16x9

Familie har lavet deres egen 2030-plan: - Når politikerne ikke vil, må vi selv gøre det

Betalt partnerskab med KIA

I 11 år har familien Weitze Antvorskov levet efter deres egen klimaplan for at halvere deres CO2-forbrug. Det giver mening at handle, mener de.

Jacob Antvorskov havde en slukøret fornemmelse i hele kroppen.

Men da hans kone Charlotte Weitze foreslog, at de lavede deres egen 2030-plan, greb han det første og bedste papir i nærheden - et gammelt Anders And-blad.

Sammen begyndte de at skrive idéer på bagsiden af bladet.

Familiens egen 2030-plan blev skabt på et gammelt Anders And-blad.
Familiens egen 2030-plan blev skabt på et gammelt Anders And-blad. Foto: Claus Bech

’Halvere elforbrug og sænke vandforbrug i 2010, spise mindre kød i 2015’ noterede han, og en mere opløftet stemning bredte sig hos dem begge denne decemberaften i 2009.

Endelig var der nogen, der handlede og tog ansvar. Mod parrets forventning, var det dem selv.

BÆREDYGTIG BALANCE

Denne artikel er en del af et betalt partnerskab med KIA.

Gennem en række artikler sætter TV 2 og KIA fokus på, hvordan du kan skabe en grønnere og mere bæredygtig hverdag. Vi møder danskere, der gør noget ekstraordinært for at gøre noget godt for klimaet, og vi guider læserne til, hvordan de selv kan bidrage ved at sænke CO2-udslippet i hverdagen.

Kort forinden havde de kunnet konstatere, at det ikke var lykkedes verdens ledere at blive enige om en fælles 2030-plan for reducering af CO2-udledning under klimatopmødet COP15 i København.

- Vi havde brug for at handle og føle, at vi selv gjorde en indsats for klimaet, fortæller Charlotte Weitze.

Charlotte Weitze og hendes mand havde behov for at føle, at de kunne gøre en forskel.
Charlotte Weitze og hendes mand havde behov for at føle, at de kunne gøre en forskel. Foto: Claus Bech

Politikernes manglende handling inspirerede parret til at lave deres egen 2030-plan med ambitionen om at halvere familiens C02-udledning.

I løbet af ganske få minutter var planen ved at tage form på bagsiden af det krøllede Anders And-blad.

Jacob Antvorskov noterede videre: ’Bankskifte, elbil, køb en skov’.

- Vi havde så mange ideer, at det var svært at stoppe, da vi først kom i gang, siger han.

Parret er langt fra de eneste, der ønsker at leve mere bæredygtigt. Problemet for mange danskere er, at de ikke ved, hvor de skal starte. Det viser en undersøgelse foretaget af Epinions Danmarkspanel for Arla i 2018.

Det gjaldt dog ikke Charlotte Weitze og Jacob Antorvskov, der lavede en konkret klimaplan, som de har brugt de sidste 11 år på at føre ud i livet.

Dette er historien om to mennesker, der ikke kunne vente på, at verdens topledere tog ansvar for klimaet, men tog sagen i egen hånd for at skabe en mere bæredygtig livsstil for sig selv og i sidste ende til inspiration for andre.

Med børnene kom følelsen af ansvar

square to 16x9
Huset i Vallekilde bærer tydeligt præg af bæredygtighed. Foto: Claus Bech

Charlotte Weitze og Jacob Antvorskov bor i et gult hus i Vallekilde i Vestsjælland sammen med deres to døtre på 15 og 13 år.

I dag kan man ikke undgå at se, at her bor en familie, der er optaget af klima og bæredygtighed.

Men sådan har det ikke altid været.

Familien har tidligere levet et helt almindeligt liv med masser af rejser, lasagne på middagsbordet og indkøbsposer af plastik i køkkenskuffen.

Det var først, da parret fik børn, at det blev vigtigt for dem aktivt at gøre noget godt for klimaet.
Det var først, da parret fik børn, at det blev vigtigt for dem aktivt at gøre noget godt for klimaet. Foto: Claus Bech

– Vi har altid fulgt udviklingen om miljø og klima, men efterhånden som vi fik børn, fik vi følelsen af et større personligt ansvar, forklarer Charlotte Weitze, der til dagligt er forfatter.

Følelsen eskalerede i 2009, da hun begyndte arbejdet med klimaromanen ’Den afskyelige’, der er en skønlitterær historie om konsekvensen af klimaforandringerne.

Hun læste klimarapporter og mødte nogle af verdens førende forskere inden for klima, og her gik det for alvor op for hende, hvor slemt det i virkeligheden stod til.

Løbende delte hun sin nye viden med sin mand.

Skuffelsen var derfor også enorm, da COP15 ikke udmøntede sig i en konkret plan.

Af samme grund var der ikke langt fra tanke til handling, da ideen om at lave en personlig klimaplan dukkede op den aften i 2009.

Ambitiøst mål

square to 16x9
Ambitionen var at lykkes med det, verdenslederne ikke kunne blive enige om til COP15-mødet i København. Foto: Claus Bech

På det tidspunkt var familiens CO2-udledning på samme niveau som en typisk dansk familie.

Ifølge Concito udleder en dansker i gennemsnit 19 ton CO2 om året, hvoraf seks ton går til det offentlige forbrug, som vi ikke selv er herre over.

Charlotte Weitze og Jacob Antvorskovs målsætning var derfor, at de skulle reducere deres private CO2-udledning fra 13 til 6,5 ton per familiemedlem inden 2030.

Herunder er et udpluk af familiens 2030-plan:

square to 16x9

Et ambitiøst, men bestemt ikke umuligt mål ifølge Kåre Press-Kristensen, der er seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

– Du behøver ikke at leve i en jordhule for at halvere dit CO2-forbrug. Du kan sagtens have en almindelig hverdag, men det kræver en indsats, forklarer han.

Klimaplanen eksekveres

square to 16x9
Der er mange bæredygtige løsninger i hjemmet. Blandt andet høns i baghaven. Foto: Claus Bech

Charlotte Weitze og Jacob Antvorskov besluttede, at de ville bruge deres klimaplan som en bruttoliste af ideer, hvor de hvert år vurderer, hvilke to-tre ting de har lyst til og mulighed for at føre ud i livet.

De første to punkter på familiens klimaplan i 2009 gik ud på at halvere deres elforbrug til 2.850 kWh om året og sortere deres affald i otte fraktioner som for eksempel bioaffald, papir, pap og plastik.

De skiftede til elsparepærer, gik alle deres apparater igennem, erstattede de værste strømslugere og stoppede næsten med at bruge deres tørretumbler. Deres fjernsyn fik monteret en særlig afbryderpedal-knap for at undgå standbyforbrug, og børnenes natlamper blev drevet af en solcelle ude på altanen.

I løbet af et års tid var målet nået.

Sidenhen har de år for år indført nye vaner eller klimavenlige investeringer.

– Som forfatter har jeg en svingende indtægt, så nogle år har det været de større investeringer, mens det andre år har handlet mere om at ændre vaner, forklarer Charlotte Weitze.

Således fik familien i 2013 deres egne høns i baghaven. I 2014 fik de installeret de solceller, der i dag fylder hele anneksets tag på den ene side. Og senest har de i 2019 skiftet til en elbil.

Af de mindre ting køber familien ikke længere køkkenrulle, men har i stedet en lille tindåse stående på bordet med små afklippede stykker dynebetræk.

Charlotte Weitze har også indført en luftekurv til det tøj, der ikke behøver blive vasket, men blot skal luftes.

Familien har gennem årene fundet mange bæredygtige løsninger. Taget er fyldt med solceller, gulvet på kontoret stammer fra en gammel gymnastiksal, mens køkkenrullen er udskiftet med afrevne viskestykker, der kan genbruges.
Familien har gennem årene fundet mange bæredygtige løsninger. Taget er fyldt med solceller, gulvet på kontoret stammer fra en gammel gymnastiksal, mens køkkenrullen er udskiftet med afrevne viskestykker, der kan genbruges. Foto: Claus Bech

– Det er små basale ting, men de er allesammen med at til at gøre en forskel, forklarer hun.

Går man en tur rundt i huset, vil du heller ikke støde på mange nye ting. Der er en enkelt lampe og to spisebordstole i stuen, der er købt fra nyt. Ellers sværger familien til genbrug.

Trægulvet i Charlotte Weitzes kontor er for eksempel genbrugsbrædder fra en gammel sportshal med farverige striber fra badminton- og håndboldbaner.

FAMILIENS 5 BEDSTE RÅD TIL ET MINDRE CO2-FORBRUG

Læg en plan

Det kræver en indsats at ændre sine vaner, så lav en liste over alle de ting, I kunne forestille jer at gøre, og indfør en-to ting hvert år. Det gør det mere overskueligt, mener Jacob Antvorskov.
– Det er også en god ide at starte med de sjoveste ting først, så I kommer godt fra start, forklarer han.

Forventningsafstem i familien

Tag en snak om, hvilke ting der betyder meget for jer hver især, inden I indfører nye bæredygtige regler i familien.
– Det bliver svært at lykkes med at droppe flyrejser, hvis en eller flere i familien har meget svært ved at give slip på netop dette, forklarer Jacob Antvorskov.

Del med naboer og venner

Deleøkonomi giver virkelig god mening. Charlotte og Jacob har for eksempel ikke deres egen græsslåmaskine og meget andet værktøj.
– Vi er tre naboer, der deler en græsslåmaskine og ellers har vores landsby en grejbank, hvor vi deler ting med hinanden, forklarer Jacob Antvorskov.

Del dine erfaringer

Vi har brug for gode historier om bæredygtige vaner, så fortæl om de ting, du gør, så det kan sprede sig til andre. Over de seneste 11 år har familien oplevet, at det er blevet smart at lave bæredygtige tiltag, hvor det i starten var noget, de gik stille med.
– Vi prædiker ikke eller har løftede pegefingre, men vi fortæller gerne om de ting, vi gør i dagligdagen, når folk spørger, fortæller Charlotte Weitze.

Køb kun ting, du kan sælge igen

Uanset om du købet nyt eller brugt, så gå efter klassiske ting i god kvalitet, der kan holde længe. Familien køber kun selv brugt.
– En god rettesnor er at tænke, om det er noget, du vil kunne sælge videre? Køb kun ting, der har en plads i verden i lang tid, forklarer Charlotte Weitze.

Det giver mening, selvom det er besværligt

square to 16x9
I haven forsøger familien at dyrke egne grøntsager og bær. Foto: Claus Bech

Selvom det godt kan være lidt besværligt at ændre sine vaner og være så bevidst, giver det mening for familien.

– Når jeg kigger tilbage på alt det, vi har gjort indtil nu, bliver jeg helt glad, fortæller Charlotte Weitze.

Det har været vigtigt for forældreparret, at deres projekt ikke måtte være på bekostning af livsglæden.

– Pigerne var ret små, da vi startede – to og fire år – så vi har været meget opmærksomme på, at de ikke skulle føle, at de boede et sted, der var sært, forklarer Jacob Antvorskov.

Efter flere år med kødfrie dage proklamerede den ældste for nylig, at hun er blevet vegetar, mens den yngste er i fuld gang med at sælge ting, hun ikke bruger længere som sko og løbehjul.

Vi gør en forskel

I 2016 deltog de i et Concito-projekt, hvor de fik lavet en række målinger af deres CO2-udledning.

Siden starten i 2009 havde de formået at skære fem ton af deres årlige CO2 forbrug, og der var især tre punkter, hvor familien gjorde det godt.

De havde sparet 1 ton CO2 ved at energirenovere deres bolig, 0,75 ton CO2 på at spise mindre kød og 2,5 ton CO2 ved at fokusere på genbrug og reparation af deres ting. De resterende 0,75 ton kom fra en række ændringer i hverdagsvaner.

I 2016 var familiens private CO2-udledning således på otte ton per familiemedlem – blot 1,5 ton fra målet.

Det var fedt at se, at det virkede, og vi har jo indført mange nye tiltag siden da, så vores CO2-udledning er endnu mindre i dag, forklarer Charlotte Weitze.

De kan ikke selv udregne præcis, hvor langt de er fra målet, men én ting er sikkert. Familien er slet ikke færdig med at CO2-optimere deres liv endnu.

Inspiration og nye målsætninger

En del af succeskriteriet for familien er, at de lykkes med at inspirere andre til også at ændre ting i deres hverdag.

Det vil de gøre ved at vise det gode eksempel - ikke ved at prædike.

Parret deler deres oplevelser på bloggen 2030-planen.dk, deltager i klimadebatter og stiller gerne op til interviews.

Jacob Antvorskov opsamler regnvand.
Jacob Antvorskov opsamler regnvand. Foto: Claus Bech

Senest har Jacob Antvorskov fået skabt en deleordning med to naboer, hvor de er fælles om én plæneklipper i stedet for at skulle købe hver deres.

– Det handler om at vise, at der faktisk er noget at gøre. Vi oplever tit, at folk har en angst for at gøre noget nyt, så det hjælper, hvis nogen går forrest, fortæller Charlotte Weitze.

Selv om nogle måske tænker, at det ikke betyder så meget, hvad én familie gør i det store billede, gør det ifølge Kåre Press-Kristensen en forskel.

For fremtiden håber de, at de kan inspirere andre mennesker ved at gå forrest og vise, at man kan ændre sine vaner og leve mere bæredygtigt.
For fremtiden håber de, at de kan inspirere andre mennesker ved at gå forrest og vise, at man kan ændre sine vaner og leve mere bæredygtigt. Foto: Claus Bech

– Hver eneste gang en familie beslutter at gøre noget for klimaet, er det en sejr. Både for deres egen samvittighed, men også i forhold til at inspirere andre, slår han fast.

I den nærmeste fremtid drømmer de om flere solceller på taget, at skifte til jordvarme og at bygge deres eget drivhus i haven af genbrugsmaterialer.

Nu hvor politikerne er blevet enige om et nyt klimamål, så Danmarks CO2-udledning skal reduceres med 70 procent i 2030, har familien hævet deres mål tilsvarende.

– Vi er godt på vej, og vi bliver ved med at gøre alt, hvad vi kan for at nedbringe vores CO2-udledning. Vi kan slet ikke lade være, siger Jacob Antvorskov.