19 på deres ferieplaner. Foto: Mads Brandis og Aske Jorgensen

Hvis han normalt så meget som pippede, om de skulle holde ferie i Danmark, plejede hun at åbne computeren og bestille to flybilletter til Grækenland.

Denne ferie havde alt været anderledes. Statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned i marts på grund en virus, ingen vidste, hvor farlig var.

Sanne Hein Nielsen og Jens Lund Nielsen er i slutningen af 50’erne. Sanne, der er faglig administrativ medarbejder, og Jens, som er tilbudsberegner inden for håndværk, sad som de fleste danskere foran tv’et den aften i marts.

OM PARTNERSKABET

Denne artikel er en del af et betalt partnerskab med Meget mere end bare Danmark

Gennem en række artikler sætter TV 2 og Meget mere end bare Danmark fokus pĂĄ meget af al det skønne, Danmark har at byde pĂĄ. 

Hurtigt indså de, at Grækenlandsturen i den tidlige sommer efter al sandsynlighed ville blive aflyst.

Især Sanne Hein Nielsen var ærgerlig. Som 14-årig forelskede hun sig i Grækenland, og siden hun mødte Jens i 1986, har parret været der utallige gange. Over 60 rejser er det blevet til.

square to 16x9
For Sanne Hein Nielsen var turen rundt i Danmark en øjenåbner, og nu kunne hun godt tænke sig at opleve mere af sit hjemland. Foto: Mads Brandis og Aske Jorgensen

Men nu var ferien blevet holdt i Danmark. Og her på sidstedagen stod hans kone og beundrede campingpladsen helt ud til det sydfynske hav på Thurø.

Folk campede idyllisk 30 meter fra vandet, og alt ĂĄndede ro.

- Vi skal have en campingvogn, sagde Sanne Hein Nielsen. - Det er på tide, at vi lærer Danmark endnu bedre at kende.

Savnede stadig Grækenland

En af de vigtigste årsager til, at Grækenland altid har trukket i Sanne Hein Nielsen, er, at hun der bare kan nyde livet uden forpligtelser.

Det er svært for Sanne at opnå samme ferie-ro i Danmark. Her rumsterer hverdagen og pligterne altid i hendes baghoved.

Men da Grækenlandsferien blev aflyst, besluttede Jens Lund Nielsen og Sanne Hein Nielsen sig for at udnytte tiden.

square to 16x9
Særligt Jens Lund Nielsen havde længe godt kunne tænke sig at bruge ferien i Danmark. Nu fik han endelig chancen. Foto: Mads Brandis og Aske Jorgensen

Under lockdown lĂĄnte de et sommerhus i Liseleje, og da Danmark genĂĄbnede, inviterede Jens sin kone pĂĄ en miniferie til Sydfyn.

Jens Lund Nielsen havde nemlig altid gerne villet udforske Sydfyn, og nu hvor hans kone ikke kunne bestille billetter til Grækenland i protest, var det bare om at udnytte chancen.

Afstemning

Sanne Hein Nielsen var med pĂĄ at tage pĂĄ Danmarkstur, nu hvor der ikke var andre muligheder.

Han fandt ud af, at Hotel Ærø på havnen i Svendborg skulle være særlig hyggeligt, og han glædede sig som tidligere bådejer til at se de gamle træskibe i havnen.

Samtidig skulle kystlinjen ved Thurø, som man kunne køre til, være storslået, og selvfølgelig skulle de også til rigtige Ærø, som man kunne sejle over til fra Svendborg.

Resten ville de tage, som det kom. Og det startede godt.

Parret var begejstrede for Ærø.

- Det bedste var, når vi om aftenen satte os ved havnen og talte over en god flaske rødvin, siger Sanne Hein Nielsen:

- Der følte jeg, at jeg havde ferie. Men jeg kunne dog stadig mærke et lille savn efter Grækenland…

På øerne begyndte hun dog for alvor at se, hvad Danmark kunne.

Paradis pĂĄ jord

Covid-19 satte en brat stopper for rejserne sydpĂĄ, og selv om regeringen nu har ĂĄbnet for rejser sydpĂĄ, viser en YouGov-analyse fra midten af maj 2020, at 76 procent forventer at holde ferie i Danmark.

Rejseekspert og -journalist Anne-Vibeke Isaksen fra Anne-Vibeke Rejser har rejst i det meste af verden. Alligevel synes hun, at Danmark kan noget særligt.

- Der er meget tradition og forventningsglæde i at planlægge en rejse, siger Anne-Vibeke Isaksen:

- Ofte synes vi ikke, at det er ligeså eksklusivt at skulle være i Danmark, som at skulle til Grækenland. Men faktisk er vi født i paradis på jord, og vi skylder vores land at lære det at kende.

Hun opfordrer til, at man researcher på turen, selv om den ”bare” går til Danmark.

- Ellers snyder man sig selv for fantastiske oplevelser, siger Anne-Vibeke Isaksen:

- SĂĄ gĂĄ til det, som var det enhver anden ferie, I skulle pĂĄ og find ud af, hvad I har lyst til at se.

Hav og porcelænshunde

square to 16x9
Sanne Hein Nielsen og Jens Lund Nielsen nød både rødvin, natur, æggekage og selvfølgelig hinanden på deres Danmarkstur. Foto: Mads Brandis og Aske Jorgensen

Sanne Hein Nielsen og Jens Lund Nielsen brugte Svendborg som en base. Herfra tog de færgen til Ærø og kørte til Thurø, der er forbindes med en bro.

- Jeg var vild med Ærø; de gamle gader, husene, fornemmelsen af tidernes morgen og søfolkene. Naturen, havet og de små porcelænshunde i vinduerne, fortæller Sanne Hein Nielsen.

Sanne Hein Nielsen plejede bedst at kunne finde ro, når hun rejste til Grækenland, men fandt ud af, hun sagtens kunne komme i feriestemning også hjemme i Danmark.
Sanne Hein Nielsen plejede bedst at kunne finde ro, når hun rejste til Grækenland, men fandt ud af, hun sagtens kunne komme i feriestemning også hjemme i Danmark. Foto: Privatfoto

Parret udforskede Ærø på kun en dag. Alligevel oplevede de både Marstal, Søby og Ærøskøbing, da øen er så lille, at man kommer hurtigt rundt.

Dagen efter kom turen til Thurø.

Sanne Hein Nielsen havde ikke de store forventninger. Det var jo bare en dansk ø med dansk mad.

Men hun skulle hurtigt blive omvendt.

square to 16x9
Danmarks smukke natur blev nydt i fulde drag af ægteparret. Foto: Mads Brandis og Aske Jorgensen

Kystlinjen ved Thurø var rolig, stille nærmest, på nær fuglene som sang, og nogle mennesker, der badede ved strandbredden.

Den tidlige sommersol skinnede fra en skyfri himmel over Møllegaardens Strand Camping, der i 2017 blev som Europas smukkest beliggende, og de af samme årsag var taget ind for at se.

- Det var så utroligt smukt og plads til at være voksen, hvilket vi foretrækker. Jeg ville bare blive lige der, sidde i varmen og nyde udsigten og øens skønhed, siger Sanne Hein Nielsen:

- Tænk, det var Danmark! Det var jo lige så fedt som Grækenland!

Danmark rundt i campingvogn

Det er sĂĄdan vi ender ved campingvognen.

For på Thurø spottede Sanne nemlig en vogn, der kunne det hele. I begyndelsen af juli hentede de vidunderet med dobbeltseng, tre køjer til børnebørnene og et 19 m2 fortelt.

- Nummerpladen hedder DR – det står nu for Danmark Rundt, griner Jens Lund Nielsen, der især glæder sig til at se Skagen.

Campingvognen, der smeltede Sanne Hein Nielsens hjerte og ogsĂĄ fik overbevist hendes mand om, at endnu en rundtur i Danmark var en god ide.
Campingvognen, der smeltede Sanne Hein Nielsens hjerte og ogsĂĄ fik overbevist hendes mand om, at endnu en rundtur i Danmark var en god ide. Foto: Privatfoto

- Vi skal se HELE Danmark, tilføjer Sanne Hein Nielsen:

- Hånden på hjertet. Jeg gør også det her for Jens’ skyld, fordi vi i mange år har rejst på mine præmisser. Men de danske øer i godt vejr minder mig lidt om Grækenland, så jeg vil se Samsø, Læsø, Fur, Bornholm, Langeland… Uh, og Fanø!

square to 16x9
Da Jens Lund Nielsen endelig fik sin kone med pĂĄ en ferie i Danmark, blev det en tur rundt, de aldrig glemmer. Foto: Mads Brandis og Aske Jorgensen

Parret øver sig hen over sommeren i at være campister. De stiller campingvognen ved Rødvig Camping på Stevns, så de er tæt på hjem og arbejde. Herefter tager de nogle kortere ture til Holbæk og Nærum med børnebørnene.

- Højdepunktet bliver, når vi i august nu overrasker min mor på hendes 80-års fødselsdag med en all inclusive tur, siger Sanne Hein Nielsen:

- Det er bare ikke Grækenland denne gang - hun skal med til Thurø. Den ø, der fik mig til at forelske mig i Danmark.

REJSEEKSPERT ANNE-VIBEKE ISAKSENS 3 RÅD TIL AT PLANLÆGGE FERIEN BEDST

Tal om alt det, I kunne tænke jer at se

Saml helt lavpraktisk familien omkring køkkenbordet og tal om, hvad I lyst til at se, og tap ind i jeres egen historie: Er der steder, som betyder noget særligt for jer? Lyt til børnene – de har ofte nogle rigtig gode ideer.

Husk at holde ferie

Planlæg ikke så meget, at I skal rende rundt, men lav en liste over ting, I kunne tænke jer at se – hvis I kan nå det. Kør ikke for langt og husk at indlægge dage, hvor I ingenting laver.

Storbyrejsen og camping

Skal I på camping, tag det som det kommer og vælg de campingpladser undervejs, som I synes ser hyggelige ud - medmindre det giver jer stress ikke at planlægge det. Skal I på storbyrejse, research spisesteder, museer – alt det, I kunne tænke jer at se i enhver anden storby. Og book hotellet, så I kan nå at glæde jer.