Mikkel Beha hjemme i København, 2019
Kurs mod danske kyster

Da Mikkel Beha mødte en særlig ven på Langeland og så sit navn på Læsø, faldt en del af hans historie på plads

Mikkel Beha har sejlet i store dele af verden. Denne sommer mærkede han dog, hvor meget han egentlig er formet af Danmark.

Det var fladt, så langt øjet rakte i det tågede landskab. På øen boede kun ét ægtepar, og der var hverken elektricitet eller rent drikkevand.

53-årige Mikkel Beha havde før besøgt uberørte øer, både i troperne og på den nordlige halvkugle. Faktisk var det meningen, at han denne sommer skulle sejle familieskibet Havana fra Spanien og langt ud mod Stillehavet.

Men så blev han tvunget til at gøre noget andet. Nemlig at blive hjemme. Ligesom rigtig mange andre danskere.

Derfor var det Saltholm i Øresund og ikke en lille ø i Stillehavet, han gik i land på.

Øen ligger bare 10,7 kilometer i fugleflugt fra Rådhuspladsen i København, og på afstand ser den lidt flad og trist ud. Det gjorde dog ikke eventyret mindre for Mikkel Beha.

For eventyr kan ikke bestilles eller sættes på formel. Man er nødt til at opsøge det selv, mener han.

Gør man det, kan man også ende med at blive lidt klogere på sig selv.

Formet af Danmark

Saltholm var et af de første stop på Mikkel Beha og familiens rejse rundt i Danmark i programserien 'Kurs mod danske kyster'.

Målet med rejsen har været at besøge steder, de aldrig har været før - men også steder, som har en helt særlig betydning.

Jeg tror, min opvækst har betydet, at jeg virkelig føler mig som dansker

Mikkel Beha

Derfor gik rejsen til den lille, øde ø i Øresund. Men også til Langeland og Læsø, som bød på oplevelser, der satte sig i Mikkel Beha.

For selvom han har rejst i store dele af verden, er han formet af mange kroge af Danmark - og netop det blev han mindet om på rejsen.

Særligt Langeland og Læsø fik ham til huske på, hvad han kommer fra, og hvordan det har formet ham.

11 forskellige skoler

Mikkel Behas egen første knappenål blev sat i København, helt præcist Nørrebros Runddel i 1966. Der boede han dog kun nogle år.

Hans "hippieforældre" flyttede nemlig meget. Både faren, Troels Kløvedal, og moren, Marianne Kjær, var glade for det frie liv i kollektiverne rundt om i landet.

I alt nåede Mikkel Beha derfor at gå på 11 forskellige skoler. Og han nåede at bo fast i seks forskellige byer gennem sin barndom og ungdom.

- Jeg havde en opvækst, som nogen nok vil kalde rodet. Jeg vil kalde den mangfoldig, sjov og anderledes, og jeg tror, min opvækst har betydet, at jeg virkelig føler mig som dansker, fordi jeg føler mig hjemme mange steder, siger Mikkel Beha.

Et af de steder, han forbinder med hjem, er en rød, firelænget gård på Langeland. Og da han genbesøgte den gård på sin rejse, dukkede der pludselig mange minder op.

En anderledes dreng

Det var 45 år siden, Mikkel Beha sidst havde stået i gruset midt på gårdspladsen. Selvom han denne gang havde et kamerahold og sin familie med, følte han sig sendt tilbage til 1970'erne.

Pludselig kunne han igen se sin mor, stedfar og små søskende for sig. Så kom flere velkendte dufte og lyde fra dengang.

Han kunne også se otteårige Mikkel, der bare gerne ville være som de andre drenge i lokalsamfundet, hvis fædre gik i blå overalls og træsko, mens hans egen hippiefar mest af alt lignede en sørøver.

Det havde fået ham til at føle sig anderledes.

Mens de var på Langeland, opsøgte Mikkel Beha også en gammel klassekammerat. Han hed Christian og boede ligesom dengang i et stort, mørkerødt slot.

Det viste sig, at Christian også havde følt sig anderledes. For som søn af greven på Tranekær Slot, var man heller ikke som de andre.

Og der stod de så - to voksne mænd fra to forskellige verdener, men med et fælles minde om at være anderledes. Den ene som grevens søn, den anden som hippiens.

Da Mikkel Beha sejlede fra Langeland, mærkede han, at en del af hans egen historie var faldet mere på plads. En følelse, der blev forstærket senere på rejsen.

Stamtræet på Læsø

Læsø var for Mikkel Beha forbundet med ferieminder og eventyr. Blot få uger gammel havde hans forældre i 1966 taget den over 500 kilometer lange tur fra København til øen i Kattegat.

Dengang ejede hans mors familie et lille stykke land og en skurvogn, som de boede i, på den østlige side af øen. Nu stod han der igen, 53 år gammel.

Langt inde i en skov mødte Mikkel Beha den kvinde, der ejede skurvognen nu. Mens de talte sammen, pegede hun på en del af dørkarmen, hvor der var tydelige mærker.

Det var Mikkel Beha og hans søskendes navne og højde, der stadig stod hakket ind i skurvognens gamle dørkarm.

- Hele stamtræet stod pludselig der i en skov på Læsø - så langt væk fra København, som man kan komme. Der røg virkelig mange følelser igennem mig, siger Mikkel Beha.

Gensynet med Langeland og Læsø mindede ham om, at vi alle sammen er gjort af små byggeklodser. De klodser, der har formet os som mennesker.

Derfor skal man heller ikke tage afstand fra dem, benægte dem eller forsøge at glemme dem, mener Mikkel Beha.

- Jeg går jo ikke til daglig og spekulerer på tiden på Langeland. Men lige pludselig kunne jeg mærke, at Langeland også er en del af Mikkel, 53 år. Det var meget overvældende og rørende, siger Mikkel Beha.

Det mindede Mikkel Beha om, at den lille dreng, der havde følt sig anderledes, også var en del af ham - af faren, bedstefaren, tv-manden og kaptajnen i sejlerfamilien.

En sammensat mand

Mikkel Beha er i dag ikke i tvivl om, at han er formet af alle steder, han har boet. Både København og Langeland, men også Aarhus og Svendborg hvor familien senere flyttede til.

Dertil kommer Læsø og alle de andre steder, han har tilbragt lange somre: Samsø i Kattegat, Thylejren i Nordjylland og Djursland og Sønderjylland, hvor hans forældre har boet.

- Man kan bruge meget af sit liv på at lære sig selv at kende. Hvorfor reagerer jeg sådan og sådan. Og jo mere man kender sig selv, jo mere ro tror jeg også, at man kan finde med det liv, man lever, siger Mikkel Beha.

De mange steder har givet ham den egenskab, at han kan forstå og tale med de fleste mennesker. Om det er en øbo fra Orø eller en lokal fra det fjerne ø-rige Vanuatu i Stillehavet.

- Jeg tror, min baggrund gør, at jeg forstår mange forskellige mennesker, og hvad udfordringerne og glæderne er i deres del af landet. Det gør det nemmere at mødes, fordi man er på bølgelængde. Jeg er ikke en fremmed, der skal lære det hele fra bunden, siger Mikkel Beha.

- Jeg siger "sårt" og "sårn", når jeg er i Aarhus. Men jeg kan også godt snakke en lille smule sydfynsk, fordi jeg har gået på Svendborg gymnasium, tilføjer han og slår over i den syngende fynske dialekt.

Mikkel Beha ved godt, at det ikke er alle, der har boet lige så mange steder som ham. Alligevel tror han, at de fleste kan lære noget af at tage den slags rejser tilbage i tiden, fordi det er med til at kategorisere nogle minder, som ellers kan være meget diffuse.

Det kan være, at man denne sommer genbesøger et område, hvor man også kom som barn.

En lille ø i Øresund

Noget af det, Mikkel Beha selv har lært af at rejse rundt denne sommer, er, "hvor kæmpestort et lille land, vi har". Og hvor god plads, der er. Især hvis man går uden om de populære sommerhusområder, turistattraktioner og campingpladser med store badeland.

Vil man have eventyr, skal man i stedet turde bevæge sig lidt nysgerrig ud i sit land, er hans erfaring.

- Har man en snert af eventyrlyst i sig, skal man være en smule modig og bevæge sig uden for den vanlige rute. Så kører man af motorvejen, tager de små veje og siger til ungerne: "Vi udfordrer jer lidt, for vi skal ud og sove i shelter og lave mad over bål af de råvarer, vi kan finde". Det behøver ikke være farligt eller eksotisk, siger Mikkel Beha.

Det var sådan, han selv blev overrasket på Saltholm. Ligesom mange andre havde han tænkt, at øen så ret trist og flad ud oppefra. Men da han gik i land, kunne han se, at den rummede en vild, urørt natur og et rigt fugle- og dyreliv.

- Det var som at træde 100 år tilbage i tiden. Pludselig stod vi i det her helt eventyrlige lille landskab, som var nærmest urørt af tidens gang, siger Mikkel Beha.

Selvfølgelig er det anderledes end en tropisk ø i Stillehavet. Det ved han godt. Ligesom det heller ikke er lige så farvestrålende at dykke i Lillebælt som i Polynesien.

Men man skal heller ikke sammenligne. Det er hele pointen. For så går man glip af nuet.

Det handler om at fokusere på mulighederne og oplevelserne her og nu.

Også når man er tvunget til at lave planerne om.

Se første afsnit af 'Kurs mod danske kyster' allerede nu på TV 2 PLAY eller på TV 2 torsdag klokken 20.