Livsstil

I dag sætter vi hekse på bålet - her er fem af de mest kendte

Kobberstikket af denne heks er fra ca. 1500 og er lavet af den tyske billedkunstner Albrecht Dürer.  Michael Fornitz privatsamling

Omkring 1000 mennesker blev henrettet for trolddomssager i Danmark for 400 år siden. Her kan du høre om nogle af de mest usædvanlige sager.

Tirsdag fejrer vi sankthans. En dag hvor vi sædvanligvis – når ikke vi er ramt af coronaudbrud – stimler sammen og brænder en heksedukke af på bålet.

For 400 år stimlede danskerne ligeledes sammen om et bål for at se hekseafbrænding. Her var forskellen dog, at der var levende kvinder på bålet, som var blevet dømt som hekse.

30. juni åbner et nyt dansk heksemuseum i Ribe, der fortæller historien om de 150 år i Danmark, hvor vi henrettede omkring 1000 mennesker, dømt for trolddom.

'Hex! Museum of Witch Hunt' giver et indblik i de mange hekseafbrændinger i 1500-1600 tallet, der kostede især kvinder livet.

- Dengang var man meget optaget af det gode op mod det onde. Man frygtede trolddom og dommedag, og en række teologer begyndte at skrive om hekse, som blev set som djævlens håndlangere, forklarer historiker Louise Hauberg Lindgaard.

Kvinder udgjorde omkring 85 procent af sagerne om trolddom.

Lettest at lokke i uføre

Ifølge Louise Hauberg Lindgaard skyldes det først og fremmest en idé om, at kvinder var lettest for djævlen at lokke i uføre. Samtidig havde kvinder markant dårlige retssikkerhed i landet, da de ikke måtte føre deres egen sag og skulle have deres mand til at forsvare dem.

- Og langt de fleste kvinder, der blev dømt for at være hekse, var ældre, ugifte og fattige kvinder, fortæller Louise Hauberg Lindgaard.

I 15- og 1600-tallet var de fleste overbevist om, at hekse mødtes til heksesabbat. Sådan en er her skildret af kunstneren Frans Francken i 1607.

Her kan du høre historien om fem spektakulære heksesager i Danmarkshistorien.

Danmarks mest kendte heks

Historien om Maren Spliids er meget anderledes, end de andre sager om heksehenrettelser i Danmark. Derfor er hun gået over i historien som en af de mest kendte tilfælde.

Maren Spliids var hverken enlig, gammel eller fattig som langt de fleste kvinder, der blev dømt som hekse.

Galgebakken i Ribe er kendt som et sted hvor mange forbrydere og hekse blev henrettet i 1500- og 1600-tallet. En af de mest kendte henrettelser var af Maren Spliid.

Derimod var hun en skrædderkone i starten af 30'erne med børn, bosat i Ribe.

Men en anden rivaliserende skrædder i byen anklagede Maren for at have gjort ham syg. Dog blev Maren frikendt, men Didrik var så utilfreds, at han tog hele vejen til Haderslev og fremlagde sagen for kong Christian 4., der var kendt som en stor heksejæger.

Kongen sørgede for, at sagen blev genoptaget, men også her blev Maren Spliids frikendt. Nu havde både Didrik og Christian 4. tabt ansigt. Og det var svært at have siddende på sig.

Derfor transporterede den lokale lensmand hende til København, hvor hun blev tortureret i Blåtårn på Københavns Slot gennem ni måneder og til sidst erkendte sin skyld.

Dernæst blev hun ført tilbage til Ribe og brændt på bålet i Galgebakkerne i 1641. Seancen blev overværet af så mange mennesker, at præsten havde svært ved at komme igennem menneskemængden.

To sæt tommelskruer fra det daværende rådhus i Ribe. Tommelskruerne har været brugt til tortur under afhøringer, formodentligt også under afhøringer af hekse.

Den eneste adelige heks

Jomfru Christenze Kruckow var af adelig slægt og pige i huset hos ægteparret Eiler og Anne i Nakkebølle på Sydfyn. Parret fik 17 dødfødte børn, og fru Anne begyndte at tro, at ond trolddom var skyld i de mange dødfødsler.

Hun kastede sin mistanke på en kvinde fra Faaborg, der tilstod at have medvirket til en forbandelse af brudesengen. Men hun angav samtidig Christenze Kruckow som initiativtageren og fortalte, at Kruckow havde givet Fru Anne en kop mælk med en edderkop i bunden og således forhekset hende.

Samtidig blev hun anklaget for at have et voksbarn (en form for voodoodukke, red.), som folk var rædselsslagne for dengang.

Et voksbarn var en dukke, der skulle forestille et rigtigt levende navngivet menneske. Ejermanden kunne så kaste troldomme over dukken og påføre det smerter, som skulle gå ud over det virkelig menneske, man ønskede at skade.

Hun blev dømt til døden i 1621, 63 år gammel. Christenze Kruckow blev halshugget og begravet – det sidste skulle ses som en respekt for hendes adelige rødder. Normalt fik hekse ikke den ære at blive begravet.

Jens Hansen Rusk: En sjælden heks

Omkring 85-90 procent af alle de hekse, der blev henrettet i Danmark, var kvinder. Men der var også nogle få mænd iblandt. En af dem var præsten Jens Hansen Rusk.

Han blev præst i et meget fattigt sogn nord for Ribe og havde svært ved at inddrage penge fra borgerne. Derfor begyndte han at ernære sig ved at sælge magiske amuletter og trylleformularer.

Men da en gruppe kvinder i en nærliggende by blev anklaget for at være hekse og skulle angive medsammensvorne, pegede de på Jens Hansen Rusk. Ifølge dem havde han hjulpet dem med at døbe deres voksbørn.

Jens Hansen Rusk blev dømt skyldig i trolddom og brændt i 1611.

Såkaldte dæmonologer forskede i heksenes idrætter. Man var ifølge det nye heksemuseum for eksemepel ikke helt enige om, hvorvidt der virkelig fandtes heksesabbatter som denne på Bloksbjerg fra Johan Praetorius’ “Blockes-Berges Verricht", 1669.

Maren Eriks og heksepotten

Maren Eriks var en såkaldt klog kone fra Næstved, der i 1601 var kendt i byen som en, der kunne udføre kærlighedsmagi. Hun blev sandsynligvis anklaget for ond trolddom, fordi hendes magi pludselig ikke virkede efter hensigten.

I Maren Eriks hjem fandt man en lerpotte, der indeholdt ting, der leder tankerne hen på heksegryder kendt fra eventyrerne:

Jord fra en kirkegård, en klud med kvindehår, et stykke brød med ekskrementer og et stykke messingtråd formet som et hjerte. Det var blot nogle af de ting, der lå i lerpotten.

Det var ikke kun de såkaldte hekse, der havde mærkelig ting i krukker og potter. Folk puttede alt fra søm, hår og urin i beholdere og flasker som denne og stillede dem i deres hjem for at holde ond trolddom på afstand.

Det er dog tvivl om, hvordan Maren Eriks dage endte. Hun kom nemlig i husarrest, mens hun ventede på sin dom, og der er en vis sandsynlighed, at hun lykkedes med at flygte fra byen.

Danmarks sidste heks

74-årige Anne Palles’ henrettelse i 1693 afsluttede den cirka 150-årige lange periode med hekseafbrændinger i Danmark.

I 1686 kom en ny lov, der betød, at hekseretssager ikke kun skulle forbi det lokale ting og derefter landstinget, men også helt til Højesteret. Det satte en øjeblikkelig dæmper på mængden af henrettelser, men det hjalp desværre ikke Anne Palles.

I begyndelsen af 1690’erne blev den ældre bondekone angivet af en anden kvinde, der var beskyldt for at være heks. Anne Palles blev blandt andet beskyldt for at have gjort en bondes køer syge og forhekset en kvinde, der døde.

Den tyske maler og grafiker Hans Baldung skildrede blandt andet hekse. Her ses et af hans værker fra 1510.

Hun tilstod under afhøringen på Falster, og igen ved landstinget, men da hun skulle dømmes ved Højesteret, trak hun tilståelsen tilbage.

De højeste herrer ville dog nødigt have, at det skulle hedde sig, at man kunne trække en tilståelse tilbage ved sidste appelinstans. Derfor blev hun dømt, men dog benådet til at blive halshugget inden hun blev brændt.

Kilde: Louise Hauberg Lindgaard