Hele Danmarks Festival

Derfor opfører du dig anderledes, når du er på festival

Festivaler er et tidsafgrænset frirum, hvor ungdomskulturen hersker. Blandt andet derfor opfører vi os anderledes, når vi deltager i en festival. Sofie Mathiassen / Ritzau Scanpix

Når vi er på festival, rykker grænserne for, hvordan vi opfører os. Men hvad er det egentlig, festivaler gør ved os?

Du vågner op med tømmermænd, vælter ud af teltet og åbner som det første en lunken dåseøl. Du sætter dig ud i en campingstol og tænder måske dagens første cigaret.

Både bad og tandbørstning kan vente, for først skal du op og hente nachos med ost til morgenmad.

Senere skal du måske til nøgenløb eller danse med fremmede mennesker i solen. Hvis du er single, skal du måske også prøve at finde en eller flere at kysse på. Hæmningerne er færre, end de plejer.

Det årlige nøgenløb på Roskilde Festival er et eksempel på, hvordan vi har et anderledes forhold til krop og nøgenhed på festival.

For langt de fleste danskere ville ovenstående ikke være normal adfærd på en given dag. Men om sommeren, når vi er på musikfestival, kunne en typisk dag godt se nogenlunde sådan ud.

Selvom der ganske vist ikke er nogen musikfestivaler i år, holder TV 2 festivalsommeren i hævd i programmet 'Hele Danmarks festival', hvor Rasmus Bjerg og gæster holder minifestivaler rundt om i landet.

Men hvad er det egentlig ved musikfestivaler, der gør, at vi opfører os anderledes end normalt?

Et frirum uden roller og rammer

Det ved lektor på RUC Fabian Holt og Annette Michelsen la Cour, der er lektor på Syddansk Universitet.

De har begge forsket i dansk festivalkultur og ved, hvad koncentrationen af musikken, øllen og festen gør ved os.

Her er der andre normer og mere plads til at skeje ud - og det er der flere årsager til. Blandt andet at festivaler er et tidsafgrænset frirum, hvor ungdomskulturen hersker.

De danske unge har i forvejen et stort forbrug af alkohol, men under festivaler har vi andre normer for, hvornår og hvor meget der drikkes.

- På festivaler skrider normerne ofte, fordi man er ude af hverdagen og væk fra de vante sociale rammer og veldefinerede roller. På festivaler ophører rollerne, og rammerne bortfalder. Det er for eksempel tilladt at være mere fjollet, og nøgenhed er også mere accepteret til en hvis grad, siger Fabian Holt.

Annette Michelsen la Cour påpeger også, at festivaler er "et frirum med en parentes om". At festivalen ofte begrænser sig til ganske få dage har altså stor betydning for, hvordan gæsterne opfører sig:

- Man dyrker festen ekstra intensivt, fordi man ved, man kommer hjem igen. Men man dyrker den tid, man har sammen, og værner om den fælles oplevelse, siger hun.

Fællesskab skaber tolerance

En anden del af forklaringen på, hvad festivalstemningen gør ved os, skal findes i, at festivalgængere ser sig som ét stort fællesskab,

Og med det fællesskab følger en øget tolerance over for adfærd, der ellers ikke vil blive tolereret. For eksempel når det kommer til dårligere hygiejne, større alkoholforbrug, nøgenhed og anderledes opførsel generelt, forklarer Annette Michelsen la Cour.

- Fællesskabet er helt centralt. Inden for fællesskabet tolererer vi langt bedre, at folk eksempelvis er fulde eller ikke lige har været i bad. Faktisk ser vi det som fast del af festivaloplevelsen, siger Annette Michelsen la Cour.

På festivaler er der mere plads til at være fjollet og skeje ud med eksempel påklædning.

Ifølge hende er det dog ikke al adfærd, der tolereres. Og når nogen går over grænsen, vil fællesskabet ofte sætte ind over for det, siger hun.

- De fleste forstår at udnytte det frirum, der er, på en ordentlig og positiv måde. Og når der er få, der ikke gør, vil det for det meste blive påtalt af andre, siger hun.

Både Annette Michelsen la Cour og Fabian Holt mener, at selvom normerne er nogle andre på festivaler, er der altså også ting, som klart ikke bliver accepteret.

- Nogle normer er ikke rykket, for eksempel når det kommer til, om man befamler andre, filmer uden samtykke eller på anden måde overskrider andres grænser. Det finder sted, men det ligger helt uden for det acceptable. Faktisk er der med årene blevet mere og mere fokus på, at netop de grænser bliver respekteret, særligt efter Metoo-bevægelsen, siger Fabian Holt.

Billeder, film og historier påvirker vores syn på festivaler, og hvad vi selv søger, når vi deltager

Fabian Holt

Myten om den store fest

Noget andet, der former vores festivalopførsel, er det, som Fabian Holt kalder "myten om festen".

Ifølge ham er de fortællinger, vi hører om festivaler, de vilde festanekdoter og ikke mindst de historiske billeder fra festivaler med til at forme, hvordan vi allesammen opfører os, når vi træder ind på en festivalplads.

- Der hersker nogle meget magtfulde billeder af, hvad en festival er. Det har været en stor del af festivalkulturen fra starten, tilbage fra billederne fra Woodstock i 1969. Billeder, film og historier påvirker vores syn på festivaler, og hvad vi selv søger, når vi deltager, forklarer han.

De vilde historier og anekdoter, vi hører om festivaler, former vores måde at være på festival på.

Og ifølge Fabian Holt er det også noget, festivalerne selv spiller på, når de skal markedsføre sig.

- Man promoverer sig ofte med videoer af smukke, unge, letpåklædte mennesker, der fester igennem på en hedonistisk måde. De billeder har en meget stærk psykologisk effekt, siger Fabian Holt.

Markedsføringen, myterne og fortællingerne om, hvad en festival er, påvirker altså vores allesammens festivaladfærd.

Et levn fra hippietiden

Da hippierne holdt festivaler i 60'erne og 70'erne, var det ofte ugelange begivenheder afholdt langt fra det etablerede samfund. Målet var at gøre oprør mod samfundet og normerne gennem seksuel frigørelse, stoffer og hedonistisk livsstil - altså en livsstil, der sætter lyst og nydelse over alt andet.

Sådan er festivaler ikke længere. Alligevel har hippierne og deres festkultur sat et præg på den festivalkultur, vi ser i dag.

- Hippiefestivalerne har helt klart et stort eftermæle og indflydelse. Den festivalkultur, vi har i dag, er stadig præget af deres idé om den hedonistiske fest, siger Fabian Holt.

Hippiernes måde at holde festivaler på i slutningen af 60'erne og starten af 70'erne har stadig indflydelse på festivalkultur i dag, siger eksperterne. Dette er et arkivfoto fra en hippiefestival i Frankrig.

Men i modsætning til dengang er festivaler i dag ikke kendetegnet ved grundlæggende skepsis over for samfundet og normerne. Fabian Holt mener heller ikke, at festivaler er udtryk for social frigørelsesbevægelse.

- Man ønsker ikke at etablere en ny måde at leve på, som skal bestå, også efter festivalen er slut, forklarer han.

Annette Michelsen la Cour mener dog, at der stadig er en lille rest af hippiernes oprørstrang tilbage i den moderne festivalkultur:

- Jeg ser klart, der er lidt hippiekultur tilbage i det med at tilsidesætte normerne og være en lille smule i protest mod det hele. Det ser man for eksempel, når det kommer til seksualiseringen af kroppen, som mange gør op med på festivaler, siger hun.

Hele Danmarks festival kan ses lørdage klokken 19.55 på TV 2 og TV 2 PLAY.